Hvor skal olde bo? Borgmestre afviser at lette vejen til plejebolig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De foregående fem dage har du kunnet møde ældre i 90'erne, der brændende ønsker sig en plejebolig, men ikke kan få adgang til en. De skal også blive længst muligt i eget hjem, lyder det fra borgmestre, der ikke selv har planer om at bygge plejehjem.
94-årige Else Dinesen har svært ved at se og høre, hun går usikkert og har brug for hjælp til at komme i bad, til madlavning, til rengøring, og så er hun bange for at være alene derhjemme i sin andelsbolig i Assens.
Hun har med hjælp fra sin datter søgt om at komme på plejehjem, men i Assens Kommune har man vurderet, at hun er for frisk til at at få en plads.
Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune, kan ikke kommentere på den konkrete sag.
- Men generelt havde jeg gerne set, at det var lettere at få en plads på plejehjem, men det er et spejl af en større samfundstendens. Plejehjemmene har udviklet sig til først og fremmest at være for døende og for personer med demens, påpeger borgmesteren.
Han står dog fast på den politik, der i mange år har været den gældende i landets kommuner: Længst muligt i eget hjem.
- Det er den religion, ældrepolitikken har bygget på i mange år, og det er også sådan, folk meget gerne vil afslutte deres liv - i eget hjem, siger Søren Steen Andersen.
I Fyens Stiftstidende og i TV 2 Fyns serie "Hvor skal olde bo?" har flere nævnt, at de savner de gamle alderdomshjem, hvor der var langt flere friske ældre, og hvor det var meget lettere at få plads.
- Men tiden har ændret sig. I dag lever folk længere og har sidst i livet meget komplekse problemstillinger. Det er her, plejehjemmene kommer ind i billedet. Vi står foran meget store generationer af ældre, og uanset om vi havde penge til at bygge både alderdomshjem og plejehjem, vil de små generationer på arbejdsmarkedet ikke kunne bemande dem, siger Søren Steen Andersen.
En fremskrivning fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen viser, at der er i Assens Kommune er brug for 166 pladser på plejehjem, hvis en lige så stor andel af de ældre, der er over 80 år gamle, får brug for en plejebolig i 2030.
- Så stort mener vi ikke, at behovet er, men det er klart, at der i takt med flere ældre vil være et pres. Fra Christiansborg er imidlertid udstukket en anlægsramme, så vi ikke bare kan udvide eller bygge nye plejehjem. Derfor er den eneste mulighed at alliere os med andre aktører, der kan opføre et friplejehjem, som vi kan indgå en driftsoverenskomst med. Konkret har vi lavet en lokalplan, der tillader et friplejehjem med 48 pladser i Tommerup, forklarer Søren Steen Andersen.
Følg Debatten
Vi fortsætter debatten om, hvor oldemor og oldefar skal bo i aften på TV 2 Fyn i udsendelsen klokken 19.30. Du kan også følge med i debatten på www.fyens.dk eller www.tv2fyn.dk.
Det er de to fynske borgmestre her, Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen og Lilly Jørgensen, ældreaktivist fra Middelfart, der samles i seniorbofællesskabet Bodilhaven i Bolbro for at debattere spørgsmålet "Hvor skal olde bo?"
Jakob Risbro, samfundsredaktør på TV 2 Fyn, styrer debatten, som begynder klokken 19.45.
Kender ikke fremtidens behov
90-årige Richard Hansen fra Middelfart er to gange fundet bevidstløs på gulvet derhjemme efter fald. Han ønsker en plads på et plejehjem for at kunne føle sig mere tryg, men indtil nu har han måttet nøjes med nødkald og hjemmehjælp.
Både han og hans søn er efter flere samtaler med kommunen endnu ikke lykkedes med at få ham skrevet op til en plads.
Johannes Lundsfryd (S), borgmester i Middelfart Kommune, kan heller ikke kommentere på den konkrete sag, men han er også klar til at lade private bygge plejeboliger.
- Men først og fremmest skal vi have fundet ud af, hvad der er fremtidens behov i forhold til boliger og boformer til det stigende antal ældre, siger han.
- Men fakta er, at vi har set en udvikling, hvor færre ønsker at bo på plejehjem. Vi har også borgere, hvor det vil være billigere at have dem på plejehjem, hvor vi giver pleje i eget hjem, uddyber Middelfart-borgmesteren.
Middelfart Kommune har ligefrem nedlagt pladser, men på en måde, så der hurtigt kan genåbnes 20-30 pladser, hvis der er behov for det. Aktuelt er der også de seneste måneder sket en stigende efterspørgsel på en plejehjemsplads.
En fremskrivning fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen anslår behovet til 188 ekstra pladser i Middelfart, hvis samme andel af de +80-årige skal have en plads i 2030.
- Vores egen analyse viser et langt mindre behov. Jeg tror, at det vigtigste er, at vi skal have flere boformer, der kan give de ældre tryghed. Det kan være flere seniorbofællesskaber og flere tryghedsboliger. Sådanne har vi for eksempel ved siden af vores plejehjem, hvorfra der hurtigt kan tilkaldes hjælp eller en ægtefælle til en beboer på plejehjemmet kan bo, siger Johannes Lundsfryd.
Efter sommerferien mødes politikerne i Teknisk Udvalg og Social- og Sundhedsudvalget med Ældrerådet for netop at drøfte fremtidens boligbehov.
- Jeg tror, at vi de kommende år ser flere, der ønsker at være tættere på hinanden. Det ser vi i den stigende efterspørgsel på seniorbofællesskaber, og det jo være, at der til nogle af dem skal knyttes en sygeplejerske eller en sundhedsfaglig person. Det er en vigtig debat, vi skal i gang med. Når vi bygger er det jo ikke for to år, men 30-50 år frem, påpeger Johannes Lundsfryd.
Ældreordførere erkender behovet for flere boliger
Katrine Daugaard, ældreordfører for Liberal Alliance - valgt på Fyn
Dem vi har mødt her, der vil på plejehjem, burde de have muligheden?
- Bestemt. Ældreområdet skal gentænkes. Der er mange ældre, der i dag vil blive i eget hjem, men der skal være et alternativ til dem, der er for dårlige til det. I dag skal du være ekstremt dårlig for at blive visiteret til et plejehjem.
- Der skal også være et frit valg. Det er der ikke i dag. Der er kun 39 kommuner med friplejehjem. Vi kan jo kigge til Tyskland, hvor op mod 90 procent af plejehjemmene er selvejende. Her er det et sted, hvor de ældre kommer og bor i årevis. Vi har verdens højeste skattetryk, og det burde være sådan, at pengene fulgte de ældre, så de selv kunne bestemme. Det kunne være med til at animere private til at skabe ordentlige forhold og pleje.
Vi ser også eksempler på private, der går konkurs. Er det ikke et problem?
- Der er også offentlige plejehjem, der bliver drevet så dårligt, at de burde gå konkurs. Det er også kasketforvirring, når det offentlige kan visitere borgerne til deres egne plejehjem. Det burde være sådan, at borgere har et frit valg.
En fremskrivning viser, at hvis en lige så stor andel af de +80-årige fynboer skal have en plejebolig i 2030, vil der mangle 1878 plejeboliger. Kommunerne har dog ingen nævneværdige planer om at bygge. Er det godt nok?
- Nej! Vi står over for massive problemer på området. Det er derfor idéen med de private plejehjem ikke er dårlig. Det vil skabe et større fokus på kvalitet. Igen som man ser det i Tyskland, hvor man kan bo i noget, der minder mere om et bofællesskab – måske endda et med andre med interesser som dig. Det kan være fodbold, politik eller noget tredje.
Der er bemærkelsesværdigt stille om ældrepolitik på Christiansborg. Vi har heller ikke kunnet få ministeren i tale. Hvad gør du for at få skabt opmærksomhed og ændringer?
- Ældreministeriet arbejder med udspillet til en ny ældrelov, og jeg er spændt på, om det frie valg bliver en del af det. Det tvivler jeg på. Jeg tror, det kommer til at handle om at holde folk i eget hjem længst muligt og om at arbejde med tværfaglige teams i ældreplejen som i Holland.
- Jeg sidder ikke i regeringen, så jeg er i venteposition, men jeg har rykket for det flere gange. Jeg tror først, der sker noget i efteråret.
Kirsten Normann, ældreordfører for SF
Dem vi har mødt, der vil på plejehjem, burde de have muligheden?
- Bestemt. Det vi ser nu, er den demografiske udvikling, hvor efterkrigstidens børn bliver ældre, og har brug for pleje og et sted at bo. Men vi har ikke fulgt med, derfor løser vi lige nu de udfordringer ved at stramme kriterierne for at blive visiteret til en plads på plejehjemmet.
- Det er efterhånden blevet sådan, at de først søger en plads på plejehjemmet, når det på ingen måder kan klare sig selv. Jeg har selv oplevet, at få nej til en plads på plejehjem til min far. Han døde tre måneder efter, han så fik en plads.
En fremskrivning viser, at hvis en lige så stor andel af de +80-årige fynboer skal have en plejebolig i 2030, vil der mangle 1878 plejeboliger. Kommunerne har dog ingen nævneværdige planer om at bygge. Er det godt nok?
- Der er brug for flere ældrevenlige boliger – og det er en ny type ældrevenlig bolig til dem, der ikke vil på plejehjem. En bolig, der ligger i forlængelse af plejehjemmet, så der er nem adgang til hjælp.
Kommunerne efterlyser hjælp fra Christiansborg blandt andet ift. anlægsloftet og økonomi. Har I ikke på Christiansborg spillet bolden behændigt ud til kommunerne?
- Det er urimeligt, at kommunerne står med det hele. De er pressede på flere områder, når det handler om sundhed. Blandt andet på rehabilitering. Patienter bliver udskrevet tidligere, og det er op til kommunerne at stå for rehabilitering. Derfor er plejehjemmene – som I har beskrevet – blevet små medicinske afdelinger. Og vi bliver nødt til på Christiansborg at kigge på, hvordan vi kan hjælpe kommunerne med den meget stor opgave, de står med.
- Lige nu er der fokus på kræft, men der burde være et lige så stort fokus på de ældre, medicinske patienter, det skal også prioriteres, at der er personale nok til dem. Og kommunerne skal insistere på, at der følger penge med til de opgaver.
Der er bemærkelsesværdigt stille om ældrepolitik på Christiansborg, og vi har ikke kunnet få ministeren i tale. Hvad gør du for at få skabt opmærksomhed og ændringer?
- Det er en falliterklæring, at der endnu ikke er noget på vej fra ministeren. Der er for mange pressede og fysisk svækkede ældre, der bor i almindelige boliger, der ikke er indrettet til dem og til pleje, og hvor der ikke er nem adgang til hjælp. De skal ind i boliger med adgang til hjælp og med et socialt fællesskab. Og der skal sættes midler af til den nye type boliger.
Fortæller om mobning: - Jeg mistede min selvtillid
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu åbner han op om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen(DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen (DF).
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen (DF).
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.