Indehaver af Sortebro Kro John Kofod var noget nedslået, da han slukkede for sit fjernsyn søndag aften efter at have set et indslag med Statsminister Mette Frederiksen (S) på DR.

Ligesom så mange andre så han statsministeren fortælle, at regeringen endnu ikke kunne sige, hvad der ville blev genåbnet som det næste samt hvornår, det ville ske.

- Det skabte jo overhovedet ingen ro i maven, siger John Kofod, der tværtimod sad med en følelse af ikke at blive taget seriøst som branche. Han håber, at han, trods coronavirussens forudsigelighed, snart får lidt klarhed fra regeringens side.

Lukket i to måneder

John Kofod går rundt i køkkenet på Sortebro Kro. Det er snart to måneder siden, at der sidst blev kogt, stegt og tilberedt på de grå stålbordplader.

- Da vi lukkede ned torsdag den 12. marts om morgenen, troede vi jo, at det skulle vare i 14 dage, og det kunne vi klare. Men nu er vi fremme ved at se, om hele sommeren bliver smadret for os, siger den frustrerede indehaver.

Det eneste, der er meldt meget klart ud fra regeringen, er nemlig, at der ikke kommer nogen klar melding før lige op til den 10. maj, hvor næste fase af genåbningen efter planen skal foregå.

- Det er med et godt dansk udtryk meget frustrerende. Vi står med medarbejdere, som er kede af ikke at være til nytte og gavn og et restaurationsliv, der er fuldstændig ødelagt, fordi vi ikke har haft åbent i to måneder.

Har brug for en plan

Det er smittetrykket, der er årsagen til, at der ikke kommer en plan for en genåbning indtil kort før det planlagte pressemøde 10. maj. Det kan hurtigt ændre sig og lave om i planerne. Men det har John Kofod svært ved at acceptere.

- I sidste uge kom der en stor, forkromet plan for bygge- og anlægsbranchen. Så hvorfor kan man ikke give vores branche bare en lille smule information om, hvad der kommer til at ske? Vi er blevet holdt hen uge efter uge efter uge, siger John Kofod og fortsætter:

- Smittetal har jeg ikke forstand på, men hvis der skal tages højde for alle problemstillinger, så åbner Danmark jo aldrig igen.

Sortebro Kro vil gerne igen kunne slå dørene op og byde gæster indenfor til en hyggelig aften. Men John Kofod er klar over, at det kræver restriktioner og forbehold.

- Alt skal være snorlige, og det skal være sikkert at gå på restaurant. Men for at vi kan gøre vores bedste, så gæsterne kan gøre deres bedste, har vi brug for en plan, understreger han.

Efterlyser ærlighed og åbenhed

Coronavirussen har flere gange vist sig som utilregnelig og kan hurtigt vende op og ned på situationen hvad angår smittetryk. Statens Serum Institut har vurderet, hvilke instanser af samfundet, der giver en lav, middel, høj og meget høj smitterisiko. På den skala ligger restauranter og caféer i kategorien "middel risiko".

- Vi har jo set de her farveinddelinger af, hvad der er farligt. Så nogen må jo have en plan på trods af, at tingene kan ændre sig. Hvorfor melder de ikke bare klart ud og siger, hvem de forventer, der skal åbne som de næste, spørger John Kofod, der mener at danskerne er voksne nok til at få klar besked.

I 21 år har han drevet Sortebro Kro og lever af at give sine gæster en god oplevelse.

- I alle 21 år har jeg aldrig haft underskud, og nu står vi så her og ved ikke engang, hvordan hverdagen kommer til at se ud på mandag, siger John Kofod, som er fortvivlet over, at han ikke ved, under hvilke forudsætninger, han igen kan byde gæster indenfor.

I sidste uge gav han sin brancheorganisation Horesta et kald for at høre, hvad de ville råde ham til, men uden held. De har nemlig heller ikke været i kontakt med regeringen og har ikke kunnet diskutere anbefalinger i forhold til hotel- restaurant og turistbranchen.

- Regeringen har sagt til os, at de holder hånden under vores branche, men det hjælper jo ikke, når de spreder fingrene. De skulle have spurgt os til råds, for det kan ikke hjælpe, at man tager den her branche så useriøst. Det er mine 17 medarbejderes livsdrøm og noget, jeg har kæmpet for i 21 år, understreger John Kofod.

I sit køkken står han derfor tilbage med ét brændende ønske:

- Vi vil bare gerne har en ærlig og åben plan. Er det i morgen, om en måned, to måneder eller et år, vi skal forvente at åbne? For konsekvensen bliver jo i sidste ende, at de danske restauranter må dreje nøglen, hvis ikke vi bliver taget seriøst, påpeger John Kofod.

Sløret er løftet for den ny udligningsreform, og Fyn står til at modtage 423 millioner kroner mere end tidligere. Lidt mere end en femtedel af de penge går til Svendborg Kommune.

Ifølge den beregnede virkning af det nye system vil den sydfynske kommune få 91,1 millioner kroner mere, og dermed er det den kommune på Fyn, der modtager det højeste beløb.

- Vi er fantastisk glade for det resultat, der er kommet, her i Svendborg. 91 millioner kroner er rigtig mange penge for Svendborg og vores borgere, siger Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg.

Det nye udligningssystem, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag, erstatter det hidtidige, som har været kritiseret for at indeholde en række skævheder.

Bag den nye aftale står regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet.

Penge tilbage

I Svendborg har man i de senere år af flere omgange skulle spare. Borgmesteren ser derfor de mange millioner som en tiltrængt hjælp.

 - I 2018 sparede vi næsten 100 millioner kroner. Det er faktisk de penge, vi får tilbage nu. Det giver os nogle fantastiske muligheder, siger han.

Flere fynske borgmestre har gennem de seneste år plæderet for et nyt udligningssystem, da man mente systemet ikke var retfærdigt. Svendborg Kommune er ligesom blandt andet Faaborg-Midtfyn Kommune og Ærø Kommune medlemmer i Balance Danmark, der har haft et nyt, mere fair udligningssytem som mål.

- Vi har kæmpet, fordi vi ikke synes, der blev udlignet retfærdigt. Nu synes jeg, vi bliver hørt, siger Bo Hansen.

I regeringens første udspil til en udligningsreform stod de fynske kommuner til at modtage samlet 353 millioner kroner, men efter flere ugers forhandlinger på Christiansborg er beløbet vokset med 70 millioner kroner. Svendborg Kommune står til at modtage 12 millioner kroner mere, end man gjorde i første udspil.

- Jeg glæder mig rigtig meget til budgetforhandlingerne. Det er sjældent, man kan sige det som borgmester, siger Bo Hansen.

Kerteminde går fra taber til vinder

Et andet sted, hvor man glæder sig over den endelige aftale, er i Kerteminde. Her stod man i det første udspil til udligningsreformen til at skulle af med knapt 1,8 millioner kroner årligt. Det er der dog lavet om på i den vedtagne aftale.

I stedet kan man se frem til at modtage 21,5 millioner kroner årligt.

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), kalder aftalen god "her og nu" for kommunen, men udbeder sig tid til at kigge nærmere på substansen, før han vil sige den også er god på lang sigt.

- På den korte bane er det rigtig glædeligt. Det håber jeg også, det bliver på den lange bane, men der skal vi ind at kigge mere på udregningerne.

For eksempel vil han gerne undersøge nærmere, om der er taget højde for demografien, fordi Kerteminde Kommune har en højere andel af ældre, end der er på landsplan.

- Det synes jeg nu, at der er, ud fra hvad jeg har nået at læse, siger han.

Byrådet i Kerteminde har bedt om at få udarbejdet et sparekatalog på 25 millioner kroner, og selvom udsigten til flere penge fra udligningssystemet kunne betyde, at man droppede sparekataloget, så har borgmesteren ikke den slags planer i første omgang.

- Det tør jeg så bare ikke, for der er jo også en coronaudfordring, som vi ikke kender resultatet af.

Det første, der møder forbipasserende ved Fjord & Bælt i Kerteminde, er et stort skilt.

- Fjord & Bælt holder LUKKET indtil situationen omkring Covid-19 virus igen er stabil, står der med store typer.

Coronakrisen har for alvor gjort ondt på fynske Fjord & Bælt, der i snart to måneder har lidt under manglende billetindtægter.

Men nu er der godt nyt til det fynske center.

- Det betyder utrolig meget. Det var en kæmpe lettelse, lyder det fra direktør Mette Thybo.

Onsdag morgen fik hun besked om, at Fjord & Bælt sammen med 15 andre videnspædagogiske aktivitetscentre kan få dækket op til 80 procent af deres tabte indtægter under coronakrise.

Det har regeringen sammen med et stort flertal af Folketingets partier besluttet.

Har fyret træner

Hjælpepakken er vedtaget ovenpå en periode, hvor Fjord & Bælt på grund af coronakrisen har fyret chefdyretræneren samt iværksat en online indsamling blandt for at sikre stedets overlevelse.

- Vi har været ret bekymrede for, hvordan det ville ende for os, siger direktøren, der også er direktør for Naturama i Svendborg.

- Men vi skal nok klare den, understreger hun med henvisning til den nye hjælpepakke.

- De (pædagogiske aktivitetscentre, red.) udgør og videreformidler vores kulturarv, og regeringen mener i sagens natur, at det er afgørende, at disse steder kommer nogenlunde tørskoede gennem krisen, sådan at også de kommende årgange af børn får gavn af deres virke, siger børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse om hjælpepakken.

Fjord & Bælt har allerede fået del i blandt andet lønkompensation, men har modsat eksempelvis kulturinstitutioner ikke fået del i særlige coronatilskud.

- Vi har fået dækket noget, men hele vores indtjening kommer fra entré, forklarer Mette Thybo.

Det er uvist præcis, hvor mange penge, Fjord & Bælt kan få samt hvornår udbetalingen vil finde sted.