Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I sidste uge var det ikke endeligt på plads. Nu er det slået fast: Et flertal uden om regeringen har sikret 15 millioner kroner til forundersøgelse af letbanens etape to i Odense.
15 millioner kroner.
Det beløb har Folketinget sat af til at lave forundersøgelser til en etape to af letbanen i Odense.
I sidste uge manglede stadig nogle formaliteter, der skulle på plads, før pengene var sikret til Odenses nye transportmiddel. Nu bekræfter Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at pengene er sat af.
Det er et flertal i Folketinget - uden om regeringen - der har ønsket at sætte pengene af. Flertallet består af Enhedslisten, Radikale, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
- Det er mange penge for Odense Kommune selv at bruge. Derfor betaler Folketinget. Vi vil gerne hjælpe, siger Karsten Hønge, der er transportordfører for SF.
De 15 millioner kroner skal gå til forundersøgelser af etape to for letbanen i Odense, hvor første skinne i etape et kun netop er lagt.
- Vi synes fra Socialdemokratiets side, at letbanen i Odense er et kolossalt spændende og rigtigt projekt, og vi glæder os rigtig meget, til det bliver realiseret. Og for at være bedst muligt forberedt, vil vi gerne have undersøgt etape to, så hvis der bliver økonomi til det på et tidspunkt, så kan man gå i gang med det, siger Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet (S).
Det samme lyder fra Karsten Hønge, transportordfører for SF
- Når tingene skal føres ud i livet, må man starte i god tid. Odense Kommune skal have et ordentligt grundlag at tage beslutninger ud fra, siger Karsten Hønge (SF).
Millioner på vej til letbanens etape to
Et flertal uden om regeringen vil bevilge 15 millioner kroner til forundersøgelse af letbanens etape to.
Selv om etape et af Odense Letbane langt fra er færdigbygget, så er der allerede nu konkrete planer for at lave letbanens etape to.
Nu vil et flertal i Folketinget uden om regeringen sætte 15 millioner kroner af til en forundersøgelse af etape to.
Flertallet uden om regeringen består af Enhedslisten, Radikale, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Transportordførerne fra både Socialdemokratiet og SF er glade for udsigten til, at der nu formentligt er penge på vej til forundersøgelsen af etape to.
- Vi synes fra Socialdemokratiets side, at letbanen i Odense er et kolossalt spændende og rigtigt projekt, og vi glæder os rigtig meget, til det bliver realiseret. Og for at være bedst muligt forberedt, vil vi gerne have undersøgt etape to, så hvis der bliver økonomi til det på et tidspunkt, så kan man gå i gang med det, siger Rasmus Prehn.
- Det her er et projekt, der skal føres igennem. Det her er en bane, der vil binde Odense sammen på en let måde for de passagerer, der skal med hver dag, men også på en miljømæssigt bæredygtig måde. Der er al mulig grund til at støtte op om en udvidelse af letbaneprojektet i Odense, siger Karsten Hønge, der er transportordfører for SF.
“For at være bedst muligt forberedt, vil vi gerne have undersøgt etape to, så hvis der bliver økonomi til det på et tidspunkt, så kan man gå i gang med det.”
Hønge: Nyt flertal skal løfte kollektiv transport
Den nuværende transportminister, Ole Birk Olesen (LA), har tidligere slået fast, at der ikke skal bygges flere letbaner i Danmark.
Men det betyder ikke noget for Karsten Hønge, der mener, at pengene til forundersøgelsen af etape to er første skridt på vejen mod en realisering af projektet.
- Hvis vi skulle lade os lede af, hvad Ole Birk Olesen mener, at den kollektive transport skal have i Danmark, så kom vi ikke ud af stedet. Jeg forventer også, at vi i løbet af nogle ganske få måneder har en ny transportminister med et helt anderledes progressivt og moderne syn på transport i Danmark. Ole Birk Olesen er snart historie, og så skal et nyt flertal sørge for, at vi får løftet den kollektive transport. Også i Odense, siger Karsten Hønge.
I Odense er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glad for opbakningen fra Christiansborg.
- Jeg synes, at det er positivt, at staten og Transportministeriet engagerer sig i letbanens etape to. Også at de gør det så tydeligt, at de ser det i sammenhæng med den udviklingsplan, som vi har for Vollsmose. De investorer, jeg har talt med, har alle været meget tydelige omkring, at det at der er en letbane, det betyder meget for deres villighed til at investere i området, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Venstre foretrækker andre løsninger
Helt så begejstret er by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) ikke. På nuværende tidspunkt går hun og Venstre ikke ind for, at der overhovedet skal bygges en letbane etape to.
- Jeg havde hellere set, at de havde givet os de penge til for eksempel støjreducerende foranstaltninger ude ved motorvejen, hvor der er rigtig mange, der er generet af det, eller til nogle bedre cykelstier til vores børn, der skal i skole. Men når det er sagt, så ændrer det ikke vores holdning til, at vi synes ikke, at det er lige nu, at vi skal kigge ind i letbanens etape to. Lad os nu få etape et færdig, og se hvordan det virker, siger Jane Jegind.
Heller ikke Jeginds partifælle på Christiansborg, transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, er begejstret for en udvidelse af letbanen i Odense.
- Jeg har noteret mig, at der er truffet aftale om at sætte penge af til en undersøglese af en etape to i Odense. Det noterer jeg mig, men jeg siger også bare, at Venstre står ikke klar med penge til yderligere letbaneetaper i Odense eller andre steder. Letbaner er en rigtig, rigtig dyr kollektiv trafikløsnining. Vi har nogle bedre løsninger, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Aftalen er endnu ikke faldet helt på plads, da der ifølge SF's Karsten Hønge endnu er nogle formaliteter, der skal forhandles på plads.
Blandede modtagelser i Odense
Reaktionerne fra politikerne i Odense Kommune er blandede.
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er glad for opbakningen fra Christiansborg.
- Jeg synes, at det er positivt, at staten og Transportministeriet engagerer sig i letbanens etape to. Også at de gør det så tydeligt, at de ser det i sammenhæng med den udviklingsplan, som vi har for Vollsmose. De investorer, jeg har talt med, har alle været meget tydelige omkring, at det at der er en letbane, det betyder meget for deres villighed til at investere i området, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Helt så begejstret er by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) ikke. På nuværende tidspunkt går hun og Venstre ikke ind for, at der overhovedet skal bygges en letbane etape to.
- Jeg havde hellere set, at de havde givet os de penge til for eksempel støjreducerende foranstaltninger ude ved motorvejen, hvor der er rigtig mange, der er generet af det, eller til nogle bedre cykelstier til vores børn, der skal i skole. Men når det er sagt, så ændrer det ikke vores holdning til, at vi synes ikke, at det er lige nu, at vi skal kigge ind i letbanens etape to. Lad os nu få etape et færdig, og se hvordan det virker, siger Jane Jegind.
Hvem skal køre Odense Letbane?
Odense Letbane peger på Keolis Danmarks A/S til at køre letbanen og vedligeholde den. De står allerede for letbanen i Aarhus og bybusserne i Odense.
Hvem skal styre letbanen, når den skal køre i Odense?
Det spørgsmål har Odense Letbane efter næsten et års forhandlinger, hvor fire har givet et bud.
Favoritten er Keolis Danmark A/S, der ifølge Odense Letbane har givet det bedste bud både på pris og kvalitet.
Dermed er man også kommet et stort og vigtigt skridt nærmere den færdige letbane, der forventes at starte med at køre i Odense i slutningen af 2020.
Men selvom Odense Letbane peger på Keolis, som den sidste store hovedkontrakt i projektet, er det endnu ikke sikkert, at det bliver dem, der får kontrakten.
“Det, at de kører letbanen i Aarhus, betyder, at Odense fra dag ét får en operatør med også dansk erfaring, og som allerede har uddannede letbaneførere samt instruktører”
Alligevel kan den administrerende direktør hos Odense Letbane, Mogens Hagelskær, ikke helt lade være med at glæde sig.
- Vi har haft fire bydere helt frem til sidste og afgørende bud, hvilket er usædvanligt, når det gælder driftskontrakter, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg er derfor overbevist om, at vi har opnået den rigtige pris i det marked, vi bevæger os i. Og vigtigst - vi holder os inden for det samlede driftsbudgets rammer, så vi kan overlevere Odense Kommune en driftssikker letbane, der kan drives og vedligeholdes inden for det afsatte budget.
Hos Keolis er de glade for indstillingen.
- Nu venter vi spændt på Odense Byråds endelige politiske godkendelse, og hvis den går i gennem, så glæder vi os til samarbejdet med Odense Letbane, hvor vi kommer til at tage al den erfaring, vi har fået fra Aarhus Letbane, med til Odense, siger adm. direktør for Keolis Danmark, Peter Lanng Nielsen.
Fakta omkring driften
- Letbanen er i alt 14,4 kilometer lang og har 26 stationer mellem Tarup Center i nord og Hjallese Station i syd
- Hele turen fra endestation til endestation tager cirka 42 minutter
- Odense Letbane vil køre alle ugens syv dage. Første tur bliver kørt omkring klokken fem om morgenen, og sidste afgang ligger omkring midnat. Køreplanen bliver dog forskudt en time i weekenden.
- Letbanen kører med afgang med 7,5 minuts interval i dagtimerne på hverdage - på nær i skolernes sommer- og juleferie. Der vil højst gå et kvarter mellem hver afgang.
- Billetsystemet kommer til at hænge sammen med bussernes, og prisen for at køre med letbanen vil følge bustaksterne, så man kan bruge sin letbanebillet i busserne og omvendt.
- Billetten bliver købt gennem Rejsekortet eller med en mobil-app.
Kilde: Odense Letbane
Sidste kontrakt i hus - måske
Driftskontrakten løber i op til 15 år. Den samlede kontraktpris beløber sig til cirka 1,2 milliarder kroner.
Og når den sidste og fjerde kontrakt bliver afsluttet, så tyder alting på, at Odense Letbane kan levere letbanen til kommunen til prisen.
De tre andre områder, hvor der tidligere er indgået kontrakter, er i forhold til flytning af veje, fortove og cykelstier, transportsystemet bestående af skinner, master, stationer, køreledninger og drifts- og vedligeholdelsescentret samt leveringen af de 16 letbanevogne.
Men først skal Odense-politikerne lige godkende Keolis.
En erfaren byder
Hvis det endelige valg falder på Keolis, er det en operatør med erfaring, som skal stå for Odense Letbane. Keolis står nemlig allerede for Odenses bybusdrift og Aarhus Letbane.
- Keolis har stor erfaring med letbanedrift i Europa. Det, at de kører letbanen i Aarhus, betyder, at Odense fra dag ét får en operatør med også dansk erfaring, og som allerede har uddannede letbaneførere samt instruktører, siger Mogens Hagelskær.
Letbanedirektøren gør derudover opmærksom på, at der er forhandlet flere ekstra goder med ind i driftskontrakten.
- Vi har fået forhandlet en prissikkerhed på vedligeholdelse ved en eventuel udvidelse af kapaciteten på linje 1 om nogle år ind i kontrakten. Vi har også forhandlet buserstatningskørsel ind i kontrakten, såfremt letbanen får driftsproblemer, og erstatningsbusdrift bliver nødvendig.
Generelt delte meninger om letbanen
Heller ikke Jeginds partifælle på Christiansborg, transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, er begejstret for en udvidelse af letbanen i Odense.
- Jeg har noteret mig, at der er truffet aftale om at sætte penge af til en undersøglese af en etape to i Odense. Det noterer jeg mig, men jeg siger også bare, at Venstre står ikke klar med penge til yderligere letbaneetaper i Odense eller andre steder. Letbaner er en rigtig, rigtig dyr kollektiv trafikløsnining. Vi har nogle bedre løsninger, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Den nuværende transportminister, Ole Birk Olesen (LA), har tidligere sagt, at der ikke skal bygges flere letbaner i Danmark.
Men det betyder ikke noget for Karsten Hønge, der mener, at pengene til forundersøgelsen af etape to er første skridt på vejen mod en realisering af projektet.
- Hvis vi skulle lade os lede af, hvad Ole Birk Olesen mener, at den kollektive transport skal have i Danmark, så kom vi ikke ud af stedet. Jeg forventer også, at vi i løbet af nogle ganske få måneder har en ny transportminister med et helt anderledes progressivt og moderne syn på transport i Danmark. Ole Birk Olesen er snart historie, og så skal et nyt flertal sørge for, at vi får løftet den kollektive transport. Også i Odense, siger Karsten Hønge.
Letbanens etape et forventes at være færdig i 2020.
Transportminister: Nej til ny letbane-etape - ja til motorvejsudvidelse
Ole Birk Olesen melder nu klar ud om et ekstra spor på den fynske motorvej. Har højeste prioritet i 2025 plan.
Udvidelsen af den fynske motorvej har højeste prioritet for transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Til gengæld skal Odense ikke regne med en krone til en eventuel anden etape af letbanen.
Det fremgår af et interview i Jyllands-Posten onsdag.
Til gengæld for løfterne om en motorvejsudvidelse skal regeringen imidlertid have sin 2025-plan stemt igennem, og den del af ligningen er langt fra sikker.
Af de 22 milliarder kroner, som regeringen vil bruge til motorvejsudvidelser, ønsker socialdemokraterne at bruge de 15 milliarder kroner på bedre togdrift.
Ifølge Jyllands-Posten er der syv projekter, som har højeste prioritet for Ole Birk Olesen.
Det er en forbedring af den østjyske motorvej, en ny hærvejsmotorvej, en ny motorvej til Kalundborg, en færdiggørelse af Hillerød-motorvejen, en udvidelse af den fynske motorvej, en motorvej til Frederikssund og en tredje Limfjords-forbindelse.
Sttaen har afsat fire milliarder kroner til letbaner i Odense, Århus og København, og der bliver ikke givet en krone mere, fremgår det af interviewet med Ole Birk Olesen.
Første etape af letbanen i Odense er blevet støttet med en milliard statskroner, men ministeren vil ikke give en krone til en eventuel anden etape.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til sine medarbejdere. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
Bekymret
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her