25. maj. 2022 kl. 9:00

Flere spilafhængige end nogensinde: Politikere vil have forbud mod spilreklamer

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Spilreklamer fylder i det offentlige rum, og nu vil Venstre Odense have et forbud mod reklamerne i den offentlige transport i Odense Kommune.

Spilreklamer skal forbydes i den offentlige transport i Odense Kommune.

Sådan lyder forslaget om bettingreklamer fra Venstre Odense.

Venstre Odense ønsker, at Odense Kommune skal være en del af forebyggelsen mod spilleafhængighed.

- Der er et etisk, moralsk ansvar i det her i forhold til at fjerne noget i gadebilledet, som frister sarte sjæle og vores unge mennesker, siger Araz Khan (V), der er byrådsmedlem og politisk ordfører.

Og forslaget falder måske på et tørt sted. Ifølge Jyllands-Posten er antallet af personer, der har problemer med pengespil fordoblet i løbet af en femårig periode. I 2021 havde 478.000 personer pengespilsproblemer. Det tal lød i 2016 på omkring 212.000 personer.

I Randers blev forbuddet i mandags vedtaget med stort flertal i byrådet, og nu går skatteminister Jeppe Bruus (S) også ind i sagen om forbud mod bettingreklamer.

- Vi har ladet os inspireret af Randers Kommune, men vi har efterhånden drøftet det af nogle omgange, siger Araz Khan.

Støtter ikke forslaget

Forslaget er endnu ikke blevet drøftet i Odense Byråd, men byrådsmedlem Kristian Guldfeldt (K) støtter ikke forbuddet mod spilreklamer.

- Det er ikke en opgave for en kommunalbestyrelse, men for Christiansborg.

Ifølge Kristian Guldfeldt er det en dårlig ide at lave forskellige regelsæt på tværs af landets kommuner.

- Det bliver et problematisk forslag at håndhæve. Vi skal have ensartet lovgivning på landsplan. Ellers bliver det en fuldstændig bureaukratisk jungle, som ikke er til at finde rundt i, siger han.

Markedsføring gået over gevind

Ifølge Center for Ludomani er markedsføringen på bettingområdet steget de seneste ti år.

- Vi har længe gjort opmærksom på, at den her markedsføring er gået helt over gevind. Det er yderst problematisk, for vi ved, at børn, unge og dem, der spiller mest, ikke har godt af markedsføringen, siger Henrik Thrane Brandt, der er centerleder for Center for Ludomani.

Venstre Odense håber, at flere partier i byrådet vil støtte forslaget.

- Det her handler ikke om ideologi eller politisk ståsted, men om vi kan være bekendt at stille vores offentlige platforme til rådighed for noget, der er afhængighedsskabende, når der er et stigende problem, siger Araz Khan.

Og forslaget ser ud til at blive støttet af Enhedslisten Odense.

- Det lyder som en rigtig god ide at forbyde det. De steder, hvor vi har mulighed for at bestemme over reklamerne, er det fint at forbyde spilreklamer. Det er en god start, siger Reza Javid fra Enhedslisten.

Et skridt på vejen

Ifølge venstremanden vil forslaget være et skridt på vejen.

- Der er stadig et liberalt spillemarked. Det er ikke sådan, vi forbyder spil, men vi begrænser markedsføringen i det offentlige rum, hvor platforme, som er betalt af skatteborgerne, skånes, siger Araz Khan. 

I forvejen har både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune et forbud mod spilreklamer i offentlig transport.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke: Der ledes fortsat efter savnet person

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 10:20

Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo

LYT
Del

Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.

I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.

Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.

Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.

28. nov. 2024 kl. 9:28
Fyn

Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn

Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil

Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil

28. nov. 2024 kl. 9:04

Odense Domkirke skal 3D-scannes

LYT
Del

Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.

Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.

– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.

28. nov. 2024 kl. 8:46
William Borst Lorentzen

Frygtede italiensk flugt fra supersygehus

LYT
Del

Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.

Alternativet var nemlig ikke eksisterende.

Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.

Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.

Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.

Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.

- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.

Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.

Uklart om byggeriet giver overskud

Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.

-  For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.

Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.

CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner. 

Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.

28. nov. 2024 kl. 8:37

Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne

LYT
Del

Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.

Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.

Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.

Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her