Færre bruger tag over hovedet-garanti: Nem løsning gav Emilie rolig start på studielivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Antallet af studerender, der gør brug af Odense Kommunes tag over hovedet-garanti, er faldet støt de seneste år.
Inden længe begynder tusindvis af unge på videregående uddannelser i Odense. For mange betyder det, at man - udover de nye klassekammerater, nye lærere og nye fag - skal forholde sig til et helt essentielt spørgsmål.
Hvor skal jeg bo?
I Odense Kommune er der en såkaldt tag over hovedet-garanti, som sikrer, at nye studerende har et sted at bo, hvis de ikke har fundet permanent bolig inden studiestart.
Men det lader til, at færre nyslåede indbyggere i Odense står i den penible situation, hvor man både skal forholde sig til et nyt studie og til at være husvild.
Sommercamp virker: Frederikke og hesten Kurt vender tilbage år efter år
Hesten Kurt og 15-årige Frederikke Balslev er i uge 31 taget på sommercamp på Dalum Landbrugsskole sammen med 13 andre piger. Skolens håb er, at deltagerne vender tilbage som elever på landbrugsuddannelserne.
Med en hest og drømmen om en lille gård passer 15-årige Frederikke Balslev perfekt ind på Dalum Landbrugsskoles Horsecamp.
Sammen med 13 andre piger i alderen 12 til 16 er hun og hesten Kurt taget på sommercamp på landbrugsskolens afdeling i Korinth, hvor de i fire dage skal dyrke deres store interesse: heste.
- Der er meget forskellig undervisning, så vi lærer noget sammen med hesten, og det er bare rigtig hyggeligt at være hernede, siger Frederikke Balslev.
Det er fjerde år i træk, hun deltager, og på den måde ligner hun mange af de andre piger på holdet.
- Allerede fra start har der været stor interesse, og vi har en fast deltagerskare, som gerne kommer hvert år for at være med. Og selvfølgelig nye, siger Line Østergaard Nielsen, der er daglig leder på Dalum Landbrugsskole, afdeling Korinth.
Håbet er nye elever
En anden deltager er 13-årige Idamathilda Lindkjer Svejstrup, der er tilbage for anden gang. Hun rider normalt tre gange om ugen og er vant til at arbejde med heste, men hun er glad for at lære nyt på sommercampen.
- Jeg vil gerne have en uddannelse inden for noget med heste, men jeg ved ikke helt hvad endnu, siger hun.
“Vi ved, det giver elever. Vi har nogle, der støt kommer, lige indtil de kan starte på skolen”
Dermed er hun netop en af de unge, landbrugsskolen vil tiltrække. For nok er målet med sommercampen først og fremmest at give de unge en god oplevelse, men den er også et middel til at rekruttere elever til skolens uddannelser.
- Vi ved, det giver elever. Vi har nogle, der støt kommer, lige indtil de kan starte på skolen. Både i 10. klasse, men også på landbrugsuddannelsen, siger daglig leder Line Østergaard Nielsen.
I den forbindelse er heste - og dyr generelt - et vigtigt mål til at nå en type elever, der ellers er i undertal, nemlig pigerne.
- Kvinder er meget interesserede i dyr, og hesteverdenen er stor blandt piger. Der er også mange landmandskoner, der har hesteopdræt eller dyrker ridning, så det er med til at gøre landmandslivet mere attraktivt, siger hun.
For 15-årige Frederikke Balslev har skolens Horsecamp allerede givet mod på mere.
- Efter jeg har været i 9. klasse, vil jeg tage herned på efterskole i 10. klasse og tage min hest Kurt med, siger hun.
I hvert fald er antallet af nye studerende, der gør brug af tag over hovedet-garantien, faldet støt de seneste år. Den toppede i 2015, hvor 181 gjorde brug af garantien. I 2020 var det tal nede på 50.
Bedre studiestart
En af dem, som er lykkedes med at finde et sted at bo inden studiestart, er Emilie Hansen, der er flyttet fra Fejø til H.C. Ørstedkollegiet i Odense for at læse kemi på Syddansk Universitet.
- Jeg har primært kendt til folk, der har læst i København, og alle problemerne omkring sindssygt dyre boliger og lange ventelister - jeg var så bange for, at det var noget af det samme, jeg skulle ud i.
For fem år siden kunne Ardashir ikke dansk: Nu er han student med et snit på 11,6
Den 20-årige syrer siger selv, at det ikke er karaktererne, han er mest stolt af, men blandt andet det legat, han fik af sit gymnasium.
Ardashir Sulaiman havde en drøm, og nu er han et stort skridt nærmere at nå den.
Den 20-årige syriske flygtning kunne ikke tale dansk for fem år siden, men nu står han med en studenterhue på hovedet, et karaktersnit på 11,6 og er et skridt nærmere at blive læge.
- Det føles så godt, at alt det, jeg har gjort, har kunnet betale sig, siger studenten.
For der har været meget arbejde bag at opnå det resultat, som hans karakterblad viser.
Da han startede på det odenseanske gymnasium Mulernes Legatskole var han ikke god til dansk, og det sved, når han opgave efter opgave fik 02.
“Hver dag gik jeg i lektiecaféen for at få hjælp, og jeg var frustreret i den første tid, hvor jeg fik alle de 02-taller. Det var hårdt.”
Nu kan studenten, der bare for fem år siden ikke kunne et eneste ord på dansk, se tilbage på en lang række tocifrede karakterer i dansk. Faktisk har han i de seneste syv danske afleveringer fået ti, fortæller han glad.
Han beretter om alle de faktorer, der har været medvirkende til hans flotte resultat.
- Jeg har først og fremmest haft nogle rigtig gode lærere og nogle rigtig gode klassekammerater. De har alle sat deres aftryk på min uddannelse, siger han.
En særlig person
Men før klassekammerater og gymnasielærere var der én person, som også fik en særlig betydning.
Nemlig pædagogen Jim som arbejdede, med den unge flygtning, hjalp ham ind på gymnasiet og hjalp ham med den allerførste danske aflevering, som var et essay om Ardashir Sulaiman selv.
- Jim var med, da jeg fik huen på, og der havde han faktisk den aflevering med til mig som gave. Min allerførste opgave på dansk. Der blev jeg meget rørt.
Foruden Jim var også Ardashir Sulaimans familie til stede, men de har ikke altid været lige i nærheden.
Da Ardashir Sulaiman kom til Danmark, var han rejst herop alene. Han landede først på et modtagecenter i Sjælland og senere på et flygtningecenter i Nordjylland.
Sulaimans bror var allerede i landet, og den 20-årige student fortæller, at det var en overvældende oplevelse, da han dengang – som 15-årig - fik besøg af sin to år ældre bror på modtagecenteret.
Der havde brødrene ikke set sin hinanden i et år.
- Jeg løb bare hen til ham og krammede ham. Det var helt fantastisk, siger Ardashir Sulaiman.
- Vi er nærmest bedste venner.
Nu drømmer Sulaiman om at blive læge og en dag være med til at genopbygge sit krigshærgede hjemland. En drøm, der har krævet hårdt arbejde.
- Hver dag gik jeg i lektiecaféen for at få hjælp, og jeg var frustreret i den første tid, hvor jeg fik alle de 02-taller. Det var hårdt.
Grænseoverskridende at skulle tale dansk
Han fortæller videre, at det til at starte med var grænseoverskridende at tale dansk. Han var nervøs for, folk ville grine af ham og hans accent. Der var dog ingen vej udenom.
- Man bliver nødt til at være modig, for hvis man skal blive god, bliver man nødt til at prøve at tale.
En del af løsningen for Ardashir Sulaiman har også været at minde sig selv om, at han ikke er perfekt. At han kun kan gøre sit bedste.
Han har også tilladt sig at holde fri, og han tror på det slogan, som hans gymnasium har. Til hverdag og fest er Mulernes bedst.
Faktisk forsøgte Sulaiman at komme til alle de fester, han blev inviteret til.
Studenten, der selv blev studiepilot i lektiecaféen og hjalp andre med dansk-lektier, siger, at det ikke er sine karakterer, han er mest stolt af.
Det er den indsats, han har lagt. En indsats, der netop har skaffet ham et legat fra gymnasiet.
- Det er jeg simpelthen så glad for at have fået. Det betyder mere for mig end karaktererne.
Nu håber student Ardashir Sulaiman, at han kan komme ind på medicinstudiet, så han kan arbejde videre mod sit mål. En dag at vende tilbage for at bygge Syrien op igen.
- At vide der var en forholdsvis nem løsning, og at jeg kunne få et værelse, gav en hel del ro omkring det med at søge ind, få gjort klar til at flytte, og få sluttet alting af, jeg havde i gang før - som arbejde og sådan noget, siger hun.
Hun tror på, at den nemme overgang vil give hende en bedre start på studielivet.
- Jeg tror, det kommer til at gøre rigtig meget for min studiestart. Jeg har hele tiden sagt, jeg gerne vil flytte ind i god tid, så jeg har tid til at falde til ro, og jeg kan lære nogle kollegiekammerater at kende og lære byen at kende, siger hun.
- Ser rigtig godt ud
For Henning Blume Islund, der er direktør for Kollegieboligselskabet, er det en opmuntrende udvikling, at flere nu finder deres permanente bolig i første hug.
- Det ser rigtig godt ud. Der er 500 færre ansøgere (til studieboliger red.) end sidste år. Vi forventer, at omkring midten af september har hovedparten af dem, der søger alt, fået en bolig, siger han.
Så mange brugte tag over hovedet-garantien
2015: 181
2016: 160
2017: 145
2018: 111
2019: 58
2020: 50
Forklaringen på, at det er blevet nemmere at få tag over hovedet, er ifølge direktøren meget simpel.
- Det er en kombination af færre studerende eller et stabilt optag af studerende og så nybyggeri af både almene boliger og private udlejere, siger han.
De studerende, der gør brug af tag-over-hovedet garantien, er sikret en midlertidig bolig i op til tre måneder, mens de leder efter permanent bolig.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 53 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.