19. nov. 2021 kl. 22:57
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Masser af mål og drama: OB taber til Viborg

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

OB taber til Viborg efter en intens jagt på point i slutfasen. Midt under kampen blev tidligere OB'er Lars Høgh hylder og i videoen nederst fortæller kommerciel chef Jack Jørgensen, hvorfor det var vigtigt at gøre.


OB tabte fredag aften 3-2 til Viborg på Odense Stadion efter en intens jagt på point i slutfasen. OB er således nu tre point efter Viborg, som nærmer sig top-6 OG er fire point efter Silkeborg på sjettepladsen.

Læs også: Stor efterspørgsel: Her tester de uden tidsbestilling i weekenden
Gå tilbage Del
19. nov. 2021 kl. 21:14

Stor efterspørgsel: Her tester de uden tidsbestilling i weekenden

René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix

Større efterspørgsel på test får Region Syddanmark til at udvidede både PCR- og kviktest i weekenden i Odense Kommune.


Stigende smittetal har fået ventetiderne til test til at ryge i vejret. Og i Odense er der fredag op til tre dages ventetid på at få en tid til PCR-test.

Men nu åbner Region Syddanmark for flere testmuligheder i byen i weekenden, hvor man kan komme uden en tidsbestilling, lyder det i en pressemeddelese.

- Efterspørgslen efter coronatest er vokset. Derfor er der i weekenden oprettet en række steder, hvor du som borger i Odense Kommune kan blive testet for smitte med corona, står der blandet andet.

Det drejer sig både om PCR-test (halspodning) og lyntest (næse) - også kaldet kviktest eller hurtigtest.

Her kan du få taget en test uden tidsbestilling

Lørdag 20. november


PCR-TEST (fra 5 år)

  • Egeparken 14B, 5240 Odense NØ kl. 09.00-18.00
  • Skulkenborg 1, 5000 Odense C kl. 09.00-17.00
  • Ejerslykkeskolen, Rødegårdsvej 164, 5230 Odense M kl. 13.00-18.00


HURTIG-TEST (fra 6 år)

  • Ørbækvej 101, 5220 Odense SØ kl. 10.00-18.00
  • Vestergade 15, 5000 Odense C kl. 10.00-16.00
  • Schacksgade 39, 5000 Odense C kl. 10.00-17.00


Søndag 21. november


PCR-TEST (fra 5 år)

  • Egeparken 14B, 5240 Odense NØ kl. 09.00-18.00
  • Skulkenborg 1, 5000 Odense C kl. 09.00-17.00
  • Risingvej 25, 5000 Odense C kl. 09.00-18.00


HURTIG-TEST (fra 6 år)

  • Ørbækvej 101, 5220 Odense SØ kl. 10.00-18.00
  • Vestergade 15, 5000 Odense C kl. 10.00-16.00
  • Schacksgade 39, 5000 Odense C kl. 10.00-17.00

OB havde særligt i første halvleg store udfordringer med Viborgs høje pres, som tvang fynboerne til at spille langt, hvilket udeholdet havde fint styr på.

Viborg blev farligst, når mandskabet spillede tidligt dybt, da OB-bagkæden i store dele af kampen ikke var afstemt, og det var også sådan, at udeholdets to første mål blev scoret.

Der blev ikke kun spillet fodbold. Efter 8 minutter og 17 sekunder rejste OB-fansene sig op for at hylde Lars Høgh med applaus og sang. Den kræftsyge tidligere spiller nåede 817 kampe i klubben, og derfor skete det meget symbolsk på dette tidspunkt i kampen.

Læs også: Lars Høgh har været terminal længe:
  • Jeg har fået flere og flere smerter, og jeg har virkeligt ondt nu
Gå tilbage Del
15. nov. 2021 kl. 14:30

Lars Høgh har været terminal længe:
  • Jeg har fået flere og flere smerter, og jeg har virkeligt ondt nu

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lars Høgh er aktuel med en ny selvbiografi, og via TV 2 Sport bringer TV 2 Fyn her et uddrag af 'Der er antal på alt'.


I hele sit liv har Lars Høgh knoklet for det ene mål efter det andet. Det gør han stadig, selvom han er alvorligt syg, men i en ny bog ser Høgh også tilbage på alt det, han har opnået.

Som målmand for landsholdet, som levende legende i OB, som mand, som far, som bedstefar og som iværksætter af forskellige fodboldprojekter og en musikfestival.

Men den rørende bog 'Der er antal på alt' handler også om Lars Høghs kamp mod den kræftsygdom i bugspytkirtlen, han fik konstateret i august 2018.

- Min behandling er defineret som livsforlængende, og jeg har været terminal længe. Men det har ikke gjort min motivation eller mit livsmod mindre, og jeg er slet ikke sort i hovedet eller deprimeret. Jeg har bare ondt, og smerterne prikker hele tiden, fortæller Lars Høgh i epilogen, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Derefter følger et uddrag fra dengang, Lars Høgh pludselig spillede sig ind som førstemålmand ved VM i 1986. Og dengang han var lige ved at ryge til udlandet, inden et enkelt uheld endte med at komme i vejen for det hele.

Lars Høghs 'Der er antal på alt' udkommer på Lindhardt og Ringhof den 17. november. Bogen er skrevet i samarbejde med Jakob Kvist.

Lindhardt og Ringhof

September 2021

Stue 27 er blevet et godt sted. Det må jeg bare sige.

Det ligger helt nede for enden ad gangen, og jeg kan komme og gå, som jeg vil. Jeg kan være mig selv dernede, og mine ting ligger urørte og venter på mig, når jeg har været væk nogle timer eller nogle dage. Personalet er fantastisk søde og gode ved mig, og vi har det sjovt sammen. Jeg føler mig hjemme og kan faktisk godt lide at komme der nu.

Sådan kan man vænne sig til alt. Også til hospitaler, når man er syg længe nok. Omsorgen, jeg møder, er en god oplevelse.

Stort set siden EM er jeg røget ind og ud med jævne mellemrum. Mine infektionstal stiger og falder hele tiden, og de kan ikke rigtigt finde ud af, hvad det skyldes. Så snart jeg får antibiotika, falder de, og så snart vi stopper med kuren, stiger de igen. Risikoen er, at det springer over og giver blodforgiftning. Det er farligt, og derfor skal vi hele tiden været meget opmærksomme på, hvordan jeg har det, og om jeg får feber.

Det gik ellers godt under EM, stort set. Jeg gik tidligt i seng og sov også til middag, men ellers var jeg frisk. Jeg fik feber sankthansaften, men da jeg fik nogle af de medbragte penicillinpiller, faldt den igen. Efter fire-fem dage i lejren begyndte jeg dog at få ondt i siden, og det undrede mig selvfølgelig. Men det var ikke værre, end at det kunne dulmes med et par Pamoler og Ibuprofen, som jeg tog, inden vi gik ud og trænede. Den første uge efter EM var også okay, men så begyndte det at gøre mere og mere ondt. Jeg ringede til Per og fik lavet en scanning, og det var ikke opmuntrende. Der var mange metastaser, og kræften var tilsyneladende vokset meget i løbet af min kemo-fri sommer. Siden er lægerne dog kommet noget i tvivl om, hvad der er hvad. De kan ikke tydeligt se, hvad det er, der lyser på billederne, for det hele ligger i det samme område. Meget er helt sikkert kræft, men andet er måske infektioner, og noget er mudret arvæv fra brændingen.

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Under alle omstændigheder har jeg fået flere og flere smerter, og jeg har virkeligt ondt nu. Jeg er oppe på fire-fem morfinpiller i døgnet for at være dækket ind, og det ærgrer mig. Hidtil har mit kræftforløb egentlig ikke været forbundet med særligt mange smerter. Masser af ubehag og kemo, men ikke smerter som nu. Det gør tingene sværere.

I første omgang betød scanningen, at jeg måtte aflyse en planlagt tur til Mallorca med Tine, fordi jeg skulle i gang med kemoen igen. Men så fik jeg igen feber og blev indlagt, og så måtte kemokuren udsættes. Sidst i august blev jeg desværre også nødt til at melde afbud til landsholdets samling op til kampene mod Skotland, Færøerne og Israel, og det var meget typisk for, hvordan den sidste tid har været.

Kufferten var pakket, jeg var klar til afgang, og natten før fik jeg så høj feber. Jeg var helt elendig, og da jeg vågnede, var der ikke andet at gøre end at ringe rundt. Til Hjulmand, Schmeichel og de øvrige, og så røg jeg ind igen og fik en ny omgang antibiotika. Allerede dagen efter var jeg feberfri og væsentlig bedre, men sådan er det bare gået og op og ned i ugevis nu.

Stue 27 igen-igen

Og måske var det smerterne, der forleden fik mig til at spørge Per mere direkte, end jeg hidtil har haft for vane. Det var det nok. Nu er vi så langt henne i forløbet, og jeg har fået mere kemo, end nogen andre med min diagnose nogensinde har fået herude på OUH. Og der er antal på alt. Jeg har levet med og i den sygdom i tre år efterhånden, og den sætter sig i bevidstheden. Når jeg nu også har fået så ondt, bliver det sværere at abstrahere, og derfor bad jeg Per om et klart svar.

”Vi taler ikke år, men måneder, Lars,” sagde han. ”Men du har jo snydt os før, og det kan du gøre igen. Når jeg ser på dig, så ser jeg en mand, der fik en diagnose for tre år siden, og som har fået mindst halvandet år mere, end jeg havde troet. Du er nået langt og meget længere, end jeg havde regnet med.”

Sådan er det. Min behandling er defineret som livsforlængende, og jeg har været terminal længe. Men det har ikke gjort min motivation eller mit livsmod mindre, og jeg er slet ikke sort i hovedet eller deprimeret. Jeg har bare ondt, og smerterne prikker hele tiden, og det forvirrer. Jeg er ikke ked af det, fordi jeg er dødssyg, men jeg kan blive i dårligt humør, fordi det gør ondt. Så trækker man sig lidt, ligesom et såret dyr. Men så snart jeg kan mærke en bedring på mig selv, så snart noget behandling har en effekt, så holder jeg fast i det.

For ligegyldigt hvor syg de sagde, at jeg var, og ligegyldigt hvor tidligt de sagde, at jeg ville dø, så går jeg jo stadigvæk rundt her. Så har jeg kunnet løbe mine ture på stranden og sparke til mine bolde. Så har jeg kunnet ligge i augustnatten og se på meteorregn fra Perseiderne sammen med Poul og Tine. Og for nylig har jeg sammen med to gamle venner kunnet planlægge og gennemføre en helt fantastisk NU-Festival i september.

Den havde vi arbejdet på i halvandet år. Pessimisterne havde nok sagt noget andet, men det lykkedes over al forventning. Det blev et både symbolsk og praktisk bevis på, hvad man kan. Lidt som at stå ude i solskinnet, mens vejrudsigten fortæller dig, at det regner.

For hver eneste dag, hvor solen skinner, og hvor jeg kan sparke til en bold, er jeg jo rask. Den dag. I et evigt øjeblik.

Det er ligesom i en helt vidunderlig streg i Radiserne, hvor Søren Brun og Nuser sidder sammen ude på en bro og kigger udover vandet.

Vi lever kun en gang, siger Søren Brun.

Nej, siger Nuser, vi dør kun en gang. Vi lever hver dag.

Det er præcis det, det handler om.

Livet sætter sig igennem, og håbet slukkes aldrig.

Landsholdsspillerne hyldede Lars Høgh, der stadig er målmandstræner for holdet, i forbindelse med årets sidste hjemmekamp i Parken den 12. november.

Lars Høgh nåede selv at spille otte landskampe fra 1983 til 1995, og i en mere munter del af 'Der er antal på alt' ser Høgh tilbage på den utrolige VM-slutrunde i 1986. Han kom med på yderste mandat, men endte med at spille Danmarks to sidste kampe, og derefter blev der pludselig talt om et udlandseventyr.

UDDRAG AF KAPITEL 14: VM I MEXICO

Jeg stod godt og stabilt igennem alle kampene hos OB, og op mod deadline sad de så tre mand høj ude hos Sepp i Blommenslyst og skulle afgøre den sidste plads i truppen. Sepp, Richard og holdleder Kaj Johansen. Richard kæmpede efter sigende som en løve for, at det skulle være Peter, men de drøftede det længe, og til sidst skar Sepp igennem:

”Vi tager Lars Høgh med.”

Det var fantastisk. Jeg havde trænet intenst for sagen, og Tine havde lidt store afsavn og været halvvejs alenemor med et kolikbarn igennem mange måneder. Så vi blev så glade, da opringningen kom fra en journalist. Det var en fantastisk følelse, og også lokalt fyldte det utroligt meget. VM i 1986 var en kollektiv dansk rus af forventning og begejstring.

Jeg havde som nævnt perifert været omkring holdet før, men denne gang røg jeg for alvor ind i en verden, som jeg ikke havde oplevet tidligere. Nu var de der pludselig alle sammen, alle de meget store personligheder, som udgjorde det fantastiske hold. Jeg kendte kun meget få af dem i forvejen, så jeg krøb noget langs panelerne, da jeg ankom til Hotel Marina i Vedbæk. Det var lidt skræmmende og skulle lige fordøjes. Omvendt var det selvfølgelig også en arbejdsopgave, der lå foran mig. Jeg vidste, at vi skulle være sammen i flere måneder, så det skulle fungere.

Ole Qvist kendte jeg en smule fra 1. division, når vi havde krydset hinanden på midterlinjen, og vi kom heldigvis til at bo på værelse med hinanden. Det udviklede sig til et strålende venskab, og vi havde det enormt sjovt sammen. Vi var på sæt og vis konkurrenter, men han var også den erfarne og chefen, og det var for eksempel altid mig, der skulle rejse mig for at skifte kanaler på fjernsynet. Det var sådan en regel. Det svingede for os lige fra starten, og det var mit store held. Troels Rasmussen kendte jeg faktisk ret godt i forvejen, og vi havde det også virkeligt fint sammen, så vi tre målmænd havde en udmærket lille treenighed. Konkurrenceelementet imellem os havde vi et ret afslappet forhold til alle tre.

Nf/Ritzau Scanpix

Stjernerne kendte jeg ikke meget til. Klaus Berggreen og Jesper Olsen havde jeg spillet U21 med. Dem havde jeg det godt med. Jeg tror ikke, Søren Lerby overhovedet anede, hvem jeg var. Preben Elkjær kendte jeg en lille smule. Vi havde været udtaget en enkelt gang til U21-landsholdet sammen, men det hold gad Preben ikke rigtigt spille på. Da jeg ankom med mit alt for ydmyge fynske, sad han i sin Mercedes med benene ud ad den åbne bildør og spillede høj musik og hilste stort set umærkeligt. På banen tog han bare et enkelt træk og sparkede på mål, uanset om han så stod oppe på midten. Han spillede sit eget spil. Det var selvfølgelig dengang, i ungdommen, og nu var det alvor, på det ”rigtige” landshold. Men det var nu engang min erfaring på det tidspunkt og det billede, jeg havde i mit hoved, da jeg ankom. Det skulle hurtigt ændre sig, men jeg måtte bare konstatere, at der var store personligheder til stede omkring mig.

Jeg har et foto, der er taget inde i Parken lige i starten af vores samling. Jeg står oppe i et hjørne i mit private tøj og ligner en hængt kat. Jeg kan stadig huske utrygheden præcis i den situation. Jeg var 26 år gammel, og jeg havde spillet nogle år i Odense. Jeg var ikke uerfaren, men ikke desto mindre virkede det utrygt for mig, det hele. De var så scenevante alle sammen, og det var jeg slet ikke på samme måde.

Men det kunne ikke nytte noget at gå rundt og fokusere på de usikre og negative sider. Det stod mig hurtigt klart. Jeg skulle koncentrere mig om at levere noget. Så jeg besluttede mig for at gå ud og yde det maksimale hver eneste dag på træningsbanen. Jeg ville bevise hvert minut, at jeg var den bedste, og at det var berettiget, at jeg var der. Jeg var ankommet i topform, og jeg vidste, at jeg kunne træne godt. Så det blev min tilgang. At udmærke mig og gøre mig fortjent til en vis respekt på træningsbanen.

“Jeg kan særligt huske en situation, hvor vi øvede straffespark. Jeg tror, at jeg tog otte ud af ti”

— Lars Høgh

Dybest set gjorde jeg det bare for at komme ind på holdet og finde min plads i helheden. Jeg drømte selvfølgelig om at komme til at spille, men jeg troede ikke på det. Jeg var tredje målmand, så det var meget usandsynligt, at jeg overhovedet ville komme på banen. Det handlede for mig om at finde min position og finde en rolle i truppen. Så jeg kastede mig helhjertet og koncentreret ud i det – primært for at vinde deres hjerter, kan man sige. Og det lykkedes for mig. De begyndte at studse lidt og sige, hov, han kan da godt noget, ham der fra Fyn, og pludselig en dag, da der skulle laves hold, sagde Lerby, at jeg skulle komme derned og stå for dem. Det var en lillebitte ting, men samtidig den bedste indikation på, at jeg var lykkedes, og langsomt kunne jeg også mærke fornemmelsen af at være rigtigt med. Også når vi stod inde ved buffeten og langede frikadeller over på vores tallerkener. Man kan fornemme sådan noget på snakken.

Jeg kan særligt huske en situation, hvor vi øvede straffespark. Jeg tror, at jeg tog otte ud af ti. Jeg fulgte min egen private straffestrategi, og det gjorde et vist indtryk. Sparkerne stod og diskuterede det og mente helt klart, at de kunne gennemskue, hvad jeg gjorde. At jeg fintede og først gik til den ene, så den anden og så den første side igen. Men det var fint nok. Jeg tog skuddene alligevel, og når de løb til bolden, kunne de ikke huske, hvilken side der var hvad, når jeg fintede.

De kunne være nogle hårde hunde, men de var dybt professionelle, og der blev ikke givet ved dørene. Morten Olsen var fantastisk. Han var 36 år, og han havde virkelig holdt sig skarp for at kunne være med. Det var ikke noget, vi andre kunne se på nogen måde, når vi spillede, men hans tanker må have kredset omkring det. Hans seriøsitet var kolossal. Og Frank og Søren gav heller ikke frivilligt en millimeter fra sig. De kunne sætte nogle tacklinger ind, der gik lige til kanten, men sådan var det bare. Der blev i den grad gået til stålet, og folk blev svinet til, hvis de stod og sov eller ikke lige var klar. Det var vilkårene. Men det ramte ikke mig. Jeg fik fat fra starten, og jeg var ikke blandt dem, der fik de hårde ord at føle.

“Konflikten fyldte selvsagt stadigt mindre i mig, efterhånden som jeg fik arbejdet mig ind i truppen”

— Lars Høgh

Derfor betød det heller ikke så meget for mig rent mentalt, at Richard fra dag et lagde mig på is. Han var assistent, og på den måde ikke så central, og så snart det drejede sig om det faglige, var han dybt professionel. Vi havde ikke nogen målmandstræner dengang, og hvis Sepp bad ham tage sig lidt af målmændene, fik jeg den samme gode behandling som de to andre. Hvis der skulle kastes eller sparkes nogle bolde, var der ingen forskel på Ole, Troels og mig. Det faglige skulle man ikke kunne sætte en finger på. Men så snart vi var uden for banen, var jeg luft for ham. I samtlige otte uger, hvor vi var afsted, besvarede han aldrig et godmorgen eller et andet forsøg på at aflevere en venlig replik. Når vi mødtes ved en buffet, var jeg gennemsigtig, og den tilgang holdt han konsekvent hele turen igennem. Det var en ubehagelig ting at have bragt ind i en lille, lukket trup, hvor man skal være så meget sammen. I starten var det naturligvis ikke befordrende for mig, men jeg skal heller ikke gøre mig selv bedre, end jeg var. Så snart jeg havde fundet mine ben at stå på og havde konstateret, at han var, som han var, betød det ikke så meget længere. Det var et ærgerligt forhold at have kørende på sidelinjen, men jeg ved faktisk ikke, hvor mange i truppen der opdagede det. Ole Qvist gjorde i hvert fald, for han var min fortrolige, og ham lettede jeg løbende mit hjerte til. Det ærgrede mig, men heller ikke mere end det.

Konflikten fyldte selvsagt stadigt mindre i mig, efterhånden som jeg fik arbejdet mig ind i truppen, og de bestræbelser kulminerede, da jeg pludselig, mod alles forhåndsforventninger, kom i startopstillingen i den tredje kamp mod Vesttyskland. Ole Qvist var blevet syg og svimmel derovre, og Troels Rasmussen var også påvirket af både varmen og højderne. Både under træningen og i den seneste kamp mod Skotland. Så da der blev plads til nogle få eksperimenter i den sidste og ikke altafgørende puljekamp, så Sepp muligvis en chance for at prøve mig af. Så kunne han teste, om det, han havde set under træningen, også var rigtigt.

Om han også havde gjort det, hvis det havde været en afgørende kamp, tør jeg ikke sige. Men nogle af de etablerede spillere pressede tilsyneladende lidt på. Det mente pressen i hvert fald, og jeg havde lagt mærke til nogle jokes i den retning i dagene op til kampen. Du skal bare sige til, hvis du vil spille den næste kamp, så fikser vi den. Sådan noget i den stil. Det var selvfølgelig gas, men ikke desto mindre blev tanken plantet i mit hoved. At det måske kunne ske. For da havde jeg fundet min plads og min rolle i truppen. Jeg havde opbakning, og jeg havde fået den status, som gjorde, at det internt virkede realistisk nok, at jeg kunne få chancen. Vi havde det godt, trænede godt og kom ind i en gænge, hvor det bare kørte. Og det er jo der, man er bedst. Samtidig var Qvist helt væk på grund af balanceproblemer. Troels stod ikke dårligt, men han er en stor mand, og han led mere under forholdene, end jeg gjorde.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Slutrunden var blevet indledt med fjortens dages træningslejr i Colombia, og det var simpelthen et chok for os målmænd. Den tynde luft gjorde, at bolden kom imod os med en fart, som vi slet ikke havde forventet, og svævede meget længere, end vi var vant til. Lige pludselig duede ens boldøje ikke mere, og vurderingen af et indlæg svigtede totalt. Det gjaldt for os alle tre. De første par dage troede vi aldrig, at vi skulle redde en bold igen. Sparkene på mål var også hårdere. De kom som projektiler og røg direkte ind i kassen. Men så vænnede man sig alligevel til det, og Mexico lå lidt lavere end Colombia, så da vi kom derned, havde vi faktisk fået styr på den del.

Jeg havde det i det hele taget godt og komfortabelt med, at pilen nu pegede på mig. Jeg følte mig veltilpas og skarp, og jeg var ikke nervøs ved udsigten til kampen. Scenens størrelse fyldte heller ikke så meget dengang. Verden var jo virkelig meget større. Der var ikke noget internet, og man fik aviserne med to-tre dages forsinkelse. Så det var dybest set bare nogle lokale kampe, man spillede, og hvad folk i øvrigt tænkte og mente rundtom i verden, havde vi ingen anelse om. Den mest mærkbare forskel var, når vi kørte igennem det område, hvor vi boede. Så blev vi tiljublet af lokale mexicanere, og det var sådan set det eneste, udover svært bevæbnede sikkerhedsfolk og helikoptere, der gav os fornemmelsen af, at vi faktisk var til et VM.

Eftertidens mere kyniske iagttagere vil påstå, at jeg stod alt for godt mod Tyskland, og den historie er der allerede skrevet tykke bøger om. Faktum er dog, at der ikke var en eneste i truppen, der ville tabe til tyskerne. Og da slet ikke Sepp Piontek. Men Søren Lerby og Morten Olsen, der begge to spillede dernede, ville bestemt heller ikke lægge sig ned på forhånd. I det hele taget var et frivilligt nederlag ikke nogen option. Som konkurrencemenneske har man så meget fokus på at vinde, at man slet ikke kan omstille sig til at tænke på den måde. Men jeg stod virkelig godt, vi spillede godt, og vi vandt kampen, og efter slutfløjtet blev jeg nærmest overfaldet af mine to målmandskolleger Qvist og Troels. Deres uforbeholdne glæde over min succes overvældede mig og bekræftede mig i både vores professionalisme og vores venskab. Man hørte jo historier om nogle af de andre hold, hvor der var kold luft mellem keeperne, men sådan var det bare ikke her. Troels kastede sig om halsen på mig, selvom jeg lige havde nappet hans plads i målet, og det var simpelthen så fremragende.

“Jeg kom op til et overfyldt værelse, hvor det meste af truppen var samlet for at fejre kampen og ønske mig tillykke”

— Lars Høgh

I katakomberne under stadion byttede jeg trøje med tyskernes målmand Toni Schumacher, der igennem adskillige år havde været mit store idol. Jeg havde fulgt ham på tysk tv, som man dengang kunne se på Fyn, og jeg havde virkelig nærstuderet hans målmandsspil. Nu stod han så og gav mig positiv kritik og roste mig for min kamp. Det var mindeværdigt for mig.

Efter dopingtesten, som jeg var blevet udtaget til sammen med Jan Mølby, kom jeg op til et overfyldt værelse, hvor det meste af truppen var samlet for at fejre kampen og ønske mig tillykke. Selv i mine vildeste fantasier og drømme hjemme i Odense havde jeg aldrig kunnet forestille mig, at denne dag kunne ende sådan.

Og så mødte vi Spanien i ottendedelsfinalen. Den kamp havde jeg faktisk aldrig selv set, indtil jeg for relativt nylig i forbindelse med nogle DR-optagelser tog modet til mig. Det er en vanvittig kamp, fordi vi egentlig spiller godt. Jeg må også bare konstatere efter gennemsyn, at jeg faktisk stod okay, trods min aflevering til Jesper Olsen. Selvom den episode endte helt galt, stod der stadig 1-1 bagefter, og vi havde adskillige gode muligheder derfra. Men vi tabte som bekendt 1-5, og dermed var det hele pludselig slut. Så brutalt, som slutrunder ofte ender. Men for mig kunne det godt være blevet begyndelsen på et helt nyt kapitel. Selvom målene gik ind hos mig, blev jeg ikke bebrejdet dem. Tværtimod fik jeg stor ros for mine to kampe, også i de internationale medier. Det var i sagens natur en verdensscene, jeg pludselig var trådt ind på alene i kraft af turneringens beskaffenhed, men efter især Uruguay-kampen var Danmark tillige blevet den halve verdens kæledægger. Så øjnene var i helt særlig grad rettet mod os i de to kampe, hvor jeg var med.

Joel Robine/AFP/Ritzau Scanpix

”Det bliver et andet liv, du kommer hjem til, lille Lars,” havde Ole Qvist sagt til mig oppe på værelset. Han var mere erfaren end mig, og han var nærmest blevet min mentor i den sidste del af opholdet. ”Ja, ja, rolig nu,” svarede jeg, for vi anede ikke meget om, hvad der foregik omkring os.

Men der stod 5000 mennesker i Kastrup Lufthavn og tog imod os, da vi landede, og vi festede og blev fejret som konger overalt, hvor vi kom. Det var fantastisk sjovt, og vi kunne sikkert sagtens have fortsat hele sommeren, hvis ikke hverdagen havde ventet lige rundt om hjørnet. 1. division gik i gang kun en måned senere, så det var tilbage i møllen, og – for mit vedkommende – meget hurtigt ud af den igen.

I min allerførste kamp midt i juli måned sprængte jeg tre ledbånd i skulderen på Brøndby Stadion. Jeg lå ned og havde strakt armen ud, da deres angriber Claus Nielsen røg ned over mig, og dermed var jeg ude de næste tre måneder. Det viste sig endda at være billigt sluppet, for skulderskader er noget af det værste, man kan få, og denne her kunne rent faktisk have invalideret mig. Det gjorde den heldigvis ikke, men skaden satte mig markant tilbage, og dermed måtte jeg også se en masse muligheder og forhåbninger fordufte i horisonten. ”Du skal til Italien. Du skal hundrede procent spille i Italien,” havde Klaus Berggreen sagt til mig, og jeg tror faktisk, at det kunne være sket. Klaus havde mange gode kontakter, og agentsystemet var et andet dengang, så man kan aldrig helt vide det. Men der var masser af snak og muligheder efter VM. De røg nu, og igen – verden var større dengang. Tre måneder var lang tid, og hukommelsen var kort i en mindre organiseret og struktureret fodboldverden.

Det tog også væsentligt mere end tre måneder at komme tilbage på mit gamle niveau, og dermed stod det med det samme helt klart for mig, at landsholdet nu var et overstået kapitel næsten hurtigere, end det var begyndt. Jeg ville aldrig komme tilbage og vogte det mål igen. Ikke for alvor, i hvert fald. Hvis jeg ikke var blevet skadet, havde jeg nok kunnet holde mig inde, og så var jeg sikkert også blevet udtaget til EM i 1988. Jeg havde kunnet holde mig fast i et par år. Måske endda have bevist noget og være kommet til udlandet. Men nu mistede jeg nogle afgørende skridt, og det var der ikke plads til. Så var det i realiteten forbi. Det vidste jeg. Det handlede ikke om min alder eller min manglende tro på egne evner. Det handlede alene om, at der kom en ung mand spurtende nede bagfra, som lige om lidt ville blive meget bedre end mig. Han var kæmpestor, lynhurtig og havde et vinderinstinkt og en selvtillid uden lige. Han ville bare til fadet, og det skulle han nok komme. Selv måtte jeg bare op på hesten igen. Jeg vandt Det Gyldne Bur som årets målmand for første gang det år. Det var jeg stærkt tilfreds med, for det havde også været en selvstændig målsætning for mig. Jeg begyndte at have noget med målsætninger. Og den 8. oktober skrev jeg som den første OB’er under på min nye fuldtidskontrakt.

Andreas Jarvel
I 2019 blev der opført en mur foran Odense Stadion til ære for Lars Høgh, der stod 817 kampe for klubben.

Ifølge kommerciel chef i OB Jack Jørgensen var det helt naturligt at sende Lars Høgh en kærlig hilsen, når hans situation er, som den er.

- Lars Høgh og OB er en lang historie om stor kærlighed. Det er et klubikon for os. Lars Høgh er Mister OB, han betyder rigtig meget for alle OB'er, alle, de er stribede i hjertet, siger han.

Se hele interviewet med Jack Jørgensen nederst i artiklen.

Startede som lyn og torden

Efter en tæt indledning satte Viborg sig hurtigt på spillet, hvor særligt kantspilleren Younes Bakiz var i spillehumør.

Netop Bakiz stod for en flot assist, da Viborg bragte sig foran. Efter et par vævre driblinger fandt han på modsatte kant Tobias Bech, som køligt scorede til 1-0.

Læs også: OB - Viborg: Minut for minut
Gå tilbage Del
19. nov. 2021 kl. 20:25
Opdateret: 19. nov. 2021 kl. 22:38

OB - Viborg: Minut for minut

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Hovedpersonen Lars Høgh vil ikke selv være til stede, når en sang bliver dedikeret til ham under fredag aftens superliga-opgør.


Der er lagt op til en mindeværdig aften, når OB står klar på hjemmebanen på Odense Stadion klokken 19 til superliga-kampen mod Viborg FF.

Det vil nemlig ikke kun være fokus på bolden, men også det kræftramte klubkoryfæ Lars Høgh. 

I en ny bog har han fortalt, hvordan han efter sin diagnose ikke hørte fra sin gamle klub. Formanden har i den forbindelse været ude med en undskyldning, og noget af aftenens kamp er blevet dedikeret til Lars Høgh, der dog ikke selv vil være til stede, oplyser OB til TV 2 Fyn.

Fordi den tidligere målmand nåede 817 kampen for holdet, bliver der 8 minutter og 17 sekunder inde i opgøret spillet en sang til ære for ham. På banen vil der ligge et stort banner med Lars Høgh.

Noget at leve op til

Det er ikke kun hyldesten af det tidligere klubmedlem, der gør kampen til noget specielt. Ifølge spillerne er fredagskampen nemlig noget, der bliver set frem til i truppen.

- Det må være fantastisk som fodboldfan at kunne tage på stadion og se fodbold i sin by en fredag aften. Forhåbentlig kan vi gøre sådan, at de kan fejre en sejr, og forhåbentlig få sig en god tur i byen, siger Elís Thrándarson, som blev kåret til oktobers bedste OB-spiller, i en pressemeddelelse fra OB.

Sidst klubben spillede fredag aften hjemme på Nature Energy, vandt den 6-0 over Vejle Boldklub. Så der er samtidig også lidt at leve op til.

- Det er en vigtig kamp for os i aften, og det er en kamp, vi skal vinde. Vi skal vise, at vi er et bedre hold end Viborg, særligt når vi spiller på hjemmebane med vores fans, siger Elís Thrándarson. 

Følg kampen live:

Efter 35 minutter scorede Viborg til 2-0. Justin Lonwijk modtog en bold i dybden, hvorfra midtbanespilleren fandt Sebastian Grønning. Her svigtede skarpretteren ikke.

Anden halvleg startede som lyn og torden. OB-angriberen Max Fenger blev nedlagt i feltet, og Issam Jebali var stensikker fra 11-meterpletten.

OB pressede i de efterfølgende minutter på, men det var Viborg, der bragte sig på 3-1, da Grønning endnu en gang kom på måltavlen på et hovedstød fra tæt hold.

Jebali blev dobbelt målscorer, da han reducerede til 2-3, men blev i slutfasen udvist, da dommeren mente, at angriberen filmede, og dermed gav ham det andet gule kort i kampen.

For 2 timer siden
Tophistorie
TV 2

"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.


Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.


Erkender bedrageri og dokumentfalsk

I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.

Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet   

Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn

- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.

Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen

Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.

Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.  

Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb

Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.

Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.

- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.

Smajic’ politisamarbejde kan komme frem

Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.

I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.

Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.

Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.

- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.

Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’

Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.  

Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.

I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.

Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fynbo "beder Rusland om hjælp" - nu blander ministerium sig

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.


Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".


- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.


“Meget alvorligt”

Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.

- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.

Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.

En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.

Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.

Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.

- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.

For 2 timer siden
Tophistorie
TV 2

Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.


Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.


Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.


Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand


Dom mod revisor

Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.

Læs også: Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Gå tilbage Del
28. jun. 2024 kl. 12:00

Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"

Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.


Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.

Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.

- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.

Om artiklen

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.

- Naturligvis ikke lovligt

Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.

- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.

Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.

Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.

Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.

- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.

Forbundet i mere end tre år

Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.

Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.

Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.

Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.

Erkender lovbrud

Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.

Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.

- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.

Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?

- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.

Annoncerede generationsskifte

Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.

Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.

- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:

- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.

Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.

På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.

Læs også: Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Gå tilbage Del
22. okt. 2024 kl. 20:02

Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække

TV 2

Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.

Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.

Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.

Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:

Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.

Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.

En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.

Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.

Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.

Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.

Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.

Falsk faktura

Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.

Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.

Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.

I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.

Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.

i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.

Skattejurister beholdt selv pengene

Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.

Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.

Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.

I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.

Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.

Strafferamme på otte års fængsel

Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.

- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.

Kommer Amira Smajic?

To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.

Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.

Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.

Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.

Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.

I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.

Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.

For 3 timer siden

Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.

Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.

Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.

Anton Kranf

Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær

LYT
Del
Link
kopieret!

Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.

- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.

I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.

Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

I går kl. 21:30

Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.


Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.


- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.


Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.


- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.


Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?

- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak. 

Læs også: Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Gå tilbage Del
I går kl. 12:03

Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde

Fyn er igen ramt af hesteskamfering.


En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.


- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.


Hoppen måtte dengang aflives.


Dybt uretfærdigt

Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.

Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.  

- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ét godt råd

Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.

Et råd topper dog dem alle. 

- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.

I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp. 

Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?

- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.

Aldrig opklaret af politiet

Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.

- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.

På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger. 

- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.

Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.

- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun. 

Frygten skal bearbejdes

Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”. 

- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.

- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114. 

TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste

2024 January 17, 2024

Serie: De skamferede heste (trailer)

Reagerer hesten anderledes på mennesker?

- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.

- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.

Traume for hesten

Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.

- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen. 

Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.

Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.

Anders Høgh

Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.

Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.

Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.

Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.

Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.

Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.

Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.

Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".

Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.

Local Eyes

Odense sætter Ringkøbing til vægs i overlegen sejr

LYT
Del
Link
kopieret!

40-24, det blev resultatet af dagens opgør mellem Odense Håndbold og Ringkøbing Håndbold i Kvindeligaen.

Og på papiret burde fynboerne også trække en sejr i dag, for mens Odense ligger på ligaens førsteplads, er Ringkøbing helt i bund.

Kampens topscorer blev Lysa Tchaptchet for Odense Håndbold, som placerede ti mål i kassen.

Næste gang Odense Håndbold tørner ud i Kvindeligaen er 22. januar, hvor de skal møde EH Aalborg.

I går kl. 19:15
Fyn

Claus kan ikke gå i Netto - nu vil han krydse ocean i en robåd

LYT
Del
Link
kopieret!

Forestil dig, at du sidder i en robåd midt på verdens næststørste ocean.


Du har 20 meters bølger under kølen og flere tusinde kilometer til næste stop. Kun dig, dine tre venner, himlen og havet. Sammen skal I klare modvind, knækkede årer og alverdens skader, der måtte komme.


Og forestil dig så, at I alle fire kæmper med PTSD.


Det kan lyde som et mareridt. Men for tidligere betjent Claus Fey og de tre andre i båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten.


For hvordan kommer man videre efter sygemelding og afskedigelse fra det arbejde, man elsker - og med en diagnose, som gør, at en simpel handletur i Netto føles uoverkommelig?

TV 2 FYN PLAY | Kampen efter tjenesten

Sæson 1 January 10, 2025

Kampen efter tjenesten

Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.

Verdens hårdeste rotur

Det hele startede med et vanvittigt tilbud fra Mikkel Fredensborg Schmidt. En krigsveteran, som på sin sidste tur til Afghanistan blev sprunget i luften med sin deling og fik PTSD.

- Vil du ro 5000 kilometer over Atlanten?

Få år forinden havde han roet selvsamme tur, som han nu foreslog for Claus Fey. Han vidste, hvor ødelæggende PTSD kan være. Hvor umuligt det kan føles at komme videre. Og hvor meget roturen over Atlanten havde hjulpet ham.

World's Toughest Row
I 2019 roede Mikkel Fredensborg Schmidt (th.) de 5000 kilometerover Atlanten for at sætte fokus på PTSD-ramte veteraner som ham selv.

- Det er en kæmpe udfordring. Man siger, det er den hårdeste sportslige udholdenhedsbegivenhed, der findes, fortæller Claus Fey.

Men selvom alt føltes farligt for Claus, føltes det her rigtigt. Vanvittigt, men rigtigt.

- Det er også en udfordring, hvor man kan udvikle sig og lære rigtig, rigtig meget. Og hvis jeg skal lære at leve med PTSD, er jeg nødt til at arbejde med kontrolleret stress.

Derfor begyndte de at træne op til World’s Toughest Row - og med andre ord: at krydse Atlanterhavet, verdens næststørste ocean, i en robåd. Måske det her projekt kunne blive den hjælp, han så desperat manglede? Og måske kunne de sætte fokus på lige netop det?

Lasse Beck Frost
Trine Frederikke og Christian Rosenberg er også ramt af PTSD som følge af deres tidligere arbejde i politiet. Nu ror de med over Atlanten.

For dem selv og alle de andre

For Claus Fey er langt fra den eneste betjent, som bliver syg af arbejdet. Og på holdet fik de hurtigt to eks-betjente mere - også sygemeldt og afskediget på grund af langvarig PTSD og deraf uarbejdsdygtighed.

Læs også: Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
Gå tilbage Del
13. jan. 2025 kl. 19:00
Fyn

Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien

De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.


Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.


Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.


Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.


Mange betjente har været i livsfare

Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.

Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.

Claus Fey drømte om at gøre en forskel og hjælpe andre, da han startede som elev. Privatfoto.

Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.

Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.

- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.

Forskel på blå og grøn

Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.

PTSD

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.

Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.

Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.

Kilde: Sundhed.dk

Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.

Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.

Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.

Veteran Mikkel Fredensborg Schmidt har fået den hjælp, han havde brug for. Han forstår ikke, at der ikke er samme støtte til PTSD-ramte betjente.

“Vi skylder dem”

Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.

Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.

- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.

Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?

For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.

- Der er rigtig mange, som ikke har muligheden for at snakke om det. Der er også nogle, som ikke er her mere på grund af PTSD. Jeg ser det som mit formål at tale for dem. Det føler jeg mig forpligtet til, fortæller holdkammerat Trine Frederikke.

Derfor vil de tage turen for alle de betjente, som er kommet til skade i tjenesten - og for foreningen Thin Blue Line, som med frivillige kræfter hjalp de tre tidligere betjente, da de havde det allerværst.

Sofie Kirkegaard Øritsland
Den 14. december havde holdet første officielle event, hvor de skulle ro fra solopgang til solnedgang. Kort efter afgang er der dog allerede problemer.

Lang tur - lang vej

De skulle egentlig have været på vej over Atlanten netop nu, men da deres tidligere hovedsponsor trak sig, måtte de udskyde. Så i december 2026 stiller de tre tidligere betjente og veteranen til start i verdens hårdeste rokonkurrence - hvilket de egentlig har det godt med nu.

For selvom Mikkel Fredensborg Schmidt har været afsted før, står holdet stadig med tre nye roere, fire PTSD-diagnoser og alt fra uforudsete skader til mentale reaktioner.

Men det er en del af pakken - og en del af det, Claus Fey skal overkomme.

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker jo faktisk at få det angstanfald derude. Jeg ønsker at blive stresset. Det er også meningen.

- Min PTSD er en del af mig nu. Men jeg har selv et valg om, hvilket liv jeg vil leve, og de udfordringer skal jeg også nok blive klar til.

Tre eks-betjente og en krigsveteran vil overvinde deres PTSD med årer i hænderne og ar på sjælen.
Grafik: Carina Randeris Nielsen

Ikke første gang heste er blevet skamferet på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at en hest i Stenstrup var blevet udsat for skamfering af ukendte gerningsmænd.

Det er dog langt fra første gang det er sket på Fyn. Det fik sidste år TV 2 Fyn til at lave dokumentaren “De skamferede heste”. 

Du kan se alle tre afsnit af dokumentaren her:

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Trods jysk afvisning kan forslag blive virkelighed på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Selv om DBU Jylland i weekenden vendte tommelfingeren nedad til et forslag om ændret inklusion af transkønnede, nonbinære og interkønnede personer, kan anbefalingerne blive til virkelighed andre steder.

En komité har anbefalet, at de selv skal have lov til at vælge, hvilket køn de vil spille med.

SNart vil resten af lokalunionerne tage emnet op. Men beslutningen kan variere i lokalunionerne på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og i København.

- Jeg tror, at vi vil se, at der er visse forskelligheder i landet i tilgangen til det her emne. Det skal der være plads til. Det er derfor, vi har forskellige lokalunioner, som har kompetencen til egne turneringer, siger formand Jesper Møller.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her