Odenseanere frygter millionbesparelser:
- Det er hul i hovedet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
By- og Kulturforvaltningen i Odense skal finde 79 millioner kroner årligt, og det ser ud til at gå ud over steder som friluftsbadet og Odense Zoo. Det skaber bestemt ikke begejstring hos odenseanerne.
Odense Zoo og friluftsbadet er nogle af de kulturtilbud, der ser ud til at blive hårdt ramt af By- og Kulturforvaltningens spareplan.
Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på forvaltningens gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.
- Det er ærgerligt, men man skal jo spare nogle steder, og det er måske et af de steder, hvor det er bedst at spare frem for hos sundhedsvæsenet eller skolevæsenet, lyder det fra en flittig kulturbruger og studerende i Odense Karen Houberg-Lund.
Også Jakob Jensen, der er selvstændig og bor i Odense, mener, at besparelserne på kulturtilbuddene i Odense er ærgerlige. Han har dog en helt klar holdning til, hvor han synes, at man i stedet skulle spare.
- Det er hul i hovedet. Jeg tror, at vi har brug for alle de kulturelle tiltag. Jeg tænker, der er så meget andet, som man kunne spare på. Nu vil jeg ikke nævne letbanen, men den har generet os længe og måske, det har kammet lidt over økonomisk der, siger han til TV 2/Fyn.
Millionbesparelser ryster Odense: Mere ukrudt, mindre musik - og væk med Friluftsbadet
Intet har været helligt for By- og kulturforvaltningen i Odense, der skal finde 79 millioner kroner årligt. Selv det årlige sankthansbål kan spares væk.
Odense Kommunes By- og kulturforvaltning har været på noget af en ubehagelig opgave. For når man skal finde besparelser for 79 millioner kroner, kan det ikke undgå at gøre ondt.
Forvaltningen har nu lavet et gyseroplæg, hvor der bliver lagt op til drastiske forringelser på byliv, kultur og vedligehold.
Udover stramme effektiviseringer, fyringer og besparelser i administrationen, vil borgerne kunne mærke forandringer i bybilledet, hvis besparelserne bliver vedtaget.
Friluftsbadet skal lukkes, Bolbro Bibliotek lukkes, der skal være færre busafgange, der skal sjældnere slås græs og fjernes ukrudt i byens parker, springvand skal slukkes, 20 procent af byens legepladser nedlægges, der skal være mindre graffitibekæmpelse, blomsterkummer i gågaderne fjernes, og gadelyset slukkes helt uden for bymidten mellem kl. 01 og 03.
På det kulturelle område skal der være færre musikere i Odense Symfoniorkester. Det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.
Julemarkedet lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.
Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.
Hele spareforslaget kan læses her:
Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her.
Flere penge til velfærd
Der kommer flere børn og ældre i Odense Kommune i de kommende år, og det kræver flere udgifter til skoler, daginstitutioner og ældrepleje.
Politisk har man besluttet, at løse udfordringerne ved at spare samlet 200 millioner kroner hvert år fra de forskellige politiske udvalg, fordelt på 60 millioner kroner i form af mindre administration og 140 millioner kroner på andre områder.
De 79 millioner kroner, der her er blevet præsenteret, er altså udelukkende fundet på by- og kulturudvalgets budget, hvor 6,1 millioner kroner kommer fra effektiviseringer, 15,5 millioner kroner fra administrationsreduktioner og 57,3 millioner kroner fra andre områder.
Odenses By- og kulturudvalg skal tage stilling til besparelserne på tirsdag, men beløbet ligger fast. Udvalget SKAL spare 79 millioner kroner årligt. Det er en bunden opgave fra økonomiudvalget.
Hele spareforslaget kan læses her:
By- og kulturforvaltningens forslag til besparelser for 79 millioner kroner. — PDF, 0,53 MB
Spareforslaget er en del af by- og kulturudvalgets dagsorden for deres møde 4. juni, der kan læses i sin helhed her.
- Det er katastrofalt
Indtil nu har Odense Zoo fået syv millioner kroner om året i anlægstilskud fra Odense Kommune - men knap seks af de millioner vil de ifølge det fremlagte sparekatalog ikke modtage fra 2021.
- Det er jo ganske katastrofalt for os, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo, og fortsætter:
- Det er enormt ærgerligt for os, at det er hele tilskuddet, der ryger på en gang. Det er meget svært for os at komme over.
Haven vil fortsat modtage et årligt driftstilskud på cirka 2,8 millioner, men de vil altså ikke længere få penge til at etablere og udvikle havens mange faciliteter.
Penge, der blandt andet har været brugt til at opføre parkens nyeste attraktion, Bøgetoppen og et kommende nyt anlæg til søløverne.
Første gang i Danmark: Odenseansk borgerråd skal hjælpe politikerne
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel vil nedsætte et borgerråd, hvor 99 almindelige odenseanere skal hjælpe politikerne med gode råd på velfærdsområdet.
Knap hundrede almindelige borgere i Odense skal give politikerne gode råd om, hvordan man løser udfordringerne med at få råd til velfærd samtidig med, at der kommer flere børn og unge.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel vil have nedsat et borgerråd, hvor odenseanere skal give politikerne gode råd på velfærdsområdet.
- Vi vil gerne prøve at lave politik med ørerne. Vi vil både lytte til eksperterne, som vi har nedsat i vores velfærdstaskforce, men vi vil også gerne prøve at lytte til borgerne, så vi kan få borgerne ombord på nogle af de problemstillinger, som vi sidder og bokser med som byråd, og så kan vi få deres input og rangering med ind, når de kommer med deres input siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Tilfældigt udvalgte
Borgerrådet skal bestå af 99 personer, som bliver tilfældigt udvalgt. Kommunen vil ringe rundt til tilfældige odenseanere indtil, at der er panel på 99 personer, som har sagt ja.
- Da vi tog beslutningen om at ville omprioritere 200 millioner kroner til velfærd, så vi kan fastholde serviceniveauet, der kunne vi se, at den omprioritering vi laver nu, det hjælper kun et skridt henad vejen. Så når vi har så store udfordringer, så sagde vi også dengang, at det var vigtigt at få inddraget borgerne så meget som muligt i de her beslutninger, siger Peter Rahbæk Juel.
Skal kvalificere den demokratiske proces
Det er rektor for HF og VUC Fyn, Stig Jarbøl, som bliver formand for det nye borgerråd. Rådet skal første gang mødes den 22. juni og skal i alt mødes tre gange. Tanken er, at deltagerne i borgerrådet skal opleve det som en mulighed for at deltage i og kvalificere en demokratisk proces.
- Jeg håber også at borgerrådet, sammen med velfærdstaskforcen, kan være med til at oplyse odenseanerne om, hvad der foregår, og kan give os nogle input til vores beslutningsproces, så når vi får truffet alle de her beslutninger, så er det såvidt som muligt en hel by, der har været med til at gøre det, forklarer Peter Rahbæk Juel.
Odense Kommune kan i de kommende år se ind i flere udgifter til både unge og ældre. Ifølge tal fra Odense Kommune vil antallet af 0-5-årige stige med 22 procent og antallet af +75-årige med 34 procent frem mod 2030, og det er den udfordring, som borgerrådet skal være med til at give råd om, hvordan kan løses.
Odense er den første kommune i landet, der i den størrelsesorden vælger at inddrage borgerne direkte i den demokratiske proces.
- Det har haft en kæmpe betydning for os i gennem alle årene, fordi vi har kunnet udvikle os på en måde, som har gjort, at vi har kunnet fastholde og udvikle vores besøgstal, som vi har. Altså for nyligt har vi jo lige åbnet Bøgetoppen, og det er jo blandt andet penge fra Odense Kommune, der har gjort, at vi kunne det. Og vi er i fuld gang med at forbedre faciliteterne for vores søløver, som åbner lige før sommerferien, og det er udelukkende tilskuddet fra Odense Kommune, der har gjort det muligt, fortæller Bjarne Klausen.
Manglende lokal opbakning
Ifølge direktøren kommer det ikke kun til at have betydning for fremtidige udvidelser og vedligeholdelse af Odense Zoo, men det kommer også til at få betydning, når attraktionen skal søge penge af andre.
- Når vi søger store penge fra store fonde, så er det vigtigste og det første, som de spørger om: Hvordan er den lokale opbakning? Og der har vi altid kunnet sige, at den er jo helt fantastisk. Det bliver så svære i fremtiden, fortæller Bjarne Klausen.