De har en god fantasi, grundlæggerne af Det fynske Dansekompagni. De tror nemlig dybt og fast på to ting: 1. At Fyn har brug for et dansekompagni. 2. At de kan få det til at ske.
- For fem år siden var det en drøm om at have et træningsfællesskab og få lov at udbrede dansen på Fyn, siger Cirkeline Dahl Bondesen
Nu er det ikke længere en drøm. Efter fem års benhård indsats kan kvinderne bag kompagniet, Viola, Christina og Cirkeline, roligt klappe sig på skuldrene. Mission completed. Det lykkedes. Humlebien flyver.
- Vi tænkte ikke fra begyndelsen, at det var der, vi skulle hen, men det har foldet sig ud undervejs, siger Viola Dröse.
Den sanselige dans
I Odense har flere aktører gennem årene kæmpet for at give den professionelle dans en platform. Blandt andet dansekompagniets Ingrid Kristensen & Co.
Nu er det kvinderne bag Det Fynske Dansekompagni, der - på skuldrene af deres forgængere - fortsætter den ihærdige indsats for, at Fyn skal have et dansekompagni med udgangspunkt i Odense. Helt skidt står det dog ikke til for dansen her på øen, for Fyn har i forvejen et danseteater, nemlig sART Danseteater i Svendborg.
Det Fynske dansekompagni har nu en lang række forestillinger, danseundervisning, projekter og workshops bag sig. For selvom deres arbejde kan trække tænder ud, så er dansen uundværlig for dem.
- Vi har brug for dansen som sanseligt element i vores liv, for det kan røre publikum på mange måder, og vi oplever, at publikum er nysgerrige og gerne vil prøve nye ting, siger Christina Dyekjær.
Vi trænger til krop og nærhed
Dansekompagniets seneste forestilling, Nærmere, koreograferet af Anna Ting Nissen Bech og Viljar Irtun Moe, blev opført i Kunsthuset Filosoffen i april. Den handlede om ensomhed blandt unge i en digital tid og behovet for kropslig nærhed - et behov, dansekompagniet ser som en af de væsentligste årsager til, at de eksisterer.
- Vi er meget sammen socialt , men via skærmen. Dans er meget ægte, fysisk nærvær og er noget, vi har vildt meget brug for for at at komme tilbage til vores kroppe og til hinanden, siger Christina, og Viola supplerer:
- Som beskuer og publikum er det også vigtigt at få den sanselige oplevelse og bare for et øjeblik glemme alt andet.
Hov, er der moms?
Der har været mange bump på vejen for de ambitiøse kvinder.
For selvom man er en drønskarp og særdeles veluddannet og erfaren danser, er man ikke nødvendigvis en lige så god økonom, leder. HR-chef, praktisk gris, organisator og hvad det nu ellers kræver at banke et dansekompagni op fra bunden.
- Jeg vil kalde det learning by fucking up. Nå, lad os aldrig gøre sådan her igen! Alt det der administrative har vi virkeligt måtte lære fra bunden, griner Cirkeline.
Sammen bliver vi magiske
Havde de været på egen hånd, hver især, var det aldrig gået.
At få et dansekompagni op at stå, kræver en holdindsats ud over det sædvanlige, og når det er lykkes for Det Fynske Dansekompagni er det udelukkende fordi, de supplerer hinanden i helt usædvanlig grad.
- I vores gruppe har vi både kickstarteren, den der cykler langt, og den der puster til ilden igen, så på den måde komplementerer vi hinanden godt, siger Christina.
- Hvis kompagniet var et træ, var Viola stammen. Hvad end der blæser os rundt, er der et center, og det er Viola, siger Cirkeline. Om hende lyder det fra Viola og Christina:
- Hun er ildsjælen, den dristige, der siger, at det skal vi da! Og når Christina skal beskrives, lyder ordene fra de to andre:
- Hun er den entusiastiske problemløser, der fikser og så endda med et smil - batteriet der aldrig slukker. Som Christina opsummerer det:
- Når man sætter os sammen, sker magien. Og Cirkeline fortsætter:
- Jeg undrer mig ikke over, at vi er kommet så langt, som vi er i dag. For kombinationen af vores energier fungerer virkeligt godt.
På trods af de mange bump på vejen har det været al besværet værd, og Det Fynske Dansekompagni er klar at danse videre.
- Det føles fantastisk, at vi er nået så langt. Det er noget af det, jeg er mest stolt af i mit liv, Tænk at vi har nået så meget på bare fem år, siger Cirkeline.
Fremtiden
Stifterne af Det Fynske Dansekompagni har mod på mere; de er først lige kommet i gang.
- Vi er stadig på vej op af rutsjebanen, vi er ikke nået op på toppen endnu. Vi har et sus af glæde over, at vi bliver ved og over, at vi er så glade for det. Det føles som mere, siger Christina og Cirkeline er enig:
- Vi står bare stærkere og stærkere. Det gør mig afsindigt glad og stolt.