Nu skal bycyklerne ud at cykle

De 210 by- og pendlercykler i Odense bliver næsten ikke brugt, og derfor vil kommunen endnu engang gøre en indsats for at øge brugen.

I næste uge skal politikerne drøfte, hvordan bycyklerne kan blive mere brugt, og blandt forslagene er at gøre cyklerne gratis den første time, udskifte nogle af cyklerne med mere moderne cykler og at udskifte hele bycykelsystemet.

Kommunen har også undersøgt muligheden for at opsige kontrakten med AFA JCDecaux, men det er først muligt om to år og vil betyde, at kommunen skal betale AFA JCDecaux et frikøbsbeløb for at komme ud af aftalen.

By- og kulturudvalget skal drøfte fremtiden for bycyklerne på tirsdag.

Oversigt

    Oversigt