22. aug. 2018 kl. 19:14

HCA Comedy Festival er ikke kun for sjov

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I denne uge danner Odense rammen om HCA Comedy Festival. En festival som skal underholde publikum, men som også skal give stof til eftertanke.

I denne uge er der rig mulighed for et godt grin i Odense. HCA Comedy Festival er nemlig i fuld gang, og gennem hele ugen vil der være forskellige arrangementer med optrædener fra både kendte og ukendte komikere.

Umiddelbart lyder det som en uge fyldt med jokes og latter, men det er ikke kun det, festivalen håber at kunne give de besøgende.

Det er Marie Toft Projects, der sammen med H. C. Andersen Festivals er arrangør af HCA Comedy Festival, og for Marie Toft er det vigtigt, at publikum får mere med hjem end en underholdende aften, når de besøger festivalen.

Læs også: Tv-vært får tatovering på live-tv: - Jeg vil føle smerten
Gå tilbage Del
17. aug. 2018 kl. 21:02

Tv-vært får tatovering på live-tv: - Jeg vil føle smerten

Hvad driver folk til at få en tatovering? Hvor ondt gør det? Og hvad hvis man fortryder? Alle tænkelige spørgsmål om tatoveringer kan besvares, når der i Odense afholdes tattoo-festivalen HCA INK.

Jeg er blank. Et ubeskrevet blad. I mere end én forstand.

Min krop er om ikke ligefrem lydefri, så i hvert fald både ubeskrevet og ubetegnet. Kun blodbankens nåle har prikket i den.

Jeg aner intet om tatoveringer. Hvad der motiverer folk til at få dem, hvad den betyder for dem og hvor ondt det gør.

Morten Albek
TV 2/Fyns Signe Ryge er taget til tattoo-festival - og vil prøve at mærke, hvordan det føles at få en tatovering. Se hvordan det gik nederst i artiklen.

Jeg har aldrig vekslet et ord med en tatovør og har ingen idé om, hvorfor de har valgt det job. Jeg har heller ikke fantasi til at finde på noget, der kunne pynte på min 47-årige modne krop.

Men i dag er dagen, hvor alt dette ændres. I dag er dagen, hvor jeg skal på tattoo festival.

Et par friske herrer, selvfølgelig med masser af tatoveringer, afholder i denne weekend Odenses første internationale tattoo convention, en festival hvor DOK 5000 ved havnen er fyldt til randen af mennesker, der har ét til fælles: De er vilde med tatoveringer.

200 tatovører fra hele verden har pakket deres grej ud. Blæk,  tegninger, nåle og vat ligger overalt. I den store hal er der en konstant summen af de bor, som flittigt prikker tusindsvis af huller i huden på de mange mennesker, som har lagt sig under nålen hos de garvede tatovører.

 

Her kan man komme som civil og se, hvordan tatovører arbejder og selv få sig en ny tusch. Eller sin første.

Jeg har mine store spørgsmål, som jeg må have svar på: Hvorfor får man en tatovering, hvordan vælger man motiv og hvor ondt gør det. Og hvad hvis man fortryder?

Jeg er kommet til det helt rette sted.

HCA INK - Odense tatoo festival - here I come.

Den nødvendige smerte

Det er dybt eksotisk for mig. Et fremmed land med et fremmed folkefærd. Heldigvis et venligt folk, alle smiler og siger ja, når jeg betaget spørger om, jeg må tage et billede. Nogle fortrækker ikke en mine, selvom nålen uden nåde tålmodigt hakker sig vej ned over deres lemmer. Andre lægger ikke skjul på, at det gør nas. Adspurgt om, hvor ondt det gør på en skala fra 1-10 lyder det:

“Det ville ikke være lige så spændende uden smerten. Når man har udholdt den, så har man virkelig fortjent sin tatovering. Så kan man bagefter tænke: Det var sgu sejt gjort af mig.”

— Morten Jørgensen, Tatovør og medarrangør af HCA INK, Odense tattoo festival.

- Lige nu er den på en otte-ni stykker, men så rykker hun ti centimenter, og så er der ikke noget. Det afhænger meget af, hvor på kroppen det er, siger Frank Krak fra Frederiksberg.

Hvad er det med den smerte? Er den ligefrem en nødvendig del af pakken? Det mener Morten Jørgensen, tatovør og medarrangør af HCA INK.

- Det ville ikke være lige så spændende uden smerten. Når man har udholdt smerten, så har man virkelig fortjent sin tatovering. Så kan man bagefter tænke: Det var sgu sejt gjort af mig, siger Morten Jørgensen.

Kun intesseret i smerten

Jeg er blevet nysgerrig på den smerte. Den er åbenbart vigtig. Men hvor ondt gør det?

Jeg bliver nødt til at prøve det. Problemet er at jeg ikke er interesseret i en tatovering, kun i smerten. Derfor spørger jeg arrangøren, Daniel Vous Pedersen, om han mon har usynligt blæk? For jeg vil gerne opleve smerten uden at det får varige konsekvenser for min underarm.

Signe Ryge
 

Han siger, at det har han altså aldrig før hørt nogen have lyst til. Kun smerte, ingen tusch. Men han finder en, der kan tatovere mig med vand, så jeg får den reelle oplevelse, men intet varigt minde.

Fedt. Jeg glæder mig. Er det lidt mærkeligt? Det er det vist. Men hvad - jeg har født to børn uden at sige av, så hvor slemt kan det være. Det vil vise sig. For omvendt så vil jeg altid bedøves hos tandlægen for selv den mindst boring. Så logikken er ikke helt på plads.

Et spørgsmål om tillid

Der er mere eller mindre afklædte mennesker overalt på brikse og stole, En er fra Odense, en anden fra Frederiksberg, flere fra udlandet. Det er tilsyneladende sådan, at hvis man for eksempel bor i Tyskland og finder ud af, at ens yndlingstatovør fra Texas kommer til Danmark, så kører man gerne hertil for at få lavet sin nyeste tusch af den helt rigtige tatovør.

“For nogle er det sværere at skifte tatovør end ægtefælle.”

— Jannie Roost, tatovør, København

For tatovøren er mindst lige så vigtig som selve tatoveringen. Som tatovør Jannie Roost fra København siger: For nogle er det sværere at skifte tatovør end ægtefælle.

Hun er i fuld gang med at tatovere Frank Krak, som er fast kunde i butikken. Han er ved at få lavet et større værk på armen, så det skal tages i flere omgange. Han kunne ikke drømme om at skifte tatovør undervejs:

- Det er noget med at have tiltro til og god kemi med sin tatovør, så man kan snakke sammen og slappe af. Det er vigtigt at kunne slappe af, når man bliver tatoveret, så man kan sidde stille, siger Frank Krak.

Signe Ryge
 

Ups, jeg fortryder

Hvad nu hvis man skifter mening om sin tatovering. Så er løbet jo kørt. Det kender Daniel Vous Pedersen alt til, men han tager det iskoldt. Han har nemlig udviklet et princip.

- Jeg fortryder nok 80 procent af alle de tatoveringer, som jeg har fået lavet. Det ved jeg bare. Men jeg er ligeglad. Jeg har indfundet mig med, at sådan er det, siger Daniel Vous Pedersen.

Da jeg indiskret spørger om, jeg må se en af dem, som han har fortrudt, griner han lidt, men trækker så ned i bukserne. Hvad der ligner en vred havenisse stirrer arrigt på mig fra hans venstre balde. Ok, det er ikke det værste sted at fortryde en tatovering.

“Jeg fortryder nok 80 procent af alle de tatoveringer, som jeg har fået lavet. Det ved jeg bare. Men jeg er ligeglad.”

— Daniel Vous Pedersen, arrangør af HCA INK - OdenseTattoo festival

Morten Jørgensen kender godt til at blive lidt træt af sine tatoveringer.

- Jeg har ikke decideret fortrudt nogen af mine. Det er ligesom man har det med et stykke tøj. Man ville gerne kunne skifte det ud indimellem. Gennem årene får man jo nye inspirationer, men heldigvis er der noget plads tilbage på kroppen endnu, siger Morten Jørgensen, medarrangør af HCA INK - Odense tattoo festival.

Hvorfor?

Jeg pønser på, hvorfor man overhovedet får lavet sin første tatovering. Morten Jørgensen har et bud.

 

- Det er en måde at udsmykke sig selv på. Den er jo skræddersyet præcist til mig, så det er min tatovering og min historie og min måde at vise, hvem jeg er på, siger han.

Da jeg spændt spørger ind til hans betegnede underarm for at finde en dybere mening med motivet, lyder svaret:

- Der er ikke noget specielt symbolsk i den. Det er ren udsmykning. Jeg synes, at den er flot. Det er ligesom at gå ud og købe en fed skjorte, siger Morten Jørgensen.

Det kan Daniel Vous Pedersen godt genkende.

“Der er ikke noget specielt symbolsk i den. Det er ren udsmykning. Jeg synes, at den er flot. Det er ligesom at gå ud og købe en fed skjorte.”

— Morten Jørgensen, medarrangør af HCA INK - OdenseTatoo festival

- Jeg forelsker mig i motiverne, og tænker at det kunne være fedt at få. Der ligger ikke de store tanker bag, siger han.

Jeg lokker en lidt længere forklaring ud af Frank Krak, da jeg spørger ind til valget af motiv.

- Den passer godt til min personlighed. Det er en mandela, og hvis man slår det op, så står det for at være velafbalanceret og have ro i sindet. Det er jeg så ikke lige i øjeblikket, for i det her område gør det altså ret ondt, så jeg skal koncentrere mig. Det vel også et udtryk for at være velafbalanceret  - at man kan styre sin krop på den måde, siger Frank Krak.

Festivalen fortsætter hele dagen lørdag.

- Publikum skal have en underholdende aften, men de skal også gøre sig tanker og reflektioner over samfundsproblemer. Comedy skal være med til at sætte dagsorden for, hvad vi snakker om hen over middagsbordet og på arbejdspladsen, siger Marie Toft.

Udover at komikken skal lægge op til debat og være med til at sætte dagsorden, er det også vigtigt for Marie Toft, at publikum skal kunne genkende de hverdagsproblemer, komikerne ounderholder med.

- Comedy er vigtigt, fordi komikere kan sætte ord på frustrationer, mens de samtidig er i øjenhøjde med publikum. De er almindelige mennesker, som har samme problemer som alle andre, siger Marie Toft.

DM i Impro Comedy

Et af arrangementerne til HCA Comedy Festival er DM I Impro Comedy. Finalisterne er fundet, og på lørdag afgøres det, hvilken gruppe der løber med titlen som danmarksmester i Impro Comedy.

Det er komiker Jakob Schnohr Ingversen, der er arrangør for mesterskabet, og ifølge ham handler impro comedy heller ikke kun om sjove vittigheder, men også om at publikum skal kunne afspejle sig selv i de problemstillinger, komikerne tager op.

- Alt impro er et spejl på virkeligheden. Publikum får deres umiddelbare behov for at blive afspejlet opfyldt, og de skal kunne genkende de problematikker, de bliver underholdt med, siger Jakob Schnohr Ingversen.

Underholdning fra hverdagen

Ifølge Jakob Schnohr Ingversen er tendensen inden for comedy, at flere og flere tager udganspunkt i dem selv, når de underholder på scenen.

- Komikere følger ikke længere en mainstream opskrift på at få publikum til at grine, men tager i stedet udgangspunkt i egne erfaringer fra hverdagen. Det er en positiv udvikling, hvor optrædenerne bliver mere personlige, siger han.

Jakob Schnohr Ingversen vandt selv DM i Teatersport, som DM i Impro Comedy hed før 2013, i 2008 og 2009. DM i Impro Comedy blev sidste år afholdt i København, men i år bliver det igen afholdt i Odense som en del af HCA Comedy Festival.

Der er nogle, der har det ligesom mig

Onsdag aften optræder gruppen Mens de andre drikker Breezer på Nunchi i Odense. De fire mænd, der står bag navnet, optræder med et show, der blandt andet handler om at være blevet ældre. Også de er enige i, at publikum skal kunne reflektere over

- Man griner som regel kun, hvis man selv kan relatere til det, og på den måde tager man jo noget med hjem. Fordi "der er nogle, der har det lige som mig. Ha ha ha", siger Kaspar Bang fra Mens de andre drikker Breezer.

HCA Comedy Festival fortsætter ugen ud, og der er stadig massere af arrangementer som forhåbentlig både kan underholde og give stof til eftertanke.

Læs også: Marie som prinsesse: - Jeg skal lære ikke at falde af motorcyklen
Gå tilbage Del
21. aug. 2018 kl. 15:55

Marie som prinsesse: - Jeg skal lære ikke at falde af motorcyklen

Morten Albek

16-årige Marie har fået hovedrollen i stort lysshow under H.C. Andersen Festivals. Nu skal sang, dans og motorcykel bare gå op i en højere enhed.

Marie Schou Ovesens hår er farvet skrigende pink, men lad os slå fast med det samme: Det har intet med hendes rolle som rebelsk prinsesse at gøre.

- Det bliver jeg tit spurgt om. Jeg går meget op i goth-kultur, så det er bare en del af min personlige stil.

Alligevel passer det rigtig godt sammen, for Marie spiller den trodsige prinsesse i det moderne eventyr, Nobody but a princess.

Vi møder hende til et produktionsmøde midt i Odense, nemlig i de tomme banklokaler på Flakhaven, hvor showet skal afvikles lige udenfor.

Morten Albek
Sven Sören Beyer holder produktionsmøde med Marie Schou Ovesen.

Sidste år deltog hun sammen med Det Kgl. Teaters Balletskole fra Odense i det stort anlagte lysshow under H.C. Andersen Festivals. Og det gjorde hun så godt, at den tyske kunstnergruppe bag showet, Phase 7, tog kontakt til hende igen i år, selvom hun ikke længere går på balletskolen.

- Det er fantastisk, at de har inviteret mig med som solo-optrædende til et decideret job. Så bliver jeg ligesom anerkendt, siger Marie Schou Ovesen.

Gennem årene har H.C. Andersen Festivals haft tradition for storslåede aftenshows, der tiltrækker stor menneskemængder.

De første år var der tale om 3D-projektering på rådhusets mure. Det blev sidste år afløst af et lys- og droneshow, produceret af Phase 7. Men i år bliver det anderledes.

- Der bliver ingen droner i år. Vi vil gerne prøve noget nyt, fortæller Sven Sören Beyer, der er kunsterisk leder hos Phase 7 Performing.arts.

I år vil publikum opleve en stor kugleformet scene, hvor forestillingen Nobody but a princess udspiller sig.
Det er en moderne eventyrfortælling, som H.C. Andersen måske kunne have fundet på det, hvis han havde levet i dag. For som eventyrfortæller bruger man de virkemidler, man har til rådighed. Dengang havde den fynske digter ordet og sin stemme som redskab, men i dag kunne han måske have fundet på at bruge lys og lyd til at videregive sine ideer.

- Lysskulpturen vil forhåbentlig røre noget i publikums hjerter, for det er en fantastisk teknologi, som er helt nyudviklet, siger Sven Sören Beyer.

Prinsessen på motorcyklen

Musikken til showet er komponeret af musikeren Uwe Bossert, der også spiller med live under showet i Odense.

Marie Schou Ovesen har været i Berlin for at indsynge prinsessens sang, ligesom prinsen også har været afsted. For som i ethvert eventyr er der naturligvis en prins. Her tager han bare ikke prinsessen med på en hvid hest, men på en motorcykel.

Det får Marie til at blive en smule bekymret ved produktionsmødet.

- Så skal jeg bare lære at undgå at falde af, siger hun.

Men Sven Sören Beyer beroliger hende.

- Du skal bare holde godt fast i Jacob.

Og så er dét emne på plads. Det er sikkert også tvivlsomt, hvor hurtigt man kan køre på en motorcykel, når man er omgivet af flere tusind publikummer.

Den mandlige hovedrolle spilles af Jacob Zinn, der er forsanger i metalbandet Annominus. Han har dog tidligere vist, at han kan fremføre meget mere end metal, for i 2017 var han med på scenen som sanger i Nyborg Voldspils musical, Grease.

På produktionsmødet får Marie for første gang Jacobs sang at høre.

- Den er helt fantastisk, jeg er helt overvældet faktisk, siger Marie.

Og Sven Sören Beyer lader også til at være godt tilfreds.

- Vi fik allesammen gåsehud, da vi hørte den første gang. Den har lidt Linkin Park-agtig lyd, siger Sven Sören Beyer.

Eventyr som brændstof

Marie Schou Ovesen er med til at arrangere musik til Odenses gothmiljø som musiker og DJ i Klub Golem. Derudover går hun på højskole, hvor hun vil udvikle sine evner indenfor musik. Og begge steder passer eventyrverdenen godt ind.

- Jeg elsker at læse eventyr, små historier og digte. Jeg vil faktisk gerne selv i gang med at skrive digte, som jeg kan bruge som musiker, siger hun.

Men først skal rollen som rebelsk prinsesse opføres i Odenses festivalaftener.

- Det er da lidt nervepirrende, hvad folk vil sige til det, men jeg har en god fornemmelse omkring det, siger hun.

Showet Nobody but a princess er gratis at overvære. Det opføres på Flakhaven første gang onsdag d. 22. august kl. 22.30 som generalprøve.

Derefter torsdag kl. 22.30, fredag kl. 22.30 og 23.30, og til sidst lørdag kl. 22.30 og 23.30.

Her kan du se tv-indslag om showet:

En af de impro-grupper, der optræder på H.C. Andersen Festivals, er helt specielle.De hedder Det Dårlige Selskab, og de har faktisk nogle dårlige ting at slås med.
22. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her