Den lille båd med strømmaksinen glider langsomt op langs åen. Man kan høre en brummen fra maskinen og de stille skvulp, når elektroden dykker ned under vandoverfladen. Fisk svømmer ivrigt frem fra deres skjul, tiltrukket af strømfeltet, der bedøver dem kortvarrigt.
Så snart en større havørred dukker frem i vandet, er fiskemester fra Fyns Laksefiks, Linda Bollerup Høgh, hurtig klar med nettet, så snart den er bedøvet. Hun fanger den og giver den videre til en af de to mænd bag hende, der smider fisken i en kasse med vand, som står i den lille båd.
Sådan gør folkene fra Fyns Laksefisk hvert år, når de skal indfange havørreder, der er på vej op for at gyde. De skal bruge fiskenes æg og sæd, så de kan producere en masse små havørreder og sætte dem ud igen om halvandet år, når de er store nok.
- Det er både for at hjælpe populationen på vej, og fordi vi gerne vil have, at der er endnu flere havørreder, som sportsfiskerne kan fiske efter, siger Linda Bollerup Høgh, fiskemester ved Fynsk Laksefisk.
Det er jo strøm og vand, og det er jo normalt ikke nogen god cocktail
Frivillige sportsfiskere hjælper
I over 30 år er der blevet indfanget havørreder på Fyn for at skaffe yngel. Fynsk Laksefiks i sin nuværende form kom til i 2001. De står for både at fange havørrederne, fjerne æggene og sæden og sætte havørrederne ud igen bagefter. Desuden sorterer, fodrer og holder de øje med de tusindvis af havørreder, der vokser sig store i bassinerne på Elsesminde Produktionsskole, hvor Fyns Laksefisk holder til.
De fleste af havørredene leverer de og sætter ud efter bestilling fra projektet Havørred Fyn, der er et projekt på tværs af flere kommuner, der gerne vil lokke fisketurister til Fyn. Men der er også mange frivillige kræfter inde over Fyns Laksefisks arbejde.
Sportsfiskere melder sig frivilligt om efteråret til at hjælpe med at indfange havørrederne, og Linda Bollerup Høgh understreger, at de er en stor del af arbejdet. Men de frivillige fiskere kan ikke uden videre udføre elfiskeriet. Det kræver nemlig både kursus og særlig tilladelse.
- Det er jo strøm og vand, og det er jo normalt ikke nogen god cocktail, så man skal også vide, hvad man laver, siger hun.
Hvis man stikker fingrerne i vandet for tæt på elektroden, så får man stød. Alligevel er det ifølge Linda Bollerup Høgh ikke farligt for livet i åen.
- Hvis man sørger for at fjerne elektroden hurtigt igen og kun giver dem den strøm, der er højst nødvendig, så er det ikke skadeligt, fortæller hun.
Da eftermiddagen går på hæld, noterer holdet sig de sidste fisk, sætter dem ud, de ikke skal have med hjem, pakker bilen og kører ind mod Odense for at få de indfangne havørreder målt, sorteret og lagt i de rigtige bassiner, inden de skal til at stryge fiskene, som det hedder, for æg og sæd.
Indblanding i naturen
Da man startede med at gribe ind og øge havørredbestanden på Fyn, var det, fordi havørreden var truet. Det er dog længe siden, at havørredebestanden blev stærk nok til at opretholde sig selv naturligt. Alligevel mener Linda Bollerup Høgh, at det er vigtigt at fortsætte med at sætte knap en halv million havørreder ud om året.
- Der er heldigivs en stigende interesse for at komme ud i naturen og nyde naturen, når man fisker. Derfor er der et behov for at sætte fisk ud. Især hvis man gerne vil have, at der skal blive ved med at komme en masse fra udlandet og fiske her. De vil jo gerne have, at der er nogle fisk, siger hun.
Når bestanden godt kan oprethold sig selv, er det så ikke en unødvendig indlanding i naturens egen måde at gøre tingene på, når I fanger havørreder?
- Så længe man gør det på en bæredygtig måde. Jeg tror, det er det, der er alfa og omega i det. Man skal gøre det på en måde, så man ikke skader naturen, og man overvejer, hvorhenne man skal sætte fiskene ud, og man behandler dem godt hele vejen igennem. Så synes jeg godt, man kan forsvare det, siger Linda Bollerup Høgh.