15. jun. 2019 kl. 15:53

Kendt musiker mod millionbesparelser:
  • Det er alt for let at bryde et godt kulturliv ned

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kulturpersonligheden Sigurd Barrett går nu med i kampen mod de mange besparelser på kulturområdet i Odense Kommune.

Nu blander en af Danmarks kendte kulturpersonligheder sig i koret af kritikere, der er uilfredse med de mange besparelser på det odenseanske kulturliv.

“Et kulturliv er langt vigtigere, end hvad man umiddelbart forestiller sig. Det er jo sådan set det, som vi er sammen om.”

— Sigurd Barrett, musiker

- Jeg er bange for, at der med sådan en besparelse, som der er lagt op til her, hvor symfoniorkesteret skal spare rigtig meget, at man ikke tænker på de konsekvenser, som det har.

Sådan lyder det fra Sigurd Barrett, der er kendt som både musiker, entertainer og forfatter.

Han kan ikke forstå, at man vil spare så meget på kulturen, som der er lagt op til i Odense Kommune.

- Et kulturliv er langt vigtigere, end hvad man umiddelbart forestiller sig. Det er jo sådan set det, som vi er sammen om, siger han til TV 2/Fyn.

Læs også: Nu rammer sparekniven: Flertal for hemmelig plan om millionbesparelser
Gå tilbage Del
13. jun. 2019 kl. 6:26

Nu rammer sparekniven: Flertal for hemmelig plan om millionbesparelser

Billede: Eloha Habibi / Video: Christoffer Laubel

Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skal finde besparelser for 79 millioner kroner. Efter onsdag aftens møde i udvalget er der nu flertal for en plan.

Flere børn og ældre i Odense kommer til at gøre ondt på byens kulturliv.

Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at flytte midler fra andre områder over til velfærden.

“Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder”

— Anders W. Berthelsen, medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, Socialdemokratiet

Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning er derfor – i lighed med de øvrige forvaltninger – sendt på noget af en opgave; de skal finde besparelser for 79 millioner kroner.

Efter onsdag aftens møde i By- og Kulturudvalget er der nu flertal for en plan.

- Socialdemokraterne og Konservative har fremlagt et fuldt finansieret forslag til, hvordan den her omprioritering kan foregå med midler, der skal flyttes over til velfærdsområderne fra By- og Kultur. Vi har heldigvis kunnet ramme et nul i dag, og vi har fået svar på alle de spørgsmål, vi har stillet forvaltningen, så vi mener egentlig, at vi er tæt på målstregen nu, siger Anders W. Berthelsen, der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Socialdemokratiet.

Flertallet bestående af Socialdemokratiet og Konservative går altså uden om forvaltningens rådmand, Jane Jegind (V). Hun mener, at der er flere dele af forslaget, der simpelthen ikke er mulige at gennemføre.

- Der er adskillige fuldstændig uspiselige forslag imellem. Men det vil tiden jo også vise, og jeg tænker, at det vil der være rigtig mange odenseanere, der vil give mig ret i, når de ser det endelige forslag, siger Jane Jegind.

Drastisk første oplæg

I forvaltningens første oplæg var der blandt andet forslag om at lukke Friluftsbadet samt Bolbro Bibliotek. Forslaget indeholdt også færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem klokken 01 og 03.

På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.

Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.

Helt så voldsom er den endelige aftale dog ikke, mener Anders W. Berthelsen.

- Vi vil jo nødigt se, at der er noget, der helt forsvinder af de glæder og aktiviteter, som odenseanerne har. Men det er klart, at når man skal finde 79 millioner, så rammer det mange steder – og det rammer hårdt mange steder. Det er vilkårene, og det kan vi ikke løbe fra. Men vi har prøvet at gøre det så skånsomt som muligt, for vi syntes, at det, der i første omgang kom ud fra forvaltningen, det var en for hård omgang for odenseanerne, siger socialdemokraten.

Respekt for processen

Men hvordan det forslag, som der altså er flertal for i af By- og Kulturudvalget, så egentlig ser ud, og hvordan det adskiller sig fra forvaltningens spareforslag, vil hverken Anders W. Berthelsen eller hans konservative udvalgskollega Kristian Guldfeldt løfte sløret for.

- Det kan vi ikke komme så meget ind på nu, for nu skal forslaget i høring blandt andet hos medarbejderne. Og med al ære og respekt for pressen, så tænker vi, at det er bedre, at høringen foregår, som en høring blandt medarbejderne nu skal gøre, i stedet for at de skal læse det her igennem pressen, siger Kristian Guldfeldt.

Forslaget bliver derfor først offentliggjort i den dagsorden, der i løbet af næste uge kommer ud forud for udvalgsmødet den 25. juni.

- Nu er det jo forvaltningen, der skal komme med indstillingen til udvalget ud fra de signaler, vi har givet på mødet i dag (onsdag aften, red.), siger Anders W. Berthelsen.

Socialdemokratiet og Konservative har på forhånd flertal i udvalget, og planen vil derfor formentlig blive vedtaget på næste møde 25. juni. Også selv om det bliver uden rådmandens stemme.

- Det forslag, som flertallet vil fremlægge, det kan jeg ikke bakke op om. Vi er slet ikke enige i præmissen om, at vi skal spare så voldsomt, siger Jane Jegind (V).

Sidst i maj kom det frem, at Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skal på noget af en opgave; de skal nemlig finde besparelser for 79 millioner kroner.

Forkert prioritering

Det er de flere børn og ældre, der kommer til at gøre ondt på Odenses kulturliv.

“Det er svært at bygge et godt kulturliv op, men det er super let at bryde det ned.”

— Sigurd Barrett, musiker

Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at flytte midler fra andre områder over til velfærden.

Den prioritering forstår Sigurd Barrett ikke.

- Kulturlivet skal meget ofte bøde, fordi man hellere vil operere hofter end høre symfoniorkesteret. Og sådan kan man bare ikke sætte det op. I et velfærdssamfund som det danske, der skal være råd til det hele, siger Sigurd Barrett.

Ifølge Sigurd Barrett er det alt for ofte kulturen, der skal bøde, når det kommer til besparelser i kommunen. 

Han mener kulturen har fået alt for lidt fokus i den netop overståede valgkamp.

- Kulturen er jo det, der binder os sammen. Det er jo lidt pudsigt, at nu har vi lige overstået en landsdækkende  valgkamp, og hvis der er noget som nærmest aldrig bliver nævnt, så er det kultur. Men ikke desto mindre, så er kulturen jo det, der binder os sammen, siger den børnekære musiker og fortsætter:

- Det er svært at bygge et godt kulturliv op, men det er super let at bryde det ned.

 

Ikke så slemt som det først så ud

I forvaltningens første oplæg var der næsten ikke det, som ikke fik med sparekniven i Odense.

Forslaget lød blandt andet på at lukke Friluftsbadet samt Bolbro Bibliotek. Forslaget indeholdt også, at der skal være færre musikere i Odense Symfoniorkester, at det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.

Derudover var planerne også, at julemarkedet skal lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, det skal være slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.

Læs også: Odenseanere frygter millionbesparelser:
  • Det er hul i hovedet
Gå tilbage Del
29. maj. 2019 kl. 11:27

Odenseanere frygter millionbesparelser:
  • Det er hul i hovedet

Ole Holbech

By- og Kulturforvaltningen i Odense skal finde 79 millioner kroner årligt, og det ser ud til at gå ud over steder som friluftsbadet og Odense Zoo. Det skaber bestemt ikke begejstring hos odenseanerne.

Odense Zoo og friluftsbadet er nogle af de kulturtilbud, der ser ud til at blive hårdt ramt af By- og Kulturforvaltningens spareplan.

Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på forvaltningens gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.

“Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over. ”

— Bjarne Klausen, direktør i Odense Zoo

- Det er ærgerligt, men man skal jo spare nogle steder, og det er måske et af de steder, hvor det er bedst at spare frem for hos sundhedsvæsenet eller skolevæsenet, lyder det fra en flittig kulturbruger og studerende i Odense Karen Houberg-Lund.

Også Jakob Jensen, der er selvstændig og bor i Odense, mener, at besparelserne på kulturtilbuddene i Odense er ærgerlige. Han har dog en helt klar holdning til, hvor han synes, at man i stedet skulle spare.

- Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på. Nu vil jeg ikke nævne letbanen, men den har generet os længe og måske, det har kammet lidt over økonomisk der, siger han til TV 2/Fyn.

Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.

Hele spareforslaget kan læses her:

By- og kulturforvaltningens forslag til besparelser for 79 millioner kroner. — PDF, 0,53 MB

Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her. 

- Det er katastrofalt

Indtil nu har Odense Zoo fået syv millioner kroner om året i anlægstilskud fra Odense Kommune - men knap seks af de millioner vil de ifølge det fremlagte sparekatalog ikke modtage fra 2021.

“Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på.”

— Jakob Jensen, selvstændig, Odense

- Det er jo ganske katastrofalt for os, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo, og fortsætter:

- Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over.

Haven vil fortsat modtage et årligt driftstilskud på cirka 2,8 millioner, men de vil altså ikke længere få penge til at etablere og udvikle havens mange faciliteter.

Penge, der blandt andet har været brugt til at opføre parkens nyeste attraktion, Bøgetoppen og et kommende nyt anlæg til søløverne.

- Det har haft en kæmpe betydning for os i gennem alle årene, fordi vi har kunnet udvikle os på en måde, som har gjort, at vi har kunnet fastholde og udvikle vores besøgstal, som vi har. Altså for nyligt har vi jo lige åbnet Bøgetoppen, og det er jo blandt andet penge fra Odense Kommune, der har gjort, at vi kunne det. Og vi er i fuld gang med at forbedre faciliteterne for vores søløver, som åbner lige før sommerferien, og det er udelukkende tilskuddet fra Odense Kommune, der har gjort det muligt, fortæller Bjarne Klausen.

Manglende lokal opbakning

Ifølge direktøren kommer det ikke kun til at have betydning for fremtidige udvidelser og vedligeholdelse af Odense Zoo, men det kommer også til at få betydning, når attraktionen skal søge penge af andre.

- Når vi søger store penge fra store fonde, så er det vigtigste og det første, som de spørger om: Hvordan er den lokale opbakning? Og der har vi altid kunnet sige, at den er jo helt fantastisk. Det bliver så svære i fremtiden, fortæller Bjarne Klausen.

Men nu lyder det så som om, at det ikke helt kommer til at være så voldsomt alligevel.

Men hvordan det endelige forslag egentlig ser ud, får odenseanerne først vished om, når vi kommer nærmere udvalgsmødet den 24. juni.

Se hele interviewet med Sigurd Barrett her under:

 

10. jan. 2025 kl. 13:50
Tophistorie
Fyn
Breaking

Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert

LYT
Del
Link
kopieret!

En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.

Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.

Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.

Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.

De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.

Skulle genoptage arbejdet

Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.

Læs også: Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:46
Tophistorie

Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

Arbejdstilsynet

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.

Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.

Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.

Firmaet får derfor et strakspåbud.

Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".

- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.

Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.

Mangelfulde svejsninger

Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.

- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Arbejdstilsynet

Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.

Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.

- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.

Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.

Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.

Læs også: Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:08
Tophistorie

Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.

Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.

Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.

Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Direktør peger på byggeleder

Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.

Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.

Den fik man først cirka et halvt år senere.

TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.

10. jan. 2025 kl. 15:38
Fyn

Her ringer hun mand op, der har kaldt hende racist

LYT
Del
Link
kopieret!

Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.

Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.

- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.

I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.

Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.

Vil ikke debattere med dig

En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.

- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.

I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.

- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.

- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.

Overklassepigen Mai Mercado

På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.

Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.

Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?

- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?

Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.

- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.

I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.

10. jan. 2025 kl. 14:50

Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.

Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.

- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.

- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.

10. jan. 2025 kl. 12:46
Arbejdstilsynet

Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

LYT
Del
Link
kopieret!

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.

Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.

Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.

Firmaet får derfor et strakspåbud.

Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".

- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.

Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.

Mangelfulde svejsninger

Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.

- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Arbejdstilsynet
10. jan. 2025 kl. 12:08

Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.

Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.

Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.

Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Direktør peger på byggeleder

Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.

Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.

Den fik man først cirka et halvt år senere.

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.

10. jan. 2025 kl. 11:29

"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.

- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.

Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.

- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.

10. jan. 2025 kl. 10:27
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

GOG finder ny sportschef i egne rækker

LYT
Del
Link
kopieret!

Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.

Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.

Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.

Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.

Bevist sit værd

Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.

- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.

- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.

Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.

- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.

- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.

Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.

10. jan. 2025 kl. 9:44
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.

- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.

Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.

- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.

Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.

10. jan. 2025 kl. 8:54
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.

Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.

- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.

Kan give gener for landsdelstrafikken

Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.

- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.

Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.

Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST
Sektionerne, hvorpå kameraerne sidste år var opsat, strækker sig over 16 kilometer fra Knudshoved på Fyn til betalingsanlægget i Halsskov på Sjælland.

Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.

31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde

I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.  

31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.

Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.

- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.

Det er altså denne løsning, der nu er kommet.

Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.

Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.

10. jan. 2025 kl. 7:45
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?

- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.

De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.

Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.

10. jan. 2025 kl. 6:37
Presse-fotos.dk

Mand med motorsav amok i bymidte

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.

Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.

- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.

Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.

Motorsav mod koben

I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.

Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.

- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.

Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.

- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.

Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.

Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Presse-fotos.dk

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her