De arbejder alle sammen med gummihansker, så de ikke får stød.
Alle fisk, de fanger, bliver noteret, så man kan bruge informationen til videnskab og afhandlinger. Hos Fyns Laksefisk kan de se, om det er vilde havørreder, eller om det er nogen, de selv har avlet.
Én styrer elektroden og to trækker båden og modtager fiskene. Samtidig står der to oppe på land og noterer de fangede fisk.
De fanger både hanner og hunner. På billedet ses en hanfisk. Hvis fiskene har skader eller allerede har lagt æg, så bliver de sat ud igen.
Elektriske stød i åen giver flere havørreder til Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvert efterår indfanger Fyns Laksefisk en masse havørreder i de fynske åer og vandløb. De fanger dem ved hjælp af elfiskeri for at tage fiskenes æg og sæd.
Den lille båd med strømmaksinen glider langsomt op langs åen. Man kan høre en brummen fra maskinen og de stille skvulp, når elektroden dykker ned under vandoverfladen. Fisk svømmer ivrigt frem fra deres skjul, tiltrukket af strømfeltet, der bedøver dem kortvarrigt.
Her kommer de: 450.000 spjættende turist-magneter
Nu sættes en gigantisk mængde ørredunger ud i de fynske vandløb. De skal lokke endnu flere lystfiskerturister til Fyn.
Forestil dig en stor støvsuger, der ikke suger luft, men vand.
Og forestil dig så en gennemsigtig støvsugerslange, hvor du kan se en masse fisk blive suget igennem. Ud til en stor tankbil.
Så har du nogenlunde et billede af, hvordan der ser ud hos Fyns Laksefisk i disse dage. For de er nemlig ved at vinke farvel til 450.000 små ørreder, som de har passet i deres bassiner igennem de sidste halvandet år. Nu skal de ud og gøre nytte i de fynske vandløb.
- Det er en fed fornemmelse at sætte dem ud i deres rette element, den vilde natur. Og jeg er sikker på, de nok skal klare sig, fortæller Linda B. Høeg, der er fiskemester ved Fyns Laksefisk.
De små ørreder stammer fra efterårets elektrofiskeri efter vilde, fynske moderfisk, som fortrinsvis udføres af frivillige sportsfiskere og Fyns Laksefisk. Efter udsætningen i vandløbene vandrer ørrederne ud i havet, og allerede til næste forår har langt de fleste af dem ædt sig så store og tykke i de fynske farvande, at de nu selv kan svømme hjem til barndoms-vandløbet og gyde.
Arbejdet med med de små fisk er en del af satsningen på Fyn som turistmekka for lystfiskere.
- Vi har jo det her fiskeri omkring Fyn, og for at bevare det, er vi nødt til at sætte nogle fisk ud for at booste det, fortæller Linda B. Høeg.
Alle 10 fynske kommuner arbejder sammen i deres fælles projekt, Havørred Fyn, som restaurerer vandløb og udsætter små havørreder. Lystfiskeri efter havørreder på kysten er nemlig blevet en rigtig god fynsk forretning, som også Odenses By- og Kulturrådmand, Jane Jegind, kan se det store potentiale i.
- Ifølge de nyeste tal genererer Havørred Fyn en lokal meromsætning på mindst 50 mio. kr. for det relaterede erhverv og tilmed 38 skabte job. Det skyldes, at turister - som udelukkende kommer til Fyn og øerne for at fiske efter havørreder - årligt lægger mere end 55.000 overnatninger her. Dét er en unik fynsk succes, at vi kan gøre naturen mere alsidig og samtidig oparbejde en bæredygtig turisme, som kommer fynsk erhverv til gode, siger hun.
De 450.000 små ørreder bliver udsat fra i dag på 40 forskellige steder på Fyn. Arbejdet slutter 13. april.
Her kan du se, hvordan de mange fisk forlader deres bassiner:
Så snart en større havørred dukker frem i vandet, er fiskemester fra Fyns Laksefiks, Linda Bollerup Høgh, hurtig klar med nettet, så snart den er bedøvet. Hun fanger den og giver den videre til en af de to mænd bag hende, der smider fisken i en kasse med vand, som står i den lille båd.
Sådan gør folkene fra Fyns Laksefisk hvert år, når de skal indfange havørreder, der er på vej op for at gyde. De skal bruge fiskenes æg og sæd, så de kan producere en masse små havørreder og sætte dem ud igen om halvandet år, når de er store nok.
- Det er både for at hjælpe populationen på vej, og fordi vi gerne vil have, at der er endnu flere havørreder, som sportsfiskerne kan fiske efter, siger Linda Bollerup Høgh, fiskemester ved Fynsk Laksefisk.
“Det er jo strøm og vand, og det er jo normalt ikke nogen god cocktail”
Frivillige sportsfiskere hjælper
I over 30 år er der blevet indfanget havørreder på Fyn for at skaffe yngel. Fynsk Laksefiks i sin nuværende form kom til i 2001. De står for både at fange havørrederne, fjerne æggene og sæden og sætte havørrederne ud igen bagefter. Desuden sorterer, fodrer og holder de øje med de tusindvis af havørreder, der vokser sig store i bassinerne på Elsesminde Produktionsskole, hvor Fyns Laksefisk holder til.
De fleste af havørredene leverer de og sætter ud efter bestilling fra projektet Havørred Fyn, der er et projekt på tværs af flere kommuner, der gerne vil lokke fisketurister til Fyn. Men der er også mange frivillige kræfter inde over Fyns Laksefisks arbejde.
Sportsfiskere melder sig frivilligt om efteråret til at hjælpe med at indfange havørrederne, og Linda Bollerup Høgh understreger, at de er en stor del af arbejdet. Men de frivillige fiskere kan ikke uden videre udføre elfiskeriet. Det kræver nemlig både kursus og særlig tilladelse.
- Det er jo strøm og vand, og det er jo normalt ikke nogen god cocktail, så man skal også vide, hvad man laver, siger hun.
Hvis man stikker fingrerne i vandet for tæt på elektroden, så får man stød. Alligevel er det ifølge Linda Bollerup Høgh ikke farligt for livet i åen.
- Hvis man sørger for at fjerne elektroden hurtigt igen og kun giver dem den strøm, der er højst nødvendig, så er det ikke skadeligt, fortæller hun.
Da eftermiddagen går på hæld, noterer holdet sig de sidste fisk, sætter dem ud, de ikke skal have med hjem, pakker bilen og kører ind mod Odense for at få de indfangne havørreder målt, sorteret og lagt i de rigtige bassiner, inden de skal til at stryge fiskene, som det hedder, for æg og sæd.
Indblanding i naturen
Da man startede med at gribe ind og øge havørredbestanden på Fyn, var det, fordi havørreden var truet. Det er dog længe siden, at havørredebestanden blev stærk nok til at opretholde sig selv naturligt. Alligevel mener Linda Bollerup Høgh, at det er vigtigt at fortsætte med at sætte knap en halv million havørreder ud om året.
Millioner på krogen: Vil have fynsk kyst- og lystfiskercenter
Står det til regeringen, kan Assens Kommune hive 32 millioner kroner i land til nyt center for kyst- og lystfiskerturisme.
Åbne vidder, lange kyststrækninger og masser af fisk. Det finder man ved Helnæs-bugten i Assens. Og snart skal de lokale lystfiskere måske dele området med flere turister.
- Jeg synes, det er utrolig dejligt at høre, og det er godt for det Sydvestfynske område. Vi trænger til den slags aktiviteter, siger Ole Christian Olesen, der er lokal lystfisker.
Regeringen sætter nemlig nu forslaget om et nyt center for kyst- og lystfiskerturisme i Assens Kommune på finanslovsudspillet for 2018.
- Jeg er stolt over, at vi på Fyn nu får mulighed for at etablere et formidlings- og oplevelsescenter, fordi det bidrager til at gøre Fyn endnu mere interessant som turist- og lystfiskerdestination, siger folketingsmedlem Jane Heitmann (V).
Partiet vil fra 2018 til 2021 årligt tilføre centret otte millioner kroner - i alt 32 millioner kroner.
Falder af på Fyn
Tanken er, at det nye Center for Kyst- og Lystfiskerturisme kan bidrage til at styrke formidling og markedsføring af Helnæs' mange oplagte fiskeri-områder. Samtidig forventer Assens' borgmester, Søren Steen Andersen (V), at stedet vil tiltrække mange lystfiskerturister - til gavn for hele Fyn.
- Turister kan bo på nærliggende hoteller, konferencecentre eller bruge andre faciliteter på Sydvestfyn. Og så kan de tage et par dage på Fynshoved, eller nogle af de andre gode steder, vi har på Fyn, siger han.
Han bliver bakket op af VisitDenmark. For når knap en million turister fisker i Danmark om året, så er det en god investering. Det siger Marie Louise Schmidt fra VisitDenmark.
- Er lystfiskeriet én del, så er der meget andet, man kan præsentere en turist for, imens de er på Fyn.
Plads til alle
Det er endnu uvist, hvor formidlings- og oplevelsescenteret skal placeres, hvis det bliver en realitet. Men spørger man Ole Christian Olesen, så er der plads til alle i Helnæs-bugten:
- Der er rigeligt med fisk og plads til os alle sammen, siger han.
Nu skal et flertal i folketinget blot hive forslaget i land, inden centret bliver en realitet.
- Der er heldigivs en stigende interesse for at komme ud i naturen og nyde naturen, når man fisker. Derfor er der et behov for at sætte fisk ud. Især hvis man gerne vil have, at der skal blive ved med at komme en masse fra udlandet og fiske her. De vil jo gerne have, at der er nogle fisk, siger hun.
Når bestanden godt kan oprethold sig selv, er det så ikke en unødvendig indlanding i naturens egen måde at gøre tingene på, når I fanger havørreder?
- Så længe man gør det på en bæredygtig måde. Jeg tror, det er det, der er alfa og omega i det. Man skal gøre det på en måde, så man ikke skader naturen, og man overvejer, hvorhenne man skal sætte fiskene ud, og man behandler dem godt hele vejen igennem. Så synes jeg godt, man kan forsvare det, siger Linda Bollerup Høgh.
