I fire måneder var en landskendt mand dømt for bedrageri ansat som socialpædagog på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense - uden på noget tidspunkt at få tjekket sin straffeattest eller sine uddannelsespapirer.
Det kan TV 2 Fyn fortælle på baggrund af en aktindsigt samt forklaringer fra flere nuværende og tidligere ansatte på afdelingen.
Derfor er historien vigtig
Manden, der blev ansat på afdelingen, hedder Christopher Clausen, og blev for alvor kendt, efter han i efteråret 2023 var hovedperson i et afsnit af DR-programserien "Kontant" på grund af omfattende svindelanklager.
Få år tidligere var han blevet idømt 2,5 års betinget fængsel for bedrageri.
Ifølge en aktindsigt fra psykiatrien i Region Syddanmark blev han ansat som socialpædagog i december 2022, og var ansat frem til marts 2023, hvor han igen blev varetægtsfængslet for bedrageri - altså et halvt år før han var hovedperson i DR-programserien.
Den blakkede fortid og det usete uddannelsesbevis fik tilsyneladende ingen konsekvenser for hans ansættelse i psykiatrien. Heller ikke selvom det både var og er et krav for patientrelaterede stillinger i psykiatrien i Region Syddanmark at indhente begge dele, før man overhovedet må blive ansat.
Det kritiseres af en af landets førende sundhedsjurister, lektor Kent Kristensen fra Aalborg Universitet.
- Hvis han har ansvaret for patienter, og kommer med en bagage med flere bedragerisager, så kan man godt være i tvivl om den tillid, han skal have i jobbet, er noget, han kan rekvirere. Derfor var det en fejl at få ham ansat, siger Kent Kristensen.
De mest sårbare
Afdelingen i Odense som manden var ansat på, er et lukket sengeafsnit for blandt andet patienter der er selvmordstruede, har et misbrug, en personlighedsforstyrrelse eller krise- og stressreaktioner - altså nogle af de allermest sårbare patienter i psykiatrien.
Her udførte han miljøterapeutisk arbejde med patienterne, som blandt andet indebar at indgå i afsnittets alarmberedskab, varetage samarbejde med pårørende og være medansvarlig for behandling af patientens aktuelle behandlingsbehov.
Alt det gjorde han altså uden at regionen indhentede hverken uddannelsespapir eller straffeattest - og dermed uden at vide, hvilke kompetencer, Christopher Clausen reelt havde, og om han var i stand til at varetage et sådant arbejde.
- Det er under al kritik. Når man ansætter i stillinger, hvor man får ansvaret for særligt sårbare patienter, bør man rutinemæssigt sikre sig, at den, der bliver ansat har de kvalifikationer det kræves, og man bør også indhente straffeattesten, fastslår Kent Kristensen.
- Selvfølgelig skal man bede om straffeattest
Overfor TV 2 Fyn bekræfter Christopher Clausen selv, at han var ansat på afdelingen.
- Jeg ønskede at starte på en frisk. Jeg er god til mit arbejde, og jeg er ikke forpligtet til at fortælle noget om min fortid, så jeg føler ikke, jeg har gjort noget forkert. Alle har en fortid, siger han.
Han genkender ikke, at han ikke skulle have afleveret sit uddannelsesbevis, og fremsender det hurtigt til TV 2 Fyn, som får det bekræftet af uddannelsesstedet. Han bekræfter også, at han aldrig er blevet spurgt om straffeattest i forbindelse med sin ansættelse.
- Selvfølgelig skal man bede om en straffeattest, når man skal arbejde med mennesker. Det undrer da også mig, når jeg tænker tilbage på det, at de aldrig bad om min, men jeg sidder for økonomisk kriminalitet. Jeg går ud fra, at man gerne må arbejde med mennesker alligevel.
Vi har talt med en sundhedsjurist, som siger, at hvis der kan være mistanke om, at man ikke kan varetage den agtelse og tillid der er nødvendig i stillingen, kan man ikke blive ansat – og det sår han tvivl om, hvorvidt du kunne med din fortid. Hvad tænker du om det?
- Jeg ved ikke, om jeg ville kunne blive ansat, men det tænker jeg godt, at jeg kunne. Jeg har begået økonomisk kriminalitet, men på afdelingen har jeg intet med deres økonomi at gøre. Jeg ville blive ked af, hvis ikke jeg må arbejde med mennesker, fordi jeg har begået økonomisk kriminalitet, siger han.
Regionens krav til ansættelse i psykiatrien
Er han den eneste?
For hans tidligere kollegaer var det et enormt tillidsbrud. De kendte ikke til deres eks-kollegas fortid, før de pludselig kunne læse i flere landsdækkende medier, at han var blevet varetægtsfængslet.
For dem ændrer det ikke noget, om der forelå uddannelsesbevis eller ej - for uanset hvad tjekkede regionen aldrig efter, fastslår de.
- Jeg er dybt chokeret over, at en principiel tankpasser, som i princippet både kunne have voldtaget og begået væbnet røveri, ville kunne udgive sig for at være så professionel med så syge mennesker. Det er godt nok chokerende, siger en af de tidligere kollegaer, "Mie". TV 2 Fyn har anonymiseret hende, men redaktionen kender hendes identitet.
Brugen af anonyme kilder
De tidligere kollegaers bekymring rækker imidlertid længere ud, end bare til den dømte ekskollega.
- Hvad nu hvis jeg har andre kollegaer, der ikke er tjekket? Er andre sluppet igennem uden at aflevere straffeattest og uddannelsespapirer? Måske ikke kun hos os men i hele psykiatrien, spørger en anden kollega, som vi kalder "Louise".
Men det spørgsmål må stå ubesvaret hen.
Region Syddanmark har ikke ønsket at stille op til interview, men forklarer i et mailsvar til TV 2 Fyn, at psykiatrien ikke har et samlet overblik over, hvor mange ansatte der er, som ikke har afleveret uddannelsesbeviser eller straffeattester.
- Det vil kræve en manuel gennemgang af alle de omfattede personalemapper(...). En sådan manuel gennemgang vil kræve et meget stort ressourceforbrug, da der formentlig vil være tale om flere end 3.000 personaler, skriver regionen i et mailsvar.
Det betyder altså kort sagt, at Region Syddanmark ikke ved, om der findes flere tilfælde, hvor ansatte ikke har fremvist en straffeattest eller uddannelsesbevis.
- Vi kan faktisk have lukket hvem som helst ind. En morder, en pædofil, en voldtægtsmand, hvad ved jeg? Det synes jeg er skræmmende, siger en tredje eks-kollega, som vi kalder "Line".
Hvor vigtig er straffeattesten?
Kommenterer ikke personalesager
TV 2 Fyn har bedt om et interview med medarbejdernes leder, oversygeplejersken på afdelingen.
Vi ville gerne have spurgt, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at ansætte en person uden at tjekke, hvem han var, særligt når det er et så tydeligt krav i psykiatriens interne instrukser. Psykiatrien i Region Syddanmark afviser at kommentere på sagen.
- Vi forholder os ikke til personalesager i pressen og kommenterer derfor ikke på den konkrete sag og ønsker ikke at stille op til interview på den baggrund, skriver psykiatrien i Region Syddanmark på mail.
Psykiatrien oplyser i mailsvaret, at man altid har indhentet straffeattester efter en konkret vurdering og efter gældende regler.
- Er der tilfælde, hvor det viser sig, at vi har skønnet forkert er dette selvfølgelig uhensigtsmæssigt og beklageligt.
Psykiatrien oplyser samtidig, at selvom man ikke kan gennemgå samtlige personalemapper, er der nogle personalegrupper man med sikkerhed ved, har fået indhentet straffeattest.
- Særligt for vores retspsykiatriske afdeling har vi ved hver eneste ansættelse indhentet straffeattester. Og på samme måde i vores børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor vi også har indhentet børneattester ved ansættelse af nyt personale.
- Vi har siden 2023 centralt administreret indhentning af straffeattester ved nyansættelser indenfor rammerne af den tværregionale retningslinje fra 2020.(...) Retningslinjen fastlægger, at vi skal hente straffe- og børneattester i forbindelse med alle nyansættelser. Vi er desuden forpligtede til altid at indhente referencer ved nyansættelser, skriver regionen videre.
Regionen ønsker ikke at kommentere på, hvorfor der ikke er indhentet dokumentation i den konkrete sag, men skriver:
- Vi mener ikke, at vi har brudt lovgivningen.