3. maj. 2024 kl. 6:00
Screenshot

30 høringssvar til Novo-byggeri. Allerede inden Odense Kommunes godkendelse af lokal-og kommuneplaner er Novo Nordisk begyndt at hyre masser af medarbejdere til Odense-sitet.


Odenseanerne tager generelt godt imod Novo Nordisk, men der er frygt for, at den kommende arbejdsplads i Tietgenbyen både i anlægsfasen, og når produktionen starter, vil belaste bydelen og de nærmeste naboer med støj, trafik og høje bygninger.

Det fremgår af de 30 høringssvar, der er afleveret til By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune i forbindelse med tilblivelsen af lokal- og kommuneplan.

Novo Nordisk har gigantiske planer i Odense. Det forventes, at der på dagsbasis kører knap 3.000 personbiler og 364 lastbiler ind og ud af området ved fabrikken, når den er i fuld drift.

Læs også: 364 lastbiler i døgnet: Novo Nordisk-ansatte skal arbejde døgnet rundt på mega-fabrik
Gå tilbage Del
31. jan. 2024 kl. 14:25

364 lastbiler i døgnet: Novo Nordisk-ansatte skal arbejde døgnet rundt på mega-fabrik

Screenshot

Novo Nordisk har gigantiske planer i Odense. Det forventes, at der på dagsbasis kører knap 3.000 personbiler ind og ud af området ved fabrikken, når den er i fuld drift.


Med etableringen af den kommende produktion i Tietgenbyen i det sydøstlige Odense har Novo Nordisk blot lige taget fat på det odenseanske jobeventyr.

Ifølge miljøkonsekvensanalysen for byggeriet, der kommer i høring de kommende otte uger, vil der blive tale om medarbejdere, der kommer til at arbejde i treholdsskift, og såfremt alle udvidelsesscenarierne bliver realiseret, vil bygge- og anlægsarbejdet foregå i etaper over en 11-års periode.

De ny planforslag vil muliggøre let industri over hele erhvervsområdet med mulighed for bygningshøjder på op til 27 meter. Det er 12 meter højere end de nuværende kommuneplanrammer tillader.

Novo Nordisks aktiviteter vil omfatte faciliteter for pakning af færdige produkter, samling af komponenter til penne, plaststøbning af komponenter til penne, tabletproduktion eller andre lignende hjælpefunktioner for produktion af lægemidler, som for eksempel også kunne være lagre, laboratorier og pilotaktiviteter, fremgår det.

Faciliteterne vil blive etableret over en længere årrække, hvor der i første omgang etableres en pakkefacilitet med tilhørende energiforsyning.

Den præcise gennemførelsesplan for de allerede vedtagne projekter ligger endnu ikke fast.

Kraftig trafik

Med de store planer for området vil der blive kraftigt øgede trafikmængder, både under byggeprocessen, og når produktionen påbegyndes.

Det antages konservativt, at 85 procent af medarbejderne vil køre i bil, svarende til at der på dagsbasis tilkører knap 3000 personbiler.

Produktionsmedarbejdere arbejder i treholdsskift og møder derfor forskudt af administrativt personale. Den værste morgenmyldretid er fra klokken 7 til 8, og den værste eftermiddagsmyldretid er fra klokken 15.15 til 16.15. 

Totalt per døgn vil trafikmængderne være på 2.990 personbiler og 364 lastbiler.

Visualisering af fuld udbygning, hvor bebyggelsen ligger parallelt med Niels Bohrs Allé.

Ændring af kryds

Ved fuld udbygning af planområdet opstår der væsentlige problemer med afvikling af trafikken i de to kryds på Niels Bohrs Allé.

Der vil derfor blive reserveret plads til fremtidig udvidelse af krydsene, fremgår det af miljøplanerne.

Derudover vil en ekstra indkørsel til fabriksområdet mellem de to eksisterende kryds også kunne afhjælpe trafikken. 

Odense Byråd har blandt andet som følge heraf besluttet, at der skal udarbejdes en 360-graders analyse af infrastrukturen i den østlige del af byen.

Der kan opstå forsinkelser med afvikling af trafikken om eftermiddagen i den første anlægsfase.

For at sikre en acceptabel fremtidig kollektiv betjening af området er det nødvendigt med busbetjening, hvor der tilføjes stop ved adgang til området og/eller at der foretages ruteomlægninger så området bedre kan betjenes.

Togstop, delecykler og løbehjul

På sigt overvejes muligheden for et stop på fjerntogbanen umiddelbart nord for området. Odense Kommune vedtog i juni 2023 en ny grøn mobilitetsplan med fastsat mål om, at der skal skabes en mere grøn og bæredygtig mobilitet i hele kommunen, herunder at kollektiv transport skal være et reelt alternativ for bil. 

Nogle af de relevante tiltag for lokalplanområdet er at samarbejde med større arbejdspladser om transportvaner samt koncept om gratis pendlerkort i en begrænset periode til pendlere med mere end 10 kilometer, hedder det i miljørapporten.

Dertil opstilling af el-løbehjul og delecykler på 20 knudepunkter i samarbejde i med mikromobilitetsudbydere.

 

 

 

 

 

 

 

Både Klima-og Miljøudvalget og By- og Kulturudvalget skal i næste uge behandle henholdsvis vvm-redegørelse, lokal- og kommuneplan.

Men allerede i dag offentliggør de to udvalg myndighedsarbejdet, som Odenses politikere og Novo Nordisk skal træffe beslutning ud fra. Og ifølge TV 2 Fyns oplysninger har administrationen lyttet til naboer og beboerbekymringer.

Langt hovedparten af indsigelser og høringssvar er fra beboere og beboerforeningerne i Fraugde-Kærby, Aasum, Over Holluf og Tornbjerg-området.

Mange af beboerne er allerede voldsomt støjplaget af trafikken på Ring 3 og frygter endnu mere trafik i den over 15-årige anlægsperiode, som Novo Nordisk har anmeldt, før den endelige udbygning er færdig.

- Opsæt hurtigst muligt et højt støjværn på den vestlige side af Ring 3 ovenpå den eksisterende støjvold, som åbenlyst ikke har tilstrækkelig effekt, som minimum fra rundkørslen ved Ørbækvej til og med Niels Bohrs Allé, hedder det i et af forslagene.

Også trafik til tørdok

Desuden frygter flere beboere en voldsomt øget daglig trafik i området - ikke alene fra Novo Nordisk, men også fra den "dry-port", som Odense Havn har placeret i Aarup, hvor trafikken også vil køre ad Ring 3 til og fra Lindø.

Det er også en problemstilling, som politiet er opmærksom på.

Illustration fra Odense Kommunes sagsfremstilling.

- De to signalregulerede kryds på Niels Bohrs Allé må kunne optimeres og sikre en mere smidig trafikafvikling, end de gør i dag, og det skønnes, at de to rundkørsler på Niels Bohrs Allé ved Østre Ringvej er underdimensioneret til dels en fornuftig trafikafvikling i forhold til tung trafik men også i forhold til den allerede eksisterende trafikmængde, bemærker Fyns Politi.

Læs også: Novo Nordisk er nummer 11 i verden
Gå tilbage Del
2. maj. 2024 kl. 9:41

Novo Nordisk er nummer 11 i verden

Tom Little/AFP/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk buldrer derud af - og der er stadig planer om at giganten vil etablere sig i Odense. 

Ifølge Companies Market Cap er Novo Nordisk det 11. mest værdifulde selskab i verden med en værdi på 578 milliarder dollars - svarende til 4000 milliarder danske kroner. 

Og det er ikke kun omsætningen, der har vokseværk hos Novo Nordisk. Også antallet af ansatte skyder i vejret i takt med, at selskabet øger sin produktion og investerer mere i forskning.

Og selv om Novo Nordisk også ansætter på livet løs i udlandet, så kan det også mærkes på den danske beskæftigelse, at det går godt hos medicinalgiganten.

I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal fortæller Novo således, at man har rundet 30.000 ansatte i Danmark.

Ved udgangen af 2023 var der 28.692 personer på lønningslisten herhjemme, men i årets første tre måneder er det tal vokset med 1784, så der nu er 30.476 medarbejdere i Danmark.

Endvidere skal det indarbejdes i vejanlæggene i området, hvis der på sigt skal skabes mulighed for, at Novo Nordisk skal kunne modtage og betjenes af dobbelttrailere. Kapaciteten på Østre Ringvej kan øges ved anlæggelse af endnu en vognbane i hver retning.

- Men det vil kun give mening, når udvidelsen af Fynske Motorvej er gennemført på strækningen syd om Odense, og Kertemindevej samtidig udbygges, hedder det.

Politiet: Byg cykelbro

Politiet foreslår i lighed med Cyklistforbundet, at der etableres et sammenhængende cykelstinet mellem det eksisterende cykelstinet vest for Østre Ringvej og Tietgenbyen med opførelse af en ny cykel- og gangbro over Østre Ringvej syd for Niels Bohrs Allé, så der ikke er fodgængere og cykler på Niels Bohrs Allé på broen over Østre Ringvej.

Foto: Ken Petersen.

Odense Kommunes egen Klima- og Miljøforvaltning gør opmærksom på, at rute 1515 er nedlagt per 14. januar 2024, og at frekvensen på rute 195 forventes reduceret med otte procent på hverdage fra 4. august 2024.

Og netop satsning på mere kollektiv trafik til området optager også flere odenseanere.

Lav letbane til Novo

Der er forslag om at forlænge letbanen fra Bilka til Tietgenbyen og lave stop for togtrafikken i Tietgenbyen uden dog at forringe intercity-dækningen.

Odense Kommune har allerede bebudet, at man vil foretage en såkaldt 360 graders analyse af trafikforholdene.

I Fraugde-Kærby frygter beboerforeningen, at de 27 meter høje bygninger vil ligge alt for tæt på landsbyen, og man foreslår derfor at rykke de højeste bygninger længere væk. Der er også forslag om at flytte den eksisterende støjvold, så byen får mere luft, og endelige advares der mod lysforurening.

Illustration fra Odense Kommunes sagsfremstilling.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der skabes mere luft til områdets fredsskove.

- For at undgå at træer i fredskovene bliver fældet af sikkerhedsmæssige årsager, ikke mindst set i lyst af de igangværende klimaforandringer, hvor træer vælter på grund af vejrlig, store regnmængde,  bør der fastsættes en afstand mellem bygninger/veje og fredskove, der som minimum udgøres af træhøjden i de pågældende skove, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

- Bebyggelsen bliver ret høj og markant. Der bør derfor stilles krav til bebyggelsens ydre udformning, arkitekturen bør tilpasses de små skove, som præger området, og facaderne kan udføres i træ.

Brug regnvand

Det vil være en stor miljømæssig fordel at erstatte rent drikkevand med regnvand, hvorfor vi anbefaler, at der stilles krav i VVM-tilladelsen om, at der indsendes projekt herfor, hedder det blandt andet i høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening.

Novo Nordisk har i øvrigt selv afleveret et høringssvar.

Medicinalkoncernen ønsker, at lokalplanen ændres i forhold til den grønne struktur i lokalplanen.

- Omfanget og kvaliteten af den grønne struktur ønskes fastholdt, men rykket for at tilgodese en bedre disponering af arealer til kommende byggeri, trafikarealer og parkeringsløsninger, hedder det.

Når Klima- og Miljø, og By- og Kulturudvalget på deres møder i næste uge forventeligt godkender plangrundlaget for Novo Nordisk, kan Novo Nordisks bestyrelse tage endelige stilling til, om koncernen vil etablere sig i Odense, hvilket dog forventes at være en formssag.

Første skridt bliver før sommerferien at gøre det betingede køb af de 81 hektar jord i Tietgenbyen ubetinget.

Herefter kan planlægningen af byggeriet - formentlig efter sommerferien - gå i gang.

Novo ansætter i Odense

Novo Nordisk har allerede søgt procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-sitet.

Desuden har Kim Ottosen netop meddelt på LinkedIn, at han tiltræder en stilling hos Novo Nordisk 1. maj som Director Site and Facility.

Han har et tungt cv med implementering af omfattende projekter hos Kims, Alfred Pedersen, Orifarm, Aurora, Dalum Papir med mere.

Han vil dog ikke oplyse til TV 2 Fyn, om han tiltræder stillingen i Odense. Og hos Novo Nordisk ønsker man heller ikke bidrage med oplysninger om ansættelsen.

Odense borgmester Peter Rahbæk Juel er blandt de mange gratulanter på Ottosens profilside.

TV 2 FYN PLAY | Novo Nordisk: En gigant flytter ind

2023 October 5, 2023

Novo Nordisk: En gigant flytter ind

Landets ubetinget største firma har præsenteret sin næste store satsning i Danmark.

I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
TV 2
LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

For 53 minutter siden
Tophistorie
Anton Kranf

Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.


Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.


Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.


Han nægtede sig skyldig.


Flere knivstik

I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.

En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.

Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.

Læs også: Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Gå tilbage Del

Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

Dørene blev lukket

Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.

Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.

Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.

Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.

Dermed blev dørene lukket.

For 2 timer siden
Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

For 4 timer siden
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

For 5 timer siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her