Formand for letbanen:
- Hvis det er uforsvarligt at starte, starter vi ikke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane siger nu, at klager angående støj fra letbanen ikke er tilfredsstillende, men at de seneste ugers test er positive.
- Hvis det er uforsvarligt at starte, så starter vi ikke driften. Vi kan ikke finde de ting, hvor folk klager, uden vi kører.
Sådan siger bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen, i forlængelse af, at den seneste tids test er blevet opfattet som meget støjende.
- Vi skal have konstateret, om vi støjer mere end vi må i henhold til VVM-undersøgelsen, men man må bare sige at, der er lyd på et lettog, selvom det er et elektrisk tog, så er der stadig lyd på det, så helt støjfrit bliver det ikke.
Det siger bestyrelsesformand Jesper Rasmussen til TV 2 Fyn.
De seneste uger har den spanske entreprenør på letbanen i Odense, Comsa, testkørt på strækningen mellem Tarup og Hjallese.
Og det har medført flere end 130 klager over støj og vibrationer fra beboere langs det nye spor - en enkelt familie er endda blevet genhuset.
Pause i testkørsel
Men nu er testkørslen slut, selvom problemerne endnu ikke er løst.
Spørgsmål: Hvis man nu har købt en lejlighed op ad letbanen under forudsætning, at den overholder de grænseværdier, der er, er du så som bestyrelsesformand for Odense Letbane tilfreds med, at I må byde de her beboere potentielt at skulle bo ud til mere støj end de egentlig havde købt ind på?
Politikere om letbane-støj:
- Det kan have voldsomme konsekvenser
120 klager over støj er indtil videre indgivet over Letbanen. Det bekymrer blandt andre Venstres rådmand Christoffer Lilleholt, der peger på potentielt store konsekvenser.
Der bliver talt meget om Letbanen. Men på trods af dens navn, så har den det med at gøre tilværelsen lidt svær for en del odenseanere for tiden.
Flere tog rumler eksempelvis så meget, at en familie er blevet genhuset på grund af larmen. Og i alt er der indgivet 120 klager over støjen - alene 80 i marts måned.
- Det kan jo have nogle voldsomme konsekvenser, for hvis vi ikke overholder de tilladelser, der er, så skal vi se om man kan komme til det - og ellers så må vi jo kigge på at genhuse, som Odense Letbane allerede har gjort, eller lave erstatninger.
Det siger rådmand for Venstre, Christoffer Lilleholt, da TV2 Fyn lørdag formiddag interviewer ham i centrum af Odense, hvor Letbanen hvert syvende et halvt minut kører testkørsel godt tre meter fra folks stue.
- Det er klart, at hvis der er nogen, der er flyttet ind et sted og har fået at vide, at der kommer en letbane på et vist lydniveau med en vis rumlen, og det nu er markant mere, jamen så er det jo klart, at så vil der være en eller anden form for erstatningssag.
Og han tilføjer:
- Jeg forstår i den grad, at man er dybt frustreret. Det at have støj omkring sig, det er voldsomt - uanset om det er en motorvej eller letbane, så skaber det store problemer for en. For dem, der bor op ad letbanen, som skal falde i søvn, slappe af, der er det klart ubehageligt.
Christoffer Lilleholt mener, at Letbanens støjniveau skal ned på det niveau, der er givet tilladelse til.
- og det må selskabet (Odense Letbane red.) jo så arbejde på.
Så meget larmer et letbanetog
Uddrag fra Odense Letbanes hjemmeside: "Hvor meget støjer letbanen i drift"
Støjen fra et letbanetog kommer primært fra hjulenes kontakt med skinnerne. I Odense vil både tog og skinner være helt nye, når letbanen åbner. Det betyder at letbanetoget i Odense forventes at være meget lydløst i forhold til eksempelvis ældre sporvogne i mange udenlandske byer.
I forbindelse med den forudgående VVM-redegørelse for letbanens miljøkonsekvenser konkluderes det, at letbanetoget vil støje så lidt, at det ikke er nødvendigt for eksempel at indbygge støjdæmpende ruder i de nye bygninger, der bliver opført i den nye Thomas B. Thriges Gade-bydel, hvor letbanen skal passere få meter fra husene.
Til brug for støjberegning i VVM-undersøgelsen er der benyttet en del data fra forskelligt letbanemateriel. Blandt andet Bombardier-letbanetog, som støjer 81 dB ved 60 km/t, samt Alstom-letbanetog, som støjer 78 dB ved 60 km/t.
På grund af det lave støjniveau skal et letbanetog af hensyn til den generelle trafiksikkerhed have to forskellig lydsignaler: Et opmærksomhedsskabende signal samt et advarselssignal.
Kilde: Odense Letbane.
Flere former for larm
Letbanen er tidligere blevet kritiseret for at larme for meget, og det var forventet at hjul og skinner vil give lyd fra sig.
Dengang ville Odense Letbane se på, at forbedre støjen, hvilket man også har gjort ved blandt andet at smøre skinnerne løbende. Men det er tydeligvis ikke nok, siger Christoffer Lilleholt.
- Vi må jo konstatere nu, at den faktisk larmer ret voldsomt, selv efter testen kører i fuld vigør. Derfor skal der jo kigges yderligere på det, for nu er det letbanetoget i sig selv, der larmer.
Også rådmand for De Konservative, Søren Windell giver udtryk for, at problemerne skal løses.
- Det bekymrer mig naturligvis, jeg synes, at det er rigtig træls, og jeg har stor sympati med de borgere, der lige nu oplever massive støjproblemer fra Odense Letbane, siger han og tilføjer:
- Det er et problem, og det forventer jeg, at man får løst. Jeg ved, at Odense Letbane tager det meget seriøst, laver lydmålinger og har taget kontakt til det firma, der leverer togsættene for at finde ud af, hvor den her rumlen kommer fra.
En udfordring for nye byrum
Og til spørgsmålet om, hvorvidt Odenses nye byrum ved Thomas B. Thriges gade, hvor letbanen bumler igennem meget tæt på folks stuer og soveværelser, kan blive udfordret af støjen, siger Søren Windell:
- Det kan jeg godt blive bekymret for, men jeg synes også lige, vi skal lade Odense Letbane lave de målinger, der skal til, siger han og fortsætter:
- Men det skal selvfølgelig ikke være sådan at porcelænet står og klirrer inde i skabet, når toget kører forbi, men vi kan heller ikke forvente at have en letbane, der er fuldstændig lydløs.
Borgmester Peter Rahbæk Juel skriver i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at han har fuld tillid til, at Odense Letbane får styr på støjgenerne inden, den går i drift.
- Nej det er jeg ikke tilfreds med, men der vil være ting som vi ikke når. Der kan være nogle fliser eller et skel eller andet, der ikke når at være helt på plads, når først vi skal til at køre med passagerne, siger Jesper Rasmussen og tilføjer:
- Vi kan ikke være bekendt, hvis nogen føler sig voldsomt plaget af det her. Jeg kan bare ikke love, at en letbane, hverken her eller andre steder i verden, er lydløs
Overdragelse fra entreprenør til selskab
I mens der nu er et par dage, hvor letbanen ikke kører test, så skal en overdragelse af skinnerne fra entreprenøren Comsa ske den 26. april, hvorefter Keolis, som er driftsoperatør, skal køre fire ugers test af blandt andet køreplaner.
Og mens bestyrelsesformand Jesper Rasmussen er tilfreds med den tekniske del af testen, og at systemet kunne holde til den, så kigger selskabet indad, hvad angår støj og vibrationer.
Priserne stiger og stiger - og det bliver de formentlig ved med
I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflation - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Og sådan fortsætter det formentlig året ud, mener en ekspert.
Uanset om du skal betale for varmen, benzinen eller dine indkøb i supermarkedet, er prisen steget i forhold til for bare kort tid siden.
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine 24. marts. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Og det ser ikke umiddelbart ud til, at vi har set toppen af prisstigningerne, vurderer en ekspert.
- Jeg tror, at priserne vil fortsætte med at stige i 2022. Rapporter fra Nationalbanken og Finansministeriet viser, at inflationen vil falde i 2023, primært fordi energipriserne vil falde, og så vil det smitte af på fødevarerne, fordi produktionsomkostningerne vil blive lavere. Men det er prognoser, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
Han regner det dog ikke som en selvfølge, at priserne på blandt andet fødevarer vil falde igen, når krigen og fødevarekrisen er afsluttet.
Kom med til gratis fællesspisning
Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere.
Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18.
Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.
- Fødevarepriserne har man nok gerne ville hæve længe, efter de har ligget på et ret konstant niveau i en lang periode, hvor man måske har ventet på en anledning til at sætte dem op.
- Så det er ikke sikkert, at de følger med ned igen, selv om omkostningerne falder, siger Morten Bruun Pedersen.
Forbrugerprisindekset
Danmarks Statistik arbejder med to overordnede kategorier for danskernes forbrug.
Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget, efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele syv procent.
Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen på 2,4 procent.
Med andre ord er priserne på for eksempel fødevarer steget med 5,5 procent siden februar sidste år.
Forbrugerprisindeks i alt | 4,80% |
---|---|
Varer | 7,00% |
Tjenester | 2,40% |
Transport | 7,80% |
Boligbenyttelse, el, varme | 6,70% |
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | 5,50% |
Boligudstyr, husholdsningstjenester | 4,90% |
Restauranter og hoteller | 4,70% |
Andre varer og tjenester | 2,70% |
Fritid og kultur | 2,60% |
Uddannelse | 2,20% |
Alkoholiske drikkevarer og tobak | 1,70% |
Sundhed | 1,10% |
Kommunikation | 0,50% |
Beklædning og fodtøj | -1,10% |
Skal SU'en hæves?
For de unge studerende på SU og de borgere, der er på andre former for overførselsindkomst eller er enlige forsørgere, er udfordringerne derfor også store - og stigende.
I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen fra Odense.
Derfor har hun lavet et borgerforslag.
- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, siger Kathja Lykke Larsen, der startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar.
Regeringens reformkommission vil omvendt helt droppe SU'en på kandidatuddannelserne og gøre den til et lån fra staten.
Det viser rapporten fra reformkommissionen.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ser dog ingen større fremtid for forslaget.
- Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt, skriver ministeren på Twitter.
Reformkommissionens første rapport er udgivet. Det er ikke et udspil fra regeringen. De rejste problemstillinger om uddannelse, arbejdsmarked, optagesystem mv. fortjener overvejelse og debat. Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt. #dkpol
— Jesper Petersen (@Jesper_Pet) April 6, 2022
Få gode råd fra eksperterne
Er hjælpen tilstrækkelig til dem, der har mindst? Hvad kan du selv gøre for at få pengene til at strække længere? Og hvad er konsekvenserne for de fynboer, der er hårdest ramt af de stigende udgifter?
Det sætter TV 2 Fyn fokus på torsdag 7. april, når vi inviterer til event på et kollegie i Odense.
Her kan du blandt andet få masser af tips til, hvordan du kan få dine penge til at strække længere hver måned.
_
Kom og vær med
Vil du med til debatten, skal du bare sende en mail til os på event@tv2fyn.dk. Du må meget gerne fortælle os, hvor mange I kommer.
Din deltagelse er først bekræftet, når du har fået svar fra os. Det er naturligvis helt gratis, fordi vores debatter er en del af TV 2 Fyns øvrige journalistik.
Hvor og hvornår
Sted: PFA Kollegiet, Toldbodgade 37-39, 5000 Odense C.
Hvornår: 7. april 2022. Dørene åbner 16.30 og lukker klokken 16.55. Debatten varer fra klokken 17 til cirka 18.00.
Pris: Det er altid GRATIS at tage med til vores debatter. Der er plads til maksimalt 50 deltagere. Der er efterfølgende gratis fællesspisning for alle deltagere.
Deltagere:
Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk
Arif Salam, serviceøkonom og projektmedarbejder hos Den Frie Rådgivnings Privatøkonomiske Oprydning
Mathilde Vinther, medlem af hovedbestyrelsen og spidskandidat på Fyn for Enhedslisten
Lotte, det vegetariske spisefællesskab Kærnehuset
Marius Folden Pedersen, formand, Syddanske Studerende
Susanne Jensen, køkkenleder
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
Debatten bliver sendt direkte på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal. Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Spørgsmål: Du siger, I er tilfredse med testen indtil nu rent teknisk, men ikke med klagerne over støj - er du fortrøstningsfuld i forhold til at Comsa, som er entreprenøren, får løst de problemer, der er med støjen inden der er overdragelse den 26. april?
- Jeg er fortrøstningsfuld med, at de vil fokusere alle de steder, hvor vi påpeger udfordringer. Det er jo ikke kun Comsa, det er et samlet hold, der arbejder med det her. Alle er jo interesseret i at løse det, der bliver påklaget, siger Jesper Rasmussen.
Skal køres for at løses
Han vurderer, at den bedste måde at løse udfordringerne på er ved at køre på skinnerne for at finde problemerne.
- Der er en lyd fra den (toget red.), den vejer 40 tons, men den er designet til at skulle køre i indre bymiljøer, så det ville undre mig, hvis vi ikke får lært at skrue på det, vi skal skrue på - men det er ikke tilfredsstillende, siger han og fortsætter:
- Om vi er færdige med at løse alle udfordringer, vi har fundet - og om vi kan få ram på alle de støjklager der er inden, vi overtager - det kan jeg ikke garantere.
Jesper Rasmussen havde håbet, at ved anlægprojektets start, at alle fysiske arbejder havde været overstået nu, men peger på, at det ikke er unormalt med ting, der skal gøres færdigt efter man begynder med driften.
Historien kort
I slutningen af marts begyndte Odense Letbanes entreprenør Comsa at testkøre hele strækningen mellem Tarup og Hjallese.
Allerede efter få dage begyndte beboere i området omkring letbanen at indsende klager over støj og vibrationer.
26. april skal entreprenøren Comsa overlevere skinnerne og letbanen. Herfra skal en sikkerhedscertificering fra Trafikstyrelsen og yderligere testkørsel af driftsoperatøren Keolis gennemføres.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Følg med live fra retten: Retten gennemgår Amira Smajics personlige forhold
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her