Mangler børn til sommerlejr: Byrådsmedlem inddrager borgmester i sagen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det konservative byrådsmedlem Kristian Guldfeldt forstår ikke, hvorfor der mangler børn til Red Barnets sommerkolonier for udsatte børn. Han vil have en forklaring fra borgmesterforvaltningen.
Red Barnet Odense arrangerer hvert år sommerlejr for over 100 udsatte børn. Men i år står halvdelen af pladserne tomme.
Ifølge organisationen har der ikke været tilstrækkelig opbakning fra Odense Kommune, der normalt er bindeleddet til de udsatte børn.
Mangler 50 børn til årets sommerlejr:
- Det gør mig så ked af det
Red Barnets sommerlejr i Assens mangler i år 50 tilmeldinger. Ifølge organisationen hænger de manglende tilmeldinger sammen med, at Odense Kommune i år ikke har gjort nok for at få tilmeldinger til lejrene.
“Der skal handles hurtigt.”
- Det er simpelthen så ærgerligt. Det giver en følelse af afmagt.
Sådan siger Sara Ekknud Windell, der er formand for Red Barnets lokalforening i Odense. Hun og Red Barnet står med 50 ubesatte pladser på årets sommerlejr.
Tøjet er ellers pakket, de frivillige er på plads, og der er styr på mad, aktiviteter og overraskelser - men børnene mangler.
- Jeg ved ikke, hvad årsagen er. Vi møder mange søde pædagoger og lærere, der rigtig gerne vil os, så jeg ved ikke, om det er et system, der er fejlet, eller om det også er coronaens skyld, siger Sara Ekknud Windell.
Normalt er hundredevis af udsatte børn og forældre hvert år på Red Barnets feriekolonier, for at få en sommerferieoplevelse, der kan måle sig med de dyre udlandsrejser, klassekammerater og kolleger tager på.
Kommunen plejer at hjælpe
Én ting har dog ændret sig fra sidste år.
Odense Kommune plejer at hjælpe med at sprede budskabet om lejrskolen ved at lade lærere, pædagoger og socialrådgivere fungere som bindeled mellem lejrskolen og de udsatte familier, der typisk deltager.
- De børn, vi skal have med, skal selvfølgelig være dem, der har mest brug for det. Derfor sørger vi for, at det er pædagoger og skolelærere, der er med til at tage beslutningen om hvilke børn, der skal med, siger Sara Ekknud Windell.
- Vi tror på, at det er skolelærerne, der ved hvilke børn, der har kunne have godt af at være med, tilføjer hun.
Ifølge Odense Kommune, har det været svært at nå ud til familierne på grund af coronakrisen, og derfor har rekrutteringen været mindre.
Red Barnet er dog uforstående overfor, hvorfor kommunen ikke gør mere:
- Vi har haft gentagne møder med kommunen, så de ved godt, at vi mangler børn, siger Sara Ekknud Windell.
Det ærgrer dem, at de ikke kan få den nødvendige opbakning.
- Jeg bliver simpelthen så ked af det. Vi har mange frivillige, der gør en fantastisk indsats og lægger mange timer i arbejdet for at give børnene en fantastisk sommer. Det gør mig så frustreret, at jeg og alle de frivillige bruger vores fritid på det her, og så står vi her og mangler børn.
- Nogle gange har man brug for et skub
Trine Olsen er en af dem, der har nydt godt af tilbuddet om at komme på Red Barnets ferielejr i mange år. Hun var på sin første ferielejr, da hun var ni år gammel, og i år er hun med som frivillig.
- Det er med til at styrke én både socialt og personligt, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun forstår godt, at der kan være svært at skaffe deltagere til sommerlejren uden kommunens hjælp.
- Da jeg meldte mig til første gang, var det en pædagog, der fortalte mig om lejren. Det var med til at gøre, at jeg var mere tryg ved at tage afsted, husker hun.
- Nogle gange har man brug for et skub fra én, der kender dig og ved, hvordan du er som person, siger hun og tilføjer, og at det netop er det, pædagogerne kan.
Vil tage sagen op i udvalg
TV 2/Fyn har kontaktet Odense Kommune for at få en reaktion på utilfredsheden fra Red Barnet Odense.
Det har ikke været muligt for kommunen at stille op til interview mandag, men i en mail til redaktionen skriver de følgende:
"Vi samarbejder meget gerne med de sociale foreninger, så familier med udsatte børn får kendskab til tilbuddene. Desværre oplever vi mindre interesse i år på grund af usikkerhed over hele corona-situationen".
Ifølge mailen vil kommunens medarbejdere gøre en ekstra indsats for at skaffe deltagere i de kommende uger.
Byrådsmedlem Tim Vermund (S) fortæller til TV 2/Fyn, at han ønsker, at den proces bliver effektiviseret.
- Vi skal handle hurtigt, for det er sommerferie lige om lidt. Hvis vi skal have fundet de børn og have dem tilmeldt, så er det vigtigt, at vi kommer i gang nu, siger han.
Tim Vermund vil bringe sagen op i kommunens Børne- og Ungeudvalg.
- Det her drejer sig om børnene, og det er vores vigtigste opgave, hver eneste dag at gå på arbejde for at børnene får nogle gode liv og gode oplevelser. Så må vi bare gøre det, siger han.
Trine Olsen, der ser frem til sin første sommerlejr som frivillig, håber på, at det lykkes at få besat de tomme pladser.
- Der skal selvfølgeligt være nogen børn, ellers bliver lejrene ikke til noget. Derfor håber jeg, at der er nogen, der vælger at tage med. Jeg vil bare sige, at det er virkeligt fedt, og man kommer ikke til at fortryde det, siger hun.
Byrådsmedlem Kristian Guldfeldt (K) kalder det ”en underlig behandling” fra kommunens side og vil nu tage sagen videre til borgmesterforvaltningen.
“Vi skal finde du af, om det her fra politisk side er en enkeltstående sag, vi skal have løst, eller om det desværre er et bredere billede, siger han.”
- Vi ved, at Red Barnet er i stand til at hjælpe de her udsatte børn, så vi har i den grad et moralsk ansvar som kommune for at tage imod den her fremstrakte hånd, siger han til TV 2/Fyn.
Samtidig kalder krisetiderne på, at man som kommune gør en ekstra indsats, når det kommer til børn, der i forvejen har det svært, mener Kristan Guldfeldt.
- Det gør kun undringen større, når vi har en frivillig organisation, der kommer og siger: Vi skal nok betale opholdet og stille de voksne til rådighed, I skal bare hjælpe os med at finde børnene. Så er det jo fuldstændigt tosset, at man inde i børn- og ungeforvaltningen sidder på sine hænder, siger han.
Frustreret Red Barnet-formand
Odense Kommune plejer at hjælpe med at sprede budskabet om lejrskolen ved at få lærere, pædagoger og socialrådgivere til at sende børnene videre til Red Barnet. Og selvom foreningen ikke kan pege på en direkte årsag, kan den blot konstatere, at der her kort tid før sommerferien fortsat er 50 ledige pladser på lejren.
- Vi har haft gentagne møder med kommunen, så de ved godt, at vi mangler børn, sagde Sara Ekknud Windell, formand for Red Barnets lokalforening i Odense, til TV 2/Fyn mandag.
- Det gør mig så frustreret, at jeg og alle de frivillige bruger vores fritid på det her, og så står vi her og mangler børn.
Red Barnet: Mobning føles som en trussel på livet
Når en 15-årig dreng overfalder sin plageånd gennem flere måneder med en skalpel, viser det, hvor voldsomt mobning rammer børn og unges selvværd. Det siger Red Barnets antimobbekonsulent, der giver skolen det fulde ansvar, når mobning får lov at udvikle sig til en straffesag ved domstolene.
En kun 15-årig dreng blev mandag idømt tre måneders betinget fængsel efter at han på H.C. Andersen Skolen stak en skolekammerat med en skalpel. Kammeraten havde gennem måneder chikaneret den 15-årige verbalt og slået ham med lussinger.
Opdatering
- Mobning er rigtig voldsomt og slår hårdt på børns selvværd. Vi vil gerne være en del af fællesskabet, og vi vil gerne have at andre mennesker kan lide os. Når man bliver mobbet over en længere periode, så truer det os så meget, at det føles som en trussel på livet, og så får man behov for at forsvare sig, siger Naja Kinch Sohn, antimobbekonsulent hos Red Barnet.
Tre uger inden opgøret på skolegangen stjal den 15-årige dreng skalpellen fra skolen. I retten forklarede han, at han ikke havde til hensigt at bruge den, men da skolekammeraten blev voldelig over for ham, stak han ham i skulder og mave. Stikket i maven var mellem fire og fem centimeter dybt og krævede kun overfladisk behandling.
De sociale myndighederne har efter dommen overtaget sagen og skal blandt andet undersøge, om de to drenge fortsat skal gå på samme skole.
Skolen har det største ansvar
Antimobbekonsulenten fra Red Barnet er ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret for at mobningen udviklede sig knivstikkeri.
- Det er klart, at skolen har det største ansvar for det her. Lærerne og pædagogerne, der er sammen med børnene har de bedste muligheder for at skabe fællesskaber, som kan være modpolen til mobningen, forklarer Naja Kinch Sohn.
Ifølge Salah El-set, formand for skolebestyrelsen på H.C. Andersen Skolen, er sagen et enkeltstående tilfælde. Han siger til TV 2/Fyn, at bestyrelsen er rystede over hændelsen:
- Det er en meget uheldig sag, som vi selvfølgelig er meget chokerede over. Skolebestyrelsen mener, H.C. Andersen Skolens ledelse gør nok i det daglige arbejde for at imødegå mobning - og vi i skolebestyrelsen ser sagen her som en isoleret hændelse.
Skoleleder på H.C. Andersen Skolen, Anna Vadgaard, ønsker ikke at kommentere sagen, som hun kalder frygtelig ulykkelig for begge drenge.
Heller ikke børn- og ungerådmand, Susanne Crawley, har kommentarer til den konkrete sag, men børn- og ungeforvaltningen oplyser dog, at alle skoler har en antimobbepolitik.
Ifølge Odense Kommune er der ikke ændret i proceduren fra tidligere år. Her mener man, at de ledige pladser skyldes, at det har været sværere at nå ud til familierne under coronakrisen, lyder det i en mail.
I mailen skriver kommunen videre, at medarbejdere vil gøre en ekstra indsats for at skaffe deltagere i de kommende uger.
Anledning til generel tvivl
For Kristian Guldfeldt giver hele sagen dog anledning til en mere generel tvivl, når det kommer til kommunens arbejde med dem, der er allermest udsat, lyder det.
- Vi skal finde du af, om det her fra politisk side er en enkeltstående sag, vi skal have løst, eller om det desværre er et bredere billede, siger han.
Det konservative byrådsmedlem mener, at kommunen allerede burde havde opprioriteret arbejdet med at henvise de udsatte børn til Red Barnet. Især fordi organisationen ikke bare kan efterlyse deltagere på Facebook eller slå dem op i telefonbogen, forklarer han.
Feriekolonier reddet:
- De fede oplevelser bliver der ikke ændret på
Det var en glædens dag, da Foreningen Opad onsdag fik at vide, at de måtte afholde deres sommerferiekolonier. Nu melder der sig dog et nyt problem på banen: Kan de overhovedet samle børn nok?
- Vi mangler virkelig nogle børn. Så kom bare.
Opfordringen til de skolesøgende børn i Odense kommer fra Foreningen Opad, som år efter år sender omkring 400 børn på sommerkoloni.
“Der bliver fuld knald på - ligesom vi har gjort i over 100 år”
I år blev tilmeldingen imidlertid offer for coronaens nedlukning af Fyn og resten af landet. Det materiale, som hvert år sendes landede i skolernes postkasser, efter eleverne var sendt hjem.
- Så det er klart, der har har været en hel del forsinkelse i forhold til at få tilmeldinger og så videre ud på skolerne, siger Marlene Højbjerg-Rasmussen, næstformand i Foreningen Opad.
Men i den seneste fase af genåbningen af Danmark er sommerkolonierne kommet med, og det glæder Marlene Højbjerg-Rasmussen usigeligt meget:
- Jeg kan næsten ikke få armene ned. Vi er så glade for, at vi, som vi har gjort i over 100 år, selvfølgelig skal sende børn på kolonier på Fyn og på Fanø.
Årets kolonier vil blive afviklet under de samme vilkår som det øvrige genåbnede Danmark, så nu skal der instrueree personale, fortæller næstformanden.
- Men jeg er fuld af fortrøstning med, at de fede oplevelser bliver ikke ændret på.
- Det bliver bare på en lidt anden måde med mere forsigtighed, men det bliver stadigvæk skønt og solen kommer til at skinne, siger en ovenud glad Marlene Højbjerg-Rasmussen.
På nuværende tidspunkt er omkring halvdelen af de 400 pladser besat, så foreningen skal i gang med kæmpe stykke arbejde for at forsikre alle om, at selvfølgelig holder Foreningen Opad også i kolonier.
- Vi mangler virkelig nogle børn. Så kom bare, siger Marlene Højbjerg-Rasmussen.
Bliver der ikke fyldt op med børn vil det i yderste konsekvens betyde, at der vil blive aflyst hold og ansatte må sendes hjem, siger Marlene Højbjerg-Rasmussen:
- Det vil være et blødende sår i foreningens historie, så det håber jeg virkelig ikke kommer til at ske, siger Marlene Højbjerg-Rasmussen og gentager:
- De er masser af pladser. Kom, kom bare. Der bliver fuld knald på - ligesom vi har gjort i over 100 år.
Fakta om Foreningen Opad
Den selvejende institution Foreningen Opad henvender sig til skolesøgende børn i Odense.
Foreningen har eksisteret siden 1904 med følgende mål:
- at etablere koloniophold i en passende del af skoleåret for børn, der har et særligt behov herfor
- at etablere koloniophold i sommerferien for børn, der har et særligt behov herfor
- at drive lejrskole- og kursusvirksomhed for: klasser fra det kommunale skolevæsen, institutioner i kommunalt regi, institutioner placeret i kommunen.
Foreningen Opad administrerer tre kolonier: I Jørgensø og i Hasmark på Fyn samt en på Fanø.
Klik her og få yderligere oplysninger om sommerens kolonier
Kilde: Foreningen Opad
- Det er en helt særlig udsat borgergruppe, som blandt andet Odense Kommune har en helt unik viden om, og jeg synes, vi som kommune har en forpligtigelse til at give dem en hjælpende hånd, siger han.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.