Kineserne kommer: Fynsk festival får stor kinesisk partner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
H.C. Andersen Festivals har indgået et stort samarbejde med en kinesisk virksomhed. Begge parter ser store perspektiver i samarbejdet.
En af landets største kulturfestivaler, den igangværende H.C. Andersen Festivals i Odense, har indgået en samarbejdsaftale med den kinesiske virksomhed Gift Education, der arbejder med innovative uddannelseskoncepter i Kina.
Gift Education lægger en sum, der ifølge TV 2/Fyns oplysninger matcher de helt store danske sponsorer, hvilket vil sige over 100.000 kroner om året i tre år.
Til gengæld er de nu blevet samarbejdspartnere med H.C. Andersen Festivals, og det mener både festivalen og kineserne, at der er store muligheder i.
- Nu har vi landet en aftale med en kinesisk samarbejdspartner, og det er vi rigtig, rigtig glade for. Via dem kan vi nu udbrede kendskabet til H.C. Andersens univers, og vi kan styrke de tre ben, vi gerne vil. Altså udvide festivalen, udvikle vores uddannelsesspor og så vil vi på den lange bane sammen med dem gerne skabe en kulturudveksling. Så det er af rigtig stor betydning for festivalen, siger Peter Bøgholm, der er direktør for H.C. Andersen Festivals.
HCA Comedy Festival er ikke kun for sjov
I denne uge danner Odense rammen om HCA Comedy Festival. En festival som skal underholde publikum, men som også skal give stof til eftertanke.
I denne uge er der rig mulighed for et godt grin i Odense. HCA Comedy Festival er nemlig i fuld gang, og gennem hele ugen vil der være forskellige arrangementer med optrædener fra både kendte og ukendte komikere.
Umiddelbart lyder det som en uge fyldt med jokes og latter, men det er ikke kun det, festivalen håber at kunne give de besøgende.
Det er Marie Toft Projects, der sammen med H. C. Andersen Festivals er arrangør af HCA Comedy Festival, og for Marie Toft er det vigtigt, at publikum får mere med hjem end en underholdende aften, når de besøger festivalen.
- Publikum skal have en underholdende aften, men de skal også gøre sig tanker og reflektioner over samfundsproblemer. Comedy skal være med til at sætte dagsorden for, hvad vi snakker om hen over middagsbordet og på arbejdspladsen, siger Marie Toft.
Udover at komikken skal lægge op til debat og være med til at sætte dagsorden, er det også vigtigt for Marie Toft, at publikum skal kunne genkende de hverdagsproblemer, komikerne ounderholder med.
- Comedy er vigtigt, fordi komikere kan sætte ord på frustrationer, mens de samtidig er i øjenhøjde med publikum. De er almindelige mennesker, som har samme problemer som alle andre, siger Marie Toft.
DM i Impro Comedy
Et af arrangementerne til HCA Comedy Festival er DM I Impro Comedy. Finalisterne er fundet, og på lørdag afgøres det, hvilken gruppe der løber med titlen som danmarksmester i Impro Comedy.
Det er komiker Jakob Schnohr Ingversen, der er arrangør for mesterskabet, og ifølge ham handler impro comedy heller ikke kun om sjove vittigheder, men også om at publikum skal kunne afspejle sig selv i de problemstillinger, komikerne tager op.
- Alt impro er et spejl på virkeligheden. Publikum får deres umiddelbare behov for at blive afspejlet opfyldt, og de skal kunne genkende de problematikker, de bliver underholdt med, siger Jakob Schnohr Ingversen.
Underholdning fra hverdagen
Ifølge Jakob Schnohr Ingversen er tendensen inden for comedy, at flere og flere tager udganspunkt i dem selv, når de underholder på scenen.
- Komikere følger ikke længere en mainstream opskrift på at få publikum til at grine, men tager i stedet udgangspunkt i egne erfaringer fra hverdagen. Det er en positiv udvikling, hvor optrædenerne bliver mere personlige, siger han.
Jakob Schnohr Ingversen vandt selv DM i Teatersport, som DM i Impro Comedy hed før 2013, i 2008 og 2009. DM i Impro Comedy blev sidste år afholdt i København, men i år bliver det igen afholdt i Odense som en del af HCA Comedy Festival.
Der er nogle, der har det ligesom mig
Onsdag aften optræder gruppen Mens de andre drikker Breezer på Nunchi i Odense. De fire mænd, der står bag navnet, optræder med et show, der blandt andet handler om at være blevet ældre. Også de er enige i, at publikum skal kunne reflektere over
- Man griner som regel kun, hvis man selv kan relatere til det, og på den måde tager man jo noget med hjem. Fordi "der er nogle, der har det lige som mig. Ha ha ha", siger Kaspar Bang fra Mens de andre drikker Breezer.
HCA Comedy Festival fortsætter ugen ud, og der er stadig massere af arrangementer som forhåbentlig både kan underholde og give stof til eftertanke.
Viden og oplevelser
Direktøren for festivalens nye samarbejdspartner, James Lu, er i denne uge i Odense for at deltage i festivalen og indgå aftalen. Selv om virksomhedens kunder er i Kina og festivalen er i Odense, er han begejstret for de muligheder, der ligger i samarbejdet med festivalen.
- H.C. Andersen Festivals’ fokus på innovation og uddannelse er rigtig godt. Børnene kan finde masser af både viden og oplevelser i de mange events, der foregår under festivalen. De kan også lære om den danske kultur, hvilket er vigtigt, og samtidig er en god mulighed for dem, siger James Lu.
Som en del af samarbejdet vil Gift Educations, der blandt andet også arbejder med legetøj og indlæringsredskaber, give kinesiske skolebørn mulighed for at komme til Odense i forbindelse med festivalen.
Marie som prinsesse: - Jeg skal lære ikke at falde af motorcyklen
16-årige Marie har fået hovedrollen i stort lysshow under H.C. Andersen Festivals. Nu skal sang, dans og motorcykel bare gå op i en højere enhed.
Marie Schou Ovesens hår er farvet skrigende pink, men lad os slå fast med det samme: Det har intet med hendes rolle som rebelsk prinsesse at gøre.
- Det bliver jeg tit spurgt om. Jeg går meget op i goth-kultur, så det er bare en del af min personlige stil.
Alligevel passer det rigtig godt sammen, for Marie spiller den trodsige prinsesse i det moderne eventyr, Nobody but a princess.
Vi møder hende til et produktionsmøde midt i Odense, nemlig i de tomme banklokaler på Flakhaven, hvor showet skal afvikles lige udenfor.
Sidste år deltog hun sammen med Det Kgl. Teaters Balletskole fra Odense i det stort anlagte lysshow under H.C. Andersen Festivals. Og det gjorde hun så godt, at den tyske kunstnergruppe bag showet, Phase 7, tog kontakt til hende igen i år, selvom hun ikke længere går på balletskolen.
- Det er fantastisk, at de har inviteret mig med som solo-optrædende til et decideret job. Så bliver jeg ligesom anerkendt, siger Marie Schou Ovesen.
Gennem årene har H.C. Andersen Festivals haft tradition for storslåede aftenshows, der tiltrækker stor menneskemængder.
De første år var der tale om 3D-projektering på rådhusets mure. Det blev sidste år afløst af et lys- og droneshow, produceret af Phase 7. Men i år bliver det anderledes.
- Der bliver ingen droner i år. Vi vil gerne prøve noget nyt, fortæller Sven Sören Beyer, der er kunsterisk leder hos Phase 7 Performing.arts.
I år vil publikum opleve en stor kugleformet scene, hvor forestillingen Nobody but a princess udspiller sig.
Det er en moderne eventyrfortælling, som H.C. Andersen måske kunne have fundet på det, hvis han havde levet i dag. For som eventyrfortæller bruger man de virkemidler, man har til rådighed. Dengang havde den fynske digter ordet og sin stemme som redskab, men i dag kunne han måske have fundet på at bruge lys og lyd til at videregive sine ideer.
- Lysskulpturen vil forhåbentlig røre noget i publikums hjerter, for det er en fantastisk teknologi, som er helt nyudviklet, siger Sven Sören Beyer.
Prinsessen på motorcyklen
Musikken til showet er komponeret af musikeren Uwe Bossert, der også spiller med live under showet i Odense.
Marie Schou Ovesen har været i Berlin for at indsynge prinsessens sang, ligesom prinsen også har været afsted. For som i ethvert eventyr er der naturligvis en prins. Her tager han bare ikke prinsessen med på en hvid hest, men på en motorcykel.
Det får Marie til at blive en smule bekymret ved produktionsmødet.
- Så skal jeg bare lære at undgå at falde af, siger hun.
Men Sven Sören Beyer beroliger hende.
- Du skal bare holde godt fast i Jacob.
Og så er dét emne på plads. Det er sikkert også tvivlsomt, hvor hurtigt man kan køre på en motorcykel, når man er omgivet af flere tusind publikummer.
Den mandlige hovedrolle spilles af Jacob Zinn, der er forsanger i metalbandet Annominus. Han har dog tidligere vist, at han kan fremføre meget mere end metal, for i 2017 var han med på scenen som sanger i Nyborg Voldspils musical, Grease.
På produktionsmødet får Marie for første gang Jacobs sang at høre.
- Den er helt fantastisk, jeg er helt overvældet faktisk, siger Marie.
Og Sven Sören Beyer lader også til at være godt tilfreds.
- Vi fik allesammen gåsehud, da vi hørte den første gang. Den har lidt Linkin Park-agtig lyd, siger Sven Sören Beyer.
Eventyr som brændstof
Marie Schou Ovesen er med til at arrangere musik til Odenses gothmiljø som musiker og DJ i Klub Golem. Derudover går hun på højskole, hvor hun vil udvikle sine evner indenfor musik. Og begge steder passer eventyrverdenen godt ind.
- Jeg elsker at læse eventyr, små historier og digte. Jeg vil faktisk gerne selv i gang med at skrive digte, som jeg kan bruge som musiker, siger hun.
Men først skal rollen som rebelsk prinsesse opføres i Odenses festivalaftener.
- Det er da lidt nervepirrende, hvad folk vil sige til det, men jeg har en god fornemmelse omkring det, siger hun.
Showet Nobody but a princess er gratis at overvære. Det opføres på Flakhaven første gang onsdag d. 22. august kl. 22.30 som generalprøve.
Derefter torsdag kl. 22.30, fredag kl. 22.30 og 23.30, og til sidst lørdag kl. 22.30 og 23.30.
Her kan du se tv-indslag om showet:
1.000 kinesere på festivalbesøg
Til årets festival er Gift Education allerede på besøg i Odense med en større gruppe børn. Virksomheden er blandt andet kinesisk distributør af Lego, og har i den forbindelse inviteret vinderen af en Lego-konkurrence med til Danmark.
For Gift Education er det værdifuldt at koble sig på festivalens fantasifulde univers.
Direktør James Lu fortæller videre, at den fynskfødte eventyrforfatter er et kæmpe navn i Kina, og derfor er er det interessant for Gift Education at samarbejde med den fynske festival.
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Kinesiske børn starter allerede i en tidlig alder med at læse H.C. Andersens eventyr, hvilket er med til at give dem en positiv tilgang til hele livet. Derfor er det uddannelsesmæssige koncept, som festivalen har, en meget speciel og attraktiv oplevelse for kinesiske børn. Vi håber at kunne tage deleelementer fra festivalen i Odense med til Kina for at få endnu flere kinesiske børn til at lege med og dele oplevelsen, siger James Lu.
Til næste år håber Peter Bøgholm, at de vender tilbage med endnu flere børn og barnlige sjæle.
- De vil jo gerne have lidt fart på, men vi vil gerne kunne håndtere skaleringen. Men det er nok ikke urealistisk, at vi næste år snakker 1.000 personer, og så kan vi begynde at tage fart der fra, siger Peter Bøgholm.
Se hele indslaget her under: