Elbilerne vælter frem: Fynsk virksomhed scorer kassen på tysk bilindustri
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Klima står højt på dagsordnen til det tyske valg, og det kommer til gavn for en fynske virksomhed, der leverer værktøjer til den tyske bilindustri.
På søndag er der forbundsdagsvalg i Tyskland, og et af valgets helt store temaer er klima og grøn omstilling. Det kan have særlig stor betydning for den tyske bilindustri, og det kommer de danske underleverandører til gavn allerede nu.
Hos AM Værktøj A/S i det sydlige Odense nyder man godt af interessen fra nabomarkedet. Virksomheden består af i i alt 80 medarbejdere, hvoraf halvdelen har travlt med at levere komponenter til værktøjer, der bliver brugt i den tyske bilindustri.
Blev udelukket fra vælgermøde på grund af kæresten:
- Du er ikke velkommen
Konservative i Faaborg-Midtfyn er vrede, fordi bestyrelsesformanden for Øhavsmuseet, Jakob Holm, har erklæret partiets kulturpolitiske profil uønsket i panelet til stort vælgermøde.
Den konservative byrådskandidat Thomas Ingemansen fra Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke velkommen til et stort vælgermøde på Øhavsmuseet, fordi hans kæreste har skrevet et kritisk opslag på Facebook.
Det fremgår af en mail, som er sendt fra formanden for Øhavsmuseet, Jakob Holm, til formanden for den konservative vælgerforening, Kirsten Birkelund.
Vælgermødet, som finder sted den 1. november, skal handle om kulturpolitiske spørgsmål.
Konservative i Faaborg-Midtfyn Kommune ville ellers gerne have haft netop Thomas Ingemansen til at deltage i panelet. Men det får han ikke lov til, skriver bestyrelsesformanden.
Det begrundes med, at Thomas Ingemansens kæreste har deltaget i en "ubehøvlet og grov" debat på Facebook om lukningen af hjemstavnsmuseet Den Gamle Gaard i Faaborg.
Thomas Ingemansen er dybt forundret over at skulle stå på mål for kærestens meninger.
- Jeg står heller ikke på mål for, det mine forældre eller søskende mener eller skriver. Jeg har mine egne holdninger og meninger, og de er ikke dikterede hjemmefra.
Perfid på Facebook
Invitationerne til det kulturpolitiske vælgermøde blev sendt ud tidligere på sommeren.
Jakob Holm og formanden for Faaborg Museum, Jens Bertelsen, står som afsendere på invitationerne, som er stilet til partiernes spidskandidater.
- Thomas Ingemansen er ganske vist ikke spidskandidat, men han er opstillet som nummer tre som vores stærke kulturpolitiske profil, siger formanden for vælgerforeningen, Kirsten Birkelund.
Hun har derfor spurgt Jakob Holm, om partiet må sende Thomas Ingemansen i stedet for spidskandidaten Søren Clemmensen.
Svaret fra Jakob Holm er et klart nej, og han begrunder det med, at Thomas Ingemansens kæreste har deltaget i en perfid debat på Facebook.
"Flere af indlæggene kom til at handle om Øhavsmuseets direktør og enkelte opslag var både grove og ubehøvlede. Det allerværste (som jeg har set) er skrevet af Carsten Sindal Eilertzen, som så vidt jeg ved, er samlevende med Thomas Ingemansen. Da jeg går ud fra, at man ligesom i andre familier taler om, hvad der rør sig i dagligdagen, så vil jeg modsætte mig, at Thomas Ingemansen kommer til at sidde i panelet", skriver Jakob Holm i en mail til formanden for vælgerforeningen.
Kirsten Birkelund er ikke enig i, at kærestens opslag var ubehøvlet, men tilføjer samtidig, at det slet ikke er relevant at diskutere, om indlægget gik over stregen eller ej.
- Det er jo ikke kæresten, som er opstillet til byrådet. Det her handler om, at vores kandidater kun står på mål for egne handlinger og udtalelser, siger hun.
Jakob Holm fastholder
Jakob Holm bekræfter overfor TV 2 Fyn, at Thomas Ingemansen ikke er velkommen på grund af kærestens opslag på Facebook.
- Det var et meget perfidt opslag, siger Jakob Holm.
Hvorfor skal Thomas Ingemansen stå til ansvar for det, hans kæreste skriver på Facebook?
- Det kan man jo godt spørge sig selv om. Men jeg har ikke set ham (Thomas Ingemansen, red.) tage afstand fra det. Hvis han havde gjort det, så havde det selvfølgelig været noget andet, og så havde vi sagt ja tak til hans deltagelse. Men han er placeret længere nede på listen, og så synes jeg ikke, at det er værdigt at have ham siddende i panelet, siger Jakob Holm.
Thomas Ingemansen har ikke tænkt sig at blive hjemme den aften, vælgermødet finder sted, selv om Jakob Holm har erklæret hans tilstedeværelse i panelet for uønsket.
- Jeg kommer alligevel. Det er vigtigt, at vi får diskuteret lukningen af Den Gamle Gaard. Hvis jeg ikke må sidde i panelet, kommer jeg til at deltage fra publikumspladserne, siger Thomas Ingemansen.
Kirsten Birkelund vil nu have afslaget drøftet med sin bestyrelse i vælgerforeningen.
- Det undrer mig, at bestyrelsesformanden for en offentligt støttet institution kan udelukke bestemte kandidater på den måde, som er sket her. Det skal vi lige have diskuteret, og så har jeg lovet Jakob Holm, at vi vender tilbage med en reaktion senest den 25. oktober, siger Kirsten Birkelund.
Virksomhedens omsætning er firdoblet siden 2011. På grund af det øgede fokus på klima i Tyskland forventer Torben Viby Jensen, der er direktør og medejer af AM Værktøj A/S, dog, at den kurve forsætter opad.
- Elbilsmarkedet boomer jo i Tyskland. De skal skynde sig at udvikle nogle elbiler, og de er måske kommet en lille smule bagud i forhold til Tesla. Så den tyske bilindusti har rigtig travlt, siger direktøren og fortsætter.
- Vi regner med forsat med at skulle vækste de næste tre-fem år på det tyske marked, fordi vi har fundet en rigtig god niche, hvor vi laver værktøjet og produktionslinjer til komponenter, som indgår i de nye elbiler.
En lille del af markedet
Virksomheden leverer i dag værktøjer til store bilmærker som BMW, Porsche, Mercedes, Tesla og Volvo. Fremtiden ser derfor rigtig god ud for den fynske virksomhed, fortæller Torben Viby Jensen.
- Vi regner med, at vi kan blive ved med at vækste på det her område, fordi den tyske bilindustri er en kæmpe industri. Og vi skal bare have en lille del af markedet. Så vi har sendt sælgere ud for bare at få en enkelt eller to nye kunder om året i Tyskland. Og så regner vi med, at det driver væksten, siger han.
Vindstød af stormstyrke: Fynboerne får en barsk og regnfuld torsdag
Flere steder ved kysterne kan fynboerne forvente vindstød af stormstyrke.
Torsdagens vejr bliver en stor kontrast til det flotte, sommerlige solskinsvejr vi havde onsdag. For torsdagen bliver barsk, blæsende og regnfuld.
- Allerede fra morgenstunden mange skyer og en frisk vind fra en sydvestlig retning med temperaturer omkring 13 grader, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
Temperatureren kan godt stige en smule i løbet af dagen og lande omkring 15 grader, men det kommer ikke til at føles så varmt.
- For det bliver blæsende derude samtidig med, at der kommer en front nedover og giver regnvejr til hele regionen. Så er det altså også med en frisk vind til kuling, fortæller vejrværten.
Ude ved kysterne skal man også forvente af vindstødende kan blive endnu kraftigere, og TV 2 Vejret varsler, at der i løbet af torsdagen kan komme vindstød af stormstyrke.
Det vil især være på Nordfyn, det vil blæse så kraftigt, og det vil ifølge prognoserne være i løbet af eftermiddagen og aftenen, at vinden er stærkest.
Efterårets første rigtige blæsevejr rammer i dag Danmark 💨 når lavtryk tager turen lige nord om landet https://t.co/U9Wjeneuv4 Med lavtrykket følger ikke kun blæst, men også regn og byger fra nordvest 💦 Så kom vejret vist i rigtig efterårshumør 😲 pic.twitter.com/2mJfQ8PjPi
— DMI (@dmidk) September 23, 2021
Det blæsende og våde vejr ser dog ud til at være en kort "fornøjelse". Allerede fredag lægger vinden sig, mens det primært kun vil være skyet uden de store mængder regn. Og i weekenden er der fine muligheder for at få solen at se mellem skyerne.
Ifølge direktøren har virksomheden været heldige nok til at kunne tiltrække både dygtige medarbejdere og unge, der gerne vil i lære. Flere af de unge mangler dog sprogkundskaberne til at begå sig på det voksende marked i udlandet.
- Vi kunne godt tænke os, at de var en lille smule dygtigere til at snakke tysk, for det kræver det, når vi arbejder på det tyske marked. Tyskerne vil helst snakke tysk. Så der har været en lidt stejl læringskurve for nogle af dem, når de blev sendt til Tyskland, siger Torben Viby Jensen.