27. maj. 2021 kl. 14:00
Gartnerbyen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Pæreparken, Trælyst eller Bærbegejstring? Alle navne er i spil, når du nu kan være med til at navngive den nyanlagte park i Gartnerbyen i Odense.


I dag er en helt ny bydel - Gartnerbyen - ved at tage form på Middelfartvej i Odense. Det nye boligområde får sin helt egen park, og den skal selvfølgelig have sit helt eget navn. Men hvad skal barnet hedde? Det kan du være med til at bestemme. 

TV2 Fyn åbner sammen med Gartnerbyen nu en konkurrence om at finde det absolut bedste navn til den nyanlagte park, som er ved at blive skabt til beboerne i Gartnerbyen - og til alle andre, der har lyst til at bruge den. Du kan indsende dit forslag via formularen nederst i artiklen.

Læs også: Efter underskud på 44 millioner: Jensens Bøfhus overvejer retssag mod regeringen
Gå tilbage Del
26. maj. 2021 kl. 15:08
Fyn

Efter underskud på 44 millioner: Jensens Bøfhus overvejer retssag mod regeringen

Alexander Aagaard

Jensens Bøfhus holder muligheden for en retssag over for regeringen åben. Virksomheden mener, at den manglende kompensation på grund af arbejdskonflikt virker besynderlig.


Jensens Bøfhus rasler med sablen over for regeringen. Det sker som følge af corona-nedlukningen og regeringens beslutning om ikke at kompensere virksomheder, der er konfliktramt.

En beslutning, som koncernen kalder besynderlig.

Retssag

I det netop offentliggjorte regnskab fra Jensens Food Group åbner man nu muligheden for, at det kan ende i en retssag.

- På grund af regeringens besynderlige fortolkning af neutralitetsprincippet har Jensen's Bøfhus A/S ikke modtaget kompensation ved lukning, på lige vilkår med den øvrige restaurationsbranche i Danmark, og det er således ledelsens vurdering, at der mangler et to-cifret millionbeløb. Dette forfølges af retslig vej hvor muligt, hedder det i ledelsesberetningen.

Ejerne - en række fynske rigmænd - har sidste år og i begyndelsen af i år tilført yderligere 75 millioner kroner for at holde kæden flydende under corona-krisen.

Underskud på 44 millioner

Alligevel sluttede 2020 med et underskud på 44 millioner kroner set i forhold til et overskud på 10 millioner kroner i 2019.

Omsætningen faldt med 23 procent til 363 millioner kroner.

Koncernen budgetterer med en omsætning på 430 millioner kroner og et underskud før skat for regnskabsåret 2021 på 12 millioner kroner.

Koncernens egenkapital er nu på 18,9 millioner kroner.

Kæden omfatter ved udgangen af 2020 21 restauranter i Danmark, 6 i Sverige og 1 i Norge. Det samlede antal gæster i 2020 var cirka 1,8 millioner.

Frem til den 3. juni kan alle fantasifulde fynboer byde ind med deres bedste navneforslag. Herefter kan der stemmes om forslagene, så tre finalister går videre til en jury, som kårer den endelige vinder af navnekonkurrencen. 

Vinderforslaget kåres ved en stor navngivningsfest, og der vil være præmier til de tre finalister.

- Fra Gartnerbyens side synes vi, det kunne være både givende og fornøjeligt at lade Odenses borgere få medindflydelse på parkens navn. Det er selvfølgelig vores håb, at parken ikke kun bliver for Gartnerbyens beboere, men for alle odenseanere. Og vi glæder os meget til at se de forskellige forslag, siger Anker Boye, bestyrelsesformand for Gartnerbyen P/S

Navngivningsfest for Gartnerbyens park

Tid: Torsdag den 10. juni klokken 19-20

Sted. Parken i Gartnerbyen, Middelfartvej, Odense.

Hvad sker: Spændingen udløses klokken 19.30, hvor vinderen kåres. Både før og efter bliver der mulighed for at høre mere om Gartnerbyen og parken, møde beboerne, få lidt godt til ganen og forhåbentlig nyde en lun sommeraften udenfor i parken.


Navngivningsfest

Ikke kun beboerne i Gartnerbyen, men også du er hermed inviteret med til den store navngivningsfest for parken. Endelig kan TV2 Fyn nemlig igen invitere til en vaskeægte event ude i den virkelige verden. 

Det sker torsdag den 10. juni klokken 19-20, og her vil det vise sig, om det bliver netop dit navneforslag, der løber af med sejren og dermed dig, der kan hjembringe præmien. Udover at få kåret en vinder af navnekonkurrencen, vil det være lidt godt til ganen og mulighed for at hilse på beboerne i Gartnerbyen - og måske møder du din nabo, som du ikke før har fået snakket med.

Først en tur tilbage i tiden. Det har nemlig betydning for, hvad det er for en park - og dermed for, hvad den kan ende med at hedde.

Læs også: Nyt koncept: Bar med udearealer, aktiviteter og kendt kok klar til åbning
Gå tilbage Del
7. maj. 2021 kl. 12:27

Nyt koncept: Bar med udearealer, aktiviteter og kendt kok klar til åbning

Et nyt spisested med barer og mulighed for at hygge sig med venner, familie og aktiviteter åbner i Bolbro i Odense.


I de gamle Gasa-bygninger i Odense-bydelen Bolbro åbner senere på måneden en ny, stor bar, hvor det også vil være muligt at hygge sig forskellige sportsaktiviteter.

Navnet er Gasa - Petanque & Shuffle Bar, og her kan man spille petanque, mens man nyder mad eller drikke.

- Det er det vildeste projekt, vi har skudt i gang - og i en vild tid, siger direktør Stig Berthelsen.

Kendt kok i spidsen for køkken

Det bliver Stig Berthelsen, der kommer til at stå for den daglige drift, mens Per Hallundbæk, tidligere kok på Falsled Kro, bliver gastronomisk chef i det nye køkken. 

Folkene bag er ved at lægge sidste hånd på lokalerne, og allerede 21. maj, vil man kunne få indblik i, hvilket slags sted det er. Den officielle åbning er dog først 26. maj.

De første dage vil den nye kæmpebar så småt åbne for offentligheden. Der er blandt andet et stort udendørsareal, hvor man vil kunne nyde vejret.

- Vi krydser da fingre for, at solen skinner, så vores store udeareal kan få sin store debut. Men heldigvis har vi 800 kvadratmeter overdækket terrasse, som folk kan hygge under, hvis nu det danske vejr er på spil til åbningen, siger Stig Berthelsen.

Koncerter på vej

Vil man konkurrere mod hinanden i spil, er der mulighed for at booke baner til petanque eller floorshuffle. Booker man bane, får man sit eget siddeområde, hvor man kan nyde både mad og drikke.

Det er også planen, at arrangere koncerter og andre begivenheder for gæsterne på Gasa - Petanque & Shuffle.

Selv om den nye bar umiddelbart virker som en konkurrent til Storms Pakhus, er det blandt andre folkene bag Storms Pakhus, der er med i det nye koncept.

Bjørn Hentze, der er partner i Bargroup, som driver Storms Pakhus, er med i seks barer og restauranter i Odense, heriblandt også Viggos, Blomsten & Bien og Ryan’s.

- Det er overhovedet ikke en konkurrent til Storms. I Storms Pakhus er der rigtig meget fokus på de mange forskellige køkkener. Her har vi meget mere fokus på spillene, siger Bjørn Hentze.

For stille i den vestlige del af byen

Han mener, at begge steder kan eksistere i Odense, men det er ikke tilfældigt, at de slår sig ned i Bolbro. 

- Odense har manglet et sted, hvor man komme hen og bare være sig selv og koble fra, siger Bjørn Hentze. 

- I den vestlige del af Odense har der været lidt for stille. Der sker ikke så meget, så vi håber på at kunne binde byen sammen, forklarer han.

Opkaldt efter blomstervirksomhed

Området omkring de gamle Gasa-bygninger har de seneste år været igennem en massiv forandring.

Den nye bydel i Bolbro hedder Gartnerbyen, og der er blandt andet bygget over 1.000 nye lejligheder i området. Derudover er letbanen ved at blive etableret i området.

Den nye bar ligger i de gamle Gasa-bygninger , der har holdt til i bygningerne. Herfra solgte virksomheden blomster og planter fra sit hovedsæde i Odense. 

Gasa - Petanque & Shuffle Bar åbner officielt 26. maj og vil være åbent fra onsdag til lørdag fra klokken 11 til 23 - og senere til klokken 01. 

Nyanlagt park på en bund af dyr og frugter

Den store grund har huset masser af liv i de sidste mange år. I begyndelsen var det dyr, så frugt og grønt, og nu er det det mennesker, der fylder de mange kvadratmeter.

Først var der brølende køer,  brægende får og vrinskende heste.  I hele 80 år var der dyrskue på Middelfartvej i Odense. I 1930 rykkede GASA, Gartnenes Salgsforening, ind og distribuerede frugt og grønt afsted herfra til hele Fyn. 

I 2016 rykkede GASA videre og en stor vision for området skulle virkeliggøres: At skabe en helt ny bydel. Nu skulle der skabes boliger til mennesker og ikke til hverken dyr eller grøntsager. Det ambitiøse projekt Gartnerbyen blev skudt igang.

“Fra Gartnerbyens side synes vi, det kunne være både givende og fornøjeligt at lade Odenses borgere få medindflydelse på parkens navn. Det er selvfølgelig vores håb, at parken ikke kun bliver for Gartnerbyens beboere, men for alle odenseanere.”

— Anker Boye, Bestyrelsesformand, Gartnerbyen S/P

En ny by i byen

Ideen med Gartnerbyen er at skabe en helt ny bydel, der forener Bolbro og Vesterbro og som kan tiltrække hele paletten fra studerende over børnefamilier til seniorer og erhvervsdrivende. Bydelen slår sig blandt andet op på, at der er kort vej til både centrum og til skov og grønne områder. 

Når Gartnerbyen står færdig i 2025 er det med 140.000 kvadratmeter og godt 2000 forskellige boliger. Også kontorer, detailhandel og småbutikker vil der blive plads til.

Og altså en helt særlig park.

For at skabe tråde til fortiden og de enorme mængder frugt og grønt, som er blevet sendt afsted til fynboerne herfra, så er temaet for parken netop frugtræer og bærbuske. Det kan du jo godt have i tankerne, når du leder efter det perfektenavn til den nye park. 

Mange, nye bydele på Fyn

Med den storstilede plan for den gamle GASA-grund  - og med mange flere byggeprojekter - skriver Odense sig ind i en tydelig tendens, hvor også Middelfart og Nyborg skaber nye boligråder og bydele, som får en egen identitet. Eksempelvis går et stort anlægsarbejde nu  i gang ved Middelfart for at skabe den bæredygtige bydel "Naturbyen" og i Nyborg omdannes området ved det den tidligere institution Strandvænget til det nye, grønne boligområde Strandhøjen.

Navngivning af Gartnerbyens park: De vigtige datoer

27. maj: Navnekonkurrencen skydes i gang. Alle kan komme med deres indstilling.

3. juni: Der lukkes for indstillingerne. Afstemningen for at finde de tre finalister blandt indstillingerne går i gang. Alle kan stemme.

10. juni. En jury vælger en vinder blandt de tre finalister. Navnet afsløres til den store navngivningsfest i Gartnerbyen.


 Hvad skal parken hedde? Skriv dit forslag i boksen her.

Hvis du har problemer med at se boksen, så kan du i stedet trykke her.

For 2 timer siden
Tophistorie
Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

For 3 timer siden
Tophistorie

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 12 minutter siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

For 35 minutter siden

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

For 4 timer siden
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

For 5 timer siden

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

I dag kl. 6:45
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

I dag kl. 6:00
Alex Syrik

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.


Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.


Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.


Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.

I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Ville forbyde liveblog

Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.

Her er alle tiltalepunkterne

Overført 200.000 kroner til privat konto

Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab

Franarre firma 225.000 kroner

Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

Falsk brev fra Socialstyrelsen

Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

Fakturerede Denise Klarskov

Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

Beholdt godtgørelse

Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

Beholdt penge selv

Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

Snød forening for 1,2 millioner kroner

Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

Tyveri af biblioteksbøger

Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

Dokumentfalsk af lejekontrakt

Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

Brugstyveri af Audi A5

Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.

Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.

Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.

Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.

Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.

Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her