Letbanen nærmer sig den afsluttende testfase
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Letbanen indleder mandag morgen den afsluttende fase af testforløbet.
De næste fire uger vil letbanen de fleste dage være på skinnerne fra klokken fem om morgenen indtil midnat.
Da letbanen påbegyndte testkørsel omkring SDU i februar, var det ved at gå galt otte gange, og det er derfor en god ide at være ekstra opmærksom i trafikken de kommende uger.
Syrisk flygtning om ny særlov:
- Mørke mennesker bliver B-flygtninge
Mohammad Ziad flygtede i 2014 fra Syrien til Fyn. Han er skuffet over den forskelsbehandling, der bliver gjort mellem ukrainske og syriske flygtninge.
Da Mohammad Ziad for otte år siden flygtede fra Syrien til Danmark, måtte han søge asyl efter gældende regler. Der blev ikke lavet en særlov som den, Folketinget onsdag vedtog for ukrainske flygtninge.
- Ukrainerne fortjener al den hjælp, de får, men der skal være lighed. Særloven er at forskelsbehandle mellem ukrainske flygtninge og syriske for eksempel. Det er ikke i orden, siger Mohammad Ziad, der er talsmand for Syrisk Forening i Danmark.
Særloven betyder, at ukrainske flygtninge omgående får foreløbigt to års opholdstilladelse med ret til arbejde, børnepasning og uddannelse. Omvendt oplever syriske flygtninge ofte mange måneders sagsbehandling.
- Man opdeler i A-flygtninge og B-flygtninge, hvor B-gruppen er dem fra Mellemøsten og Afrika. Det er de mørke mennesker, der "ikke ligner os", siger Mohammad Ziad.
Flygtninge på motorvejen
Også Henrik Stubkjær, der er biskop og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, bemærker uligheden i den nye særlov.
- Jeg synes, der er en forskel på den måde, at med ukrainerne ser vi mennesket bag lidelsen, og det synes jeg, vi havde sværere ved i forhold til syrerne, fortæller han.
I 2015 flygtede flere tusinde syrere til Danmark, og mange kan formentlig genkalde sig billederne af flygtninge til fods på danske motorveje. En oplevelse, der sammen med særloven, står i skærende kontrast til situationen for de ukrainske flygtninge, der hjælpes til Danmark af frivillige chauffører.
- Vi genkender os selv i ukrainerne. De er en del af Europa, ligesom vi er, og de ligner os. Jeg tror, mange syrere oplevede, at de kom til et meget lukket land. Det var også tydeligt i måden, vi talte om syrerne som horder og en trussel og ikke som mennesker, siger Henrik Stubkjær.
Afviser kritik
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund mener dog ikke, at den kritik, der bliver rejst af særloven, er rimelig.
- Jeg hører hver dag, at vi er racister, fordi vi forsøger at hjælpe ukrainerne. Vi har sagt i årevis, at vi mener, at flygtninge skal hjælpes i nærområderne, og hvis vi sagde nu, at det måtte resten af EU klare, ville jeg synes, man med rette kunne anklage os for at være hyklere, siger han.
Han forklarer, at der var behov for en særlov for ukrainere, fordi tre millioner på tre uger er blevet fordrevet fra deres hjemland, og at systemet ikke ville kunne holde til de mange asylansøgere ellers. Det samme mener Rasmus Stoklund ikke var tilfældet med syrerne, der flygtede over flere år.
Cirka 35.000 syriske flygtninge har siden 2014 fået opholdstilladelse i Danmark.
Du kan se hele interviewet med Rasmus Stoklund herunder.
Letbanen kommer til at køre efter fuld køreplan, og med cirka syv et halvt minuts mellemrum vil togene holde ind på en station, hvor det vil holde i cirka 20 sekunder.
- Det bliver første gang, at vi over længere forløb skal se hele letbanesystemet blive testet i praksis. Togene skal følge køreplanen, lyskrydsene skal fungere, kommunikation til kontrolcentret bliver testet, og det samlede system skal kunne klare strømbelastningen, når der er skruet helt op for driften, forklarer Søren Thrane, Transition Manager ved Odense Letbane i en pressemeddelelse.
Stig ikke på toget
Som en del af testen vil dørene gå op og i på alle stationer, men det betyder ikke, at letbanen medtager passagerer.
- Jeg vil gerne understrege, at selv om toget stopper ved stationen, og selv om dørene åbnes, så er det ikke tilladt at stige ind i toget. Der ER en test, og det er vigtigt, at letbaneførerne kan afvikle kørslerne med så få forstyrrelser som muligt, siger Søren Thrane, Transition Manager ved Odense Letbane.
Stresstesten bringer letbanen et skridt nærmere den endelige sikkerhedsgodkendelse Trafikstyrelsen skal udstede, før letbanen kan komme i drift.
Letbanen forventer at medtage passagerer fra slutningen af maj.