Flere bliver væk: Nu vil S bekæmpe stigende skolefravær
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Odense Kommune har folkeskoleelever et højere fravær end i resten af landet. Det vil Socialdemokratiet bekæmpe, og derfor er det sat på Børn- og Ungeudvalgets dagsorden.
Eleverne i Odense Kommune har et højere skolefravær end i resten af landet. Siden 2015 har elevernes fravær været svagt stigende, og i skoleåret 2018/2019 lå elevernes fraværsprocent på 6,1. Det svarer til cirka 12,2 dage om året.
Det vil socialdemokratiet nu komme til livs og sætter derfor de odenseanske elevers fravær på dagsordenen i Børn- og Ungeudvalget.
På landsplan ligger skolefraværet i gennemsnit på 5,8 procent svarende til cirka 11,4 dage, og dermed har eleverne i Odense Kommune altså flere dage, hvor de ikke er i skole, end elever i resten af landet.
Fokus på bæredygtighed: Fynsk folkeskole er helt særlig
Højby Skole i Odense er den første folkeskole på Fyn til at blive verdensmålscertificeret. Kun én anden skole i landet er indtil nu blevet certificeret.
På Højby Skole i Odense lød klapsalverne mandag morgen højt, da emneugen om FN's verdensmål om bæredygtig udvikling blev skudt igang.
“At være den første skole på Fyn, der bliver certificeret, er ikke det, der har haft den største betydning for os”
Højby Skole er nemlig den første folkeskole på Fyn, der er blevet verdensmålscertificeret. Det betyder, at skolen gør de 17 verdensmål til en naturlig del af skolens undervisning og drift.
- Det er vigtigt, at vi som skole er med til at give vores elever viden, og at vi har nogle drøftelser med dem om, hvordan de kan handle ud fra den viden, de har fået, så de bliver demokratiske medborgere i vores samfund, siger Pia Smiszek Nielsen, skoleleder på Højby Skole.
FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
- Afskaf fattigdom
- Stop sult
- Sundhed og trivsel
- Kvalitetsuddannelse
- Ligestilling mellem kønnene
- Rent vand og sanitet
- Bæredygtig energi
- Anstændige jobs og økonomisk vækst
- Industri, innovatiop og infrastruktur
- Mindre ulighed
- Bæredygtige byer og lokalsamfund
- Ansvarligt forbrug og produktion
- Klimaindsats
- Livet i havet
- Livet på land
- Fred, retfærdighed og stærke institutioner
- Partnerskaber for handling
Eleverne er samfundets fremtid
For et år siden blev Højby Skole kontaktet af organisationen Chora 2030, der i samarbejde med Randersgades Skole, Rysensteen Gymnasium og en lang række partnere har udviklet verdensmålscertificeringen.
Chora 2030 henvedte sig for at spørge, om skolen kunne være interesserede i en certificering. Det gjorde de, fordi Højby Skole allerede havde fokus på FN's verdensmål i undervisningen.
- Eleverne er dem, der på sigt skal stå for at lede vores samfund, så det kunne vi ikke sige nej til. Det vigtige for os er at arbejde for, hvordan vores klode udvikler sig, og hvordan vi alle sammen kan tage ansvar, siger Pia Smiszek Nielsen.
- Man kan være med til at redde jorden
Eleverne lader til at tage godt imod emneugen og ikke mindst skolens verdensmålscertificering.
- Jeg synes, det er spændende, fordi man kan være med til redde jorden. Og så er det også spændende at lære noget nyt, siger Oliver Rasmussen fra 7.a på Højby Skolen.
- Vi taler om, hvad skolen kan gøre, for at gøre det bedre. Vi får ikke kun at vide, hvad vi skal gøre, vi får også et indblik i, hvorfor vi gør det, siger Mai Khallafi fra 7.b på Højby Skolen.
Første og eneste skole på Fyn med certificering
Kun én anden skole er forløbigt certificeret på landsplan - nemlig Randersgades Skole i København. Det ser dog ud til at ændre sig i løbet af 2020. Seks grundskoler og fire ungdoms- og voksenuddannelser i hele landet er nemlig også i gang med certificeringsprocessen.
“Jeg synes, det er ret vigtigt, at vi ved, hvad der sker rundt omkring os.”
Der er imidlertid ingen andre skoler på Fyn, der i øjeblikket arbejder på en verdensmålscertificering. Dermed er det altså Højby Skole, der står forrest i kampen om en mere bæredygtig fremtid på Fyn.
- At være den første skole på Fyn, der bliver certificeret, er ikke det, der har haft den største betydning for os. Det er indholdet, der betyder noget, siger Pia Smiszek Nielsen og fortsætter:
- Eleverne får viden til at tage beslutninger på et konstruktivt grundlag og på et bevidst grundlag om, hvad de kan stå inde for, hvordan de gerne vil leve deres liv, og hvordan de kan præge andre. Det er det, der er det vigtigste.
Også eleverne har størst fokus på indholdet og på, hvad de kan få ud af skolens certificering og detilhørende fokus på FN's Verdensmål.
- Jeg synes, det er ret vigtigt, at vi ved, hvad der sker rundt omkring os. Vi får et indblik i, hvor slemt det kan være nogle steder, og hvordan vi kan ændre det for at gøre det bedre, siger Mai Khallafi.
Fraværstyper i folkeskolen
Undervisningsministeriet har opsat tre årsager til fravær i folkeskolen. De to første årsager registreres som lovligt fravær, mens den sidste registreres som ulovligt.
- Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende.
- Fravær med tilladelse til ekstraordinær frihed. Skolelederen kan give tilladelse til ekstraordinær frihed, hvis forældrene har bedt om det.
- Ulovligt fravær. Hvis eleven ikke er fraværende på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og skolelederen ikke har givet tilladelse til ekstraordinær frihed.
- Fravær er altid første tegn på, at der er noget galt af den ene eller den anden årsag. Vi har et ansvar som voksne for at tage hånd om det tidligt, så børnene ikke har så meget fravær, som vi desværre ser i dag, siger medlem af Børn- og Ungevalget Tim Vermund (S).
I en undersøgelse foretaget af Rambøll i 2018 for Undervisningsministeriet fremgår det, at det er en væsentlig forudsætning for elevers læring, trivsel og sociale relationer, at de møder op i skolen og deltager i undervisningen.
Angst kan være årsag til fravær
Årsagerne til elevers fravær kan ifølge kommuner og skoler skyldes sygdom, manglende motivation og også psykiske udfordringer som angst. Det fremgår i rapporten fra Rambøll.
Rambølls undersøgelse indbefatter fraværsdata suppleret med en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle landets kommuner og interviews med skoleledere og kommunale konsulenter.
De kommunale konsulenter vurderer i forbindelse med undersøgelsen, at elever med sociale problemer i hjemmet og sociale udfordringer i skolen typisk også har et højt fravær.
Desuden er psykiske udfordringer som for eksempel angst, ifølge de kommunale konsulenter den væsentligste årsag til, at nogle elever har højt fravær i skolen. Dette bekræftes gennem interviewene, hvor både konsulenter og skoleledere fremhæver, at angstproblematikker i stigende grad medfører høje fraværsprocenter blandt eleverne.
Ordblinde skoleelever i Svendborg lærer nye teknikker
50 elever fra forskellige skoler i Svendborg arbejder i disse uger intensivt på at lære nye teknikker, der kan mindske deres ordblindhed, så de bedre kan begå sig.
- Første ord I skal skrive er ‘træningsprogram’, siger underviser Katrine Bruun, mens hun står ved tavlen. Hun er ordblindeunderviser hos Ordblindetræning, og foran hende sidder skoleelever fra mellemtrinnet fra hele Svendborg.
Fælles for de i alt 50 elever, der i disse uger er på kursus, er, at de alle er ordblinde. For eleverne betyder det, at de har svært ved at læse og stave, og så kan det være svært at følge med i undervisningen deres egen klasse.
Det forklarer Lucas Gudmann Hansen, der er ordblind og til dagligt går på Skårup Skole.
- Nogle gange, hvis man er ordblind, så kørte læreren bare forbi en, fordi læreren ikke troede, man kunne læse højt fra en bog, fordi læreren troede, at hvis man var ordblind, kunne man slet ikke læse, siger han.
Skal lære nye teknikker
Lucas Gudmann Hansen er langt fra ene om at være ordblind. Hos Nota, som er en institution under Kulturministeriet, der arbejder på at sikre lige adgang til viden og gøre trykte tekster tilgængelige i digitale formater, udgør de 12-15-årige 24.000 medlemmer. Det svarer til 15 procent af det samlede medlemstal i Nota.
Derudover vurderer Nationalt Videncenter for Læsning, at 50.000 børn i den danske grundskole har store læse- og stavevanskeligheder. Vanskelighederne betyder, at de på sigt kan få svært ved at gennemføre en uddannelse, hvis ikke de lærer nye teknikker.
Derfor får eleverne fra Svendborg nu et intensivt kursus, hvor de blandt andet lærer en teknik kaldet tapping. Det er en teknik, der kan hjælpe eleverne med lettere at afkode ordlyde.
Det forklarer Henriette Curreaux Neerholt, der er læsevejleder hos firmaet Ordblindetræning, der står for undervisningen.
- Hvis de skal stave til et ord, så er det vigtigt, at de kan identificere lydene, og det er lige nøjagtigt det, ordblinde har svært ved.
- De bruger alt for meget energi på at sætte lydene sammen, når de læser en tekst, og så er der ikke noget energi tilbage til at forstå, hvad der står i teksten, læse mellem linjerne og reflektere over teksten. Og det er jo det, de skal kunne i dag, siger Henriette Curreaux Neerholt.
Kursus giver gode resultater
På kurset lærer eleverne også at bruge et computerprogram som hjælpemiddel, og så bliver de testet, når kurset begynder om mandagen og igen om fredagen, når det slutter.
Og det har været det hårde arbejde værd - ikke mindst socialt, mener Maja Frydenlund, der går på Stokkebækskolen.
- Det er rigtig godt. Det er dejligt at vide, der er mange andre, som har det på samme måde som mig, siger hun.
Lucas Gudmann Hansen er enig.
- Det er fint. Du lærer nogle nye mennesker at kende, som har den samme sværhed, som du har, siger han.
Erfaringen fra kurserne er, at eleverne rykker sig meget i løbet af det intensive ugekursus, vurderer Henriette Curreaux Neerholt fra Ordblindetræning.
- De rykker ret meget i forhold til det at afkode ord. Vi tester dem også yderligere om et halvt år for at se, om de kan holde den her progression, og det kan de, og det er rigtig positive resultater, vi har, siger hun.
Nota estimerer, at cirka 7 procent af den danske befolkning er ordblinde. Det svarer til godt 400.000 danskere.
Tim Vermund deler samme opfattelse og mener, at en stigning i fraværet er et klart signal, man ikke skal ignorere.
- Det er et stort problem, når børn ikke kan komme i skole, enten fordi de lider af en kronisk sygdom, eller fordi de har angst, siger Tim Vermund.
Hjælp til børn med fravær
“Det er vigtigt, at de får en uddannelse og får et ordenligt liv og får kontakt med omverdenen”
Tim Vermund og Socialdemokratiet foreslår derfor, at man i Børn- og Ungeudvalget drøfter, hvordan elever med højt og længerevarende sygefravær - herunder elever med kroniske lidelser og angst - kan hjælpes bedst.
- Jeg vil gerne have, at vi bliver klogere på problemets præcise omfang. Desuden vil jeg gerne finde ud af, hvad man kan gøre som kommune, og hvad man kan gøre som forældre, så vi får hjulpet børnene bedst muligt, siger Tim Vermund.
I Danmark er der ti års undervisningspilgt, og derfor er elevers fravær et vigtigt fokuspunkt. Den 1. juli trådte der nemlig nye regler i kraft om fravær i folkeskolen. Reglerne indbefatter blandt andet, at forældre til elever med over 15 procent ulovligt skolefravær får frataget deres børneydelser i et kvartal.
Fynsk S-politiker med i angrebsplaner mod Venstre
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg er med i intern S-gruppe, som planlægger et "angreb" på Venstre under forhandlinger om udligning.
Socialdemokratiet vil gerne have en bred aftale om en ny udligningsreform, men i kulissen arbejdes der på at angribe Venstre, skriver Jyllands-Posten mandag.
Avisen er kommet i besiddelse af en intern mail med instrukser til flere medarbejdere, spindoktorer og socialdemokratiske folketingspolitikere.
Ifølge mailen skulle der samles et hold, der med en"daglig indsats på Twitter både defensivt og offensivt", kunne sættes ind i kampen. Flere folketingspolitikere var udset til at stå i spidsen for den styrkede indsats, deriblandt den fynskvalgte S-politiker Bjørn Brandenborg.
De øvrige på "holdet" var finansordfører Christian Rabjerg (S), politisk ordfører Jesper Petersen (S), klimaordfører Anne Paulin (S) og undervisningsordfører Kasper Sand (S).
Planlægger flere "angreb"
Den interne mail er sendt fra Socialdemokratiets politik- og presseafdeling (AIA), og her kan man læse, hvordan partiet planlægger flere "angreb på Venstre" - og hvordan en særlig rådgiver i Finansministeriet skal hjælpe med at finde "historier på Venstre" på baggrund af blandt andet svar fra forhandlingerne i ministeriet.
- Hvis nogen føler sig stødt, så skal jeg være den første til at beklage det sprog, men også bede om at forstå, at det er en intern mail, siger Christian Rabjerg til Jyllands-Posten mandag.
TV 2/Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Bjørn Brandenborg.
- Jeg har ikke mere at tilføje til det, end hvad Christian (Rabjerg, red.) allerede har sagt, siger han.
Mailen blev sendt ud fredag samtidig med, at finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigsminister Astrid Krag (S) opfordrede til, at al "Christiansborg-fnidder" skulle stoppe for at fremme forhandlingerne.
Det har fået Venstre til at beskylde Socialdemokratiet for dobbeltspil.
Venstre forlod forhandlinger
Søndag klokken 20 mødtes de to partier i finansministeriet til forhandlinger, men allerede efter en god halv time forlod Venstre ministeriet igen.
- Det gør ikke noget godt for tilliden, når det ser ud som om regeringen er i gang med et fordækt dobbeltspil, sagde Venstres politiske ordfører Sophie Løhde til TV 2 efter mødet.
Finansminister Nicolai Wammen udsendte mandag over middag en beklagelse til samtlige partier, der deltager i forhandlingerne om en udligningsreform.
- Jyllands-Posten gengiver i dagens avis en e-mail fra Socialdemokratiets pressetjeneste, som jeg gerne vil beklage. Som jeg allerede har udtalt til medierne, vil jeg gerne over for jer understrege, at det ikke er en acceptabel tilgang til vores måde at forhandle med hinanden på, skriver Nicolai Wammen til partierne.
For Tim Vermund er det vigtigt, at man hjælper børn med højt fravær tidligt, men samtidig kan han godt forstå, at det kan være svært for familier og skoler at afgøre, hvordan man kan hjælpe børn med psykiske udfordringer.
- Det er nyt for os, at der er så mange børn, der døjer med angst og psykiske problemer. Så jeg synes, det er vigtigt at se på, hvad der er af muligheder for hjemmeundervisning både af børn med psykiske problemer, men også med kroniske sygdomme, siger Tim Vermund og fortsætter:
- Det er vigtigt, at de får en uddannelse og får et ordenligt liv og får kontakt med omverdenen, siger han.
Børns fravær og udfordinger med angst tages op på Børn- og Ungeudvalgsmødet tirsdag den 3. marts.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her