12. jun. 2017 kl. 11:06

Husker du Wassim? Fodbolden blev hans vej ind i Danmark

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

38-årige Wassim El Banna er en succes-historie fra Vollsmose - han var drengen, der takket være fodbolden holdt sig ude af ballade og kriminalitet.


Wassim El Bannas fodboldkarriere begyndte et usandsynligt sted - på Vollsmoses gader i slutningen af 1980'erne. Et sted, den også meget vel kunne være sluttet igen, hvis ikke den palæstinensiske dreng med det store boldtalent var blevet sluset ind i en dansk fodboldklub.

I dag er Wassim El Banna 38 år gammel og kan se tilbage på en lang fodboldkarriere, hvor han nåede at markere sig og spille i Superligaen for både OB, Vejle og Aarhus Fremad. Noget, der måske ikke var sket, hvis han ikke i en ung alder var blevet del af et hold og en del af den danske forenings- og klubkultur.

“Fodbolden har klart betydet alt for mig.”

— Wassim El Banna, tidligere Superliga-spiller

- Fodbolden har klart betydet alt for mig. Vi kom hertil i 1985, jeg var fem år gammel og voksede op i Vollsmose, hvor jeg spillede på gaden og mellem bilerne. Så fodbolden har betydet alt på den måde, at jeg hurtigt fik nogle kammerater og noget at gå op i, siger Wassim El Banna til TV2 Fyn.

Binder børn sammen

For takket være tre-fire ugentlige træninger, utallige kampe og stævner holdt Wassim El Banna sig ude af den slags ballade, han ellers sagtens kunne være havnet i. Noget, et nyt projekt på Langeland, hvor støttekroner betaler børns kontingenter til de forskellige idrætsklubber, også arbejder for, at andre flygtninge- og indvandrerbørn kan gøre.

Læs også: Fodbold skal integrere flygtningebørn
Gå tilbage Del
12. jun. 2017 kl. 8:24
Opdateret: 12. jun. 2017 kl. 8:23

Fodbold skal integrere flygtningebørn

Sport og integration hører sammen. Det satser de i hvert fald på i Rudkøbing, hvor et nyt initiativ har til formål at integrere flygtningebørn gennem foreningslivet.


-Vi elsker alle fodbold.

Sådan lyder det i flok fra de fem boldglade brødrer.

Og netop fodbold kan de få lov til at se mere til. Almira Vojnikovic har i samarbejde med Røde Kors sørget for, at familien kan få økonomisk støtte til kontingentbetaling.

- Jeg er så glad for, at jeg sammen med Røde Kors Langeland har muliged for at glæde nogle af børnene. Det er kæmpe stort. Det varmer mit hjerte rigtig meget, siger Almira Vojnikovic.

Almira Vojnikovic kom selv til landet som flygtning for over 20 år siden. I januar 2016 afholdt hun og flere herboende bosniere en indsamlingsfest. Her indsamlede de i alt 15.000 kroner, som hun har besluttet sig for skal gå til kontigentbetaling.

- Jeg taler af egen erfaring. Jeg ved, hvordan det er at komme fra et hjem, hvor der ikke er økonomiske midler nok til, at alle børnene kan gå til en form for sport. Det er tit noget, der bliver nedprioriteret, siger Almira Vojnikovic.

- Jeg vil spille for Barcelona

Ægteparret Mohammed Ibrahim Mohammed og Jamila Omar Muhamud har i alt syv børn fra alderen fire måneder til 13 år. Og det er noget, de kan nikke genkendende til.

- Vi er glade for, at de spiller fodbold. Vi håber, at de kan spille for det danske landshold i fremtiden, siger Jamila Omar Muhamud.

For den fodboldglade familie betyder de 15.000 kroner, at fem ud af familiens syv børn har råd til at drible bolden hos Rudkøbing Boldklub og at gå til gymnastik.

- Vi snakker jo dansk, når vi spiller fodbold, så de lærer noget dansk, fortæller Kim Jensen, der er fodboldtræner hos Rudkøbing Boldklub.

Men ifølge træneren er det ikke kun børnene, der bliver en del af fællesskabet og integrerede.

- Når vi er af sted til fodboldstævner, så stopper vi forældrene ind i bilerne, og så kommer de med ud og er en del af fællesskabet. Så der er ingen tvivl om, at det er en god måde at integrere på, forklarer han.

Men om Rudkøbing Boldklub kan få glæde af brødrene i fremtiden, er de ikke helt enige om.

- Jeg vil gerne spille for Rudkøbing, siger Najib Mohammed.

- Jeg vil også spille for Rudkøbing, fortæller Mahad Mohammed.

- Ah, ville I virkelig spille for Rudkøbing, hvis I selv kunne vælge, spørger storebror Liban Mohammed.

- Nej, så vil jeg spille for Odense, ombestemmer Najib Mohammed sig, mens Mahad Mohammed tilføjer, at han gerne vil spille for Brøndby.

Men for Liban Mohammed er drømmen tydelig.

- Jeg skal spille for Barcelona, fortæller han med et stort stolt smil.

- Fodbold binder børn sammen. Det giver kammeratskab og sammenhold. Man lærer en masse af bare at dyrke noget sport sammen. Det får børnene væk fra gaderne, og man har noget at gå op i og snakke med sine kammerater om. Det behøver ikke være fodbold, alle slags sport kan holde væk fra ballade, siger Wassim El Banna.

Hattrick og sorte penge

Selv begyndte han i klubben B1909, men skiftede i 1989 til OB, hvor han fik debut som Superliga-spiller otte år senere - bare 18 år gammel. Han slog sit navn fast med et hattrick i en vigtig nedrykningskamp mod Ikast FS i 1998, men allerede året efter valgte OB at leje ham ud til Aarhus Fremad. Angiveligt, fordi man vurderede, at den unge, seværdige, men også ustabile angriber ikke ville udvikle sig yderligere.

Siden skiftede han en del mellem andre danske klubber i både ligaen og 1. og 2. division, spillede et år i udlandet for Ajman Club og sluttede karrieren i FC Svendborg. I 2005 skabte han overskrifter hos flere medier, da han beskyldte sin tidligere klub, Dalum IF, for at betale ham med sorte penge.

I dag lever Wassim El Banna en mere anonym tilværelse med sin familie i Odense.

 
For 54 minutter siden
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.


Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.


Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.


- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.


- Men der blev jeg fornærmet.


- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.

Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.

Lige bortset fra på ét punkt.

Kommuner udnytter ikke sårbare

Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.

Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.

Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.

- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.

Hvad er peer-peer?

Peer betyder ligestillet eller ligemand.

Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.

Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.

Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.

Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.

- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.

Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.

En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.

- De forstår mig

Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.

Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?

- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.

Alex Syrik. Grafik: Jeppe Kanstrup

Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.

For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.

- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’

- Step op

Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.

Og lederen af Stoppestedet stemmer i.

- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.

- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.

For Ida Truelsen er der ingen tvivl.

- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.

Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?

- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.

For 4 minutter siden
TV 2 Fyn

Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro

LYT
Del
Link
kopieret!

2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.


Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.


Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.


Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.


Har brug for tillid

- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.

- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.

Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.

Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.

- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.

Frygter utålmodige politikere

KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.

Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.

Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.

For 41 minutter siden
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden

LYT
Del
Link
kopieret!

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.


Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.


Forsinkelserne skyldes en signalfejl.



  • Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.


Årsag er ukendt

På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

Udsigt til endnu en gråvejrsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.

Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.

Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

I går kl. 20:45
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

I går kl. 19:42
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her