Esben så Youtube-videoer med skildpadder:
- Jeg kunne bare ikke holde ud at se på det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Esben Birkebæk Truelsen kæmper mod miljøsvineri. Han har fået nok af at lade stå til.
Langs skråninger med kampsten ved Stige Ø kravler Esben Birkebæk Truelsen og hans mor Charlotte rundt.
De har indtil videre samlet tre kilo affald. For det vil de nemlig gerne bruge denne solrige søndag i marts på.
“Jeg så de her videoer på Youtube med skildpadder, der har fået fiskesnørrer og rundt om halsen. Jeg kunne bare ikke holde ud at se på det”
- Man bliver bare nødt til at gøre en eller anden form for indsats, siger Esben Birkebæk Truelsen fra Højby, mens han lettere forpustet hiver et blåt plastikreb frem mellem stenene, og kaster det ned i den skraldepose, han har i hånden. Og han er ikke den eneste.
Ifølge en undersøgelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, er 85 procent af befolkningen bekymrede for mængden af plastik i havet.
- Jeg så de her videoer på Youtube med skildpadder, der har fået fiskesnører rundt om halsen. Jeg kunne bare ikke holde ud at se på det, fortæller Esben Birkebæk Truelsen. Det var sådan, han begyndte at bekymre sig om plastik i vores allesammens hav.
Fyn er fin og fuld af plastik
Fyn er omgivet af vand. Men meget af det vand, der omgiver os, indeholder plastik. Det bekymrer fynboer.
“Og man bliver sku også lidt sur en gang imellem. Og så flår man der pose op i båden og tager den med hjem”
Jens Knud Hedelund og Brian Lempert Rasmussen er sejlet væk fra Stige og ud i Odense Fjord for at stå i fred og nyde naturen. De har fiskestang og fluer med. Men de bliver forstyrret af den plastik, der er skyllet i land.
- Man bliver ked af det, fordi vi kommer herud for at nyde naturen. Det er en del af det at være lystfisker. Så det er sørgeligt, siger Jens Knud Hedelund, mens han kaster sin snørre.
Plastik i vores hav
I den her uge sætter TV 2/Fyn fokus på plastik i vores alle sammens hav omkring Fyn.
Hvor ser du affald? Del dit billede med os: Send det til tip@tv2fyn.dk
Han reagerer på det plastik, han finder langs vandkanten, når han lystfisker på Fyn.
- Og man bliver sgu også lidt sur en gang imellem. Og så flår man der pose op i båden og tager den med hjem, sukker han, og Brian Lempert Rasmussen er enig.
De er begge to en del af de 85 procent af danskerne, der ifølge en ny undersøgelse lavet for Miljø- og Fødevareministeriet af YouGov, er bekymrede for mængden af plastik i havet.
Plastik i fynske farvande
Det er nok de færreste, der har undgået at støde på billeder og videoer af strande og øer fyldt med affald fra andre dele af verden. Men selvom, det ikke er, hvad vi møder, når vi besøger fynske strande, er der plastik i vandet omkring os.
- Vi har lavet en række undersøgelser på vand, fisk og i havbunden, og vi finder plastik over alt. Er det et problem, at vi finder plastik i alle arter af fisk, ja så har vi et problem, siger lektor Kristian Syberg Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
- Og på verdensplan er det et af de store miljøproblemer, vi har nu og de næste årtier.
EU-Kommisionens forslag
EU vil forbyde engangsbestik, tallerkener og sugerør i plastik, vatpinde, rørepinde og ballonpinde i plastik.
Produkterne skal fremover laves i andre materialer.
Forslaget lægger op til, at engangsdrikkebeholdere i plastik kun skal være tilladt, hvis deres kapsler og låg hænger fast i flasken.
Målet er, at 90 procent af alle engangsflasker i plastik skal samles ind igen i alle EU-lande.
Producenter af produkter i engangsplastik være med til at dække udgifter til håndtering af affald og oprydning.
Forskere anslår, at verdenshavene gemmer på omkring 150 millioner tons plastik. Ifølge Kristian Syberg skal vi være med til at tage ansvar for problemet.
- Meget af den plastik, der er i havene, kommer fra vores egen brug af plastik i Danmark. Det danske forbrug af plastik er meget stort, så derfor har vi et stort ansvar i forhold til problemstillingen, siger han.
EU vil skærpe regler for plastik
I januar i år præsenterede EU en såkaldt plastikstrategi, der skal føre til mindre plastaffald og mere genanvendelse. Og lige nu behandler Europa-Kommissionen et forslag, der skal forbyde flere engangsprodukter i plastik.
Men at forbyde engangsbestik og vatpinde. Er det ambitiøst nok?
- Hvis det stod alene, at vi kun forbød engangsbestik og vatpinde, ville det ikke være ambitøst nok. Men ud fra strategien vil vi kunne se, at alt det plastik, vi bruger i fremtiden, skal kunne genanvendes. Så når vi om 12 år kigger tilbage, vil vi kunne se en forskel. Jeg tror, de kommende generationer vil være os meget taknemmelige, siger Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og suppleant i Miljøudvalget i EU.
Europa-Kommissionen håber, at det stillede forslag kan blive behandlet og vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Indtil det er sket, har Jens Knud Hedelund og Brian Lempert Rasmussen en opfordring.
- Kære venner, vil I ikke ikke godt tage jeres skrald med, og tænke over, hvad I kaster over højre skulder?
For selvom, det ikke umiddelbart er store plastikøer vi ser, når vi bevæger os langs fynske strande og vandkanter, ligger det der i små og store mængder.
- Vi kan jo ikke blive ved med at smide affald. En ting er, at vi smadrer miljøet for os selv. Men et håb er da, at de unge lærer det. For vi gamle har åbenbart ikke lært det, siger Charlotte Birkebæk Truelsen fra Højby, der er mor til Esben.
En større indsamling
Omkring 60 frivllige var mødt op til eventet søndag, der blev organiseret af Odense Kajakklub sammen med Flash Your Trash og Sundt Valg Odense, som en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
- Det forringer helt klart min fornøjelse ved at ro, når jeg kan se, at der ligger store blå plastikstykker eller fem meter lange rør. Det er jo heller ikke godt for miljøet, fortæller Lotte Mulvad fra Odense Kajakklub om, hvorfor hun har organiseret indsamlingen.
Ifølge Lotte Mulvad bliver frivillige kræfter nødt til at gøre en indsats sammen med det enkelte menneske selv.
- Det bedste ville være, hvis folk lærte, at man ikke bare skal smide ting, tilføjer hun.
Så meget kræver det at fjerne affald, hvor du bor
Danskerne er europamestre i at producere affald, og på Fyn ligger der smidt plastik både på land og i havet. Nederst i artiklen kan du se, hvad det kræver at fjerne affald i din kommune.
“Jamen, der er meget affald”
Engangsbestik, plastikbægre og to-go affald. Det er ikke altid, at vores affald ender i skraldespanden, og derfor fylder de fynske kommuner flere sække med smidt affald.
I Svendborg Kommune står makkerparret Mogens Lykke Olsen og Torben Hansen blandt andet for at rengøre efter andre. De ser det smidte affald tydeligt i naturen og i byen.
Plastik i vores hav
I den her uge sætter TV 2/Fyn fokus på plastik i vores alle sammens hav omkring Fyn.
Hvor ser du affald? Del dit billede med os: Send det til tip@tv2fyn.dk
- Jamen, der er meget affald, siger Mogens Lykke Olsen, og Torben Hansen fortæller, at det, de oftest ser, er pizzabakker, indpakningspapir til Mc Donaldsmad, tomme flasker og dåser ligge rundt omkring i gader og grønne omgivelser.
Og det er ifølge en optælling af fonden Hold Danmark Rent heller ikke en forkert opfattelse. For det, der fylder mest i Svendborg, er slikpapir og to-go-affald som sugerør, bestik og plastikkrus.
- Det bliver alligevel til nogle kilo, siger Mogens Lykke Olsen, om den mængde han og makkeren samler ind.
- 200 ton er 200 ton for meget
Det er Hold Danmark Rent, som har kortlagt, hvilken type affald der bliver smidt mest i kommunen. Svendborg Kommune deltager nemlig i en analyse af borgernes syn på affald. Hold Danmark Rent har interviewet svendborgenserne om renholdelseskvaliteten på udvalgte steder i kommunen og undervejs observeret, hvilken type affald der lå smidt.
I Svendborg Kommune fejer de årligt 200 ton affald op og bruger en halv million kroner på affaldsindsamling om året. I affaldsmængden indgår også blade og grus, og indenfor de seneste fire år er tallet varietet med få ton.
- 200 ton er 200 ton for meget. Hvis nu vi alle sammen var rigtig omhyggelige med ikke at smide noget affald i naturen eller i byen, var der ikke noget affald at samle op, siger Flemming Madsen (S), der er formand for Teknik- og Erhvervsudvalget i Svendborg Kommune.
Alligevel er 85 procent af de interviewede i analysen af Hold Danmark Rent tilfredse med renholdelsen i Svendborg Kommune.
Nyt EU-forbud mod engangsplastik
Fra politisk side har plastik i verdens have gennem de seneste år været på dagsordenen, men først for nyligt blev et forbud mod engangsplastik endeligt stemt igennem.
Europa-Parlamentet stemte onsdag for et forbud mod produkter af engangsplastik, som tallerkener, bestik, sugerør, vatpinde og nu også ballonholdere.
Forbuddet er blevet stemt igennem med et ønske om at mindske forureningen af verdenshavene, og aftalen blev vedtaget med et stort flertal.
Nu skal forbuddet blot implementeres i medlemslandende, og det ventes at ske fra 2021.
Producerer emballage i plastik: Camilla tager ansvar for miljøet
Plastik er et problem for vores hav, for alt for meget affald ender i farvandene. Derfor reagerer en fynsk emballageproducent.
Camilla Hermansens familie har udviklet plastikemballage til fødevarer gennem næsten 30 år. Derfor kender hun alle sider af den opgave, det er, at producere emballage i plastik.
“Vi er alle sammen nødt til at tage et ansvar.”
- Plast er rigtig svært at komme udenom i dag. Det er et super effektivt materiale i mange sammenhænge, siger Camilla Hermansen, direktør for forretningsudvikling og marketing hos Plus Pack.
Men plastik ender ofte som affald i naturen.
85 procent af alt havaffald i verden består af plast. Det viser en optælling fra EU. Derfor udvikler Camilla Hermansen bakker til madvarer i genanvendelig plastik for at øge muligheden for, at det plast, de anvender hos Plus Pack, let kan nedbrydes og blive til nye plastbakker.
- Vi vil sikre os, at de løsninger, vi sætter på markedet, både sikrer holdbarhed og er lavet af materialer, som kan genanvendes, så det ikke bliver til affald, men til nye produkter efter brug. Vi er alle sammen nødt til at tage et ansvar, siger hun.
For skal plastikbakkerne genanvendes skal endestationen ikke være i naturen.
- Vi kan kun opfordre til, at man rydder op efter sig selv og tænker, at det faktisk er ressourcer, der kan indgå i nye produkter, man står med i hænderne, siger Camilla Hermansen.
Plastik i vores hav
I den her uge sætter TV 2/Fyn fokus på plastik i vores alle sammens hav omkring Fyn.
Hvor ser du affald? Del dit billede med os: Send det til tip@tv2fyn.dk
Flere fynske virksomheder går mod genbrug
Den fynske virksomhed Plus Pack er ikke den eneste, der kigger mod mere bæredygtige løsninger. Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal er der flere gode grunde til det.
- Der er en stor PR-værdi i forhold til at være dem, der går forrest og vil noget med sin produktion, udover bare at tjene penge, fortæller hun.
Det er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Christel Schaldemose (S) enig i.
- Vi har fynske virksomheder, som er i front på det her og som ved, hvad der skal til. Jeg ser det i virkeligheden som en kæmpestor chance for de virksomheder, der hopper med på bølgen, siger hun.
EU vil forbyde plastikservice til picnicturen
I januar i år præsenterede EU en såkaldt plastikstrategi, der skal føre til mindre plastaffald og mere genanvendelse. Og lige nu behandler Europa-Parlamentet et forslag, der blandt andet skal forbyde en række engangsprodukter i plastik.
Der er stor opbakning til forslaget fra dansk side.
- Plastiktallerkener, vatpinde og lignende med plastik i – væk med det. Det kan sagtens erstattes af noget andet, siger Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative.
EU-Kommisionens forslag
EU vil forbyde engangsbestik, tallerkener og sugerør i plastik, vatpinde, rørepinde og ballonpinde i plastik.
Produkterne skal fremover laves i andre materialer.
Forslaget lægger op til, at engangsdrikkebeholdere i plastik kun skal være tilladt, hvis deres kapsler og låg hænger fast i flasken.
Målet er, at 90 procent af alle engangsflasker i plastik skal samles ind igen i alle EU-lande.
Producenter af produkter i engangsplastik være med til at dække udgifter til håndtering af affald og oprydning.
Derudover lægger forslaget op til, at plastikproducenter skal være med til at dække udgifter til håndtering af affald og oprydning.
- Vi kan ikke gøre det her alene ved at håbe på, at enkeltpersoner og virksomheder vil gøre noget for at beskytte vores miljø. Vi bliver nødt til at sørge for, at de der laver vores produkter skal påtage sig et ansvar, siger Christel Schaldemose.
- Det er bred enighed om det her. Men vi skal have fundet ud af, hvordan producentansvaret skal ligge. Det betyder selvfølgelig dyrere vare, og dem er det i sidste ende dig og mig, der skal betale, tilføjer Bendt Bendtsen.
Europa-Kommissionen håber, at det stillede forslag kan blive behandlet og vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Et spørgsmål om at hoppe med på vognen
Camilla Hermansen kommer ikke til at vente på regler fra EU. For hos Plus Pack er de godt i gang med at finde de bæredygtige løsninger.
- EU har sat nogle meget klare og ambitiøse målsætninger, så det er egentlig ikke et spørgsmål om, man har lyst til det, det er bare et spørgsmål om, hvornår man er klar til det, siger Camilla Hermansen.
Men så længe, kan Lotte Mulvad ikke vente på handling.
- Jeg håber da ikke, at der går helt til 2021 før folk finder ud af, at man ikke bare skal smide ting.
Det samme mener Esben Birkebæk Truelsen og hans mor.
- Det er bare at holde balancen og samle det op. Sværere er det ikke, siger Esben.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her