Kommentator om Lilleholt-kandidatur:
- Resultatet af næste valg er blevet lidt mere uforudsigeligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
TV 2/Fyns politiske kommentator spår, at Christoffer Lilleholts ønske om at blive Venstres borgmesterkandidat i Odense kan betyde et mere uforudsigeligt valg i 2021.
Hvem skal være Venstres borgmesterkandidat i Odense?
Det spørgsmål har været drøftet efter Venstrepolitiker og rådmand Jane Jegind i midten af juli fortalte, at hun lægger byrådslivet på hylden i forbindelse med det næste kommunalvalg i 2021.
Christoffer Lilleholt vil være borgmester
Venstres politiske ordfører i Odense Byråd melder sig ind i kampen om at blive partiets kommende borgmesterkandidat.
Venstres politiske ordfører i Odense Byråd har været tavs, siden Jane Jegind for 10 dage siden meddelte, at hun ikke genopstiller til kommunalvalget i 2021. Men her til aften brød han tavsheden.
- Jeg stiller mit kandidatur til rådighed for Venstres medlemmer. Efter mange tanker, overvejelser og mange opfordringer fra partimedlemmer, byrådskolleger og folk udenfor politik har jeg besluttet at tage udfordringen op, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
Christoffer Lilleholt, som fylder 24 år om et par måneder, har allerede stor politisk erfaring. Han kom ind i byrådet i 2013 og blev genvalgt ved kommunalvalget i 2017.
I foråret afsluttede han sin uddannelse i statskundskab og er nu ansat i et fuldtidsjob som konsulent i en interesse- og erhvervsorganisation under Dansk Arbejdsgiverforening.
- Nu begynder den demokratiske proces, som jeg ser frem til. Jeg vil besøge alle foreninger og snakke med medlemmerne om deres tanker omkring næste kommunalvalg, hvor Venstre skal stå endnu stærkere, end vi gør nu.
- For mig er det vigtigste for Odense, at der bliver skabt mere vækst. Selv om det går godt, går det endnu bedre i andre byer. Vi skal op på beatet og få skabt endnu flere arbejdspladser, så kommunen kan sikre ordentlige daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje, siger han.
Jane Jegind: Han er dygtig
Rådmand Jane Jegind understreger overfor TV 2/Fyn, at det i sidste ende er medlemmerne, som sætter navn på den kommende spidskandidat, men hun lægger ikke skjul på, at de med Christoffer Lilleholt får mulighed for at stemme på en meget stærk kandidat.
- Christoffer er et fantastisk stort politisk talent, han har en stor arbejdsevne, og han er skarp og lynhurtig til at sætte sig ind i tingene, siger Jane Jegind til TV 2/Fyn.
Christoffer Lilleholt nyder også stor tillid i den øvrige del af byrådsgruppen. I sidste uge meddelte gruppeformanden Claus Houden, at han peger på Christoffer Lilleholt. Det samme gør kollegerne Sanne Skovgaard Andersen og Marlene Ambo-Rasmussen.
Mark Grossmann har indtil i dag forholdt sig tavs, og det er af flere blevet tolket, som om at han også kunne finde på at melde sig ind i kampen om at blive partiets nye spidskandidat.
- Det er sjovt, at det kan skabe så meget drama, når man vælger ikke at sige noget. Jeg har på intet tidspunkt overvejet at stille op som spidskandidat for Venstre i Odense. Jeg har blot respekteret, at organisationen ønskede arbejdsro. Jeg ønsker Christoffer Lilleholt al mulig held og lykke, skriver Mark Grossmann i en kommentar på Facebook.
Det var ventet
Meldingen fra Christoffer Lilleholt kommer ikke som nogen overraskelse for TV2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
- Det var ventet, og jeg har svært ved at se, at andre potentielle kandidater nu har lyst til at bringe sig selv i spil. Med den opbakning, han har i byrådsgruppen, og den styrke han har i sit netværk i baglandet, er der næppe nogen, som vil have lyst til at stille op som modkandidat, siger Jesper Buch.
Der er lagt op til, at valget af ny spidskandidat skal afgøres på en generalforsamling næste forår, men Jesper Buch kan godt forstille sig, at partiledelsen vælger at fremskynde processen.
- Jeg tænker, at det nok bliver afgjort tidligere end planlagt, måske allerede i dette efterår, siger han.
Torsdag meddelte Christoffer Lilleholt (V) som den første - og hidtil eneste byrådsmedlem fra Venstre - at han vil forsøge vippe den socialdemokratiske borgmester af pinden ved det næste kommunalvalg.
- Jeg stiller mit kandidatur til rådighed for Venstres medlemmer. Efter mange tanker, overvejelser og mange opfordringer fra partimedlemmer, byrådskolleger og folk udenfor politik har jeg besluttet at tage udfordringen op, forklarede han torsdag.
Valgkamp med blå sneakers og hvid t-shirt
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch kan Christoffer Lilleholt som potentiel borgmesterkandidat spille stor en rolle ved næste valg.
- Næste valgkamp og resultatet af næste valg er blevet lidt mere uforudsigeligt med Christoffer Lilleholt på banen, mener Jesper Buch.
Det skyldes ifølge kommentatoren, at Christoffer Lilleholt med en alder på 24 år ved kommunalvalget i 2021 er noget yngre end den socialdemokratiske borgmester, der vil være 44 år.
Odense-rådmand trækker sig fra politik
Venstre-rådmanden Jane Jegind stiller ikke op ved næste kommunalvalg i 2021.
Jane Jegind (V) vil ikke være på stemmesedlen, når odenseanerne igen i 2021 skal sammensætte et byråd ved kommunalvalget.
Efter i alt 22 år i odenseansk politik, har Jane Jegind besluttet at stoppe, når denne valgperiode udløber. I 15 år har hun været Venstres spids- og borgmesterkandidat, og i 14 år har hun siddet som rådmand.
Nu er det tid til at prøve noget nyt, skriver rådmanden i en pressemeddelelse.
- Da jeg for godt 15 år siden sagde ja til at stille op som Venstres spidskandidat, var det aldrig med tanke på, at det skulle være det sidste, jeg skulle foretage mig i mit arbejdsliv. Derfor har jeg truffet beslutning om, at jeg ikke genopstiller til næste valg, siger hun.
Bliver perioden ud
Jane Jegind understreger i pressemeddelelsen, at hun bliver siddende i byrådet perioden ud.
- Grunden til jeg melder det ud nu er, at vi er på den anden side af et folketingsvalg, og partiet derfor har ro på. Samtidig vil der være god tid til, man kan finde en ny spidskandidat til det kommende kommunalvalg, fortæller den afgående rådmand.
Afskeden med politik har Jane Jegind truffet i en alder af 45 år.
- Jeg har nået en alder, der gør, at hvis jeg også skal forfølge nogle af de drømme, jeg har om en anden karriere end odenseansk politik, er tiden inde til et skift, når denne byrådsperiode slutter,
Jane Jegind har endnu ikke fortalt, hvad hun skal lave efter næste kommunalvalg.
- Det at være ung kan vise sige at være en styrke. Hvis man kommer i blå sneakers og en hvid t-shirt for at føre valgkamp betyder det, at man kan have fat i vælgergrupperne på en helt anden måde end de midaldrende og de halvgamle politikere, forklarer Jesper Buch.
Fem hurtige om Christoffer Lilleholt
- Kandidat i statskundskab fra Syddansk Universitet
- 23 år gammel – snart 24 år gammel
- Arbejder som konsulent ved TEKNIQ Arbejdsgiverne
- 2.539 personlige stemmer ved kommunalvalget 2017. Jane Jegind fik 8.061 stemmer.
- Er det eneste medlem af Odense Byråd, der oplyser sit Snapchat-brugernavn.
Kilde: Odense.dk
Han peger blandt andet på det seneste kommunalvalg, hvor den 25-årige socialdemokrat Christina Krzyrosiak Hansen blev valgt som borgmester i Holbæk Kommune.
- Selvom Christoffer Lilleholt som 26-årig er ung ved kommunalvalget, så kan han præstere. Det kan vise sig, at han kan levere og præsterehelt fantastisk, fastslår TV 2/Fyns politiske kommentator.
Næsten sikker som borgmesterkandidat
Venstre har endnu ikke slået fast, at Christoffer Lilleholt bliver partiets spidskandidat i 2021. Men det er så godt som sikkert, at partiets unge kandidat bliver borgmesterkandidat, vurderer Jesper Buch:
- Christoffer Lilleholt er en ekstremt stærk kandidat. Så langt mit øje rækker vil det være ensbetydende med et nederlag, hvis man vover at stille op mod ham.
Ifølge Jesper Buch har Christoffer Lilleholt særlig godt styr på sit bagland.
- Han har stået i god lære hos sin far Lars Christian Lilleholt (tidligere minister og medlem af Odense Byråd, red.). Han kender spillets regler. Han har et godt netværk i Venstre og plejer sit bagland. Og så kender han det politiske spil, understreger kommentatoren.
Også i partiets byrådsgruppe er der opbakning til Christoffer Lilleholt. Flere Venstre-medlemmer peger på ham som Jane Jeginds efterfølger.
Rettelse
Efter planen skal Venstre ved en generalforsamling i 2020 afgøre, hvorvidt Christoffer Lilleholt skal være partiets spidskandidat ved kommunalvalget i 2021.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.