Forsøgte at stikke af med datter: Britisk mand sigtet efter stor politiaktion
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det var en britisk statsborger, der mandag middag blev anholdt i Kongens Have i Odense efter en større politiaktion. Tirsdag fremstilles han i grundlovsforhør.
Det var en 56-årig britisk statsborger, politiet anholdt i Kongens Have mandag ved middagstid. Han fremstilles i grundlovsforhør tirsdag og vil blive sigtet efter paragraf 215 i straffeloven, som handler om at unddrage forældremyndigheden.
Det er han, fordi Fyns Politi mener, at han havde til forsæt at rejse ud af landet med sin datter.
- Det er det, mistanken går på, fortæller Jack Liedecke, der er efterforskningsleder ved Fyns Politi.
Manden har ikke forældremyndighed over datteren, som bor hos sin mor i Odense. Strafferammen for at overtræde paragraf 215 er op til fire års fængsel.
- Det er langt fra drengestreger
Plaget af koldkrigstyve:
- Det er langt fra drengestreger
Den danske kulturarv er spændende - så spændende at nogle tager den med hjem. Det oplever de på Langelandsfortet i Bagenkop, hvor gæster tager værktøj med midt i åbningstiden og stjæler gamle effekter fra museets udstilling.
Museet har blandt andet fået stjålet et kikkertsigte til en kanon, et ur fra en ubåd, små pærer og kontakter og en 800 kilo tung skrue fra en ubåd. Skruen blev taget en nat, mens alle de andre ting er blevet fjernet midt i åbningstiden.
- Det er langt over drengestreger. Det er jo gemene tyverier, og hvad formålet er med de her fjernelser af vores genstande, det kan jeg simpelthen ikke lige sige dig, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsdirektør for Koldkrigsmuseum Langelandsfort, til TV 2/Fyn.
- Det er jo en kæmpestor skibsskrue, der er blevet stjålet. Det er et relativt stort optisk kikkertsigte til en af vores store kanoner. Det er et stort og ret godt sikret ur nede fra vores ubåd, som var boltet fast til loftet. Det har folk af uransagelige årsager valgt at skrue løs og tage med sig.
Ligesom en bil uden rat
Selvom det for mange kan lyde som om, at det ikke er så mange ting, der er blevet stjålet fra Langelandsfortet, så er der tale om vigtige ting med stor betydning.
- Når man har fjernet uret eller kikkertsigtet, så har man jo også lige pludselig gjort genstanden ukomplet, hvis du kan sige det sådan. For det kan godt være, at folk ikke ser det sådan, men ubåden er en helhed med alt dens indhold, fortæller Peer Henrik Hansen og fortsætter:
- Det vil være lidt ligesom at vise en bil frem, og du havde fjernet rattet eller dækkene eller hvad det nu måtte være. Det er jo ikke helt det samme, når den ikke er komplet.
Der er salg i de gamle ting
Et kanonsigte, et ur fra en ubåd og en 800 kilo tung ubådsskrue er ikke lige ting, som man ville kunne bruge der hjemme, men alligevel er der tale om salgbare ting. Museumsdirektøren fortæller, at der er et helt marked for koldkrigsting.
- Der er helt sikkert et undergrundsmiljø, hvor de her ting, de florerer, og hvor alt er til salg. Det kan man jo se på facebook, hvis man ved, hvor man skal lede. Der er undergrupper derinde, der sælger alt fra uniformsmærker til you name it - det er lige før, at jeg vil sige våben, men det har jeg dog ikke set, fortæller han.
Kom og aflever det tilbage!
Museumsdirektøren er ikke i tvivl om, at den tunge, store ubådsskrue er væk for altid, og at den nok ikke lige kommer tilbage til sin rette ejermand. Men han håber stadig på, at alle de andre ting kunne komme tilbage til Bagenkop.
- Det bedste ville jo være, at folk kommer og afleverer de her genstande til os igen. Der skal ikke være nogen sure miner, hvis der er nogle, der kommer med henholdsvis kanonsigtet og uret. Skruen, er jeg bange for, er væk for længst, men de andre ting tager vi gerne imod med kyshånd, siger den håbefulde direktør.
Den 56-årige er fortsat i politiets varetægt.
- Generelt i sådan nogle sager vil man bringe personen til det nærmeste arresthus, fortæller Anders Furbo Therkelsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Klokken 11.30 tirsdag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør.
Vågen taxa-chauffør hjalp politiet
Politiet fik hjælp af en hurtig taxa-chauffør i forbindelse med eftersøgningen efter den 56-årige mand.
- Vi havde efterlyst ham, og så var der en taxachauffør, der mente, at han havde set manden løbe ovre i Kongens Have, fortæller Jack Liedecke.
Ifølge efterforskningslederen foregik anholdelse uden problemer.
- Der var ikke nogen problemer. Han stod jo med sin datter på armen, fortæller han.
Stor aktion i Odense - far forsøgte at stikke af med femårig datter
Odense var i dag centrum for et større drama.
Klokken 11.37 modtog Fyns Politi en anmeldelse fra Svendborg kommune om en mulig barnebortførelse.
En 56-årig far var stukket af med sin femårige datter, som er anbragt på en institution, under overvåget besøg, og derfor alarmerede kommunen politiet.
Det bekræfter vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi overfor TV 2.
- Efter anmeldelsen iværksatte vi en større efterforskning, og det førte til, at vi 12.28 kunne anholde ham i kongens have i Odense, fortæller han til TV 2.
Stor aktion
Ifølge Fyens Stifttidende troppede seks politibiler og flere motorcykler op i området omkring Odense Banegård kort efter anmeldelsen. Herefter blev alle taxachauffører informeret om bortførelsen, mens et signalement af den 56-årige blev sendt ud over taxaernes radioer.
Avisen skriver yderligere, at en taxachauffør informerede politiet på stedet om, at han havde set den efterlyste, der forsøgte at komme fra banegården i en taxa.
Både den 56-årige mand og hans datter er i politiets varetægt.
Fyns Politi ønsker ikke at oplyse, hvorfor manden forsøgte at bortføre sin datter.