Ny genbrugsbutik: Levende hus med kunstnere og iværksættere - og masser af inspiration
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Til sommer kommer en ny og anderledes genbrugsbutik til Odense. Her kan du gå igennem et hus med både børneværelse og pulterrum, hvor iværksættere og kunstnere har været med til at give aflagte ting nyt liv.
En stol med tre ben kan også få nyt liv. Det mener de i hvert fald hos Odense Renovation, hvor der i flere år har været en ny og anderledes genbrugsbutik på tegnebrættet.
Den genbrugsbutik kommer til at se dagens lys 20. juni på Højvang i Næsby, hvor odenseanere og andre fynboer kan glæde sig til at gå ind i et genbrugs-hus og hente vaskeægte genbrugsinspiration.
Forsøg gøres permanent: Nu må du tage brugbare ting med hjem fra genbrugspladsen
To forsøgsprojekter med såkaldt direkte genbrug får lov at fortsætte. Ambitionen er, at endnu mere affald skal ud af containeren og ind i kredsløbet.
Måske har du selv undret dig på genbrugspladsen; hvorfor må man egentlig ikke tage ting med hjem fra genbrugspladsen, hvis de ingenting fejler?
Det samme gjorde de i Svendborg, og derfor påbegyndte de i juni et forsøgsprojekt under mottoet Her må du ta'. Konceptet er netop, at kunder på genbrugsstationen kvit og frit kan tage brugbare ting med sig hjem, i stedet for at de ender i containeren.
Og projektet har været en kæmpe succes.
I løbet af de fire-fem måneder, forsøget har kørt, har de flere end 6.000 kunder taget i alt 50 ton 'affald' med sig hjem fra genbrugsstationerne i Svendborg og Hesselager.
Flere kunder har protesteret ved udsigten til, at forsøgsprojektet muligvis skulle lukke. Derfor har Vand og Affald, som står bag genbrugsstationerne i kommunen, nu besluttet at lade det fortsætte permanent.
- Vi er glade for, at det er blevet så stor en succes. Det viser bare, at interessen for genbrug er stigende, og at borgerne også er opmærksomme på de mange ressourcer, der ellers går til spilde, siger Søren Kongegaard, der er bestyrelsesformand for Vand og Affald, i en pressemeddelelse.
Gøres permanent
Derfor har Vand og Affald besluttet at lade den populære forsøgsordning blive til et blivende projekt.
Så når man fremover afleverer materialer på genbrugsstationerne eller til storskrald, går de som udgangspunkt til genbrug.
Derfor vil personalet kunne tage brugbare ting ud af containeren og sende dem videre til genbrug, med mindre kunden direkte har angivet, at de ikke må genbruges.
- Der er stadig masser af gode ting, der ender i vores containere, og det må vi lave om på. Derfor har vi besluttet at gå lidt mere radikalt til værks, siger Søren Kongegaard.
Fakta om projektet
- Når man har gode, brugte ting med på genbrugsstationen i Svendborg, går de i første omgang til fire sociale foreninger, som tager de ting, de kan sælge videre. Resten går til Her må du ta’, hvor alle må tage.
- Foreningerne kan bruge godt halvdelen af de ting, de får tilbudt, og dermed er 44 procent af de donerede ting tidligere endt i containeren. Med Her må du ta’ er genbrugsprocenten steget til 87 procent - og altså kun 13 procent er for dårlige til, at de kan få et nyt liv.
- Materialerne i byggemarkedet på Hesselager Genbrugsstation er ligeledes doneret af kunder på genbrugsstationerne.
- Fra februar 2020 ændrer Vand og Affald procedurer, så materialer, der afleveres til storskrald eller på genbrugsstationen, som udgangspunkt går til direkte genbrug i stedet for at komme i containeren.
- Hvis man ikke ønsker at give sine materialer til genbrug, kan man angive det ved aflevering.
- Man kommer ind i et hus. Starter i entreen og går videre i køkkenalrummet til stuen og til børneværelset, siger Mette Lorenzen, der er genbrugschef ved Odense Renovation.
Ingen ordinær genbrugsbutik
Foruden butikkens opbygning som et regulært hus, adskiller den nye genbrugsbutik sig også på andre måder fra en almindelig genbrugsbutik.
Genbrugshuset skal have iværksættere og kunstnere tilknyttet, som kan give nyt liv til de mange affekter, der kommer ind fra genbrugsstationerne.
Nyt er yt: Fynboerne er blevet vilde med genbrug
Det er blevet moderne at handle på loppemarkeder eller købe brugt på nettet i stedet for at købe nyt. Det viser en opgørelse fra Den Blå Avis.
Genbrug hitter, og det har flere fynboer fundet ud af. Nye tal som Den Blå Avis og Gul og Gratis har trukket for TV 2/Fyn viser nemlig, at fra 2018 til 2019 er antallet af annoncer på Den Blå Avis steget med 10 procent i Region Syddanmark.
Og det er ikke kun på nettet, at genbrug vinder frem. Hver søndag fra marts til oktober er der loppemarked på Odense Havn, og her kan Per Posborg, der er ansvarlig for loppemarkedet, mærke, at det er blevet mere populært både at sælge og købe på loppemarkedet.
- På vores besøgstal kan vi se, at det stiger. Vi ligger på mellem 4.500 og 5.000 besøgende på en søndag. Det er klart blevet mere hypet inden for de sidste seks-syv år. Det er ligesom blevet mere legalt, siger han.
Fokus på at mindske ressourcespild
Ifølge Per Porsborg er det i dag alle typer af borgere, som kommer på loppemarkedet for at gøre en god handel.
- Man kan se, at det er en anden gruppe, som kommer her, hvor det tidligere var sådan, at man ikke ville møde naboen eller sine arbejdskollegaer hernede, siger han.
En af de faste gæster på loppemarkedet, som også er det største udendørs loppemarked på Fyn, er Steen Kranholm fra Allested. Han har gjort flere gode handler i løbet af sommerhalvåret. Denne søndag har han købt 12 krus, to bøger og et par sko til sin datter.
For ham spiller det en rolle, at der er kommet mere fokus på ressourcespild og genanvendelse, siger han.
- Punkt ét er, set ud fra den debat der er i øjeblikket om genbrug og spild af ressourcer, og hvad ved jeg. Men lige nu er det lige så meget prisen, det handler om. Du kan finde mange gode ting, som ikke fejler spor. Så kan vi lige så godt gøre det, fremfor at køre det til forbrændingen eller tilsvarende, siger han.
Bæredygtighed er blevet trendy
Steen Kranholms overvejelser omkring at tage på loppemarked i stedet for at købe nyt flugter meget godt med tiden, siger Sabine Petersen, der er PR-manager for Den Blå Avis.
- En ekstra indtægt og at spare penge har altid været en motivationsfaktor, men vi ser også, at miljøhensyn og bæredygtighed nu driver den her genbrugsbølge. En anden vigtig faktor er også, at det er blevet nemmere at sætte ting til salg, siger hun.
Alene fra 2013 og frem til i dag har Den Blå Avis oplevet en stigning i antallet af annoncer på hele 111 procentpoint.
- Det skal være et levende sted. Når man kommer på besøg, så sidder der en og laver smykker eller møbler ud af alt det, vi modtager, siger Mette Lorenzen.
Forklaringen lyder, at det skal være et inspirationssted med kreative sjæle og krøllede hjerner.
- Vi ville ikke have den ordinære genbrugsbutik. Det er der mange andre der også gør. Vi vil godt inspirere til, at en stol der mangler et ben stadig kan bruges, siger Mette Lorentzen.
Genbrug er bedre for miljøet
De fleste af de aflagte ting kommer fra container "nummer 27" på de otte genbrugsstationer i Odense, hvor humanitære organisationer henter genbrugsting til deres butikker. Men ofte er der altid en masse affekter tilbage, der ellers ville blive sorteret ud i den almindelige genanvendelse. Det vil Odense Renovation forsøge at gøre op med.
- Lige så vel, som der er en kostpyramide, så er der en affaldspyramide, og det er den, vi arbejder efter. Vi er sat i verden for at se, om vi kan minimere affaldet. Det er den aller øverste del af pyramiden. Næste del i pyramiden er at få så meget som muligt ud af genanvendelse, og ud til genbrug med det samme, siger Mette Lorenzen.
Genbrugsplast og miljøvenlig bruser: Elever kommer med bæredygtige løsninger på Folkemødet
Sissel Madsen og Stine Hjortebjerg fra Tietgen Erhvervsuddannelse i Odense har på Folkemødet præsenteret deres bud på løsninger, der skal hjælpe klimaet.
Hovedtemaet på dette års Folkemøde på Bornholm er FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Med det udgangspunkt har eleverne fra Tietgen Business EUX Stine Hjortebjerg og Siddel Madsen lavet to projekter, der skal være et skridt på vejen til at opnå verdensmålene.
I forbindelse med en eksamen på deres uddannelse har Stine Hjortebjerg udviklet en bruser og en vandhane, der sparer på vandet, mens Sissel Madsen har arbejdet på et projekt med vandflasker, der er lavet af genbrugsplast. Deres projekter blev efterfølgende udvalgt til at skulle med på dette års Folkemøde.
- Det er vildt stort, fordi vi er blevet udvalgt af skolen. Det er en kæmpe ros at få. Nu ved vi, at vi har arbejdet med noget, der er rigtigt, siger Stine Hjortebjerg.
Global vandkrise og plastik
Ideen til projekterne har pigerne fået ved at tage udgangspunkt i de problemer, vi står overfor i verden lige nu. Stine Hjortebjerg tog udgangspunkt i det problem, at verden kan stå overfor en global vandkrise i løbet af få årtier.
- Jeg fandt ud af, at vandmangel bliver et virkelig stort problem senere hen. Herefter fandt jeg ud af, at en dansker i gennemsnit bruger 40 liter vand om dagen på at gå i bad. Det er rigtig meget, og det vil jeg gerne være med til at ændre, siger Stine Hjortebjerg.
Sissel Madsen tog udgangspunkt i jordens problemer med plastik, der i høj grad ses i verdenshavene.
- Jeg har altid gået rigtig meget op i plastik, hvor meget det forurener, hvor meget miljøbelastning det giver og de problemer, der er med plastik lige nu. Derfor valgte jeg at tage udgangspunkt i det som ressource, forklarer Sissel Madsen.
Da hun dykkede mere ned i projektet, fandt hun ud af, at der i verdenshavene er fem plastiksupper, som er på størrelse med Afrika.
- Så tænkte jeg, at man kunne genanvende i stedet for at blive ved med at producere mere og i stedet tage udgangspunkt i de ressourcer, som vi i forvejen har på jorden, fortæller Sissel Madsen.
Positiv modtagelse
Begge piger har arbejdet og udviklet deres produkter det sidste halve år. Derfor var det stort at få lov til at præsentere det for flere politikere og erhvervsfolk på Folkemødet.
- Jeg meget stolt over, at vi får lov til at vise vores ideer og vores arbejde til nogen, der har en stor stemme, fortæller Sissel Madsen på 17 år.
- Det var vildt fedt og spændende at få lov til at komme ud med ens ide og at få lov til at snakke med nogen, der har en indflydelse, og som rent faktisk kan gøre noget ved det her problem. Det er fedt at kunne forklare dem, at vi er interessede i at gøre noget. Vi vil gøre noget, siger 18-årige Stine Hjortebjerg.
Efter deres præsentation fik pigene en positiv tilbagemelding fra flere af tilhørerne.
- Vi fik meget ros for, hvordan vi havde arbejdet med vores opgave, og måden vi havde tænkt over det på, siger Stine Hjortebjerg.
- Vi fik også ros for måden, vi fremførte vores ide. Vi er begge stolte over, at vi fik så meget ros og anerkendelse af de mennesker, der har været og lytte. Det betyder meget, at de tager det til sig, så vi ikke bare har stået og snakket for bare at sige noget, supplerer Sissel Madsen.
Blod på klimatanden
Efter Folkemødet har begge piger ambitioner om at fortsætte arbejdet med bæredygtighed og klimaet. Klimakampen betyder nemlig meget for begge piger.
- Vi deltager aktivt i den og går meget op i at have et anstændigt forbrug, siger Stine Hjortebjerg.
- Det er noget, vi tænker rigtig meget over generelt også på vores uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig indenfor bæredygtighed. Vi har også selv snakket om at starte vores egen virksomhed, som skulle tage udgangspunkt i bambus i forhold til tøjindustrien, som foruener meget, forklarer Sissel Madsen.
Håbet er, at begge deres projekter kan ende med at komme i produktion. Hvis ikke det lykkes, så har arbejdet med at udvikle projekterne også været med til at bane vejen for, hvad pigerne gerne vil arbejde med i fremtiden.
- Vi er overhovedet ikke der, hvor vi bør være i forhold til plastikemballage, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde med noget i den dur, slutter Sissel Madsen.
- Vi skelner mellem genanvendelse og genbrug. Når noget skifter hænder uden at gennemgå en forarbejdning, er det genbrug, og det er faktisk det allerbedste for miljøet, så det skal vi selvfølgelig være med til at skabe meget mere af, siger Mette Lorenzen.
Den 20. juni åbner dørene op til genbrugshuset på Højvang i Næsby.
- Vi glæder os til at vise Odense, hvad det bliver til, siger Mette Lorenzen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.