Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kriminalforsorgen vil øge den tid, indsatte i arresthuse og fængsler er spærret inde i deres celler, fordi man mangler personale. Det er ikke en holdbar løsning på længere sigt, mener formanden for Fængselsforbundet.
Kriminalforsorgen mangler flere hundrede fængselsbetjente i øjeblikket, og for at komme problemet med personalemangel til livs, har Kriminalforsorgen valgt at øge den tid, de indsatte lukkes inde i deres celler.
I første omgang er der tale om et pilotprojekt i Odense Arrest og fængslerne i Renbæk, Nykøbing, Enner Mark, Nyborg, Storstrøm og København, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er ikke glad for den udvikling, for længere indespærring i fængselscellerne giver hverken bedre mennesker eller færre kriminelle, mener han.
“Nu er de indsatte låst inde mere end halvdelen af tiden. Det bekymrer mig, for det påvirker de indsattes psyke at sidde alene”
- Som udgangspunkt er det en skidt løsning. Det er den forkerte vej at gå, hvis vi skal løse opgaven med at ændre de indsattes adfærd og være sammen med de indsatte, siger Kim Østerbye til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Men som det ser ud nu, er det jo et valg mellem pest eller kolera, og så vil jeg hellere have, at de indsatte bliver låst inde i længere tid, end at de ansatte skal have mere overarbejde.
Natlukning fremrykket
I Odense Arrest betyder pilotprojektet konkret, at de indsatte er isolerede to timer mere hver dag. Celledørene vil først blive låst op klokken otte i stedet for klokken syv om morgenen, mens natlukningen er fremrykket fra klokken 21 til klokken 20.
Det er en helt forkert udvikling, mener Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Jens Dalum:
Efter overfald på fængselsbetjent: Vil give indsatte håndjern på
Et overfald af en fængselsbetjent i Nyborg fængsel har fået retsordfører fra Socialdemokratiet Trine Bramsen til at reagere.
Loyal to Familia er nogle af dem, der giver de største problemer i Nyborg fængsel. En fra banden slog en fængselsbetjent ned onsdag. Og der skal stammes op, hvis man spørger formanden for Fængselsforundet Kim Østerbye.
- Uanset hvilken gruppering, vi har med at gøre, kommer det pludseligt og uvarslet. Det er ikke rettet mod enkeltpersoner, men os som gruppe. Og det kan vi kun gardere os mod ved at blive fortsætte med at stramme regimet og blive ved med at kigge os over skulderen. I værste tilfælde bliver vi nødt til at iføre den her gruppering håndjern, når de forlader cellen, så de ikke har mulighed for at slå på os, siger Kim Østerbye.
En mulighed for at forbedre sikkerheden er at lægge bandemedlemmerne i håndjern, når de flyttes rundt. Det bekræfter retsordfører (S) Trine Bramsen fra socialdemokratie Fængselsforbundets formand Kim Østerbye i.
- Vi har altså at gøre med en gruppe her, som overhovedet ikke respekterer de regler, der gælder. Så er der kun én vej. Og desværre den hårde vej. Derfor, synes jeg, vi skal hæve straffen for at slå fængselsbetjente ned. Det må give en ordentlig tillægsstraf til ens dom, siger Trine Bramsen (S).
Hårdere straffe
- Det er en ny tendens. Og det er klart, den skal vi reagere på. Derfor skal de her procedurer overholdes. Personalets sikkerhed er det vigtigste, siger Trine Bramsen (S).
Derfor har retsordføren fra socialdemokratiet allerede nu sat handling bag ordne.
- Jeg har bed om et møde med justitsministeren Søren Pape Poulsen (K). Nu har vi sat flere penge af til at rekruttere fælgelsbetjene de seneste år, men der er noget, der ikke virker, når de ikke kommer ud og hjælper ude på afdelingerne. Der er stor utryghed blandt fængselsbetjentene. Der er meget stress og mange går ned med flaget. Det tyder jo på, at der er noget, der ikke fungerer, siger Trine Bramsen
og fortsætter.
Lige nu er der reklamer alle vegne for at blive fængselsbetjent. Men det tager også noget ti,d før man har lavet de store hold, der skal optages, og før de er færdiguddannet. Bedre løn og bedre arbejdsvilkår kunne være en mulighed, siger Trine Bramsen.
Fængselsforbundet har forslået, at det udløser et års fængsel til rockere og bandemedlemmer, hvis de begår overfald på fængselsbetjente, og det er Trine Bramsen helt enig i.
- Det, synes jeg, er helt rimeligt. Det skal vi bare tage at få vedtaget, siger hun
I oktober kan der vedtages lovgivning i folketinget, men reglerne for, hvordan de behandler de indsatte, kan strammes allerede nu.
- Nu er de indsatte låst inde mere end halvdelen af tiden. Det bekymrer mig, for det påvirker de indsattes psyke at sidde alene. Jo mere vi låser dem inde uden kontakt med personalet, desto større er risikoen for, at fængselslivet rammer dem negativt, siger han til Ritzau.
I løbet af de seneste fem år har over 732 fængselsbetjente forladt Kriminalforsorgen. I samme periode er det kun lykkedes at rekruttere 378 betjente. Det er der ifølge Kim Østerbye to årsager til.
- Opgaverne er blevet for pressede, og så er lønnen ikke fulgt med i forhold til andre offentlige lønninger. Vi er eksempelvis mellem 3.000 og 5.000 kroner bagud i forhold til en sygeplejerske eller en politibetjent, siger han.
Hensyn til ansatte
Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde understreger over for Ritzau, at den øgede indelukning alene skyldes personalemanglen. Projektet er et af flere initiativer, som skal frigøre mandskab i fængsler og arresthuse.
Fængselsbetjent overfaldet i Nyborg Fængsel
En fængselsbetjent blev onsdag overfaldet af et medlem af banden Loyal To Familia i Nyborg Fængsel.
En mandlig fængselsbetjent blev onsdag overfaldet af et bandemedlem i Nyborg Fængsel.
Ifølge Fængselsforbundet var der tale om et umotiveret overfald, der foregik i fængslets gårdtursareal, hvor den mandlige betjent blev slået med knytnæve i ansigtet og sparket flere gange.
“Guderne må vide, hvad de har gang i. Spørgsmålet er, om de ved det selv”
Betjenten blev efterfølgende kørt på skadestuen.
Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye er rystet over endnu et banderelateret overfald i fængslerne, men slår samtidig fast, at overfaldsmændene aldrig kommer til at vinde kampen.
- Guderne må vide, hvad de har gang i. Spørgsmålet er, om de ved det selv. De opnår dog intet ved det. Tværtimod. Det eneste svar som de får, er endnu flere opstramninger, endnu flere restriktioner og endnu flere visitationer, siger Kim Østerbye til forbundets hjemmeside.
Formanden opfordrer justitsministeren til at stramme straffen for bandeoverfald.
- Vi bliver nødt til at trække en tydelig streg i sandet; også selvom det har den konsekvens, at vi skal tage os af bandemedlemmerne længere tid i Kriminalforsorgen, siger Kim Østerbye.
Kritik fra Arbejdstilsynet
Overfaldet skete samme dag, som TV 2/Fyn kunne fortælle om yderst kritisable arbejdsforhold for personalet i fængslet.
Kritikken kom i en rapport fra Arbejdstilsynet, der efter et besøg i fængslet i januar har beskrevet, at de ansatte er vidne til, at "der er indsatte, der ikke kan være i fred for andre indsatte, og det er en følelsesmæssig belastning for de ansatte (...) de ansatte føler, at de ikke passer deres arbejde godt nok, når de ikke kan beskytte svage indsatte".
“Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu”
TV 2/Fyn har fået aktindsigt i rapporten, der videre beskriver, at de ansatte i Nyborg Fængsel ofte vold mellem de indsatte, at svage indsatte betaler beskyttelsespenge, der er eksempler på våbenproduktion i cellerne, og i nogle tilfælde indblandes de indsattes familier i konflikterne med afpresning.
Nyborg Fængsel har efterfølgende fået påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte.
Personalemangel
Men ifølge Kim Østerbye skyldes problemerne overbelægning - altså alt for mange indsatte - og mangel på mandskab til at passe på de indsatte.
- Vi har to store problemer. Personalemangel og overbelægning. Og der er ikke nogen løsning på problemet lige nu. Det er en ond spiral. Der vælter indsatte ind i fængslerne, og det er ikke til at skaffe fængselsbetjente nok. Bare siden 2017 er der stoppet 130 flere betjente, end der er ansat, siger Kim Østerbye til TV 2/Fyn.
- Principielt er det ikke den vej, vi generelt ønsker at gå. Men i den nuværende situation mener vi, at hensynet til de indsatte må vige for hensynet til de ansatte, siger han og fortsætter:
- De indsatte og ansattes vilkår hænger selvfølgelig sammen. Det tager vi med i vores overvejelser, når vi evaluerer pilotprojektet.
Umiddelbart ser det ud til, at pilotprojektet bliver udvidet til flere fængsler og arresthuse, fordi personalemanglen er så stor.
- Der mangler stadig mange betjente. Derfor arbejder vi på en række bemandingsløsninger. En af mulighederne er selvfølgelig øget indelukning af de indsatte, siger Thorkild Fogde til Ritzau.
Vi skal gøre os lækre
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er ikke glad for udviklingen, og han håber, at der er tale om en midlertidig løsning på personaleproblemet.
I stedet skal Kriminalforsorgen gøre et større nummer ud af at intensivere rekrutteringen af personale, mener Kim Østerbye.
- Vi skal blive bedre til at af fastholde det personale, vi allerede har, og så skal vi ud og gøre os mere lækre og fortælle, at arbejdet som fængselsbetjent ikke bare er farligt men også er et spændende job, siger han til TV 2/Fyn.
FAKTA: Frigørelsesinitiativer
I løbet af de seneste fem år har over 732 fængselsbetjente forladt Kriminalforsorgen herunder halvdelen frivilligt. I samme periode er det kun lykkedes at rekruttere 378 betjente.
For at løse personaleunderskuddet har Kriminalforsorgen iværksat en række initiativer. Eksempelvis er der blevet flyttet fængselsbetjente væk fra fodlænkeordningen og administrative funktioner.
Konflikthåndteringskurser er blevet aflyst. Ringe Fængsel er blevet udvisningsfængsel hurtigere end planlagt. De indsatte låses inde længere tid. Og der er indført flere 12-timers-vagter.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her