Nu får de fred: Støjplagede Sanderum får støjskærm
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboerne i Sanderum får et stort ønske opfyldt, når en 1.600 meter lang støjskærm langs motorvejen bygges i sommeren 2019.
I Sanderum har støjgener fra Fynske Motorvej længe været et problem for beboere tæt på motorvejen. Nu har Odense Kommune og Vejdirektoratet imødekommet ønsket om en støjskærm langs E20.
Støjskærmen bliver opført fra den vestlige tilkørsel 52 ved Assensvej og frem til cirka 120 meter vest for boligområdet langs Holkebjergvænget. I alt bliver støjskærmen 1.600 meter lang og får en højde på mellem fire og fem meter.
Støjmilliarder forbigår flere tusinde fynske boliger
Konservative vil sætte milliarder af til at hjælpe fynboer, der døjer med trafikstøj. Ifølge Vejdirektoratet kan man kun hjælpe de færreste.
9.599 fynske boliger.
Så mange fynske boliger var ifølge Vejdirektoratet i april plaget af støj fra statsveje som motorvej og hovedveje.
Nu vil Konservative hjælpe med to milliarder kroner. Men ifølge Vejdirektoratet kan flere af de fynske boliger ikke få hjælp til at dæmpe støjgenerne.
Fakta om vejstøj
- Miljøstyrelsen har i Danmark fastsat nogle vejledende grænseværdier for vejstøj i boligområder på 58 decibel.
- Hvis støjen overstiger 68 decibel defineres området eller boligerne som "stærkt støjbelastede".
- 60-70 decibel svarer til almindelig tale.
- Vejstøj kan reduceres med blandt andet støjskærme og ny asfaltbelæning.
- Flere undersøgelser viser, at vedvarende støj kan give diabetes og hjerteproblemer.
Kilder: Vejdirektoratet, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration og Miljøstyrelsen.
Nyborg er hårdt plaget, men får ingen penge
Nyborg Kommune er en af de fynske kommuner, der er særlig hårdt plaget af støj fra statsveje.
Ifølge Vejdirektoratet var 1.312 boliger i april udsat for vejstøj på 58 decibel. Derudover var 99 boliger ramt af støj på 68 decibel eller mere, hvilket svarer til, at de var stærkt støjbelastede.
Sammenligner man med Odense var det til sammenligning "kun" 70 odenseanske boliger, der var plaget af trafikstøj på over 68 decibel.
Alligevel ønsker Konservative ikke at bruge penge på støjsikring via støjskærme i Nyborg Kommune. Det skyldes, at Vejdirektoratet har vurderet, at kommunens mest støjbelastede områder ikke kan hjælpes.
I sin rapport skriver Vejdirektoratet om Refsvindinge og Ørbæk, der ligger langs Nyborgvej:
- Det er ikke muligt at etablere støjskærme på grund af direkte adgang til hovedlandevejen.
Hjælp til Svendborg
Også Svendborg Kommune er ramt stærk af støj fra statens veje. Den sydfynske kommune havde i april 123 boliger, hvor der var blevet målt støj på mere end 68 decibel fra statens veje.
Modsat Nyborg Kommune vurderer Vejdirektoratet, at man kan hjælpe de støjplagede svendborgensere.
Samtlige steder med stærk støj er det ifølge Vejdirektoratet muligt at reducere støjen. Det drejer sig om Sundbrovej ved Nørreskovvej, Vestergade og Bregninge. Der til kommer Faaborgvej i Vester Skerninge samt Svendborgvej i Ollerup.
Konservative ønsker at gøre noget ved ovenstående steder.
I første omgang drejer det sig om Sundbrovej ved Vestergade. Også Odense Kommune skal ifølge Konservative have hjælp til at bekæmpe støjgenerne.
Kan du ikke se kortet, så klik her.
- Jeg er utrolig glad for, at der kommer en løsning for de berørte beboere i Sanderum. De har kæmpet en meget forståelig kamp mod støjgenerne, og nu kan de se målet forude, siger Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.
Køber grunde
Opsætningen af støjskærmene begynder i løbet af sommeren 2019.
Skærmene bliver opsat, efter Odense Kommune har købt en grund af Vejdirektoratet og samtidig overtaget et areal vest for Holkebjergvej. Det er på disse to grunde, at Vejdirektoratet opfører støjskærmene.
By- og kulturrådmanden er tilfreds med de to ejendomshandler mellem kommunen og Vejdirektoratet.
- Jeg vil rose samarbejdet mellem forvaltningen og Vejdirektoratet for at finde en god model for alle parter, siger Jane Jegind.
Handlerne blev godkendt af byrådet onsdag.
Penge til støjværn ved Sanderum
Naboer til E20 motorvejen i Odense er bekymrede for, at den øgede trafik kommer til at skabe mere støj. Men nu er der penge på vej til et støjværn
TV 2/Fyn erfarer, at regeringen vil afsætte i alt 50 millioner kroner til støjgener flere steder i Danmark – heraf er halvdelen af beløbet på 25 millioner kroner specielt øremærket til et støjværn ved Sanderum ved Odense.
- Jeg er meget bevidst om, at det at leve med støjgener fra f.eks en motorvej kan være en umådelig stor belastning. Derfor har det været en prioritet for mig, at sikre midler til støjreducerende foranstaltninger. Nu er der 25 mio på vej til Fyn, så vi kan få en støjskærm ved Odense SV og samtidig udskiftes det det støjreducerende slidlag, siger folketingsmedlem for Venstre, Jane Heitmann.
Udover pengene til støjværnet bliver der allerede i år lagt ny asfalt på motorvejen - en særlig type asfalt, der giver mindre støj end i dag.
Ifølge vejdirektoratet er 3500 husstande i området plaget af støj.
- Det glæder mig, at Støjgruppen involveres i placeringen af støjskærmen. Jeg håber, at beboerens langs strækningen i fremtiden kan drikke deres aftenkaffe i fred og ro i sommerhaverne, siger Jane Heitmann.
De nærmere detaljer ventes offentliggjort senere tirsdag.
Tre mænd sigtet for uagtsomt manddrab efter nytårstragedie
kopieret!
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfald med fyrværkeri på Nyborgvej i Odense. Alle tre mænd er fra Fyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
- Det er vores opfattelse, at afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri, hvorfor vi sigter dem for uagtsomt manddrab, oplyser politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.
Fyns Politi oplyser, at de i efterforskningen har fået adgang til billeder af det fyrværkeri, som blev antændt nytårsnat. ifølge politiet er der tale om “særdeles kraftigt” fyrværkeri.
- Vi vil samtidig på det kraftigste advare mod denne form for fyrværkeri, for hændelsen nytårsnat viser med alt tragisk tydelighed, hvor galt det kan gå, siger Morten Ravn.
Efterforsker stadig
Fyns Politi er stadig ved at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken og har derfor ikke yderligere at tilføje.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej kort efter midnat klokken 00.06.
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet, sagde overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, dengang til TV 2.
Fyrværkeriulykken påvirkede både naboer, jævnaldrende og holdkammeraterne i den fodboldklub, som den 24-årige, Tobias Lund, var medlem af.
- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie, lyder det i opslaget.
Stormvejr rammer Fyn - vandet er forsvundet i Svendborg
kopieret!
Mandag aften er der officielt målt storm over Danmark med vindstød op til orkanstyrke. Det kraftige blæsevejr ventes at kunne give udfordringer det kommende døgn.
Du kan følge med i TV 2 Fyns liveblog herunder, hvor vi løbende hold jer opdateret om vejrsituationen.
Du kan dele dine billeder med os på "Den fynske redaktion" på Facebook.
Kraftigt blæsevejr 7. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Karsten Hønge undrer sig over "hovsaløsning" i fynsk vandkantsprojekt
kopieret!
Slå koldt vand i blodet og vent på en ny planlov.
Sådan lyder opfordringen fra folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til politikerne i Nyborg, hvor et byrådsflertal vil bygge 75 nye lejligheder tæt ved de tidligere færgelejer i byen.
- Alle ved, at vandstanden stiger, og at der kommer flere stormfloder, men vi er nødt til at have en overordnet plan. I Nyborg vælger man noget, der ligner en hovsaløsning, siger Karsten Hønge.
Udfordringer i Nyborg
- I SF har vi jo talt om det her i årevis. Så jeg synes, det vil være oplagt, at man også i Nyborg venter på, at vi får en planlov, som sørger for, at vi har et overblik over, hvilke kommuner og hvilke områder, der kan være udfordret. Herefter bygger vi efter det i stedet for nærmest at insistere på at bygge, hvor vi har nogle kæmpe udfordringer i for eksempel Nyborg, siger Karsten Hønge.
På teknik- og miljøudvalgsmødet i Nyborg mandag benyttede SF sig af sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.
Et enkelt medlem af Venstre undlod at stemme, da der var afstemning om at fremme sagens videre forløb.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger vil det samlede forløb, inden spaden eventuelt kan stikkes i jorden til det nye byggeri, varer halvandet til to år.
Forinden er der stor sandsynlighed for, at der Folketinget kan være vedtaget en ny planlov.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
kopieret!
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Arla skærer udvalg af plantedrikke ned efter skuffende salg
kopieret!
Salget af plantedrikke til danske forbrugere er ikke vokset i samme tempo, som mejerikoncernen Arla havde forudset.
Det tager man ifølge Jyllands-Posten nu konsekvensen af og skærer ned i det sortiment, som tilbydes supermarkedskunder i flere lande, herunder Danmark.
Helt konkret betyder det, at man fra og med næste uge kun vil kunne købe to varianter af Arla-plantedrikke i supermarkederne.
Uheld på motorvej
kopieret!
Opdateret 10.07: Der kan nu færdes i begge spor.
Tirsdag formiddag er der sket et uheld på Svendborgmotorvejen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Her fremgår det også, at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Uheldet er sket i retning fra Odense mod Svendborg mellem 11 Årslev og 12 Ringe N.
Der er ingen melding om, at politi eller beredskab er tilkaldt, dog er venstre spor spærret, og det efterlader kun et enkelt spor farbart.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Region Syddanmark anker millionbøde
kopieret!
Lillejuleaftensdag fik Region Syddanmark en dom af Retten i Kolding i form af to bøder i størrelsen 500.000 kroner hver.
Det gjorde de, fordi uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Men tirsdag oplyser Region Syddanmark, at de har valgt at anke dommen.
- Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen, siger IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard.
Sagen skal nu i Vestre Landsret.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Overlæge vil have flere til at indsende afføringsprøver - kan være livsvigtig
kopieret!
Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes gratis tarmkræftscreening i Danmark. Men alt for få indsender afføringsprøver, mener overlæge Anders Høgh.
- Der er kun 60 procent, der deltager og indsender afføringsprøven. Der, hvor jeg gerne vil hen, det er, at vi i Danmark, og også på Fyn, bliver bedre til at indsende afføringsprøven, siger Anders Høgh, endoskopiansvarlig overlæge ved kirurgisk afdeling A i OUH.
Anders Høghs afdeling på OUH er blevet kåret som danmarksmestre i at finde og fjerne mulige forstadier til tarmkræft. Det viser en ny kvalitetsrapport fra regionerne.
Om tarmkræftscreening
- Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet.
- Som første skridt indsendes en afføringsprøve, som undersøges for, om der er skjult blod i prøven.
- Er der blod i den indsendte afføringsprøve, får man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm.
- I knap fire procent af kikkertundersøgelserne finder man kræft.
- I 72 procent af kikkertundersøgelserne på OUH finder man forstadier til kræft (godartede polypper), som kan fjernes.
- I resten af undersøgelserne finder man hverken kræft eller forstadier til kræft.
- I Danmark er der cirka 4000 nye tilfælde af tarmkræft årligt.
Axelsen med atypisk melding inden stor turnering
kopieret!
Det er sjældent, Viktor Axelsen stiller op til en turnering uden tårnhøje ambitioner, men sådan er det nu engang, når Malaysia Open begynder tirsdag.
Det skyldes hans egen beslutning om at deltage i Sport 2024 i Herning lørdag. Dermed prioriterede han med egne ord prisuddelingsshowet over sine forberedelser til den store turnering i Asien.
- Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke rigtig har nogen ambitioner andet end at fokusere på at blive klar og spille på et højt niveau. Og når jeg kommer på banen i første runde, mærker jeg lynhurtigt, hvad det kan blive til, siger Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Den ultimative målsætning er dog, som den plejer:
- Jeg går efter at vinde, som jeg altid gør, men jeg er også lidt mere afventende og fokuserer bare fuldt ud på at blive klar til første runde, siger han.
Fortryder ikke beslutning
Ved Sport 2024 blev Viktor Axelsen hyldet for sit fornemme år, hvor han modtog prisen Årets Sportsnavn.
Han fortryder på ingen måde beslutningen om at være til stede i Herning. Den betød, at han først landede i Malaysia mandag morgen – dagen inden sin kamp i første runde.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg tog til Herning og var del af arrangementet. Det var stort.
- Selvom det ikke er helt optimalt set med badmintonbriller, er det måske en mulighed for at lære noget – en udfordring i at blive klar hurtigere end normalt. Den udfordring vil jeg tage med opløftet pande og med mod på tingene, fortæller han.
Axelsen har vundet Super 1000-turneringen Malaysia Open to gange tidligere. Det var i 2022 og 2023. Sidste år nåede han semifinalen.
Voldsomt vejr præger morgenen - her stilner det af
kopieret!
Den kraftige vind fra mandag aften og natten til i dag aftager først fra middagstid, og derfra vil vinden være frisk fra sydvest resten af dagen.
Der vil være overskyet, men til gengæld holder det tørt. Temperaturerne vil befinde sig på mellem fire og fem grader i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne med en enkelt grad, og omkring midnat vil der falde en anelse regn.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.