Letbanen skal kunne køre i frost - alligevel gik det galt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er meningen, at odenseanerne skal kunne regne med, at letbanen også kører om vinteren, men torsdag førte is på skinnerne og køreledningerne til et længerevarende nedbrud på hele strækningen.
Nattens snevejr blev for meget for letbanetogene i Odense.
Fra de tidlige morgentimer holdt Odense Letbane stille på hele strækningen mellem Tarup og Hjallese på grund af is på køreledningerne og skinnerne.
Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.
I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.
De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.
I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.
Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.
Ingen problemer med løvfald
Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.
- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.
- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.
Forskel på sporvogn og letbane
Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.
I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.
Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger.
Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.
Rensede også skinner dengang
Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.
De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.
Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.
Snestorme lammede sporvognstrafik
Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.
25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.
Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.
Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne
Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.
- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.
- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.
Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.
- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.
I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost.
- Vi har desværre været ramt af ekstreme vejrforhold, der har været de seneste dage med rigtig meget nedbør, som har bevirket, at der er kommet et meget stort lag is på skinnerne i løbet af natten, siger Dan Ravn, der er direktør i Odense Letbane.
- Isen er blevet så kompakt, at det har haft en isolerende effekt, så strømmen ikke har kunnet komme hele vejen ned gennem toget og ud i skinnen, hvor strømmen kører ud igen, forklarer han.
Renser og salter sporet
Isen på skinnerne gør, at kørestrømsanlæggets kredsløb bliver afbrudt. Derfor har Odense Letbane det meste af torsdagen gennemkørt strækningen for at rense og salte sporet, så driften kan genoptages.
Tidligere har Odense Letbane ellers forsikret, at togene “skal kunne komme frem under alle forhold - også i frostvejr”.
Det var ikke tilfældet torsdag, hvor erstatningsbusser blev sat ind i byen.
I oktober 2022 meddelte selskabet, at der var indgået aftale med det franske firma Interflon, som producerer smøremidler til eksempelvis køreledninger, så de er modstandsdygtige over for is og frost, og så is og rimfrost ikke sætter sig på kablerne.
- Vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, sagde Dan Ravn i oktober 2022.
- Jeg skal også understrege, at antiis-påførslerne ikke er nogen garanti mod driftsforstyrrelser på grund af vintervejr, lød det dog samtidig fra letbanedirektøren.
Det fik letbanedirektøren ret i.
Burde letbanen ikke kunne køre i frostvejr?
- Det burde den, og det kan den normalt også. Det har den gjort indtil videre. Vi har kørt gennem rigtig meget sne, men denne gang har situationen været ekstrem, siger Dan Ravn.
- Vi har forsøgt at lave en masse tiltag, så letbanen kan køre i al slags vejr. Vi har smurt køreledningerne, så isen ikke sætter sig fast, men vi er blevet overrumplet af det voldsomme vejr de seneste dage, forklarer letbanedirektøren.
Kører letbanen de næste dage?
Letbanedriften forventes genoptaget torsdag eftermiddag.
Om den også kører de kommende dage, hvor der ifølge vejrprognoserne kommer tocifrede minusgrader i Odense, må tiden vise.
- Vi kan ikke udstede nogen garantier, men vi gør alt, hvad vi kan, forsikrer Dan Ravn.
Der har været fuld plade på de trafikale problemer i Odense de seneste dage.
Odins Bro har været lukket i 44 timer på grund af tekniske problemer, hvilket også har givet massive forsinkelser i biltrafikken i Odense.
Historisk lang lukning af bro: - Der var fuldstændig kaos
Marianne Jensen brugte mere end en time længere tid på at køre rundt i Odense torsdag morgen. Odins Bro er lukket i rekordlang tid, og voldsomt snevejr ramte Fyn.
Odins Bro i Odense tager snart fat på det tredje døgn som lukket bro.
Der er tale om en historisk lang lukning, og det giver massive trafikale udfordringer for bilister i byen. Der kører omkring 25.000 biler over broen i døgnet.
På grund af brolukningen brugte Marianne Jensen fra Otterup 40 minutter længere på at køre på arbejde i Odense M.
- Jeg kørte heldigvis tidligere, så jeg kom kun en lille smule for sent, siger Marianne Jensen.
- Omkring havnen var der fuldstændig trafikkaos.
Sne gjorde brolukning værre
Og da sneen i løbet af natten til torsdag ramte Fyn, gik det helt galt torsdag morgen.
- Puh ha! Jeg blev voldsom forsinket. Jeg brugte over halvanden time på at komme herud. Jeg kørte klokken 06.35, og jeg var på arbejde klokken 08.10. Jeg bruger normalt en halv time, siger Marianne Jensen.
I stedet for at køre omkring havnen kørte hun omkring Tarup Center for at undgå kaosset omkring broen over kanalen.
- Det har ikke kun med sneen at gøre. Det har altså noget med den bro at gøre. Min kollega kom også over en time for sent, forklarer Marianne Jensen.
- Snekaosset hjælper ikke på det. Der er alt for mange, der skal finde alternative ruter.
Lukningen af broen har uden tvivl øget presset på mange andre veje i Odense - ikke mindst ringvejen syd om byen.
Kører over broen hver dag
Odins Bro åbnede i 2014. Marianne Jensen kører over broen, hver dag når hun skal på arbejde.
- Det var en kæmpe hjælp, da broen kom.
Har du oplevet noget lignende?
- Nej, slet ikke. Der har ikke været problemer med den før - måske kun lige et døgns tid.
Broen har i forbindelse med vejarbejde været lukket i op mod ti timer, men det har været sent om aftenen og i løbet af natten.
Til gengæld lukker den med jævne mellemrum - også i myldretrafikken - når skibe skal passere ringvejen over Odense Kanal. Her er broen spærret i op mod en halv time.
Derfor er broen lukket
Odins Bro er med sin samlede spændvidde på knap 118 meter Nordeuropas største svingbro og et markant vartegn i Odense. Den er fortsat lukket på ubestemt tid.
Ifølge Odense Kommune er det nuværende nedbrud det længste i broens historie.
Opdatering
Odins Bro forventes at åbne torsdag klokken 15.00, oplyser Odense Kommune til TV 2 Fyn. Broen skal dog først ryddes for sne og is. Broen har været lukket i 44 timer, hvilket er rekord, siden den åbnede i 2014.
Hvis broen ikke åbner inden for de næste timer, er Marianne Jensen nødt til at køre fra sit arbejde før tid.
- Det er megatræls. Jeg tænker over, hvad jeg skal gøre det. Jeg skal nå hjem, inden min datter når hjem, fastslår Marianne Jensen.
To teknikere har ifølge Odense Kommune arbejdet på at løse problemerne på Odins Bro siden tirsdag klokken 19.
Broen er lukket på grund af en fejl i softwaren. Der er en række fejl, der er ude af drift, som gør, at de automatiske systemer ikke kan lukke det ene brofag.
