Ny klinik for sex og sundhed i Vollsmose:
- Alt fra navlen og ned er tabubelagt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense får to nye klinikker for seksuel sundhed. Den ene skal ligge i Vollsmose, hvor der er generel mangel på viden om seksualitet.
Odense Kommune og Region Syddanmark vil etablere to klinikker for seksuel sundhed i Odense. Den ene skal ligge i centrum og den anden i bydelen Vollsmose.
Den nye klinik i Vollsmose henvender sig til alle kvinder og par, der har behov for rådgivning og vejledning i relation til seksualitet og familieplanlægning.
Her oplever kommunens sundhedsplejersker og andre forebyggende medarbejdere nemlig et stort behov især hos indvandrerkvinder.
Hård ghetto eller ej?: Én enkelt kriminel kan betyde nedrivninger i boligområde
Området Solbakken i Odense risikerer at ende som "hård ghetto", da der ifølge kommunens beregninger bor én kriminel for meget. Det kan betyde nedrivninger, frygter rådmand.
Boliger i boligområdet Solbakken kan risikere at blive revet ned, fordi der bor én kriminel for meget.
Det fremgår af et notat, som borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmark Statistik og kommunen selv.
- Vi er nede i så små tal, at det virker meget voldsomt, hvis vi skal til at rive boliger ned, mener rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen Brian Dybro (SF).
Forklaringen på spådommen skyldes den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018. Den betyder, at boligblokke kan nedrives, hvis området, de ligger i defineres som en "hård ghetto".
Fakta: Sådan defineres et "udsat boligområde" og en "ghetto"
Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
En "hård ghetto" bruges om et boligområde, der har været på ghettolisten fire år i streg.
Kilde: Lov om ændring af lov om almene boliger med videre, lov om leje af almene boliger og lov om leje
Ifølge kommunens opgørelse er 2,3 procent af borgerne i Solbakken indenfor de seneste to år dømt for ovetrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det betyder ifølge forvaltningen, at området med al sandsynlighed vil overskride kriteriet for kriminalitet med én person.
Foruden andelen af kriminelle afgør eksempelvis også uddannelsesniveau, etnicitet og gennemsnitsindkomst om et område kan kaldes en ghetto.
Først senere på året vil Transport- og Boligministeriet vurdere hvorvidt området skal på den årlige liste.
Uanset udfaldet mener rådmanden, at definitionen af en ghetto rammer skævt.
- Det er ikke nødvendigvis hårdkogte kriminelle, vi har med at gøre, understreger Brian Dybro.
Artiklen fortsætter efter interviewet ...
Hvis området igen ender på listen vil det betyde at, der bliver tale om en "hård ghetto", hvilket i sidste ende kan betyde nedrivninger, som det er planlagt i Vollsmose.
- Jeg tror på, at vi kan nå målet om en bedre blanding ved at undgå nedrivning. Vi skal bruge den sunde fornuft, understreger rådmanden.
Præcisering
Vil købe kriminelle ud
Boligområdet Solabakken blev landskendt, da forvaltningen i Odense Kommune i november begyndte at tilbyde betaling til områdets kriminelle for at flytte.
Dette skulle sikre, at området ikke ville ende på ghettolisten for fjerde år i streg.
Sidenhen har det vist sig kun meget få af områdets kriminelle beboere har benyttet sig af tilbuddet om at få 15.000 kroner fra kommunen for at flytte. Alligevel har forvaltningen indstillet til, at man forlænger ordningen. Det skal drøftes på et byrådsmøde onsdag.
- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, forklarede Brian Dybro i april.
Næste udgave af ghettolisten ventes klar 1. december 2020.
Det kan Roya Moore nikke genkendende til. Hun har som sygeplejerske selv været en del af lignende tiltag for 15 år siden, og har selv boet i Vollsmose.
- Det er skamfuldt at tale om ens seksualitet. Det er noget, som er fortroligt, og man deler det ikke med sin familie. Konsekvensen er, at mange ikke aner noget om kroppen fra navlen og nedefter, siger hun til TV 2/Fyn.
Store konsekvenser
Konsekvenserne af at seksualitet er tabuiseret, er ifølge Roya Moore store. Hun har oplevet, at der opstår myter blandt både mænd og kvinder. Som eksempel nævner hun jomfruhinden.
- Man mener, at en pige skal bløde på brullypsnatten, og hvis hun ikke gør det, har hun været uren. Det vil gøre at hun bliver udstødt, og nogle steder vil hele familien blive udstødt, siger Roya Moore.
To skoler i Odense lægges sammen - og eleverne skal bestemme nyt navn
Selv om det er eleverne fra to Vollsmose-skoler, der får lov til at vælge deres nye skoles navn, skal de voksne i sidste ende godkende navnet.
Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune har tirsdag givet grønt lys til at lægge de to Vollsmose-skoler, Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen, sammen.
Selv om eleverne fra H.C. Andersen Skolen i praksis flyttes over på Abildgårdskolen, har udvalget også besluttet, at skolen skal have et nyt navn - et forslag, som Christoffer Lilleholt, der er politisk ordfører for Venstre i Odense, kom med i januar.
- Det er en del af en stor kultursammenlægning. Det er vigtigt, det bliver en sammenlægning af to skoler og ikke en lukning af én skole, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
Eleverne bestemmer navnet
Med andre ord håber han, at de to skoler, der igennem de seneste år har haft en række dårlige resultater, får mulighed for at starte forfra.
- Et navn gør ikke det hele, men det betyder utrolig meget, at de er ligeværdige, siger han.
Selve navnet skal eleverne på den nye skole være med til at bestemme.
- Der skal skabes ejerskab hos eleverne. Det er eleverne, der kender skolen bedst. Det må være eleverne, der skal være med til at vælge det, siger Christoffer Lilleholt.
I sidste ende skal de voksne godkende navnet
Det åbner for, at eleverne kan komme med alverdens forslag, men venstremanden er sikker på, at skolen kommer til at få et godt nyt navn.
- Vi har nogle dygtige elever, der er virkelig interesseret i at skabe en ny skole. Der er et kæmpe engagement fra elever, lærere og forældre. Jeg er sikker på, at eleverne nok skal finde nogle gode forslag, forklarer Christoffer Lilleholt.
I sidste ende er det dog ikke eleverne, der afgør, hvad den nye skole i Odense skal hedde. Det vil være Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune samt skolens nye bestyrelse, der godkender skolens nye navn. Derudover skal skolens navn også godkendes af Undervisningsministeriet. Ofte får nye skoler navn efter noget, der kendetegner lokalområdet.
Tre skoler opkaldt efter H.C. Andersen
Skolerne i Vollsmose har tradition for at søge inspiration hos den odenseanskfødte eventyrforfatter og digter H.C. Andersen, når bydelens skoler skal navngives.
H.C. Andersen Skolen er som bekendt opkaldt efter forfatteren, mens både Abildgårdskolen og Humlehaveskolen, der lukkede i 2011, er inspireret af teksten til “I Danmark er jeg født”, som H.C. Andersen skrev i 1850.
Om eleverne, der i dag går på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, også søger inspiration fra eventyrforfatteren, vil tiden vise.
Efter planen skal de to skoler sammenlægges til én skole gældende fra skoleåret 2021/2022 i et forsøg på at forbedre integrationen i Odense-bydelen.
I august næste år skal de 305 elever fra H.C. Andersen Skolen flyttes over på Abildgårdskolen, så de i alt 750 elever i Vollsmose samles på én og samme adresse under samme skoledistrikt.
Sangtekst
I Danmark er jeg født
1. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
3. Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder -
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort op med myterne, og at der bliver delt viden blandt borgerne i Vollsmose. Hun vurderer dog, at der i starten kan være vanskeligheder med at få folk ind ad døren.
- Der skal bygges broer til klinikken af nogen som allerede er kendt i området, fortæller Roya Moore.
Kæmpe skridt i den rigtige retning
Den holdning får opbakning fra afdelingslæge i gynækologi på Aarhus Universitetshospital Negin Jafaar.
- De skal sørge for at ansætte noget personale med tværkulturel baggrund. Det vil sige personale med indsigt i islam og den mellemøstlige kultur, siger hun.
“Det kommer til at udslette det hulrum der er mellem indvandrerne og danskerne”
Hun er desuden sikker på, at klinikken vil få betydning for mange generationer.
- Det kommer til at udslette det hulrum der er mellem indvandrerne og danskerne. Det her er et kæmpe stort skridt i den rigtige retning, hvad integrationen angår, siger Negin Jafaar.
Dem som har svært ved at gå til egen læge
Et lignende tilbud eksisterer allerede i Fredericia og Vejle. Her viser det lovende resultater.
- Det tyder på, man får dem i tale, som man gerne vil have i tale, og som måske havde svært ved at gå til egen læge for at tale om de her emner, siger Bo Libergren, der formand for Region Syddanmarks nære sundhedsvæsen og fortsætter:
- Det kan handle om, at man i nogle mijøer har udfordringer med social kontrol eller religion, som gør, at det er svært at bruge de tilbud, som vi i almindelighed stiller til rådighed.
Glæde over grænseåbning på fynsk feriekontor:
- Vi havde frygtet, det ikke ville ske
Grænsen til Tyskland åbner 15. juni, og det er gode nyheder for Feriepartner Fyn Limfjorden.
Da Torben Jersild, indehaver af Feriepartner Fyn, mødte på arbejde fredag, stod der en kedelig opgave på dagens to do-liste.
Han skulle annullere for yderligere 2 millioner kroner ordre - penge, der så ud til at gå tabt, fordi coronapandemien i marts fik regeringen til at lukke de danske grænser.
Heldigvis tog dagen en skarp drejning under fredagens pressemøde. Her fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) planer om at genåbne grænserne til Tyskland, Norge og Island 15. juni.
- Nu er der kun lige 14 dage, jeg skal have annulleret, så det er gode nyheder for os. Nu bliver sæsonen mere, som den plejer at være, og tyskerne vælger måske også at komme mere nordpå end sydpå, siger Torben Jersild.
Feriepartner Fyn udlejer blandt andet sommerhuse ved Limfjorden, og 48 procent af deres omsætning kommer fra de tyske turister, der hvert år lægger vejen forbi Fyn.
FAKTA: Det sagde statsministeren på dagens pressemøde
Fredag var der indkaldt til pressemøde i statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) deltog.
Her er nogle af de hovedpointer, der blev fremlagt på pressemødet:
- De danske grænser til Norge, Island og Tyskland åbner 15. juni.
- Udenrigsministeriets rejsevejledning til alle andre lande forbliver orange, og alle ikke-nødvendige rejser frarådes stadig.
- Det betyder, at flere fynboer end vanligt kommer til at holde ferie inden for landets grænser.
- Derfor vil regeringen indføre stikprøvetests rundt om i sommerlandet, ved grænserne, på feriesteder, caféer og andre lokationer, hvor mange mennesker færdes.
Kilde: Pressemøde i statsministeriet, 29. maj 2020.
Turister får restriktioner
Torben Jersild er sikker på, at man hurtigt vil kunne se effekten af grænseåbningen.
- De tyske turister kommer hurtigt. De har ringet hele dagen for at spørge, om de kan komme her. Nu er der mange, vi skal have ringet til, siger han.
Der kommer til at være restriktioner for de tyske, norske og islandske turister, når de krydser grænsen til Danmark.
Det står klart efter fredagens pressemøde.
Turister skal dokumentere, at de har booket et ophold i Danmark udenfor København, og de skal have booket mindst seks overnatninger i sommerhus, campingplads, på hotel eller lignende.
- Det er nærmest skræddersyet til os. Normalt kører vi med syv dage, så nu skal vi bare have forlænget vores miniferie-løsninger, siger Torben Jersild.
Undervejs vil regionen desuden evaluere på projektet i Odense.
- Om det bliver en succes, afhænger i sidste ende af, om de mennesker som er i målgruppen vil bruge tilbuddet, siger Bo Libergren.
Regionen lægger op til at bidrage med 1.2 millioner kroner om året.
Praktiserende læge ikke egnet
Ifølge Roya Moore kan indvandrerkvinderne ikke gå til deres egen praktiserende læge, for hvis de skal åbne op, kræver det tid og tillid.
- Praktiserende læger gør et godt stykke arbejde. Men lige netop det her tema kræver tid og et fortroligt rum. Det tror jeg, kan blive svært hos praktiserende læger. Det kræver et længere forløb,
Hun oplevede selv fra sit eget projekt, at kvinderne havde svært ved at åbne op.
“Jeg kunne simpelthen ikke snakke med dem om det”
- Jeg kunne simpelthen ikke snakke med dem om det. Hver gang jeg italesatte det, så var der tavshed, siger Roya Moore.
- De ville ikke give en forkert opfattelse, at de var en kvinde, der var løs på tråden.
TV 2/Fyn har forsøgt at få kvinder fra Vollsmose i tale. Kvinderne anerkender behovet, men vil ikke stille op. Det kommer ikke bag på Roya Moore.
- Det er et tabubelagt emne, særligt for kvinder, siger Roya Moore og fortsætter:
- Der ligger en opgave i at bryde tabuet og tale frit om det.
Politi siger tak: Genåbningen er blevet grebet professionelt an
Genåbningen af handels- og restaurationslivet er blevet grebet professionelt an, mener Fyns Politi. Derfor retter de nu en tak mod branchen.
De seneste uger er bylivet så småt begyndt at vende tilbage på Fyn, og forventningsfulde borgere er strømmet til for at nyde en mere normal hverdag igen.
Fyns Politi takker i den forbindelse både handels- og restaurationslivets for deres professionelle måde at håndtere genåbningen på.
“Nu håber jeg, vi alle fortsætter med at huske myndighedernes råd og anvisninger, så handlen kan blomstre og smittefaren afblomstre”
- Fra Fyns Politi skal der lyde en meget stor tak for det tætte og gode samarbejde med butikkerne, barerne og restauranterne i forbindelse med hele genåbningen, siger politidirektør Arne Gram i en pressemedeelelse.
- Det har været grebet meget professionelt og dygtigt an og netop derfor, har der ikke været meget at komme efter i forbindelse med politiets mange tilsynsbesøg rundt om på Fyn, siger han.
Håber at det gode arbejde fortsætter
Fyn går nu ind i en periode med bedre vejr, og genåbningen af samfundet fortsætter.
Fyns Politi opfordrer derfor endnu en gang fynboerne og de erhvervsdrivende til at fortsætte det gode arbejde.
- Nu håber jeg, vi alle fortsætter med at huske myndighedernes råd og anvisninger, så handlen kan blomstre og smittefaren afblomstre, siger politidirektøren.
Hos Odense Cityforening er der også stor tilfredshed med hele genåbningen.
- I hele processen har vi haft et tæt og smidigt samarbejde med Fyns Politi i vores fælles bestræbelser på at vejlede og rådgive vores medlemmer bedst mulig, og vi har været meget tilfredse med politiets synlighed og nærvær i forbindelse med genåbningsfasen, siger cityforeningens dirketør Peter Bøgholm.
Tre barer måtte lukkes af politiet
Men selvom Fyns Politi takker for en smidig og professionel genåbning, så har alt ikke været så rosenrødt.
I det centrale Odense blev tre barer nemlig i weekenden lukket af Fyns Politi, fordi retningslinjerne blev brudt.
Alle tre steder holdt åbent mellem klokken et og halv to, selvom alle serveringssteder i følge genåbningsreglerne fra Erhvervsministeriet skal lukke senest klokken 24.
Det var en civil patrulje, der observerede den ulovlige praksis og hev bødeblokken frem.
- Der er tale om to serveringssteder og én vandpibecafé i det centrale Odense. Alle steder var der omkring seks-otte personer til stede, da politiet troppede op og lukkede stederne, fortalte kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.
Hvis det lykkes tror hun dog, det vil røre ved normerne i Vollsmose.
Den nye klinik for seksuel sundhed i Vollsmose bliver i første omgang på prøve. Afprøvningsperioden løber fra 1. september 2020 til og med august 2023.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her