Fra Odense til København på en time: Togdrømmen lever stadig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods valg af langsommere tog har S og SF ikke opgivet drømmen om rejsetider på en time mellem de store byer.
Drømmen om at sikre lynhurtige tog mellem Danmarks fem største byer lever i bedste velgående.
Sådan lyder det fra to af partierne bag Togfonden - en fond som med midler fra olieproduktionen i Nordsøen skulle sikre tog og infrastruktur, der kan bringe rejsetiden mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned på én time pr. strækning.
I dagens aftale om at sende indkøb af nye eltog i udbud er der i første omgang ikke lagt op til at købe de tog, som kan køre hurtigt nok på strækningerne.
Fejl betyder færre tog på Svendborgbanen
Indtil klokken 20 onsdag kører der kun et tog i timen på Svendborgbanen. Årsagen er en såkaldt blokfejl.
Rejsende på Svendborgbanen må væbne sig med tålmodighed resten af eftermiddagen onsdag.
En blokfejl gør, at Banedanmark har valgt kun at køre med ét tog i timen på ruten mellem Svendborg og Odense.
Fejlen er sket lidt efter klokken 11, hvor Banedanmark måtte vende togene i Ringe og Stenstrup.
Men i stedet for at vende der og sætte passagererne over i busser, når myldretiden kommer, har Banedanmark i stedet besluttet at køre med timedrift frem til klokken 20.
Tog kører fra Odense på minuttal 59 og fra Svendborg på minuttal 02.
Hvad er en blokfejl?
En togstrækning består af flere blokafsnit, der hver især registrerer, om et tog er ude eller inde i afsnittet. Dermed kan Banedanmark se, om det er sikkert at køre et tog derind. Er der optaget, kan man ikke køre ind.
Omkring klokken 11 onsdag opdagede Banedanmark en fejl mellem Odense og Fruens Bøge. Blokafsnittet viser optaget, og Banedanmark arbejder onsdag eftermiddag på at finde ud af, hvad fejlen skyldes.
Men det er altså ikke et tog, der står i vejen.
Banedanmark oplyste tidligere til TV 2/Fyn, at de regnede med at være tilbage på den normale køreplan efter klokken 18, men har siden på Twitter meddelt, at timedriften først ophører klokken 20 og opfordrer samtidig rejsende til at følge med på rejseplanen.
De nye tog kan køre 200 kilometer i timen, men det er ikke nok, hvis det kun skal tage en time, siger Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn.
- I togfondsforligskredsen har vi jo planen om timemodellen, og derfor er det helt afgørende, at der bliver mulighed for at købe tog ind, der kan køre hurtigere.
- Man skal op og køre mere end 200 kilometer i timen, hvis man skal leve op til timemodellen, siger han.
Alligevel er han fortrøstningsfuld, selv om valget er faldet på langsommere tog.
Med aftalen torsdag forpligter partierne sig nemlig kun til at købe 90 togsæt, og det kalder Rasmus Prehn fornuftigt, fordi der så er mulighed for at købe hurtigere tog senere.
- Vi har adgang til at købe en ramme af tog. Helt op til 250 tog, men man forpligter sig kun til 90, og det tror jeg er fornuftigt, for vi kan jo stå i en situation, hvor der kommer noget helt nyt på markedet, vi ikke havde forestillet os, som er bedre, og så hænger vi på en helt masse tog.
DSB afliver timemodellen: Ingen tog fra Odense til København på en time
Togpassagerer fra Odense skal ikke forvente, at det fremover bliver muligt at komme til hovedstaden på en time.
Et politisk flertal i Folketinget vedtog i 2014 højhastighedsjernbaner til 250 kilometer i timen på Vestfyn og andre steder i landet, men odenseanerne får ikke glæde af at kunne rejse med tog til København eller Aarhus.
Det var ellers planen ifølge den såkaldte timemodel, hvor passagerer skulle kunne komme mellem de større danske byer på en time.
DSB har i sit oplæg til milliardindkøbet af nye eltog valgt at se bort fra højhastighedstog i forventning om, at timemodellen ikke overlever de politiske forhandlinger om Togfonden, skriver Ingeniøren.
DSB: Derfor droppes timemodellen
DSB er så overbevist om, at timemodellen droppes, at man anbefaler én togtype med en topfart på kun 200 kilometer i timen til at erstatte både regionaltog og intercitytog.
- Tilpasninger af Togfonden betyder, at nødvendige infrastrukturforbedringer til at realisere timemodellen sandsynligvis ikke gennemføres i denne omgang, skriver DSB i beslutningsoplægget.
- Som følge heraf bortfalder et eventuelt rationale for anskaffelse af højhastighedstog på nuværende tidspunkt. Derfor har scenarieberegningerne i beslutningsoplægget fokuseret på fjerntog og regionaltog, lyder det.
Forligskredsen bag Togfonden forhandler i øjeblikket med transportminister Ole Birk Olesen (LA) om første del af Togfonden til over 13 milliarder kroner.
Som det er i dag, tager det 1 time og 37 minutter at rejse med intercitytog fra Odense til København. Et lyntog kan klare rejsen på 1 time og 14 minutter, hvis der ikke er forsinkelser.
En rejse fra Odense til Aarhus tager 1 time og 33 minutter med lyntog.
Han hæfter sig desuden ved, at de tog, man nu køber, nærmer sig målet om en time mellem nogle byer.
- På nogle strækninger kommer fantastisk tæt på timemodellen allerede med de her tog. Men skal man helt i mål, skal der hurtigere tog til. Og dem har vi så mulighed for at købe, i takt med at infrastrukturen til timemodellen bliver klar, siger Rasmus Prehn.
SF's transportordfører Karsten Hønge mener også, at alle muligheder for at gennemføre timemodellen stadig er åbne.
Der er ifølge ordføreren to løsningsmodeller.
- Enten kan vi købe højhastighedstog, eller også kan vi lave yderligere hastighedsopgraderinger på strækningerne, så togene kan køre 200 kilometer i timen på en større del af strækningerne. Det er få ekstra minutter, der skal hentes, siger Karsten Hønge.
Den kontrakt, der udbydes nu, vil forpligte DSB til at købe cirka 90 tog, der kører 200 kilometer i timen og yderligere give en option på op til i alt cirka 200 tog.
Det vil derfor være muligt at vælge for eksempel 150 af disse tog og cirka 50 højhastighedstog, som der er brug for til at køre timemodellen med højhastighedstog, foreslår Karsten Hønge.
