Hanne overlevede ulykke takket være særlig væske - nu er den en mangelvare
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Plasma har for længst overhalet blod på blodbankens ønskeliste, men der mangler donorer.
En droppose med den gullige væske hænger over Hanne Lillelunds skulder. Minut for minut vokser indholdet af de gyldne dråber i posen. Det samme gør andelen af plasmadonorer på Fyn og resten af landet, men det er langt fra nok.
- Uden plasma kunne jeg have været død i dag, siger Hanne Lillelund.
For 21 år siden blev hun nemlig kørt ned af en højresvingende lastbil på vej til frisøren.
Det resulterede blandt andet i, at Hanne Lillelund mistede sit højre ben. I tre en halv måned lå hun i en hospitalsseng, hvor hun var tæt på at dø to gange.
- Jeg kunne lige så godt have været død, men det gjorde jeg ikke.
- Derfor skal man sørge for at blive tappet, for det redder liv.
Plasma bliver nemlig brugt til traumepatienter som Hanne Lillelund på sygehusene, fordi det blandt andet hjælper blodet med at størkne.
Langt størstedelen af plasma – omkring 95 procent - bliver dog brugt til at fremstille medicin. Men det kan du se meget mere om i videoen her:
En mangelvare
Størstedelen af verdens plasma kommer i dag fra USA. Det betyder, at fem procent af verdens befolkning sørger for omkring 70 procent af den globale plasmaforsyning.
- Derfor så man under coronakrisen, at vi også havde en medicinkrise i Danmark, siger Jørgen Georgsen, der er cheflæge i blodbanken i Odense.
Pandemien betød, at færre amerikanere kom til tappestederne. Verden oplevede pludselig at mangle den gule væske, og Danmark kunne ikke få den plasma, der var behov for.
- Opgaven er at undgå, at vi kommer i den situation igen, siger Jørgen Georgsen.
Derfor blev det besluttet, at Danmark skulle være selvforsynende, så patienter med blandt andet blødersygedomme og immundefekter kunne være sikker på at få den medicin, som de har brug for.
Lige nu mangler blodbanken i Odense 1.500 bloddonorer, og i gennemsnit er der 50 ledige stole til plasmatapning hver dag.
- Jo flere af de stole, som vi får fyldt ud, desto større selvforsyningsgrad har vi, siger Jørgen Georgsen.
Blod og plasma
De seneste 15 år er behovet for blod halveret. Til gengæld er behovet for plasma mere end fordoblet.
Det tager omkring 20 minutter at blive tappet for blod, mens det typisk tager omkring 45 minutter at donere plasma.
Man kan donere blod op til fire gange om året. Til sammenligning kan man donere plasma op til omkring 30 gange om året, da proteinerne i plasma bliver fuldt gendannet inden for en uge.
Et helt andet perspektiv
168 gange har Hanne Lillelund selv været forbi et af tappestederne for at give enten blod eller plasma.
- Det har sat det i et helt andet perspektiv, fordi nu kan jeg pludselig se, hvor meget det betyder, siger hun.
- Hvis du selv ligger en situation, hvor du får brug for plasma, vil du være taknemmelig for, at nogen har doneret, siger Hanne Lillelund, som i dag sætter større pris på livet.
Særlig SMS får Dorthe til at føle hun har gjort en forskel - men der mangler flere som hende
Det gjorde en stor forskel for Dorthe Rasmussen, at hun fik blod, da hun fødte sine tvillinger. Siden har hun været bloddonor, fordi hun gerne vil give tilbage.
Blodbanken på OUH i Odense mangler blod. Hver dag er der i gennemsnit 50 ledige tider, hvor frivillige donorer kunne have ladet sig tappe for potentielt livredende blod.
Odense Kommune og foreningen Bloddonorer Odense har derfor søsat en kampagne for at få flere bloddonorer. Som en del af det er nogle af kommunens medarbejdere gjort til ambassadører.
En af ambassadørerne er Dorthe Rasmussen. Hun er skolelærer på Højby Skole, som hører under Børn- og Ungeforvaltningen, og hun har været bloddonor i mange år.
- Da jeg fødte tvillinger, fik jeg selv behov for blod. Derfor meldte jeg mig lige så snart, jeg måtte efter den tappepause, som en fødsel medfører. Jeg synes, man skal dele ud af det, man har i overskud, for man mærker jo ikke, at det mangler, siger hun.
“Jeg husker stadig den forskel, det gjorde for mig. Det betød, at jeg faktisk kunne løfte mine børn op, da de var under et døgn gamle”
Det er 18 år siden, at hun fødte sine tvillinger, men alligevel husker hun tydeligt den forskel, som blodtransfusionen gjorde.
- Det betød, at jeg faktisk kunne løfte mine børn op, da de var under et døgn gamle. Jeg var ret dårlig efter fødslen, siger hun og fortsætter:
- Jeg ville nok have overlevet uden, men der er ingen tvivl om, at det nok ville have taget ret lang tid at komme ovenpå igen, og det blod det gjorde en forskel for mig.
- Det betyder noget for mig, at jeg kan gøre en forskel for andre mennesker ved at være bloddonor og være med i det her projekt. Jeg ved ikke, hvem det er, jeg hjælper, men jeg at jeg hjælper nogen, siger hun.
Hun fortæller, at hun får en sms, når det blod, hun donerer, bliver brugt.
- Når jeg får den sms, så får jeg en følelse i kroppen af, jeg har faktisk gjort en forskel for nogle mennesker. Jeg giver noget, som jeg har nok af, og jeg mærker ikke, at jeg undværer noget. Det er en rigtig rar følelse, siger hun.
Mistede storebror som barn
Formanden for foreningen Bloddonorer i Odense, Thomas Kaa, har været bloddonor siden 1978. Der er en meget personlig og direkte grund til, at han igennem årene har lagt blodåre til mange tapninger af blod.
- Det er fordi, jeg havde en storebror, der døde af kræft i 1972. Da jeg så fyldte atten år, spurgte min mor, om det ikke var noget for mig at blive bloddonor, og så har jeg været med siden, siger han.
Han tilføjer, at hans mor blev bloddonor, kort tid efter at hans storebror døde, men han måtte ikke selv, før han blev 18 år.
For ham er det meningsfuldt at donere blod, fordi han på den måde kan være med til at hjælpe andre i nød
- Når man donerer fuldblod eller plasma, så hjælper man andre mennesker, der enten står i en livstruende situation eller har andre problemer, siger han.
Mangler 3.000 donorer
Blod består af væske og celler. Det er væsken, som kaldes blodplasma, og den bruges blandt andet til at fremstille medicin til patienter med sygdomme i immunsystemet.
Det er især blodplasma donorer, som Blodbanken i Odense mangler. Det fortæller Jørgen Georgsen, der er cheflæge på Klinisk Immunologisk Afdeling.
Det hænger blandt andet sammen med, at mange donerer fuldblod til Blodbussen, når den kommer rundt i regionen. Blodbussen dækker således meget af behovet for fuldblod. Det er til gengæld ikke muligt at donere blodplasma i blodbussen. Hvis man ønsker det, er man nødt til at komme forbi hospitalet i Odense eller Svendborg.
- Sidste år var der 37-38.000 plasmatapninger, men vi vil gerne op på 40.000 plasmatapninger om året, siger Jørgen Georgsen.
Sådan bliver du bloddonor
For at blive bloddonor, skal du leve op til nogle kriterier. Derudover er der særlige kriterier for at give plasma.
Du skal være sund og rask
Være mellem 17 og 65 år
Veje mindst 50 kg - 60 kg, hvis du vil give plasma
Tale dansk og have dansk cpr-nummer
For at give plasma, skal du først tilmeldes som bloddonor
Plasma er "væsken" i blodet og bruges blandt andet til at fremstille medicin.
Du kan give fuldblod fire gange om året, mens du kan give plasma hver 14. dag eller op til 30 gange om året.
Hvis du tager nogle typer medicin eller har bestemte sygdomme, kan det betyde, at du ikke kan blive bloddonor.
Det er frivilligt, anonymt og ubetalt at være bloddonor.
Du kan læse mere og tilmelde dig som bloddonor på bloddonor.dk
Kilde: Bloddonorer Danmark
Han fortæller, at det er meget forskelligt, hvor mange gange plasmadonorer lader sig tappe. Nogle donerer plasma hver 14. dag, mens andre kun gør det et par gange om året, men i gennemsnit donerer en plasmadoner sin plasma 5 gange om året.
Selvom plasmadonorerne generelt er loyale og vender tilbage igen og igen, så er der også hele tiden nogle, der falder fra. Det kan være, fordi de får sygdomme, fordi de flytter fra regionen, eller slet og ret fordi de blive for gamle. Derfor er der også løbende behov for at rekruttere flere.
- Vores mål for i år, at få 3.000 nye donorer, siger Jørgen Georgsen.
Selvom der mangler plasmadonorer, betyder det dog ikke, at der er mennesker, som ikke får livsvigtig medicin. I stedet får patienterne medicin, som er produceret af blodplasma fra udlandet.
Medicin manglede under corona
Når hospitalet gerne vil have flere plasmadonorer, så hænger det i stedet sammen med, at man gerne vil være selvforsynende. Halvdelen af den medicin, som patienterne får, som er lavet af plasma, kommer fra udenlandsk plasma.
Det betød ifølge Jørgen Georgsen, at der under corona-epidemien var patienter, der ikke kunne få den medicin, de havde brug for.
- Der er ikke nogen patienter, der står nu her og ikke kan få deres medicin, men vi vil gerne være sikre på, at det også er sådan i fremtiden, siger Jørgen Georgsen.
Thomas Kaa og de andre medlemmer af Bloddonorer Odense er ude for at hverve donorer, så har de derfor også især fokus på at skaffe donorer af blodplasma.
- Vi går benhårdt efter at skaffe plasmadonorer, siger Thomas Kaa.
Hvis man vil donere blodplasma, er man nødt til at lægge vejen forbi hospitalet enten i Odense eller i Svendborg. Til gengæld er restriktionerne løsere i forhold brug af medicin og rejser, og man kan donerer plasma lang oftere, end man kan donere fuldblod.
- Man bruger lidt mere tid på at donere plasma. Normalt siger man, at det tager cirka 20 minutter at donere fuldblod, mens man skal regne med 45 minutter for at donere blodplasma, siger Thomas Kaa.
Rådmand håber på
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) håber, at kampagnen vil få flere til at melde sig som bloddonorer.
- Vi er i en situation, hvor blodbanken mangler rigtig meget blod, så vi håber, at det her kan være med til at gøre, at flere vil være bloddonorer, siger Tommy Hummelmose (K).
Han frygter ikke, at medarbejdere i kommunen vil føle sig presset til at give blod, fordi deres arbejdsgiver opfordrer dem til det.
- Vi spørger stille og roligt vores medarbejdere, om de vil være med til at løse den her udfordring. Det et fuldstændig anonymt. Der bliver ikke holdt styr på, hvem der gør hvad, eller hvor mange der tilmelder sig eller ej, siger Tommy Hummelmose.
Han tilføjer, at han håber på, at kampagnen vil skabe en virkning, og at for eksempel virksomheder laver lignende kampagner.
Antallet af indbrud eksploderer - nu reagerer Fyns Politi
Lige nu oplever de fynske kommuner en markant stigning i antallet af registrerede indbrud.
Værst går det ud over Odense, Middelfart, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor sidstnævnte fra oktober til november har oplevet en tredobling i antallet af indbrud, lyder det i en pressemeddelelse fra Fyns Politi, der ser på udviklingen med stor alvor.
- Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Bøg.
Fyns Politi følger løbende med i kriminalitetsudviklingen og øger det patruljemæssige tryk i de områder, der har været ramt af indbrud.
Tøv ikke med at kontakte politiet
Der opfordres til ikke at holde igen med at ringe 114, hvis man opdager noget eller nogle mistænkelige i lokalområdet.
- Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med at gøre, siger Jesper Bøg.
- Den slags oplysninger undersøger vi altid. Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.
“Få det til at ligne, at nogle er hjemme”, “luk og lås vinder og døre” og “sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv” er nogle af rådene for at undgå ubudne gæster.
Skulle uheldet være ude, opfordrer Fyns Politi til at lade være med at rydde for meget op, før det har været forbi.
Antallet af indbrud fra 1. oktober til den 30. november 2024
Kommune | Oktober | November | Total |
Middelfart | 17 | 35 | 52 |
Assens | 15 | 9 | 24 |
Faaborg-Midtfyn | 10 | 33 | 43 |
Kerteminde | 6 | 3 | 9 |
Nyborg | 5 | 15 | 20 |
Odense | 55 | 76 | 131 |
Svendborg | 8 | 9 | 17 |
Nordfyn | 3 | 7 | 10 |
Langeland | 0 | 2 | 2 |
Total | 120 | 189 | 308 |
Nordic Waste-ejere øger ejerskab i virksomhed og bliver hovedejere
Torben Østergaard og døtrene Mia Østergaard Rechnitzer og Nina Østergaard Borris har gennem deres koncern USTC købt aktier i virksomheden CM Biomass i en sådan en grad, at de nu er hovedejere. Det skriver mediet Shippingwatch.
CM Biomass er verdens næststørste forhandler af træpiller, og opkøbet sker som led i en længere planlagt strategi, oplyser USTC på sin hjemmeside.
- Da USTC købte aktiemajoriteten i CM Biomass i 2021, var det fordi vi så en stærk business case og et enormt synergipotentiale med resten af USTC-koncernen. Siden da har CM Biomass fortsat vist stærke resultater, og vi har været i stand til at drage fordel af synergierne inden for koncernen, siger Nina Østergaard Borris.
Trods førsteplads - OB har meget at gruble over i julemørket
Når OB’s spillere og ledere sætter sig til det store julefrokostbord her i december, må det være med en blandet fornemmelse i kroppen. For selvom OB ligger suverænt på førstepladsen i NordicBet Ligaen ved vinterpausen, går det fynske hold på ferie efter et par svage præstationer i sæsonens sidste par kampe.
1-1 mod Vendsyssel og 3-3 mod B.93 var det skuffende udbytte af efterårets to sidste kamp, og de to point mod de to bundhold var ikke acceptable. Det var indsatsen heller ikke. Tværtimod var de to kampe en påmindelse om, at OB har et stykke vej til Superliga-niveau.
Spillemæssige udsving
Kigger man på sejre, point og tabel, kan OB glæde sig over et fremragende efterår. De 45 point i 18 kampe er imponerende, og OB har udvist kynisme og vindermentalitet som et tophold. Det er godt gået, og OB har med 14 sejre i 18 kampe gjort alle pessimisters bekymringer om en bøvlet sæson til skamme. Resultatmæssigt er OB’s efterår i NordicBet Ligaen til et 12-tal. Kursen er sat mod Superligaen, og med et forspring på 14 point til Esbjerg på tredjepladsen må det ikke gå galt.
Men, der er et men. For det første trækker det alvorligt ned, at OB led et skuffende nederlag i pokalturneringen mod Middelfart. For det andet - og det er mere alvorligt - har efteråret budt på en del spillemæssige udsving.
Bundniveuet har ganske enkelt været for lavt, og kun dårlig kvalitet fra modstanderne har gjort, at OB ikke har færre point. Kampene mod B.93 og Vendsyssel var eksempler på det.
ANALYSE
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
Mange mål ind og ud
Defensivt har OB-holdet været skrøbeligt, hvilket 19 indkasserede mål vidner om. Kun seks gange har OB holdt modstanderen fra at score - seneste “clean sheet” blev leveret 30. august. OB er nu oppe på 10 kampe i træk med scoringer imod, og der er flere hold i divisionen, der er bedre end OB, når det kommer til at forsvare.
Offensivt startede OB som lyn og torden med Luca Kjerrumgaaard som den helt store stjerne, men også her er udviklingen gået i stå. Træner Søren Krogh har skiftet system undervejs, men OB leder stadig efter den helt rette succesformel og opskrift på scoringer.
De 45 scoringer i 18 kampe fortjener dog anerkendelse, for ingen andre hold i dansk fodbolds top har scoret lige så mange mål som OB dette efterår. Mange mål er scoret på dødbolde, hvilket er flot, men i det åbne spil savner man stadig at se en tydelig plan.
Søren Krogh fælder hård dom over årets sidste OB-kamp
OB førte 1-0 og 3-2, men måtte nøjes med 3-3 hjemme mod bundholdet B93 i 1. division.
Meget skal dog gå galt for OB i foråret, hvis ikke det fynske fodboldflagskib skal vende tilbage til landets bedste fodboldrække.
Men fynboerne sluttede alligevel efterårssæsonen af med en skuffelse, og det var cheftræner Søren Krogh ikke helt tilfreds med, som du kan høre i videoen ovenover.
Søren Kroghs og hans spillere kan dog stadig glæde sig over, at det er blevet til 14 sejre i 18 kampe i 1. division i efteråret.
Vinterspørgsmål
Så selvom OB har kurs mod Superligaen, er der er nok at tænke over for både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og cheftræner Søren Krogh hen over julen.
Ejer og formand Thorborg må vurdere, om man investerer nok i trup, faciliterer og andre forhold til at kunne begå sig i Superligaen. De seneste uger har OB-holdet trænet på utilfredsstillende underlag, og budget-mæssigt er OB langt fra toppen af dansk fodbold.
Sportsdirektør Troels Bech skal nøje vurdere, hvordan truppen skal sammensættes. De kommende to transfervinduer byder på store beslutninger om køb, salg og forlængelser. Hvem har niveau til Superliga-fodbold? Og hvad koster de?
Træner Søren Krogh skal samtidig overveje, hvilket spilsystem OB bør praktisere fremadrettet, og hvilke spillere der passer til det. Hvordan skal OB vinde sine kampe, når virkeligheden hedder Superliga om et halvt års tid, og modstanderne kommer med meget mere kvalitet?
Det må være det overordnede spørgsmål, som OB-folket skal gruble over i vintermørket. OB’erne går på ferie 4. december og er tilbage i januar, hvor rejsen mod Superligaen fortsætter.
Mathias vækker opsigt i Odense: Rørende afsløring fra fremmed berørte ham
29-årige Mathias Søby ønsker at ændre måden, vi taler om mental sundhed på – eller rettere, den måde vi ikke taler om det. Han har gjort det til sin mission at bryde tabuerne om mænds psykiske sårbarhed og traumer med stærke budskaber, efter han selv opleve et seksuelt overgreb i Thailand.
29-årige Mathias Søby ønsker at ændre måden, vi taler om mental sundhed på – eller rettere, den måde vi ikke taler om det. Han har gjort det til sin mission at bryde tabuerne om mænds psykiske sårbarhed og traumer med stærke budskaber, efter han selv opleve et seksuelt overgreb i Thailand.
Mathias vækker opsigt i Odense: Rørende afsløring fra fremmed berørte ham
29-årige Mathias Søby ønsker at ændre måden, vi taler om mental sundhed på – eller rettere, den måde vi ikke taler om det. Han har gjort det til sin mission at bryde tabuerne om mænds psykiske sårbarhed og traumer med stærke budskaber, efter han selv opleve et seksuelt overgreb i Thailand.
LYD
DEL
LYD
DEL
Kvinde forsøgte at hjælpe mand - endte med at blive truet
En kvindelig bilist blev fredag eftermiddag opmærksom på en mand, som lignede en, der råbte efter hjælp.
Derfor vendte hun bilen om og kørte tilbage til manden, der befandt sig på Glorupvej i Ørbæk. Men da hun kom tilbage, havde manden trukket en kniv, mens han i høj fart gik hen til hendes bil og råbte “hvad vil du”. Det fremgår det af politiets døgnrapport.
Herefter så kvinden kun en udvej, og det var at trykke på speederen og kører fra stedet.
Manden blev efterfølgende sigtet for både knivloven og ordensbekendtgørelsen, fremgår det af døgnrapporten.
Bilist lukkede øjnene og forårsagede flere uheld
Det koster en 35-årig mand fra Nordfyns Kommune en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, at han blundede, da han natten til søndag ved halv tretiden kom kørende ad Falen.
Manden har efterfølgende fortalt til politiet, at han lukkede øjnene, da han var træt. Det gjorde han nok lidt længere end godt var, for da han åbnede øjnene igen, havde han påkørt tre andre biler.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Manden kontaktede efterfølgende autohjælp og en taxa, men ikke politiet. Ifølge eget udsagn skyldes det, at hans telefon løb tør for strøm.
Hvordan politiet alligevel fik nys om uheldet er for TV 2 Fyn uklart, men sikkert er det, at der var noget at notere, da de kom frem til uheldsstedet og besigtigede de implicerede biler.
Fronten på den 35-åriges egen bil var efter politiets vurdering totalskadet. Derudover var alle airbags i bilen blevet udløst. Det er efterfølgende vurderet, at han kom kørende med 50 kilometer i timen.
Af de tre biler, der blev ramt, var der særligt en bil, som skal en tur forbi værkstedet. Politiet beskriver bilen som part 3, og her skal ejeren have repareret en venstre hjørne bagpå, der vurderes totalskadet, en bøjet kølerhjelm og den venstre forlygte.
En anden bil fik ødelagt sit ene sidespejl, mens en tredje bil blev skubbet ind i et trappegelænder, der blev bøjet.
DSB advarer - kommende dage vil tog gå tidligere
Skal du med tog fra Odense til Fredericia eller omvendt de kommende dage, så skal du tjekke afgangen en ekstra gang.
Fra og med mandag 2. december til og med torsdag 5. december og natten efter vil enkelte regionaltog mellem Odense og Fredericia, i begge retninger, køre efter en ændret køreplan, skriver DSB.
Ændringer betyder, at togene vil køre op til fire minutter tidligere end normalt, og ankomme op til ti minutter senere end normalt.
Trafikanter på Fynske Motorvej i retning mod Sjælland skal forvente op mod en times ekstra rejsetid, hvis de skal fra vest over Odense og videre mod øst.
Et sammenstød mellem flere biler er årsag til, at motorvejen har været spærret kort før afkørsel 52 Odense SV, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland.
- Der er sket et harmonikasammenstød med fire biler involveret og derudover et følgeuheld med to biler. Der har været bøvl med at skille to biler ad efterfølgende, men nu er den ene kommet op på et fejeblad, og den anden er også på vej op, fortæller han.
Ifølge vagtchefen går der ikke længe, før motorvejen åbnes for trafik igen. Der er dog stadig en “god lang kø”, der skal afvikles.
Uheld skaber flere kilometer kø i myldretiden
Opdateret klokken 08.26: Motorvejen er genåbnet, men der er otte-ti kilometer kø, som skal afvikles.
Mandag morgen påvirker et trafikuheld på Fynske Motorvej ved afkørsel 52 Odense SV trafikken ind mod Odense. Kort efter blev motorvejen spærret.
Det skriver P4 Trafik og Vejdirektoratet. Uheldet er sket i det venstre spor i retning mod Sjælland.
Vejdirektoratet oplyser, at uheldsstedet endnu ikke er sikret, hvorfor man skal passere med forsigtighed.
Efter spærring af motorvejen oplyser Vejdirektoratet, at man skal forvente en forlænget rejsetid på op mod en time.
Rekordmange rejsende forventes i juledagene
DSB venter op mod 275.000 rejsende i dagene omkring jul, og hvis forventningerne holder stik, vil det være ny rekord. Det siger informationschef i DSB Tony Bispeskov til Ritzau.
Forventningerne bygger på, at der på nuværende tidspunkt er solgt 57 procent flere Orange-billetter til juleafgangene sammenlignet med sidste år ved denne tid.
Omkring 90.000 passagerer har således ved indgangen til december sikret sig en pladsbillet hjem til jul.
På samme tidspunkt sidste år var antallet af solgte pladsbilletter til sammenligning 60.000.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningerne København-Odense og København-Fredericia.
Flere storrygere på Fyn reddet i nyt projekt
1960'ernes og 70'ernes rygevaner har gjort lungekræft til en af de mest udbredte kræftformer i Danmark.
Hvert år koster sygdommen cirka 3700 livet.
Flere kunne overleve, hvis storrygere fik undersøgt lungerne med en scanning, inden hoste, åndenød og andre symptomer viser sig.
Det har screeningsprojekter i udlandet vist, og nu er det herhjemme for første gang i et større studie ved at blive undersøgt, om scanninger skal være et tilbud til mangeårige rygere.
Opdager kræft i tide
Cirka 1000 borgere mellem 60 og 74 år på Fyn, Langeland og Ærø har siden slutningen af juli deltaget i et pilotstudie, der frem til 2026 skal vise effekten af lungescanninger.
Indtil videre er 825 deltagere blevet scannet, fortæller Michael Stenger, der er overlæge på Odense Universitetshospital og leder af projektet.
Blandt dem har foreløbig fem fået konstateret lungekræft, uden at der var mistanke om, at de bar på den alvorlige sygdom. Kun takket være scanningen blev kræften opdaget i tide.
En solstrålehistorie
- De er alle fem blevet opereret, og det betyder selvfølgelig meget for dem. De er enormt taknemmelige.
- Vi har kunnet give dem en helbredende behandling i stedet for en livsforlængende, sådan som det ofte sker, hvis sygdommen opdages i et sent stadie. Det er en solstrålehistorie, siger Michael Stenger.
Med til scanningerne hører rygestopkurser. Det tilbud har fire ud af ti deltagere på Fyn taget imod, oplyser overlæge og projektleder Michael Strange.
Om det lykkes dem at lægge tobakken væk, vil der blive fulgt op på ved en anden og tredje scanningsrunde.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her