Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I foråret blev en adresse ved Gerthasminde undtaget en ny lokalplan. Der er planer om etagebyggeri, men nu gør beboerne opmærksom på deres utilfredshed overfor politikerne - ved hjælp af en statue.
Fredag ankom en ny beboer til det bevaringsværdige boligkvarter Gerthasminde i Odense.
Nærmere beskrevet blev en 750 kilo tung statue af H.C. Andersen placeret på en parkeringsplads i kvarteret. Den nye beboer var inviteret af en helt særlig grund:
Grund i historisk kvarter er endeligt taget ud af lokalplan
Det historiske område Gerthasminde blev tirsdag underlagt en ny bevarende lokalplan, som ikke inkluderer den omdiskuterede hjørnegrund Falen 20 til stor frustration for områdets beboere.
Adressen Falen 20 i det centrale Odense har siden februar været grundlag for stor splid mellem kommunen og beboerne i området.
Hjørnegrunden ligger i det historiske kvarter Gerthasminde, hvor mange af husene er tegnet af den kendte Odense-arkitekt Anton Rosen. I februar i år blev adressen taget ud af lokalplanen fra hele området, så man kunne bygge to fritliggende huse, hvilket skabte stor frustration hos beboerne.
Tirsdag blev en ny lokalplan for Gerthasminde endeligt vedtaget i By- og Kulturudvalget - netop som beboerne frygtede uden grunden på Falen 20.
- Vi så helst, at Falen 20 ikke blev udeladt, for det er besynderligt, at man skærer den luns af. Og vi er jo ikke bare sure naboer, det handler om kultur, siger Flemming Bonavent Hansen, der formand for Gerthasminde Beboer- og grundejerforening.
Eneste mulighed er at klage
Da Falen 20 i februar blev taget ud af planerne, kaldte Flemming Bonavent Hansen det for en 'særdeles uheldig beslutning', at kommunen tilsyneladende vil give tilladelse til at opføre de to punkthuse.
På det tidspunkt gjorde 139 ud af 142 adspurgte beboere indsigelse gennem en underskriftindsamling, men udvalgets politiske beslutning tirsdag faldt stadig på ikke at inkludere hjørnegrunden.
Dagen efter beslutningen holder Flemming Bonavent Hansen fast i sin udmelding fra tidligere på året.
- Det er rigtig ærgerligt. Derfor ser vi heller ikke anden mulighed end at indgive en klage, som vi har fire uger til, understreger han.
Klimahave eller måske højere huse
Grunden, der er taget ud af lokalplanen, indeholder i dag en række nedslidte garager, som man altså vil rive ned for i stedet at bygge de to punkthuse, der vil være meget anderledes i stilen end de bevaringsværdige huse i området.
Det fik i marts beboerne i området til at foreslå at anlægge en klimahave i stedet for at bygge høje huse.
- Det er en protest mod de byggeplaner, der er, for jeg synes ikke, at man viser området respekt med det byggeri, sagde Hans Toksvig Larsen, der er arkitekt og talsmand for foreningen By og Vand Odense, der er én af foreningerne bag forslaget, til TV 2 Fyn i marts.
Forslaget om klimahaver tog grundejerforeningen med på By- og Kulturudvalgsmødet tirsdag. Ifølge Flemming Bonavent Hansen fik forslaget en lidt blandet respons.
- Det lød som om, at nogen syntes, at det var en glimrende idé, fortæller han.
Og måske kan det endnu blive til virkelighed. Det er nemlig endnu ikke fastlagt, præcis hvad der skal laves på grunden.
- Vi synes, vi er kommet med et konstruktivt forslag med klimahaverne, og måske lægger kommunen restriktive krav til bygherrer, siger Flemming Bonavent Hansen og tilføjer:
- Men vi er ikke glade, og for nu ser vi det nok som eneste mulighed at indgive en klage, fastslår han.
- Det er kommunalvalg, og vi har simpelthen fundet, at det er en anledning til at råbe politikerne op. Målet er at få skabt noget opmærksomhed ved odenseanerne og særligt politikerne, forklarer Marianne Albeck, bestyrelsesmedlem i Gerthasminde Beboer- og Grundejerforening.
Boligkvarteret er kendetegnet ved, en detaljerig arkitektur, tæt bebyggelse og små udearealer, som er tegnet af arkitekten Anton Rosen. Det er dette, som beboerne i Gerthasminde frygter ødelagt med byggeplanerne på Falen 20 - og det er nu netop den grund, H.C. Andersen skuer over.
Grund udeladt af lokalplan
I slutningen af april vedtog By- og Kulturudvalget i Odense Kommune en ny lokalplan for Gerthasminde. I lokalplanen fremgår det, at boligkvarterets arkitektur, som arkitekten Anton Rosen står bag, skal bevares.
Grunden på Falen 20 blev dog udeladt af lokalplanen. En grund hvorpå ejeren ønsker at bygge to treetagers huse.
Og det er netop denne beslutning og udsigten til etagebyggeriet, beboerne i Gerthasminde protesterer mod.
perspektiv
Der har også været gang i underskriftsindsamlinger. I april 2019 afleverede beboerne i kvarteret 228 fysiske underskrifter mod byggeprojektet. I slutningen af september i år oprettede de en digital underskriftsindsamling, der har 268 underskrifter.
- Indtil videre har kommunen ikke lyttet til vores massive protester og de mange indsigelser, siger Marianne Albeck. Det stopper hende dog ikke fra at fortsætte kampen, og det er der en særlig grund til:
- Vi har kæmpet og stødt panden mod muren mange gange, men det skaber et større fællesskab. Ikke kun i Gerthasminde, men på hele Vesterbro.
Statuen er udlånt af kunstner Jens Galschiøt. Hvornår H.C. Andersen er færdig med at skue ud over Falen 20 er endnu uvis. Statuen bliver nemlig ikke fjernet, før sagen er afgjort. Om afgørelsen bliver en klimapark eller et påbegyndt etagebyggeri, må tiden vise.