Letbanen i nyt uheld: Svingende lastbil rammer letbanetog
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fredag formiddag var et letbanetog involveret i et mindre trafikuheld på Nyborgvej.
En svingende lastbil ramte fredag formiddag et letbanetog, der var i gang med en testkørsel på strækningen på Nyborgvej omkring Østerbæksvej.
Dert bekræfter Odense Letbane over for TV 2 Fyn.
Uheldet skete, da en større lastbil svingede til højre fra Nyborgvej og ind ad en privat indkørsel, hvorefter lastbilens bagende, der under svinget kommer til at rage ind over letbaneskinnerne, ramte bagenden af et letbanetog.
Chauffør rev køreledninger ned uden at opdage det - så fik han et opkald fra politiet
Efter at have hørt lyd inspicerede en chauffør sit køretøj. Først da politiet kontaktede ham, opdagede han, hvad der var sket.
En lift på en varebil trak mandag eftermiddag køreledninger og master ned tæt ved letbanestationen i Odense-bydelen Bolbro.
Men først flere timer efter fik politiet kontakt til bilens chauffør, der var kørt fra stedet efter uheldet, fortæller Kenneth Taanquist, vagtchef hos Fyns Politi.
- Chaufføren hører et eller andet, så han stopper nogle hundrede meter længere fremme og går ud og kigger på bilen. Men han kan ikke se noget, siger vagtchefen.
- Han endte med at konkludere, at det nok var noget, der havde ligget løst i bilen, så han kørte videre.
Sving skjulte ulykke
Påkørslen af køreledningerne skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Derefter var chaufføren fortsat ad Roesskovsvej, som slår et sving.
Han kunne derfor ikke se krydset, hvor ledningerne var faldet ned, fortæller vagtchefen.
Det viste sig at være lidt mere alvorligt, end chaufføren først havde antaget. Og efter at have fundet frem til ejeren af bilen, kontaktede politiet ham.
- Da vi retter henvendelse til firmaet, finder vi ud af, at det må være ham, siger Kenneth Taanquist.
Forbipasserende fik skader på sin bil
Der er flere kameraer i området, og vidner på stedet har bekræftet over for politiet, at varebilen var standset kortvarigt.
En af dem, der befandt sig i krydset under ulykken, var Mads Pehrson. Han kørte bag varebilen, da den påkørte køreledningerne.
- Selvfølgelig får man et chok, siger Mads Pehrson.
- Kranbilen kørte over lyskrydset og tog alle ledningerne med. Vores bil blev ramt af dem, og det gav flere skader på ruden, fronten af bilen og på siden.
Bilinspektør sendt ud
Der blev efterfølgende sendt en bilinspektør ud til adressen for at undersøge den involverede bil.
- Han skal finde ud af, hvordan sammenstødet er sket, siger vagtchefen.
Køreledningerne hænger ifølge Odense Letbane i 5,5 meters højde, og et køretøj må have en maksimumhøjde på fire meter.
Derfor vil der blandt andet blive kigget på, om udstyret på bilen er fastgjort, som det skal.
- Hvis det ikke er det, er det en overtrædelse af færdselsloven, og det kan koste en bøde, siger Kenneth Taanquist.
I forhold til en eventuel erstatning bliver det en sag for forsikringen, lyder det.
Ifølge Odense Letbane skete der kun materielle skader, og hverken lastbilchauffør eller letbanefører/instruktør er kommet noget til. Der er dog sket tydelig skade på letbanetoget, som ved 11-tiden var i stand til at køre væk ved egen kraft.
Uheldet skete klokken 10.15.
Anden gang på få uger
Uheldet fredag formiddag er det andet uheld inden for få uger, som letbanen er involveret i.
Tirsdag den 30. november ramlede et letbanetog sammen med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej.
Ifølge vicepolitiinspektør Søren Frederiksen fra Fyns Politi viste en video efterfølgende tydeligt, at sammenstødet skete, fordi bilisten ikke holdt tilbage for rødt i lyskrydset. Bilisten blev derfor sigtet for at køre over for rødt.
Politi sigter bilist: Video viser at bilist kørte over for rødt og torpederede letbane
Fyns Politi har fredag sigtet den bilist, der tirsdag kolliderede med et letbanetog. Ifølge politiet viser overvågningsvideoen, at bilisten kørte over for rødt.
Da føreren af en mørkeblå Opel Astra tirsdag klokken 12.30 kolliderede med et letbanetog i krydset mellem Stærmosegårdsvej og Ørbækvej, var det fordi, at bilisten kørte over for rødt.
Det mener Fyns Politi efter at have efterforsket sagen.
- Vi har nu fået kigget på overvågningsvideoer fra området, og vi har derfor valgt at sigte føreren af bilen efter færdselslovens paragraf 4, siger vicepolitiinspektør Søren Frederiksen fra Fyns Politi.
Ifølge politiinspektøren viser videoen tydeligt, at sammenstødet skete, fordi bilisten ikke holdt tilbage for rødt i lyskrydset.
Sammenstødet mellem et letbanetog og bilen skete, mens letbanen kører testkørsel på strækningen fra Tarup til Hjallese. Det var første gang, at letbanen var impliceret i et uheld, der involverede andre trafikanter.
I testperioden kører letbanetogene med lav fart, og hverken bilisten, passagererne i bilen eller letbaneføreren kom noget til ved uheldet, hvor der alene skete materiel skade.
Strafferammen for overtrædelse af færdselslovens §4 er bøde og betinget frakendelse af kørekortet.
Et eventuelt erstatningsansvar for de skader, der skete på både bil og letbane, bliver formentlig et forsikringsspørgsmål mellem parterne.
Sammenstødet mellem et letbanetog og bilen skete, mens letbanen kører testkørsel på strækningen fra Tarup til Hjallese. Det var første gang, at letbanen var impliceret i et uheld, der involverede andre trafikanter.
I testperioden kører letbanetogene med lav fart, og hverken bilisten, passagererne i bilen eller letbaneføreren kom noget til ved uheldet, hvor der alene skete materiel skade.