Mand overfaldet, da han tissede i baggård

En 33-årig mand blev søndag aften angrebet af en 22-årig mand, da han gik ind i baggård i Odense for at tisse.

En 33-årig mand gik søndag klokken 23.30 ind i en baggård i Dronningesgade i Odense for at tisse. Da han var færdig, blev han pludselig brutalt overfaldet af en 22-årig mand.

Manden fik uden advarsel adskillige slag i hovedet og på kroppen, og voldsmanden tog kvælertag på offeret. 

Ifølge Fyns Politi fik manden blødninger ved øjenbrynet, men slap derudover uden alvorlige skrammer.

Flere vidner havde overværet overfaldet, og politiet blev derfor lynhurtigt kontaktet. Da en patruljevogn nåede frem, var gerningsmanden stadig på gerningsstedet, og politiet kunne derfor anholde den 22-årige voldsmand.

Politiet kender endnu ikke motivet til det voldsomme overfald.

Han er mandag formiddag fortsat anholdt og skal afhøres. Han vil ifølge Fyns Politi blive sigtet for vold. 

Oversigt

    Oversigt