Hannah blev dagens cyklende fighter i Vollsmose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods gearproblemer blev Hannah Chanchiri på ti år udnævnt som dagens fighter til et cykelløb i Vollmose lørdag. Hun blev overrasket og glad for pokalen.
- Jeg tror, jeg vil lægge den i min vinduekarm.
Hannah Chanchiri er ti år og går i 4.a på Abildgårdskolen i Odense. Hun har netop lige modtaget en pokal for at være den bedste fighter under B1909's sponsorcykelløb, der lørdag blev afholdt i Vollmose.
Og man er ikke tvivl om, at Hannah Chanchiri er overrasket over at modtage hæderen som den bedste fighter.
- Jeg troede, at han sagde forkert, siger hun og fortsætter:
- Jeg kan slet ikke forstå det. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg er rigtig glad for den.
Det har ikke været nemt for den tiårige pige at nå frem til hæderen som dagens fighter. Hun havde under løbet problemer med, at hendes cykel var for lav, og gearerne ikke rigtig ville, som hun ville.
- Mine gear virkede ikke rigtigt, så det var lige lidt ekstra hårdt. Men det har været sjovt og lidt skræmmende, at møde mange andre folk, fortæller Hannah Chanchiri lige efter, at hun har krydset målstregen.
Og så er der selvfølgelig det, som alle andre store cykelryttere også har at sige efter et stort løb:
- Det var rigtig hårdt, og ruten var rigtig lang.
Tilskud til fodboldskole i Vollsmose fortsætter
Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune skulle tirsdag tage stilling til et forslag, der ville betyde, at boldklubben B1909 ville miste tilskud til driften af deres fodboldskole. Men klubben bevarer indtil videre tilskuddet.
Det blev i første omgang ikke B1909's fodboldskole, der kommer til at betale for de nye, lokale klubaktiviteter i Odense Kommunes yderområder.
Forvaltningen havde ellers i deres oplæg til tirsdagens Børn- og Ungeudvalgsmøde lagt op til at skære de 800.000 kroner, som B1909s fodboldskole skulle modtage i 2019. Pengene skulle så bruges til den nye lokale klubber.
Forvaltningen skrev dog også til politikerne:
- Et bortfald af tilskuddet til fodboldskolen vil have en negativ betydning for effektmålet, da samarbejdet med foreningen ikke længere kan bruges så aktivt i forhold til at arbejde med den åbne skole, og foreningens mulighed for at give børn og unge gode foreningsvaner forringes.
Ja til nye klubber i lokalområderne
Et enigt Børn- og Ungeudvalg besluttede at igangsætte de nye fritidstilbud, såkaldte UC Aktivitetssteder.
UngOdense skal stå for at etablere de nye kommunale fritidstilbud for 5. og 6. klasse i de 10 lokalområder, hvor der er mere end fire kilometer fra den lokale folkeskole til det nærmeste ungdomscenter.
Men det blev et nej til at spare på tilskuddet til fodboldskolen.
Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) mener, at det er et uheldigt tidspunkt at tage pengene fra klubben.
- Vi er lige nu ved at udarbejde en ny helhedsplan for Vollsmose, og så er det er dårligt tidspunkt at tage pengene fra klubben, siger Susanne Crawley Larsen til TV 2/Fyn.
Socialdemokraterne mener også, at fodboldskolen har en vigtig opgave i bydelen.
- At lukke fodboldskolen er ikke en idé som er vokset op i vores baghave. Vi finder det vigtigt, at der forsat er en indsats som fodboldskolen, hvor vi kombinere idræt og integration i Vollsmose, siger socialdemokraternes medlem af Børn- og Ungeudvalget, Tim Vermund.
Pengene skal finde senere
Hvor pengene skal komme fra, skal løses senere, besluttede udvalget.
- Vi var enige om at parkere beslutningen om, hvor pengene skal komme fra, til vi ser udmøntningen af hele budgettet for Børn- og Ungeforvaltningen. Det vil ske til efteråret, siger Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) til TV 2/Fyn.
B1909 får omkring to millioner i tilskud årligt fra Odense Kommune. Disse penge dækker blandt andet vedligehold af kommunale bygninger, medlemstilskud og integrations- og kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge.
Derudover får B1909 årligt 800.000 kroner for i samarbejde med H.C Andersen Skolen at drive Fodboldskolen for børn i Vollsmose.
Klubben blev i vinter beskyldt om snyd med kørselspenge, en kritik som fik Skat og Odense Kommune til at igangsætte undersøgelser af klubben.
Det skaber sammenhold
I Vollsmose er det langt fra alle børnene, der har deres egen cykel derhjemme, og mange af dem er ikke vant til at cykle i dagligdagen. Det har områdets skoler i samarbejde med B1909 forsøgt at lave om på.
Lørdagens cykelløb udspringer nemlig fra en cykelskole, som B1909 har lavet på Abildgårdskolen og HC Andersen Skolen. Her har eleverne cykling på skoleskemaet hver uge.
Freddy Vermod, der er leder af cykelskolen, glæder sig hver dag til cykelturen med børnene. Men det er ikke kun ham, der får noget ud af cykelturene.
- Børnene bliver fortrolige med at cykle. Og det bliver bliver ikke bare noget, som de gør af og til. Men de opdager, hvor stor en fornøjelse det er at komme ud og få frisk luft og få noget motion og noget bevægelse, fortæller han til TV 2/Fyn.
Koldeste dag i flere måneder
Lørdag bliver fyldt med regn i det fynske. Så på med regntøjet, hvis du skal ud i det fri.
Alt tyder på, at lørdag bliver den koldeste dag, vi har haft længe. Men ikke nok med at en kold vind rammer Fyn, så vil der også komme en del regn.
Lørdagens vejr kommer højst sandsynligt til at tvinge mange fynboer til at trække i de lange bukser, en varm trøje og en jakke.
Både TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, melder om efterårsagtigt vejr på Fyn og store dele af landet, selvom kalenderen egentlig viser sommermåneden august.
Allerede fra morgenstunden kommer der en kold luft ind over landet fra vest og nordvest. Det får temperaturerne til at falde meget, og enkelte steder på Fyn vil der ikke blive meget mere end 15 graders varme.
Ifølge TV 2 Vejret er det første gang i mere end to måneder, at temperaturerne ikke kommer over de 20 grader bare ét sted i landet. Faktisk kan lørdag gå hen og blive den koldeste dag i Danmark siden den 11. maj.
Regnen kommer
Ikke nok med at fynboerne skal have det varme tøj frem fra gemmerne, så skal regntøjet også tages frem og tages på, hvis turen går ud i det fri lørdag.
Der vil nemlig komme en del vand fra himlen i den sydlige del af landet, hvilket betyder, at både Fyn, Lolland-Falster og Sønderjylland får nogle ordentlige skyllere med hagl og torden også.
I nogle perioder vil der dog komme en lille solstråle fra himlen, men det er bare med at nyde den, for den vil højst sandsynligt ikke vare ved, da skyer og regn vil dominerer dagen.
TV 2 Vejret skriver, at der faktisk er risiko for skybrud i den vestlige del af Jylland.
Ud over at lærer om færdselsreglerne, og hvordan man skal opføre sig i trafikken som cyklist, så får børnene også mange andre ting ud af cykelskolen ifølge Freddy Vermod.
- De får jo et fællesskab. Det er både drenge og piger, der cykler sammen her. Og de lærer at passe på hinanden i trafikken.
Dagens fighter Hannah Chanchiri har også nydt godt af fællesskabet i cykelskolen. Til lørdagens løb har hun både veninder og andre kendte ansigter med.