En sundhedsrådmand, en miljø- og klimarådmand og to helt nye forvaltninger med et ukendt antal ansatte blev resultatet af den første konstituering, som alle partier i byrådet - bortset fra Venstre - stod bag.

Beslutningen blev taget, selvom flertallet af politikere blot to måneder før havde besluttet at undersøge, hvordan sundhedsområdet i kommunen kunne forbedres.

I budgetforliget for 2022, som alle byrådets partier står bag, hedder det:

“Forligspartierne er derfor enige om, at der skal udarbejdes et servicetjek af den samlede organisering af sundhedsområdet i kommunen, så borgere og pårørende i Odense Kommune får den størst mulige nytte af de muligheder, der følger med den nye reform. Dette servicetjek gælder såvel den politiske som den administrative organisering af sundhedsområdet i Odense Kommune.”

Direktørgruppen i Odense Kommune fik ansvaret for at igangsætte det såkaldte servicetjek og efterfølgende skulle politikerne godkende undersøgelsen.

Men da politikerne tidligt om morgenen den 17. november dagen efter valget besluttede at oprette de to nye forvaltninger, var servicetjekket ikke klar endnu. 

Det har ikke tirsdag været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S), men dagen efter valget forklarede han oprettelsen af en sundhedsforvaltning således:

- I vores budget har vi skrevet ind, at vi skal kigge på sundhedsområdet, hvor vi står over for nogle opgaver, vi ikke helt synes, vi er organiseret i med vores nuværende form. Så ideen er ikke ny, men farten og tempoet i det kom jo selvfølgelig i kraft af, at der var en god politisk vilje til at gøre det færdigt, sagde borgmesteren, som ikke forholdt sig til, at det besluttede servicetjek ikke var færdigt og derfor ikke indgik i beslutningen.

- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen. Tanken om at gå med en ny forvaltningstruktur opstod gennem nogle samtaler, vi har haft haft. Men vores politiske organisering var ikke skarp nok, sagde borgmesteren torsdag i sidste uge.

Professor: - Unaturlig måde at organisere sundhed

Etableringen af en ny forvaltning inden for sundhedsområdet møder kritik fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet. 

- Det er en unaturlig måde at organisere sundhed, som netop har nogle tværgående problemstillinger og samtidig er meget knyttet til ældreområdet, siger professor Per Nikolaj Bukh.

Professoren mener, at det er en dårlig idé, når det såkaldte servicetjek af sundhedsområdet i kommunen endnu ikke er færdiggjort. 

- Det at lave en ny forvaltning gør det rigtig, rigtig administrativt tungt, fordi forvaltningerne skal koordinere det med hinanden, inden de kan træffe nogen som helst beslutninger. Det bliver aldrig nogen god idé, siger Per Nikolaj Bukh. 

I ovenstående video ses interviews med henholdvis professor Per Nikolaj Buch og forskningslektor i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Roger Buch.

Servicetjek for klimaindsatsen

Det samme gjorde sig gældende for forvaltningen for klima og miljø. Da Odense Byråd den 14. september fremlagde en klimahandlingsplan, stod der i teksten:

“Den kommunale forvaltning skal sikre den mest effektive organisering af arbejdet med klimaindsatsen i Odense Kommune. Derfor skal den kommunale forvaltning udarbejde et servicetjek af den samlede organisering af klimaområdet i kommunen. Dette servicetjek gælder såvel det politiske som den administrative organisering af klimaområdet i Odense Kommune.”

Heller ikke servicetjekket af klimaområdet i Odense Kommune er endnu blevet forelagt for politikerne.

Dagen efter forklarede borgmesteren oprettelsen af en klimaforvaltning således:

- I vores klimaaftale har vi erkendelse af, at det er et stort, bredt og komplekst område, og derfor har vi bedt den kommunale forvaltning om at gennemtjekke vores organisering, fordi vi kunne se, vi kunne blive nødt til at ændre på den.

Borgmesteren forholdt sig ikke til, at det besluttede servicetjek af klimaindsatsen heller ikke er færdig, og derfor ikke kunne inddrages i beslutningen om at oprette den nye forvaltning.

TV2 Fyn har spurgt om status på servicetjekket for både sundhedsområdet og klimaområdet, men Odense Kommune oplyser, at den ikke har mulighed for at svare på vores spørgsmål i dag.

Ukendt millionbeløb

Peter Rahbæk Juel og partierne bag beslutningen om at oprette to nye forvaltninger har ikke sat et præcist beløb på, hvad de to nye forvaltninger vil koste. 

Men eksperter har skønnet, at en ny forvaltning vil koste et tocifret millionbeløb. 

Beslutningen om at bruge mange millioner kroner på to nye forvaltninger kommer, efter at kommunen i en årrække har sparet på administrationen og nedlagt stillinger. 

I 2019 blev der skåret 60 millioner kroner ned på administrationsudgifterne, og så sent som i september i år besluttede forligspartierne bag budgettet for 2022, at der inden 2025 skal barberes yderligere 70 millioner kroner af udgifterne til administration.

I forligsteksten fra september står der:

”Forligspartierne er enige om, at der skal gennemføres en effektivisering på det administrative område. Effektiviseringen skal frigøre et provenu på 10,0 mio. i 2022 og 20,0 mio. kr. fra 2023 og frem, der kan indgå i en samlet prioritering af velfærden.”

TV2 Fyn har bedt om en kommentar fra Borgmesterforvaltningen til tallene, men har endnu ikke fået svar.

Som bekendt forhandler de politiske partier om en ny konstituering, efter at Enhedslisten i søndags sprang fra den aftale, der blev indgået på valgnatten. 

Om en ny konstituering fastholder eller dropper planerne om to nye forvaltninger, vides derfor endnu ikke. 

Et hurtigt kig på fordelingen af rådmandsposterne i Odense Kommune afslører, at Enhedslisten, der brød ud af den brede konstituering for at få en rådmandspost, ikke lykkedes med netop dén plan.

De seneste dages uro i Odense Kommune har nemlig ikke rykket et eneste navn i rådmandskabalen. I stedet fik Enhedslisten tilbudt en plads i Økonomiudvalget.

- Selvfølgelig ville det være anderledes, hvis det var en rådmandspost, men det her er en forbedring, og det har været kampen værd, siger Enhedslistens Reza Javid.

Søndag sprang partiet fra konstitueringsaftalen med Socialdemokratiet, Radikale, SF, Konservative og Nye Borgerlige og indgik i stedet en aftale med Venstre. Venstre havde den intention at få lov til at være tredjevælger til rådmandsposterne, mens Enhedslisten havde et håb om at få en rådsmandspost og kunne samtidig alligevel ikke se sig i en aftale med Nye Borgerlige.

- Det med Økonomiudvalget har betydet rigtig meget for os. Vi undgår også at være i konstituering med et ekstremt højreparti, så vi har opnået det, vi ville, fortæller Reza Javid.

To ekstra medlemmer i Økonomiudvalget

Ligesom SF og Radikale fik Enhedslisten to mandater i byrådet - men forskellen på de tre partier er, at SF og Radikale begge fik forhandlet sig til en rådmandspost på valgnatten.

- Vi skulle have handlet anderledes under valgnatten. Det gjorde vi så ikke, og da en konstitueringsaftale først er endelig, når den bliver vedtaget i byrådet, valgte vi at bruge muligheden til at handle anderledes, forklarer Enhedslistens spidskandidat.

Enhedslistens plads i Økonomiudvalget betyder, at også Venstre får en ekstra plads i det attraktive og indflydelsesrige udvalg. Det skyldes, at antallet af medlemmer skal være ulige - det var så til gengæld også det eneste, Venstre fik ud af at de nye forhandlinger.

Økonomiudvalget består af borgmesteren, de seks øvrige rådmænd og nu altså Reza Javid og en kandidat fra Venstre.