Nedslående rapport: Elever i Odense klarer sig skidt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Elever på folkeskoler i Odense Kommune klarer sig fagligt dårligere end landsgennemsnittet, og på nogle områder klarer eleverne sig dårligere end tidligere. Ifølge rådmanden skyldes det, at folkeskolen politisk har været prioriteret lavt i Odense.
På folkeskolerne i Odense har eleverne mere end almindeligt svært ved matematik. Det viser en kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune, som beskriver elevernes karakterer, trivsel og videre uddannelse.
“Vi er en kommune, der i en årrække har prioriteret folkeskolen lavt i Odense”
Af Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2018/2019 fremgår det blandt andet, at andelen af de dygtigste elever i matematik falder på samtlige klassetrin. Ifølge Børn- og Ungerådmand skyldes situationen flere års politiske prioriteringer.
- Vi er en kommune, der i en årrække - måske i hele de børns skolegang - har prioriteret folkeskolen lavt i Odense, siger hun.
Flere bliver væk: Nu vil S bekæmpe stigende skolefravær
I Odense Kommune har folkeskoleelever et højere fravær end i resten af landet. Det vil Socialdemokratiet bekæmpe, og derfor er det sat på Børn- og Ungeudvalgets dagsorden.
Eleverne i Odense Kommune har et højere skolefravær end i resten af landet. Siden 2015 har elevernes fravær været svagt stigende, og i skoleåret 2018/2019 lå elevernes fraværsprocent på 6,1. Det svarer til cirka 12,2 dage om året.
Det vil socialdemokratiet nu komme til livs og sætter derfor de odenseanske elevers fravær på dagsordenen i Børn- og Ungeudvalget.
På landsplan ligger skolefraværet i gennemsnit på 5,8 procent svarende til cirka 11,4 dage, og dermed har eleverne i Odense Kommune altså flere dage, hvor de ikke er i skole, end elever i resten af landet.
Fraværstyper i folkeskolen
Undervisningsministeriet har opsat tre årsager til fravær i folkeskolen. De to første årsager registreres som lovligt fravær, mens den sidste registreres som ulovligt.
- Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende.
- Fravær med tilladelse til ekstraordinær frihed. Skolelederen kan give tilladelse til ekstraordinær frihed, hvis forældrene har bedt om det.
- Ulovligt fravær. Hvis eleven ikke er fraværende på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, og skolelederen ikke har givet tilladelse til ekstraordinær frihed.
- Fravær er altid første tegn på, at der er noget galt af den ene eller den anden årsag. Vi har et ansvar som voksne for at tage hånd om det tidligt, så børnene ikke har så meget fravær, som vi desværre ser i dag, siger medlem af Børn- og Ungevalget Tim Vermund (S).
I en undersøgelse foretaget af Rambøll i 2018 for Undervisningsministeriet fremgår det, at det er en væsentlig forudsætning for elevers læring, trivsel og sociale relationer, at de møder op i skolen og deltager i undervisningen.
Angst kan være årsag til fravær
Årsagerne til elevers fravær kan ifølge kommuner og skoler skyldes sygdom, manglende motivation og også psykiske udfordringer som angst. Det fremgår i rapporten fra Rambøll.
Rambølls undersøgelse indbefatter fraværsdata suppleret med en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle landets kommuner og interviews med skoleledere og kommunale konsulenter.
De kommunale konsulenter vurderer i forbindelse med undersøgelsen, at elever med sociale problemer i hjemmet og sociale udfordringer i skolen typisk også har et højt fravær.
Desuden er psykiske udfordringer som for eksempel angst, ifølge de kommunale konsulenter den væsentligste årsag til, at nogle elever har højt fravær i skolen. Dette bekræftes gennem interviewene, hvor både konsulenter og skoleledere fremhæver, at angstproblematikker i stigende grad medfører høje fraværsprocenter blandt eleverne.
Tim Vermund deler samme opfattelse og mener, at en stigning i fraværet er et klart signal, man ikke skal ignorere.
- Det er et stort problem, når børn ikke kan komme i skole, enten fordi de lider af en kronisk sygdom, eller fordi de har angst, siger Tim Vermund.
Hjælp til børn med fravær
“Det er vigtigt, at de får en uddannelse og får et ordenligt liv og får kontakt med omverdenen”
Tim Vermund og Socialdemokratiet foreslår derfor, at man i Børn- og Ungeudvalget drøfter, hvordan elever med højt og længerevarende sygefravær - herunder elever med kroniske lidelser og angst - kan hjælpes bedst.
- Jeg vil gerne have, at vi bliver klogere på problemets præcise omfang. Desuden vil jeg gerne finde ud af, hvad man kan gøre som kommune, og hvad man kan gøre som forældre, så vi får hjulpet børnene bedst muligt, siger Tim Vermund.
I Danmark er der ti års undervisningspilgt, og derfor er elevers fravær et vigtigt fokuspunkt. Den 1. juli trådte der nemlig nye regler i kraft om fravær i folkeskolen. Reglerne indbefatter blandt andet, at forældre til elever med over 15 procent ulovligt skolefravær får frataget deres børneydelser i et kvartal.
For Tim Vermund er det vigtigt, at man hjælper børn med højt fravær tidligt, men samtidig kan han godt forstå, at det kan være svært for familier og skoler at afgøre, hvordan man kan hjælpe børn med psykiske udfordringer.
- Det er nyt for os, at der er så mange børn, der døjer med angst og psykiske problemer. Så jeg synes, det er vigtigt at se på, hvad der er af muligheder for hjemmeundervisning både af børn med psykiske problemer, men også med kroniske sygdomme, siger Tim Vermund og fortsætter:
- Det er vigtigt, at de får en uddannelse og får et ordenligt liv og får kontakt med omverdenen, siger han.
Børns fravær og udfordinger med angst tages op på Børn- og Ungeudvalgsmødet tirsdag den 3. marts.
Det er ikke kun i matematik, eleverne klarer sig dårligere end i resten af landet. Mindre end 80 procent af eleverne er ifølge de nationale tests gode til at læse, og generelt er elevernes karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse faldet og ligger under landsgennemsnittet. Derfor er der plads til forbedring.
- Vi bruger faktisk færre penge på vores folkeskoler end de fleste andre kommuner, siger rådmanden.
Folkeskolerne er heller ikke lykkedes med at reducere andelen af dårlige læsere, og samtidig er elevernes trivsel dalende, konkluderer rapporten.
Odense Lærerforening er heller ikke tilfreds med resultaterne i kvalitetsrapporten og ser også politikernes prioritering af folkeskolen som en forklaring.
Rejsehold hjælper inklusionen på vej i Odense
Et rejsehold, der har til formål at fremme inklusionen i de odenseanske folkeskoler, skal nu udbredes med penge fra den kommunale skattestigning.
I en folkeskoleklasse kan der sidde børn, der har brug for ekstra hjælp til læsning, mens andre af børnene måske har brug for hjælp til at blive en del af klassens fællesskab.
Børn i folkeskolen har vidt forskellige behov, men uanset hvilke skal inklusion sørge for, at deres læring og udvikling så vidt muligt foregår sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning.
Og det var netop med målet om at fremme inklusionen på Odenses folkeskoler, at Odense Kommune for to år siden etablerede et rullende team bestående af en psykolog og frikøbte fagpersoner fra skolerne.
På Rosengårdskolen har de haft besøg af kommunens rejsehold for at få hjælp og gode råd til inklusion i en klasse. Her arbejdede holdet med lærerteamet og klassen i seks uger.
- Det handlede især om at skabe et læringsmiljø, der fremmer inklusion. Det var både coaching, sparring og rådgivning til lærerne. Det handlede netop ikke om det enkelte barn, men om at skabe det rigtige miljø for alle, fortæller Maya Lykke Nielsen, viceskoleleder på Rosengårdskolen.
Skolen er bare en af flere, der siden 2018 har haft besøg af rejseholdet, der vejleder Odenseskolerne i inklusion. Det rejsende team har ind til nu understøttet indsatsen på otte forskellige skoler årligt.
HVAD ER INKLUSION?
Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression, og at elevernes trivsel bevares.
Kilde: Undervisningsministeriet
Et nyt forlig blandt partierne i Odense har nu besluttet, at indsatsen skal rulles ud til samtlige skoler, og der skal derfor fremadrettet investeres tre millioner kroner årligt i rejseholdet.
Det er muligt, fordi partierne i oktober besluttede at hæve kommuneskatten med 0,1 procentpoint. Det er nemlig pengene herfra, som nu skal fordeles.
- Med velfærdsprocenten vil vi gerne styrke velfærdsområdet. Vi vil gerne sikre, at alle er med i folkeskolen, og vi ved fra flere skoler, lærere og andre, at man tror på det med at inkludere børn i folkeskolen, men man mangler nogle ressourcer og faglige inputs for at få det til at gå op i en højere enhed. Det er det, vi har valgt at styrke, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Desuden investeres der yderligere 15,2 millioner kroner til inklusionsarbejdet i 2020, der skal være med til at øge kvaliteten af skolernes tilbud.
- Jeg har en klar forventning om, at pengene fra velfærdsprocenten kan være med til at styrke inklusionen og være med til at tage et skridt mod en stærkere folkeskole, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer, at der dog er et stykke vej igen.
- Jeg er sikker på, der også er mange andre skridt, vi også kan og skal tage, før vi er der, hvor jeg gerne vil være med inklusionen. Men her tager vi et af de vigtige.
Hos Rosengårdskolen er de positivt stemt over hjælpen.
- Det var et supergodt forløb, som alle involverede fik noget ud af. Også noget, vi kan bruge fremover. Det var med til at ændre vores mindset i forhold til inklusion, understreger viceskoleleder Maya Lykke Nielsen.
- Jeg tror, at resultaterne hænger sammen med den ressourcetildeling, der er til folkeskolerne i Odense. Når vi sammenligner os med landsgennemsnittet, så kan vi se, at der faktisk ikke bruges ret mange penge på skolerne i Odense. Og det er nok det, vi ser resultaterne af i rapporten, siger Dennis Vikkelsø, næstformand i Odense Lærerforening.
Færre elever i klasserne
Rådmanden vil nu sætte ind med tiltag, der skal gøre eleverne dygtigere og sikre, at de trives godt.
- For mig er det rigtig vigtigt, at børnene i Odense bliver dygtige, for det giver dem flere muligheder og valgmuligheder i livet, siger Susanne Crawley Larsen.
Hun mener, at der ikke kan herske tvivl om, at antallet af elever generelt er for højt klasserne. Derfor foreslår hun, at der fremover højst skal være 24 elever i hver klasse, og at der skal være to lærere i alle dansktimer.
Det er et foreslag, der øger udgifterne på skoleområdet, men som ifølge Susanne Crawley Larsen vil gøre en stor forskel.
Sparebudget: Forældre skal nu betale for deres børns computerskader på skolen
Fremover må forældrene til elever i Faaborg-Midtfyns skoler selv punge ud med penge til reparationer, når børnenes computer bliver skadet.
Et bredt budgetforlig i Faaborg-Midtfyn betyder, at kommunen skal spare og effektivisere for 26,2 millioner kroner. Men samtidig bryster politikerne sig af, at det er lykkedes stort set at holde børneområdet og ældreområdet fri for besparelser
- Jeg er rigtig glad for og stolt over denne budgetaftale, hvor vi på trods af svære vilkår beskytter velfærden. Der har været bred politisk enighed om, at vi skulle værne om børn og ældre og fastholde vores serviceniveau, selvom der er et stigende pres på velfærdsområderne. Det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger borgmester Hans Staunsager (S) i en pressemeddelelse.
Dyrere SFO'ere
Men enkelte besparelser på skoleområdet er dog en del af budgetaftalen.
En del af besparelserne går ud over forældre, der har børn i folkeskolerne eller i SFO. Politikerne har vedtaget, at forældrebetalingen for en plads i SFO hæves fra 70 til 75 procent, hvilket vil koste en familie 140 kroner ekstra om måneden.
Samtidig kommer forældrene nu også til at betale, hvis deres barn har beskadiget den computer, de har fået udleveret af skolen.
Faaborg-Kommune har prioriteret, at elever allerede fra børnehaveklassen får en bærbar computer til rådighed. Men antallet af skader er betydelige, og da en stor del af skaderne skyldes misligeholdelse, må forældrene nu selv betale reparationer, som ikke hænger sammen med almindelig brug eller slitage.
Endelig dropper kommunen den øgede indsats til integration, da antallet af flygtninge er faldende.
Besparelser på ældreområdet
På ældreområdet bliver en klippeordning i hjemmeplejen, der gav borgere mulighed for ekstra personaletid nu begrænset på kommunens plejehjem, og samtidig bliver det statslige tilskud til værdighedspolitikken reduceret de kommende år.
- Vi har dog ikke kunnet undgå besparelser, og det er altid svært. Men vi må sige, at budgettet for 2020 er blevet markant bedre, end vi havde frygtet tidligere på året, hvor der var risiko for, at vi skulle spare op mod 90 millioner kroner, siger borgmesteren og tilføjer, at han glæder sig over den brede budgetaftale.
Bredt forlig
23 af byrådets 25 medlemmer står bag budgetforliget, der har tilslutning fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Socialistisk Folkeparti. Kun Enhedslisten og Konservative er ikke med i budgetforliget.
Ifølge forligspartierne betyder aftalen, at der bliver tilført 21,2 millioner kroner til at møde det stigende behov på særligt handicap‐ og psykiatriområdet, og 5,1 millioner kroner ekstra til vækst i serviceydelserne, der er opstået, fordi der er kommet flere børn, ældre og voksne med særlige behov.
Utilfredsstillende forløb
Samtidig giver Hans Staunsager udtryk for stor frustration om den kommunale udligning og om økonomiaftalen mellem KL og staten.
- Jeg må sige, at vores arbejdsvilkår som lokalpolitikere har været ekstremt utilfredsstillende i år. Budgetprocessen har været præget af en historisk usikkerhed, og det rammer jo også borgerne og hele vores organisation. Forhåbentlig har vi til næste år fået et nyt kommunalt udligningssystem og fået indført flerårige budgetaftaler mellem KL og staten. Det vil gøre det nemmere for os at planlægge frem i tiden og skabe stabilitet i velfærden og servicen til borgerne, siger borgmesteren.
- Ja, det koster penge. Dem, synes jeg, vi skylder børnene at finde. Et godt sted at finde dem, er, hvis udligningsreformen giver os mulighed for det, siger hun.
Hos Odense Lærerforening bliver rådmandens forslag hilst velkommen.
- Lærerne i Odense knokler. Men hvis der bliver sat loft over antallet af elever, eller hvis der kommer to lærere, så betyder det, at lærernes mulighed for at komme hele vejen rundt i klassen til alle elever bliver bedre, siger Dennis Vikkelsø.
Inklusion har betydning
Kvalitetsrapporten bygger blandt andet på karakterer, nationale tests og trivselsundersøgelser. Den viser blandt andet, at Odense Kommune ligger højt i forhold til de elever, der bliver inkluderet i de almindelige klasser.
- Vi inkluderer mange børn - også flere børn end mange andre kommuner. Det sætter selvfølgelig sit præg på klasserne, siger rådmanden.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her