Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det historiske område Gerthasminde blev tirsdag underlagt en ny bevarende lokalplan, som ikke inkluderer den omdiskuterede hjørnegrund Falen 20 til stor frustration for områdets beboere.
Adressen Falen 20 i det centrale Odense har siden februar været grundlag for stor splid mellem kommunen og beboerne i området.
Hjørnegrunden ligger i det historiske kvarter Gerthasminde, hvor mange af husene er tegnet af den kendte Odense-arkitekt Anton Rosen. I februar i år blev adressen taget ud af lokalplanen fra hele området, så man kunne bygge to fritliggende huse, hvilket skabte stor frustration hos beboerne.
Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde
For mange og for grimme kartofler har sat kartoffelavler Morten Jensen i en svær situation. Derfor har han indledt et nyt samarbejde for at undgå, at op mod 500 tons kartofler destrueres i løbet af året.
Duer ikke, væk.
Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.
Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.
- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.
Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.
- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så.
Grimt ydre
I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget.
- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han.
Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil.
- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.
Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for.
“Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det”
- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han.
I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret.
- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.
Tirsdag blev en ny lokalplan for Gerthasminde endeligt vedtaget i By- og Kulturudvalget - netop som beboerne frygtede uden grunden på Falen 20.
- Vi så helst, at Falen 20 ikke blev udeladt, for det er besynderligt, at man skærer den luns af. Og vi er jo ikke bare sure naboer, det handler om kultur, siger Flemming Bonavent Hansen, der formand for Gerthasminde Beboer- og grundejerforening.
Eneste mulighed er at klage
Da Falen 20 i februar blev taget ud af planerne, kaldte Flemming Bonavent Hansen det for en 'særdeles uheldig beslutning', at kommunen tilsyneladende vil give tilladelse til at opføre de to punkthuse.
På det tidspunkt gjorde 139 ud af 142 adspurgte beboere indsigelse gennem en underskriftindsamling, men udvalgets politiske beslutning tirsdag faldt stadig på ikke at inkludere hjørnegrunden.
Dagen efter beslutningen holder Flemming Bonavent Hansen fast i sin udmelding fra tidligere på året.
- Det er rigtig ærgerligt. Derfor ser vi heller ikke anden mulighed end at indgive en klage, som vi har fire uger til, understreger han.
Klimahave eller måske højere huse
Grunden, der er taget ud af lokalplanen, indeholder i dag en række nedslidte garager, som man altså vil rive ned for i stedet at bygge de to punkthuse, der vil være meget anderledes i stilen end de bevaringsværdige huse i området.
“Vi synes, vi er kommet med et konstruktivt forslag med klimahaverne, og måske lægger kommunen restriktive krav til bygherrer”
Det fik i marts beboerne i området til at foreslå at anlægge en klimahave i stedet for at bygge høje huse.
- Det er en protest mod de byggeplaner, der er, for jeg synes ikke, at man viser området respekt med det byggeri, sagde Hans Toksvig Larsen, der er arkitekt og talsmand for foreningen By og Vand Odense, der er én af foreningerne bag forslaget, til TV 2 Fyn i marts.
Forslaget om klimahaver tog grundejerforeningen med på By- og Kulturudvalgsmødet tirsdag. Ifølge Flemming Bonavent Hansen fik forslaget en lidt blandet respons.
- Det lød som om, at nogen syntes, at det var en glimrende idé, fortæller han.
Landmand fortvivlet over lov:
- Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug
En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.
På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på.
Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret.
En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.
- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.
Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.
Slut med at være økolandmand
Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.
“I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn”
- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.
Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.
Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.
- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.
Naturhegn som erstatning
Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.
“Ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet”
Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.
- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.
Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå.
- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.
- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.
Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt.
Og måske kan det endnu blive til virkelighed. Det er nemlig endnu ikke fastlagt, præcis hvad der skal laves på grunden.
- Vi synes, vi er kommet med et konstruktivt forslag med klimahaverne, og måske lægger kommunen restriktive krav til bygherrer, siger Flemming Bonavent Hansen og tilføjer:
- Men vi er ikke glade, og for nu ser vi det nok som eneste mulighed at indgive en klage, fastslår han.
