Fynsk læselyst:
- Hvis jeg kan overleve coronakrisen, skal det nok gå
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hos både Kjærs Bøger i Odense og Odense Bibliotekerne har coronakrisen haft en uventet effekt. Fynboerne efterspørger litteratur, og det har skabt nye muligheder.
Siden 11. marts har mange fynboer haft lidt ekstra tid at gøre godt med som følge af coronaudbruddet.
Puslespil og garn rives ned af hylderne for at udfylde dagene, men også litteraturen har gjort indtog i de fynske hjem. Sådan opleves det i hvert fald hos både boghandlere og biblioteker.
På Klaregade i Odense holder Pernille Kjær sin lille boghandel Kjærs Bøger i gang, og hun fornemmer en øget efterspørgsel på de fiktive verdener.
Efter coronalukning: Biblioteker hitter online
Interessen for Odense Bibliotekernes digitale muligheder er steget markant efter lukningen af de fysiske biblioteker. Det glæder by- og kulturrådmanden.
Bøgerne på de fynske biblioteker har siden de blev lukket for to uger siden samlet støv på reolerne.
Men på trods af at fynboerne ikke fysisk må komme ind og låne bøger på grund af smittespredning, hitter lånebøger alligevel blandt andet i de odenseanske hjem.
“Det er dog tydeligt af de henvendelser, vi får, at der er mange, der glæder sig til, vi fysisk åbner igen”
- Vi har i høj grad brug for litteratur til børn og voksne i denne tid. Derfor prioriterede vi hurtigt at få åbnet for den elektroniske del, og det er glædeligt, at så mange har taget imod tilbuddet, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i en pressemeddelelse fra Odense Kommune.
Det digitale tilbud indeholder udlån af både e-bøger, børnelydbøger og film, og kom så snart bibliotekerne fik besked på at lukke på grund af smittespredning.
- Det har været vigtigt for os, at vi stadig havde et godt og stærkt bibliotekstilbud i Odense på trods af situationen. Vores mange studerende er afhængige af biblioteket i deres uddannelse, siger rådmanden i pressemeddelelsen.
Flere bøger
Læseglæden har også været til at spore på bibliotekernes hjemmeside. I løbet af de to første lukkeuger har brugerne taget rigtig godt imod muligheden for at læse digitalt. Odensebib.dk har blandt andet fået en fremgang på 60 procent i antal sidevisninger.
Chef for Biblioteker og Borgerservice, Kent Skov Andreasen, er glad for, at odenseanerne benytter sig af tilbuddet.
- Jeg er glad for at se, at så mange har taget de digitale materialer til sig, når mulighederne for fysiske materialer i denne periode ikke er til stede, forklarer chef for biblioteker og borgerservice, Kent Skov Andreasen i pressemeddelelsen.
Fremgangen kan skyldes, at man siden bibliotekerne lukkede, nu må låne helt op til ti e-bøger, ti film og ti lydbøger samtidigt, i forhold til de to, man normalt må låne ad gangen.
- Det var præcis, hvad vi håbede på, da vi skruede op for mængden af digitale materialer i lukkeperioden, tilføjer han.
Aktive på sociale medier
Også på bibliotekernes sociale medier kan man mærke den digitale medgang. Læseglæden bliver flittigt delt på bibliotekernes facebooksider.
Stream film gratis
Filmstriben.dk er bibliotekernes digitale filmtilbud og er et godt alternativ til streamingtjenester som HBO og Netlix.
Filmstriben.dk udmærker sig ved et udvalg af smallere, ældre og klassiske film.
Du finder også en stribe kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Det kræver kun et login til det lokale bibliotek.
Ifølge pressemeddelelsen har hovedbiblioteket ved Odense Banegård Center oplevet en stigning af interaktioner på deres facebookside på 111 procent.
Desuden gør den øgede aktivitet på bibliotekernes facebooksider, at opslagene på biblioteket i Dalums facebookside når ud til næsten otte gange så mange, som de plejer.
Selvom det digitale bibliotek hitter, er der dog ifølge chef for biblioteker og borgerservice ingen tvivl om, at folk savner det fysiske bibliotek.
- Det er dog også tydeligt af de henvendelser, vi får, at der er mange, der glæder sig til, vi fysisk åbner igen - det gør vi også selv, afslutter han.
Det er indtil videre uklart, hvornår de fynske biblioteker igen kan åbne.
- Mange fortæller, at det er en stor glæde at kunne sætte sig med en bog og for en stund ikke tænke på hverdagen, som ikke er så morsom for tiden, siger Pernille Kjær.
Leverer på løbehjul
Siden juni 2015 har Pernille Kjær haft sin boghandel, som hun selv har bygget op. Hun frygtede, hvad coronakrisen ville få af betydning for den lille butik.
- Jeg sælger ikke på helt samme niveau som før coronaudbruddet, men jeg har stadig kunder i butikken, siger hun.
Gågaden er mere eller mindre mennesketom, og grundet butikkens størrelse siger restriktionerne, at hun kun må have tre kunder mellem bogstakke og reoler ad gangen. Derfor måtte hun tænke i alternative løsninger.
“Vi har konstateret en brugsstigning på 200-300 procent i udlån under coronakrisen. Der er simpelthen tale om et egentlig gennembrud for eReolen i den ellers triste situation”
- Min datter, som er i lære i boghandlen, er begyndt at køre ude med bøger på løbehjul og i bil, så fynboerne stadig kan få deres læseoplevelser. Det er folk meget taknemmelige for, siger Pernille Kjær, der ikke tager penge for levering af bøger.
- Nej, det synes jeg ikke ville være passende, understreger hun og fortæller, at hun både har holdt længere åbent og på ekstra dage, som i påskedagene, hvor hun og datteren leverede flere bøger.
200 til 300 procent flere udlån
Fynsk boghandel trodser alle odds
Landet over sælger boghandlerne færre fysiske bøger. Men i Odense gør Kjærs Bøger det, som andre drømmer om: Ser omsætningen på bøger stige og stige.
Nogle har brug for det hver dag. Der kan nærmest være tale om en afhængighed. Andre kan nøjes med at skrue op for forbruget i forbindelse med ferie, sofa og god tid.
Men trangen - altså til at læse bøger - kan stilles på flere måder. Dels ved at sidde med en fysisk bog mellem hænderne. Mærke papiret, duften og tyngden. Eller ved at gå på nettet, nemt og hurtigt, og indtage sin litterære føde via e-kanalen.
Færre bogindkøb hos boghandleren
De seneste 15 år er danskernes indkøb af fysiske bøger hos boghandleren faldet. Der er stadig efterspørgsel på den fysiske bog, men boghandlerne har ikke længere eneret på at sælge den, så mange køber deres bøger i supermarkederne. Det fortæller den seneste årsrapport fra Bog- og Litteraturpanelet.
- Jeg køber mine bøger i Bilka eller Føtex, og det er på grund af prisen. De skal ned på samme pris, hvis jeg skal købe dem i en boghandel, siger Linda Pietens, Langeland.
Det kræver sin mand - eller i dette tilfælde kvinde - at åbne en ny boghandel i en tid, hvor fysiske bøger sælger mindre og mindre. Alligevel er det præcist, hvad Pernille Kjær Stenstrøm gjorde sidste år. Efter en årrække i bogbranchen besluttede hun i sommeren 2015 at blive selvstændig og åbne sin egen, lille boghandel i Klaregade 3 i Odense.
En vild succes
Her 1 år og 4 måneder efter er det gået som med humlebien: den flyver, selvom den ikke burde kunne. Omsætningen nærmer sig en fordobling fra sidste år, og kunderne vender tilbage igen og igen. Kodeordet for Pernille Kjær Stenstrøm er personlig service.
- Jeg lægger vægt på at give kunderne en meget personlig betjening. Jeg har selv valgt alle de bøger, der er herinde, så jeg har både tiden og muligheden for at hjælpe med en grundig vejledning. Det er for mig god service.
Sucessen for Kjærs Bøger kan ikke kun ses på bundlinjen. Tidligere på året modtog Kjærs Bøger Blixen-prisen som Årets Boghandler.
- Jeg stod alene herinde en eftermiddag, da posten kom med brevet. Jeg vidste ikke engang, at jeg var nomineret, så det var godt, at der ikke kom kunder lige der, mens tårene sprøjtede ud.
Se indslaget her og se mere onsdag klokken 18.00 på TV 2/FYN.
Ligesom hos Kjærs bøger har coronakrisen ændret arbejdsmåden hos Odense Bibliotekerne.
- Det går faktisk både megaskidt og megagodt, siger chef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov og uddyber:
- Megaskidt, fordi vores fysiske biblioteker er lukket ned efter myndighedernes anvisninger, så alle medarbejdere er sendt hjem. Men på den anden side går det rigtig godt, fordi vi er så heldige at have en stor digital platform.
Via det digitale bibliotek Ereolen, som blev lanceret i 2011, kan man låne stort set alle de samme materialer, som man finder på de fysiske biblioteker i enten e-bog- eller lydbogsformat.
- Vi har konstateret en brugsstigning på 200-300 procent i udlån under coronakrisen. Der er simpelthen tale om et egentlig gennembrud for eReolen i den ellers triste situation, fortæller Kent Skov.
Nye kunder
For at låne en bog på eReolen skal man oprette sig som bruger, nøjagtig som hvis man vil låne en fysisk bog på biblioteket.
- En del af dem, der låner, er allerede registrerede brugere, som bare er blevet endnu mere aktive. Men vi har også fået en del nye brugere, og det er meget positivt, siger Kent Skov og fortæller, at man nu kan låne ti bøger om måneden frem for tre bøger, som var udlånsgrænsen før coronaviruspandemien.
I Kjærs Bøger mærker de også en øget og forandret læselyst hos fynboerne.
- Jeg har kunder, som normalt kun læser for deres børn, der pludselig selv har fået lysten og tiden til at læse. Og så er der mange, der vælger de noget tungere bøger og gamle klassikere. Så der er både kommet nye læsere og ændrede læsevaner, siger Pernille Kjær.
En tid efter corona
Trods de lukkede biblioteker og færre kunder ad gangen i butikken, føler både Kent Skov og Pernille Kjær, at de har lært en masse, som de kan tage med videre efter coronakrisen.
Odense Bibliotekerne har cirka 500.000 besøgende om året på hjemmesiden og to millioner udlån af fysiske bøger.
“Der er mange, der vælger de noget tungere bøger og gamle klassikere. Så der er både kommet nye læsere og ændrede læsevaner”
- Vi vil fastholde at have et højere niveau på den digitale platform i forhold til tidligere, for jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor der bliver ved med at være en stigning i det digitale bibliotek. Nu har folk fået øjnene op for det, så vi kan ikke gå tilbage til, hvor vi var, fastslår Kent Skov.
Også den digitale platform har fået en større opmærksomhed fra Pernille Kjær.
- Vi har brugt Facebook og Instagram rigtig meget, og det har været en enormt positiv oplevelse. Et par gange om dagen har vi lagt noget op, og folk kommer simpelthen til butikken for en bog, de har set på de sociale medier. Nogen har endda kommenteret på det, hvis jeg ikke har lagt noget op en dag. Så det vil vi gøre mere ud af, når coronakrisen er slut, fortæller hun.
Sommerrevyer er reddet:
- Vi er lettede, men ikke i hus
Landets sommerevyer fik lørdag en skræddersyet hjælpepakke. Lars Arvad fra Odense Sommerevy er glad, men har brug for mere tydelighed fra kulturministeren.
Lars Arvad, skuespiller og revydirektør, har et hjertebarn, nemlig sin helt egen Odense Sommerrevy. I 2016 brugte han alle sine sparepenge og søsatte en splinterny revy, som på få år er blevet en succes.
Men både Odense Sommerrevy og alle de øvrige sommerrevyer i landet har indtil lørdag aften været fanget i uvidenhed om deres fremtid. Revyerne var nemlig ikke omfattet nogen af de øvrige hjælpepakker.
Lars Arvad er også formand for RevyDanmark, sammenslutningen af danske revyer, og han er derfor ikke kun optaget af sin egen revy, men også af, hvordan alle landets øvrige sommerevyer kommer gennem coronakrisen.
Fynske revyer overlever
Derfor har landets revydirektører i samlet flok med Lars Arvad i spidsen appeleret til regeringen. Revyfolket er nu blevet hørt og en særlig hjælpepakke blev lørdag aften præsenteret af regeringen, som i løbet af lørdagen blev enige om at oprette en nødpulje på 200 millioner kroner.
Dermed er Odense Sommerrevy, Kerteminde Revyen og Rottefælden sikret overlevelse.
“Aftalen er rigtig god, og jeg er stolt af, at de har lavet en speciel pakke til revyerne.”
Puljen kan søges af de nødlidende kulturinstitutioner og såkaldt "sæsonbetonede scenekunstvirksomheder", som ikke er omfattet af øvrige hjælpepakker. Dermed får de danske revyer den længe ventede håndsrækning.
- Aftalen er rigtig god, og jeg er stolt af, at de har lavet en speciel pakke til revyerne. Den er med til at holde hånden under os, så vi ikke går konkurs, siger Lars Arvad.
Usikkerhed om premierer
Odense Sommerrevy under ledelse af Lars Arvad skulle have haft premiere 7. maj med plads til 777 publikummer. Hvorvidt revyen overhovedet kommer i gang, afhænger helt af, hvornår det igen bliver tilladt at være sammen i større forsamlinger.
Odense Sommerrevy har en helt særlig og dybt personlig betydning for Lars Arvad. Han er manden, der satte revyen i søen i 2016, hvor han investerede alle sine sparepenge i at skabe den helt nye revy i Odense.
Det var en solid ambition, fordi de fleste af landets revyer har mange år på bagen og dermed et trofast publikum, der vender tilbage år efter år, og dermed sikrer revyens overlevelse.
Men han sprang ud på dybt vand. Smed stærke kort på bordet med navnen som Vicki Berlin, Thomas Mørk og Ditte Gråbøl. De første år kneb det med helt at nå den ønskede billetindtægt, men fra 2018 trumfede han med navne som Niels Olesen og Bodil Jørgensen, og så gik det stærkt.
De folkekære skuespillere fik sammen billetsalget til at flyve mod sommerhimlen over Fuens Bøge i Odense, og succesen var i hus med en række udsolgte ekstra forestillinger. Endnu bedre gik det i sommeren 2019, hvor revyen spillede for fulde huse i hele seks uger.
Det er altså en fuldt udvokset og bæredygtig Odense Sommerevy, som lige nu er i fare for ikke at komme i luften i år.
- Jeg er ikke gået i panik endnu, men det kommer nok lige om lidt. Nu skal vi bare have den afklaring om, hvorvidt vi overhovedet kommer til at spille, siger Lars Arvad.
Rottefælden ved ikke, om den kommer til at klappe
Også i Revyen Rottefælden ved Svendborg er de glade for aftalen, men afventer også, om de overhovedet må spille, og om de skal tvangslukkes for at få del i hjælpepakken. Premieren var sat 4. juni og fra mandag 20. april skulle revyen have indtaget lokalerne i skoven og gået i gang med prøverne. Også her er præmieren udskudt på ubestemt tid.
“Vi har brug for at komme videre, for vi har en stor klump i maven. Det er jo hele vores liv.”
Rottefælden har plads til 252 publikummer. I følge den nye revypakke må der være 100 publikummer, men Rottefælden har brug for mere end 200 solgte billetter for at det løber rundt.
- Vi har en dyr produktion i forhold til antal publikummer, siger Pia Ullehus, som meget gerne ser en afklaring snart på revyernes situation.
- Vi har brug for at komme videre, for vi har en stor klump i maven. Det er jo hele vores liv. Men det skal også være forsvarligt, siger Pia Ullehus, direktør for Rottefælden i Svendborg.
I Kerteminde revyen er det en glad revydiretør, der tager telefonen. Mads Nørby ser med den nye pulje et begrundet håb om at kunne arbejde videre. Han skal nu i gang med at se nærmere på pakken.
- Jeg tror ihvertfald på, at pakken er så stor, at vi overlever og kan arbejde hen mod en præmiere næste år. Jeg tror ikke på, at nogen kommer til at spille revy i år, men nu må vi se, siger Mads Nørby, som ser frem til en Kerteminderevy i 2021.
“Jeg tror ikke på, at nogen kommer til at spille revy i år, men nu må vi se.”
Stadig i tvivl
Helt i mål er revyerne dog ikke. Der er stadig tvivlsspørgsmål, og derfor retter Lars Arvad på vegne af RevyDanmark senere i dag spørgsmål til Kulturminister Joy Mogensen for at få præciseret aftalen.
Revyerne er nemlig i tvivl om, hvordan de aktiverer pakken. Skal regeringen lukke revyerne ned, eller skal revyerne vente på, at forsamlingsforbuddet reguleres.
- Vi mangler nogle svar. Må vi selv aflyse, fordi vi ikke kan blive klar, eller skal vi have et påbud. Det spørger vi ind til senere i dag, siger Lars Arvad.
Det ligger dog fast, at revyerne vil overleve, idet at 80 procent af de faste udgifter bliver dækket af pakken. Det er for eksempel bindende løn til skuespiller, teltmand og så videre, som der altså dækkes 80 procent af af.
- Revyerne får nok et lille minus, men går ikke konkurs, siger Lars Arvad.
Både Kent Skov og Pernille Kjær ser frem til en tid efter coronakrisen.
- Vi skal forholde os til, at folk har vænnet sig til de digitale udlån. Det er en blivende effekt, og vi glæder os over at have nye kunder i butikken, siger Kent Skov.
- Jeg er meget taknemmelig for den opbakning vi har fået. Hvis jeg kan overleve coronakrisen, så skal det nok gå, understreger Pernille Kjær.
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
kopieret!
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
OB mister stortalent
kopieret!
Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.
Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.
Det 19-årige stortalents kontrakt udløber til sommer, og den bliver ikke forlænget, erfarer mediet. Hvis altså OB skal tjene penge på Slotsager, er et salg i januar en nødvendighed.
Ledelse siger ja
Ifølge mediets oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på de 7,5 millioner kroner.
Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.
Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.
I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.
Nu forlyder det, at stortalentet har tiltrukket sig interesse fra klubber fra blandt andet Holland, Belgien, Portugal og Spanien, der følger midterforsvarens situation tæt.
Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret
kopieret!
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her