4. jan. 2024 kl. 17:23

Letbanen skal kunne køre i frost - alligevel gik det galt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er meningen, at odenseanerne skal kunne regne med, at letbanen også kører om vinteren, men torsdag førte is på skinnerne og køreledningerne til et længerevarende nedbrud på hele strækningen.

Nattens snevejr blev for meget for letbanetogene i Odense.

Fra de tidlige morgentimer holdt Odense Letbane stille på hele strækningen mellem Tarup og Hjallese på grund af is på køreledningerne og skinnerne.

Læs også: Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Gå tilbage Del
10. nov. 2022 kl. 8:07

Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?

Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.

I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.

De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.

I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.

Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet

Ingen problemer med løvfald

Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.

- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.

- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.

Forskel på sporvogn og letbane

Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.

I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.

Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger. 

John Hartmann/Ritzau Scanpix
I Odense gik der sporvogne til Hunderup Skov og Fruens Bøge. Billedet er fra 1952 - det sidste år med sporvogne i byen.

Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.

Rensede også skinner dengang

Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.

De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.

Amanda Holmgaard Sørensen
Letbanen har i løbet af de seneste dage og uger oplevet alvorlige nedbrud, der har resulteret i forsinkelser og aflysninger - primært på grund af løvfald.

Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.

Snestorme lammede sporvognstrafik

Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.

25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.

Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.

Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne

Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.

- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.

Amanda Holmgaard Sørensen
En rensemaskine kører jævnligt og spuler skinnerne, så der ikke ligger blade. I gamle dage brugte man en sporvognsskinneskidtskraber.

- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.

Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.

- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.

I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost. 

- Vi har desværre været ramt af ekstreme vejrforhold, der har været de seneste dage med rigtig meget nedbør, som har bevirket, at der er kommet et meget stort lag is på skinnerne i løbet af natten, siger Dan Ravn, der er direktør i Odense Letbane.

- Isen er blevet så kompakt, at det har haft en isolerende effekt, så strømmen ikke har kunnet komme hele vejen ned gennem toget og ud i skinnen, hvor strømmen kører ud igen, forklarer han.

Renser og salter sporet

Isen på skinnerne gør, at kørestrømsanlæggets kredsløb bliver afbrudt. Derfor har Odense Letbane det meste af torsdagen gennemkørt strækningen for at rense og salte sporet, så driften kan genoptages.

Tidligere har Odense Letbane ellers forsikret, at togene “skal kunne komme frem under alle forhold - også i frostvejr”.

Det var ikke tilfældet torsdag, hvor erstatningsbusser blev sat ind i byen. 

Laura Grasson
Passagerer skulle med bussen, hvis de skulle frem i Odense, men de kørte med massive forsinkelser på grund af snevejret.

I oktober 2022 meddelte selskabet, at der var indgået aftale med det franske firma Interflon, som producerer smøremidler til eksempelvis køreledninger, så de er modstandsdygtige over for is og frost, og så is og rimfrost ikke sætter sig på kablerne.

- Vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, sagde Dan Ravn i oktober 2022.

- Jeg skal også understrege, at antiis-påførslerne ikke er nogen garanti mod driftsforstyrrelser på grund af vintervejr, lød det dog samtidig fra letbanedirektøren.

Det fik letbanedirektøren ret i.

Burde letbanen ikke kunne køre i frostvejr?

- Det burde den, og det kan den normalt også. Det har den gjort indtil videre. Vi har kørt gennem rigtig meget sne, men denne gang har situationen været ekstrem, siger Dan Ravn.

- Vi har forsøgt at lave en masse tiltag, så letbanen kan køre i al slags vejr. Vi har smurt køreledningerne, så isen ikke sætter sig fast, men vi er blevet overrumplet af det voldsomme vejr de seneste dage, forklarer letbanedirektøren.

Kører letbanen de næste dage?

Letbanedriften forventes genoptaget torsdag eftermiddag

Om den også kører de kommende dage, hvor der ifølge vejrprognoserne kommer tocifrede minusgrader i Odense, må tiden vise. 

- Vi kan ikke udstede nogen garantier, men vi gør alt, hvad vi kan, forsikrer Dan Ravn.

Der har været fuld plade på de trafikale problemer i Odense de seneste dage.

Odins Bro har været lukket i 44 timer på grund af tekniske problemer, hvilket også har givet massive forsinkelser i biltrafikken i Odense. 

Læs også: Historisk lang lukning af bro: - Der var fuldstændig kaos
Gå tilbage Del
4. jan. 2024 kl. 15:34

Historisk lang lukning af bro: - Der var fuldstændig kaos

Ole Holbech/Tobias Aas Christensen

Marianne Jensen brugte mere end en time længere tid på at køre rundt i Odense torsdag morgen. Odins Bro er lukket i rekordlang tid, og voldsomt snevejr ramte Fyn.

Odins Bro i Odense tager snart fat på det tredje døgn som lukket bro. 

Der er tale om en historisk lang lukning, og det giver massive trafikale udfordringer for bilister i byen. Der kører omkring 25.000 biler over broen i døgnet.

På grund af brolukningen brugte Marianne Jensen fra Otterup 40 minutter længere på at køre på arbejde i Odense M.

- Jeg kørte heldigvis tidligere, så jeg kom kun en lille smule for sent, siger Marianne Jensen.

- Omkring havnen var der fuldstændig trafikkaos.

Sne gjorde brolukning værre

Og da sneen i løbet af natten til torsdag ramte Fyn, gik det helt galt torsdag morgen.

- Puh ha! Jeg blev voldsom forsinket. Jeg brugte over halvanden time på at komme herud. Jeg kørte klokken 06.35, og jeg var på arbejde klokken 08.10. Jeg bruger normalt en halv time, siger Marianne Jensen.

I stedet for at køre omkring havnen kørte hun omkring Tarup Center for at undgå kaosset omkring broen over kanalen.

- Det har ikke kun med sneen at gøre. Det har altså noget med den bro at gøre. Min kollega kom også over en time for sent, forklarer Marianne Jensen.

- Snekaosset hjælper ikke på det. Der er alt for mange, der skal finde alternative ruter.

Lukningen af broen har uden tvivl øget presset på mange andre veje i Odense - ikke mindst ringvejen syd om byen. 

Kører over broen hver dag

Odins Bro åbnede i 2014. Marianne Jensen kører over broen, hver dag når hun skal på arbejde.

- Det var en kæmpe hjælp, da broen kom.

Har du oplevet noget lignende?

- Nej, slet ikke. Der har ikke været problemer med den før - måske kun lige et døgns tid.

Broen har i forbindelse med vejarbejde været lukket i op mod ti timer, men det har været sent om aftenen og i løbet af natten.

Til gengæld lukker den med jævne mellemrum - også i myldretrafikken - når skibe skal passere ringvejen over Odense Kanal. Her er broen spærret i op mod en halv time.

Derfor er broen lukket

Odins Bro er med sin samlede spændvidde på knap 118 meter Nordeuropas største svingbro og et markant vartegn i Odense. Den er fortsat lukket på ubestemt tid.

Ifølge Odense Kommune er det nuværende nedbrud det længste i broens historie. 

Opdatering

Odins Bro forventes at åbne torsdag klokken 15.00, oplyser Odense Kommune til TV 2 Fyn. Broen skal dog først ryddes for sne og is. Broen har været lukket i 44 timer, hvilket er rekord, siden den åbnede i 2014.

Hvis broen ikke åbner inden for de næste timer, er Marianne Jensen nødt til at køre fra sit arbejde før tid.

- Det er megatræls. Jeg tænker over, hvad jeg skal gøre det. Jeg skal nå hjem, inden min datter når hjem, fastslår Marianne Jensen.

To teknikere har ifølge Odense Kommune arbejdet på at løse problemerne på Odins Bro siden tirsdag klokken 19.

Broen er lukket på grund af en fejl i softwaren. Der er en række fejl, der er ude af drift, som gør, at de automatiske systemer ikke kan lukke det ene brofag. 

Odense Letbane har heller ikke været i drift torsdag på grund af is på både skinner og køreledninger.

7. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Voldsomt vejr præger morgenen - her stilner det af

LYT
Del
Link
kopieret!

Den kraftige vind fra mandag aften og natten til i dag aftager først fra middagstid, og derfra vil vinden være frisk fra sydvest resten af dagen.

Der vil være overskyet, men til gengæld holder det tørt. Temperaturerne vil befinde sig på mellem fire og fem grader i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat falder temperaturerne med en enkelt grad, og omkring midnat vil der falde en anelse regn.

7. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Fyn
Anders Høgh

Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.

Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.

Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.

- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.

Nej tak

TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.

Fra resten blev det et nej tak.

- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.

- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.

Et reklameudtryk

Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.

Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.

Læs også: Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Gå tilbage Del
6. jan. 2025 kl. 22:11
Tophistorie

Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl

Anders Høgh

Hvor længe vil I gå i skole?

Så kort tid som muligt.

Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.

- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.

I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.

Hjælp til lektier

Man kan også lade være.

- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.

Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:

Skema (gammelt)
Skema (nyt)

Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.

- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund. 

- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.

Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.

20 procent styres af eleverne

Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus. 

Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.

Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.

Er der evidens for, at modellen virker?

- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.

Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?

- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.

Eleverne glæder sig ekstremt meget

TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.

- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.

Samme følelse sidder hans klassekammerat med.

- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output. 

- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.

Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.

Hvor længe kører forsøget?

- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund. 

Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.

På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.

- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.

- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.

Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.

7. jan. 2025 kl. 6:11
Fyn

Stormvejr rammer Fyn - giver udfordringer i trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag aften er der officielt målt storm over Danmark med vindstød op til orkanstyrke. Det kraftige blæsevejr ventes at kunne give udfordringer det kommende døgn.

Du kan følge med i TV 2 Fyns liveblog herunder, hvor vi løbende hold jer opdateret om vejrsituationen.

Du kan dele dine billeder med os på "Den fynske redaktion" på Facebook.

Kraftigt blæsevejr 7. januar

Følg opdateringerne herunder

6. jan. 2025 kl. 22:11
Anders Høgh

Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvor længe vil I gå i skole?

Så kort tid som muligt.

Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.

- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.

I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.

Hjælp til lektier

Man kan også lade være.

- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.

Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:

Skema (gammelt)
Skema (nyt)

Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.

- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund. 

- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.

Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.

20 procent styres af eleverne

Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus. 

Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.

Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.

Er der evidens for, at modellen virker?

- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.

Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?

- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.

Eleverne glæder sig ekstremt meget

TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.

- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.

Samme følelse sidder hans klassekammerat med.

- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output. 

- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.

Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.

Hvor længe kører forsøget?

- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund. 

Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.

6. jan. 2025 kl. 21:24
TV 2 Fyn

Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere

LYT
Del
Link
kopieret!

På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.

Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag

Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.

6. jan. 2025 kl. 20:53
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen

LYT
Del
Link
kopieret!

En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.

Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.

- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.

Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.

6. jan. 2025 kl. 20:11
Anton Kranf

Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde

LYT
Del
Link
kopieret!

I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.

Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.

Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.

- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.

- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.

Læs også: Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 17:55

Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.

Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.

I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.

Lægger sig fladt ned

Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.

Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:

- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.

By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.

- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.

6. jan. 2025 kl. 19:17
Rikke Mathiassen

Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det sprøjter ud med blod.

Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.

Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.

Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.

Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.

Klik her og se hvordan dukken fungerer i første afsnit af miniserien "Tines hjerteblod". Andet og sidste afsnit finder du i bunden af artiklen.

Havde aldrig set noget lignende

Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.

Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.  

Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.

- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.

Kan redde liv

Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.

Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.

- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.  

Store drømme

I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.

Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.

-  Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.

I andet og sidste afsnit af "Tines hjerteblod" skal det vise sig, om Tine Elisiussensen og hendes forretningspartner kan imponere iværksætter-ikonet Jesper Buch.
6. jan. 2025 kl. 18:19
Local Eyes

  • Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å

LYT
Del
Link
kopieret!

Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.

I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.

- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.

Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.

- Frustrerende

Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.

- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.

- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.

Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.

- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.

- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.

Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.

Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.

Local Eyes
Local Eyes
Local Eyes
/
6. jan. 2025 kl. 17:11
Anton Kranf

  • Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp

LYT
Del
Link
kopieret!

Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.

- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.

Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.

Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.

- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.

6. jan. 2025 kl. 16:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.

Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.

Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.

Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.

TV 2 Fyn følger situationen.

6. jan. 2025 kl. 15:17
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.

Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.

- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.

Malurt i bægeret

Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.

- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.

Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.

- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.

Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.

Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.

Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her