Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af studerender, der gør brug af Odense Kommunes tag over hovedet-garanti, er faldet støt de seneste år.
Inden længe begynder tusindvis af unge på videregående uddannelser i Odense. For mange betyder det, at man - udover de nye klassekammerater, nye lærere og nye fag - skal forholde sig til et helt essentielt spørgsmål.
Hvor skal jeg bo?
I Odense Kommune er der en såkaldt tag over hovedet-garanti, som sikrer, at nye studerende har et sted at bo, hvis de ikke har fundet permanent bolig inden studiestart.
Men det lader til, at færre nyslåede indbyggere i Odense står i den penible situation, hvor man både skal forholde sig til et nyt studie og til at være husvild.
Sommercamp virker: Frederikke og hesten Kurt vender tilbage år efter år
Hesten Kurt og 15-årige Frederikke Balslev er i uge 31 taget på sommercamp på Dalum Landbrugsskole sammen med 13 andre piger. Skolens håb er, at deltagerne vender tilbage som elever på landbrugsuddannelserne.
Med en hest og drømmen om en lille gård passer 15-årige Frederikke Balslev perfekt ind på Dalum Landbrugsskoles Horsecamp.
Sammen med 13 andre piger i alderen 12 til 16 er hun og hesten Kurt taget på sommercamp på landbrugsskolens afdeling i Korinth, hvor de i fire dage skal dyrke deres store interesse: heste.
- Der er meget forskellig undervisning, så vi lærer noget sammen med hesten, og det er bare rigtig hyggeligt at være hernede, siger Frederikke Balslev.
Det er fjerde år i træk, hun deltager, og på den måde ligner hun mange af de andre piger på holdet.
- Allerede fra start har der været stor interesse, og vi har en fast deltagerskare, som gerne kommer hvert år for at være med. Og selvfølgelig nye, siger Line Østergaard Nielsen, der er daglig leder på Dalum Landbrugsskole, afdeling Korinth.
Håbet er nye elever
En anden deltager er 13-årige Idamathilda Lindkjer Svejstrup, der er tilbage for anden gang. Hun rider normalt tre gange om ugen og er vant til at arbejde med heste, men hun er glad for at lære nyt på sommercampen.
- Jeg vil gerne have en uddannelse inden for noget med heste, men jeg ved ikke helt hvad endnu, siger hun.
“Vi ved, det giver elever. Vi har nogle, der støt kommer, lige indtil de kan starte på skolen”
Dermed er hun netop en af de unge, landbrugsskolen vil tiltrække. For nok er målet med sommercampen først og fremmest at give de unge en god oplevelse, men den er også et middel til at rekruttere elever til skolens uddannelser.
- Vi ved, det giver elever. Vi har nogle, der støt kommer, lige indtil de kan starte på skolen. Både i 10. klasse, men også på landbrugsuddannelsen, siger daglig leder Line Østergaard Nielsen.
I den forbindelse er heste - og dyr generelt - et vigtigt mål til at nå en type elever, der ellers er i undertal, nemlig pigerne.
- Kvinder er meget interesserede i dyr, og hesteverdenen er stor blandt piger. Der er også mange landmandskoner, der har hesteopdræt eller dyrker ridning, så det er med til at gøre landmandslivet mere attraktivt, siger hun.
For 15-årige Frederikke Balslev har skolens Horsecamp allerede givet mod på mere.
- Efter jeg har været i 9. klasse, vil jeg tage herned på efterskole i 10. klasse og tage min hest Kurt med, siger hun.
I hvert fald er antallet af nye studerende, der gør brug af tag over hovedet-garantien, faldet støt de seneste år. Den toppede i 2015, hvor 181 gjorde brug af garantien. I 2020 var det tal nede på 50.
Bedre studiestart
En af dem, som er lykkedes med at finde et sted at bo inden studiestart, er Emilie Hansen, der er flyttet fra Fejø til H.C. Ørstedkollegiet i Odense for at læse kemi på Syddansk Universitet.
- Jeg har primært kendt til folk, der har læst i København, og alle problemerne omkring sindssygt dyre boliger og lange ventelister - jeg var så bange for, at det var noget af det samme, jeg skulle ud i.
For fem år siden kunne Ardashir ikke dansk: Nu er han student med et snit på 11,6
Den 20-årige syrer siger selv, at det ikke er karaktererne, han er mest stolt af, men blandt andet det legat, han fik af sit gymnasium.
Ardashir Sulaiman havde en drøm, og nu er han et stort skridt nærmere at nå den.
Den 20-årige syriske flygtning kunne ikke tale dansk for fem år siden, men nu står han med en studenterhue på hovedet, et karaktersnit på 11,6 og er et skridt nærmere at blive læge.
- Det føles så godt, at alt det, jeg har gjort, har kunnet betale sig, siger studenten.
For der har været meget arbejde bag at opnå det resultat, som hans karakterblad viser.
Da han startede på det odenseanske gymnasium Mulernes Legatskole var han ikke god til dansk, og det sved, når han opgave efter opgave fik 02.
“Hver dag gik jeg i lektiecaféen for at få hjælp, og jeg var frustreret i den første tid, hvor jeg fik alle de 02-taller. Det var hårdt.”
Nu kan studenten, der bare for fem år siden ikke kunne et eneste ord på dansk, se tilbage på en lang række tocifrede karakterer i dansk. Faktisk har han i de seneste syv danske afleveringer fået ti, fortæller han glad.
Han beretter om alle de faktorer, der har været medvirkende til hans flotte resultat.
- Jeg har først og fremmest haft nogle rigtig gode lærere og nogle rigtig gode klassekammerater. De har alle sat deres aftryk på min uddannelse, siger han.
En særlig person
Men før klassekammerater og gymnasielærere var der én person, som også fik en særlig betydning.
Nemlig pædagogen Jim som arbejdede, med den unge flygtning, hjalp ham ind på gymnasiet og hjalp ham med den allerførste danske aflevering, som var et essay om Ardashir Sulaiman selv.
- Jim var med, da jeg fik huen på, og der havde han faktisk den aflevering med til mig som gave. Min allerførste opgave på dansk. Der blev jeg meget rørt.
Foruden Jim var også Ardashir Sulaimans familie til stede, men de har ikke altid været lige i nærheden.
Da Ardashir Sulaiman kom til Danmark, var han rejst herop alene. Han landede først på et modtagecenter i Sjælland og senere på et flygtningecenter i Nordjylland.
Sulaimans bror var allerede i landet, og den 20-årige student fortæller, at det var en overvældende oplevelse, da han dengang – som 15-årig - fik besøg af sin to år ældre bror på modtagecenteret.
Der havde brødrene ikke set sin hinanden i et år.
- Jeg løb bare hen til ham og krammede ham. Det var helt fantastisk, siger Ardashir Sulaiman.
- Vi er nærmest bedste venner.
Nu drømmer Sulaiman om at blive læge og en dag være med til at genopbygge sit krigshærgede hjemland. En drøm, der har krævet hårdt arbejde.
- Hver dag gik jeg i lektiecaféen for at få hjælp, og jeg var frustreret i den første tid, hvor jeg fik alle de 02-taller. Det var hårdt.
Grænseoverskridende at skulle tale dansk
Han fortæller videre, at det til at starte med var grænseoverskridende at tale dansk. Han var nervøs for, folk ville grine af ham og hans accent. Der var dog ingen vej udenom.
- Man bliver nødt til at være modig, for hvis man skal blive god, bliver man nødt til at prøve at tale.
En del af løsningen for Ardashir Sulaiman har også været at minde sig selv om, at han ikke er perfekt. At han kun kan gøre sit bedste.
Han har også tilladt sig at holde fri, og han tror på det slogan, som hans gymnasium har. Til hverdag og fest er Mulernes bedst.
Faktisk forsøgte Sulaiman at komme til alle de fester, han blev inviteret til.
Studenten, der selv blev studiepilot i lektiecaféen og hjalp andre med dansk-lektier, siger, at det ikke er sine karakterer, han er mest stolt af.
Det er den indsats, han har lagt. En indsats, der netop har skaffet ham et legat fra gymnasiet.
- Det er jeg simpelthen så glad for at have fået. Det betyder mere for mig end karaktererne.
Nu håber student Ardashir Sulaiman, at han kan komme ind på medicinstudiet, så han kan arbejde videre mod sit mål. En dag at vende tilbage for at bygge Syrien op igen.
- At vide der var en forholdsvis nem løsning, og at jeg kunne få et værelse, gav en hel del ro omkring det med at søge ind, få gjort klar til at flytte, og få sluttet alting af, jeg havde i gang før - som arbejde og sådan noget, siger hun.
Hun tror på, at den nemme overgang vil give hende en bedre start på studielivet.
- Jeg tror, det kommer til at gøre rigtig meget for min studiestart. Jeg har hele tiden sagt, jeg gerne vil flytte ind i god tid, så jeg har tid til at falde til ro, og jeg kan lære nogle kollegiekammerater at kende og lære byen at kende, siger hun.
- Ser rigtig godt ud
For Henning Blume Islund, der er direktør for Kollegieboligselskabet, er det en opmuntrende udvikling, at flere nu finder deres permanente bolig i første hug.
- Det ser rigtig godt ud. Der er 500 færre ansøgere (til studieboliger red.) end sidste år. Vi forventer, at omkring midten af september har hovedparten af dem, der søger alt, fået en bolig, siger han.
Så mange brugte tag over hovedet-garantien
2015: 181
2016: 160
2017: 145
2018: 111
2019: 58
2020: 50
Forklaringen på, at det er blevet nemmere at få tag over hovedet, er ifølge direktøren meget simpel.
- Det er en kombination af færre studerende eller et stabilt optag af studerende og så nybyggeri af både almene boliger og private udlejere, siger han.
De studerende, der gør brug af tag-over-hovedet garantien, er sikret en midlertidig bolig i op til tre måneder, mens de leder efter permanent bolig.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her