Indbrud på byggeplads: Tyve løb med værktøjet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tyvene brød ind i en container ved Odeons Kvarter og stjal dyrt værktøj.
Mindre end et døgn efter, at Fyns Politi havde anholdt tre rumænske mænd i en varebil fyldt med stjålet værktøj foran Rosengårdcentret, blev der på ny stjålet dyrt værktøj fra en byggeplads i Odense.
Det oplyser Fyns Politi i døgnrapporten.
Rumænske værktøjstyve anholdt ved Rosengårdcentret
Entreprenørerne på Thomas B. Thriges Gade-projektet har gennem længere tid været plaget af tyveri af værktøj. Onsdag anholdt politiet tre mænd i en varevogn fyldt med stjålet værktøj.
Tre rumænske mænd blev onsdag anholdt i en varebil fyldt med stjålet værktøj.
Entreprenørerne på Thomas B. Thriges Gade-projektet har gennem længere tid været plaget af tyveri af værktøj. Men nu er der håb om, at de både kan få noget af det tilbage, og at tyverierne muligvis stopper.
For onsdag anholdt politiet tre rumænske mænd i en varebil fyldt med værktøj, der fortrinsvis stammer fra arbejdet omkring Thomas B. Thriges Gade.
De tre rumænere er henholdsvis 20, 30 og 34 år. Politiet anholdt dem onsdag formiddag ved Rosengårdcentret i Odense.
- De var kørende i to store varebiler, hvor den ene var godt fyldt med værktøj, måleudstyr og meget andet, siger Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi.
Succes! Fyns Politi har til formiddag anholdt 3 rumænere på parkeringspladsen ved Rosengårdscentret. De var kørende i en varebil, der viste sig at være godt og vel fyldt med meget forskelligt værktøj - fortrinsvis fra entreprenører, der arbejder omkring Th. B. Thriges Gade
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 5, 2018
Vagtchefen fortæller, at politiet nu skal i gang med at klarlægge, hvor alt værktøjet stammer fra, og at de derfor endnu ikke er klar til at besvare henvendelser fra håndværkere, der er blevet bestjålet.
- Men noget af det stammer i hvert fald fra entreprenørerne, der arbejder på Thomas B. Thriges Gade, siger vagtchefen.
Muligt grundlovsforhør
De tre rumænske mænd sidder i arresten, og først senere på dagen bliver der taget stilling til, hvorvidt de skal fremstilles i grundlovsforhør.
- Men det kunne godt pege i den retning. For det kunne godt ligne, at det var af organiseret karakter, eller at de er en omrejsende tyvebande, siger vagtchefen, der samtidig understreger, at det videre forløb i sagen ikke er op til ham.
- Det er ikke min kompetence at beslutte det, det er op til juristerne at tage den beslutning, siger Lars Thede.
Gerningsmændene brød en lagercontainer op, muligvis med et koben, som var placeret på et indhegnet område på byggepladsen.
Her lykkedes det tyvene at stjæle det værktøj, som var låst inde i containeren. Anmelderen oplyser til politiet, at minimum fire andre firmaer på byggepladsen har været udsat for lignende indbrud på stedet.
Det er langt fra første gang, at der bliver stjålet værktøj fra byggepladser i Odense. Den 23. november blev der blandt andet stjålet værktøj for omkring 200.000 kroner fra Facebooks byggeplads i Odense.
Tyveri hos Facebook: Værktøj for 200.000 kroner stjålet
Facebook datacenteret, der bygges i Odense, har været udsat for et større tyveri. Tyve har stjålet genstande for en værdi omkring 200.000 kroner
Facebook bygger som bekendt et større datacenter her i Odense. Torsdag morgen mødte medarbejderne op på arbejde til et hegn, der var savet i stykker og to container, der var brudt op. Ifølge Fyns Politis døgnrapport, er der stjålet for cirka 200.000 kroner.
Klokken 8.35 torsdag morgen modtog Fyns Politi anmeldelsen fra Facebooks byggeri i Odense. To containere, der stod indhegnet på pladsen, var brudt op.
Hegnet blev omkring containerne blev afstrippet og åbnet, og tyvene fik på den måde adgang til pladsen, hvor containerne stod.
Containerne skar tyvene op med vinkelsliber og andet elværktøj.
- Der er videoovervågning der ude, og på det kan man se tre personer, men ikke nogen man kan genkende, siger Finn Wegner, politikommisær ved Fyns Politi og leder af indbrudsgruppen.
I containerne var der arbejdsværktøj som blandt andet vinkelslibere, murbindere, borehammer og skruemaskiner, og ifølge anmeldelsen, der fremgår af døgnrapporten, løb værktøjet op i en værdi af cirka 200.000 kroner.
Tyvene benyttede sig af trillebøre på pladsen, til at køre arbejdsredskaberne væk og ud gennem hegnet. I processen har de dog efterladt sig nogle af værktøjerne ved hegnet og trillebøren.
Der er endnu ikke et samlet overblik over hele tyveriet.
- Vi har ingen andvendelige spor, så vi har ikke noget at gå efter, siger Finn Wegner.
- Det er selvfølgelig nogen, der har adgang til det rigtige værktøj - det er ikke hobbyværktøj, der er brugt, siger Finn Wegner.
Politikommisær Finn Wegner opfordrer til, at man ringer til politiet på 1-1-4, hvis man har oplysninger eller set noget.