Fra 2022 skal Fynsværket ikke længere fyre med kul, og derfor skal der findes alternativer.

En af løsningerne er at bygge et nyt biomasse-anlæg på 150 megawatt, der dels skal fyres op med træflis, indtil der kommer en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning, oplyser Fjernvarme Fyn.

Selvom udfasningen af kul bliver taget godt imod af de fleste, bliver der også sat spørgsmålstegn ved udsigterne til et biomasse-anlæg.

- Vi er meget bekymrede for, at man satser på en udbygning med biomasse. Biomasse er problematisk i forhold til klimaet og i forhold til naturen, siger Maria Reumert Gjerding, formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge direktøren for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, er det dog det bedste alternativ til kul, som det er nu.

- Vi finder de løsninger, som er der nu, og som er tilgængelige. Vi kunne godt sætte os tilbage og vente, men CO2'en fra det kulfyrede anlæg ville bare fortsætte sive ud i atmosfæren, og det mener vi ikke er ansvarligt.

Det nye biomasse-anlæg vil skulle brænde op til 200.000 tons biomasse af om året. Ifølge Jan Strømvig vil biomassen udelukkende bestå af spild- og restprodukter fra husholdninger, landbrug, industri og skovbrug.

Fynsk flis

Naturfredningsforeningen sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvor biomassen skal komme fra.

- Vi kan se, at det er rigtig svært at få fat i bæredygtig biomasse. Andre steder har man hentet den blandt andet fra Brasilien, hvor det ikke kommer fra bæredygtige systemer, siger Marie Reumert Gjerding til TV 2/Fyn.

Det bekymrer ikke direktøren for Fjernvarme Fyn.

- Der er et potentiale til at udnytte indenlandsk flis. Alene her på Fyn vil der være tilstrækkelig til at kunne forsyne vores nye anlæg, og det kan laves i harmoni med, at man samtidig dyrker skovene fornufttigt, siger direktøren.

Det er ikke nok til at overbevise Maria Reumert Gjerding.

-  Alle værker har sagt, at de vil hente det lokalt, og at de sørger for, at alle krav er overholdt. Alligevel kan vi se, at der bliver sejlet træ ind fra Brasilien fra systemer, man ikke kan kalde bæredygtige. Så det er bare rigtig, rigtig svært at få den bæredygtige biomasse, siger hun.

Potentiale i de fynske skove

Mens formanden for Danmarks Naturfredningsforening ikke er overbevist, er Hans Thekilde, der er skovfoged ved Skovdyrkerforeningen Øerne, mere positiv.

Ifølge ham er træflis ikke noget, man løber tør for lige foreløbigt.

- Vi planter mere skov hele tiden, og det producerer mere, så vores tilvækst er større end vores hugst i Danmark, og det har den været i mange år, siger han.

I øjeblikket rydder han skov syd for Bogense. Her fjernes birketræerne, mens bøgetræerne får lov til at blive stående.

Derfor bliver en del af skoven nu skåret til træflis - og det bliver til biomasse, der kan bruges som brændsel på for eksempel Fynsværket.

Skovningen sker alene for at få træmateriale til blandt andet dansk møbelproduktion, og det, der skoves, er selvsåede træer. De fjernes på samme måde, som man altid har gjort.

- Selvsået birk kan ikke bruges til gavltræ, og diameteren er ikke stor nok til, at hvis det havde været bøg, at det ville blive taget ud. Senere skal vi også tage de dårligt formede bøgetræer ud, siger Hans Thekilde.

- Hvis ikke vi havde flisen, ville vi have nogle meget dårligt passede skove.

Mere grønne løsninger

Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at Fjernvarme Fyn er mere ambitiøse, når det kommer til grøn energi.

- Det (biomasse, red.) er noget vi skal have udfaset så hurtigt som muligt. Det ved vi. At lave nye og større biomassekedler i 2020, det er bare den forkerte vej at gå, siger formanden.

Hun foreslår i stedet biogas, spildvarme, geotermisk energi og flere varmepumper.

Ny teknologi i løbet af ti år

Ifølge Fjernvarme Fyn er virksomheden bestemt også omstillingparat. De mener, at de har overvejet alle de muligheder, der måtte være på nuværende tidspunkt.

- Vi tænker, at der inden for de næste ti års tid vil komme ny teknologi. Der tænker vi så at tage de nye tekonologier i brug, efterhånden som de er klar til det, siger direktøren.

Hvorfor så ikke vente på det?

- Fordi CO2'en fosser ud hver enenste vinter, hvor vi fyrer kullene af i kedlerne. Vi mener, at kul i høj grad er blevet endnu mere umoderne end for bare to år siden, hvor vi talte om at udfase kullene i 2025, siger han.

Tre mænd står i vand til knæene i Odense Å.

Med hver deres rive forsøger de at vriste noget fri af åens bund. Én af dem må tage hænderne i brug, før det lykkes, og snart bliver vandoverfladen brudt af endnu en rusten cykel.

- Odenseanerne har et lidt sjovt forhold til cykler og indkøbsvogne. De skal åbenbart i åen, siger Michael Theilmann, der er skov- og naturforvalter i Odense Kommune.

- Hvis man ikke tog det op, ville der være kæmpe bunker af rustner cykler og andet metal, så det er vi nødt til at gøre en gang om året, tilføjer han.

At dømme ud fra dagens fangst, er dette år ikke anderledes end så mange år før.

På bredden langs øen samler de tre mænd efterhånden en større bunke af indkøbsvogne, dåser, cykler og elektriske løbehjul.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Har før fundet pengeskabe og et hammondorgel

Andre år har fangsten være noget mere opsigtsvækkende.

Ved tidligere rensninger er der blandt andet fundet pengeskabe, et hammondorgel, en trailer med plader og tasker med indbrudsværktøj, fortæller Michael Theilmann.

- En periode var det også meget moderne at stjæle computere, men det var kun harddisken, som tyvene var interesseret i. Resten havnede i Odense Å, siger han.

Odense Å er 54 kilometer lang og er Fyns længste å. Hvert år finder kommunen mellem 150 og 250 fremmedlegmer, når åen renses.

De ting, der bliver fundet i åen, køres til skrot.