Ny ordning uden udløbsdato: Nu skal alle sortere deres affald
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nu skal alle, der bor i Odense Kommune, vænne sig til at sortere deres affald. Mandag morgen fik de første de nye skraldespande.
Det er ikke længere kun på forsøgsordning, at nogle odenseanere sorterer deres affald. Nu skal alle borgere i Odense Kommune huske, at papir, glas, metal, madaffald og restaffald skal i hver sin skraldespand.
De første nye skraldespande blev tidligt mandag morgen afleveret på adressen, hvor Lars Jensen bor med sin familie.
Bæredygtighed kræver samarbejde: Topmøde skal samle Fyn om grøn omstilling
Hvis de grønne ambitioner skal blive til virkelighed, er det nødvendigt at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Et storstilet fynsk topmøde skal nu sætte en ny fælles bæredygtig kurs.
Det skal være slut med at arbejde ud fra lokale interesser. En effektiv grøn omstilling kræver samarbejde på tværs.
Sådan lyder det nu fra de fynske borgmestre, der sammen med Erhvervshus Fyn inviterer til et såkaldt grønt topmøde.
- Hvis vi virkelig skal rykke i forhold til FN´s verdensmål og levere et fynsk bidrag, så skal vi samle kræfterne om de væsentlige beslutninger. Det kræver nye partnerskaber på tværs af kommunegrænser og mellem det private og offentlige, siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg og bestyrelsesformand i Erhvervshus Fyn.
Partnerskaber for handling
De fynske kommuner lægger op til en ny fælles grøn kurs på Lundsgaard Gods ved Kerteminde den 8. november. Her mødes repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, forsyningsselskaber, forskere og politikere.
Målet er at få afdækket de konkrete muligheder for et stærkere tværgående samarbejde om et bæredygtigt Fyn.
- Jeg mener, vores samarbejde skal tage sigte efter FN's verdensmål nr. 17, der handler om partnerskaber for handling, siger Kenneth Muhs.
“Jeg mener, vores samarbejde skal tage sigte efter FN's verdensmål nr. 17, der handler om partnerskaber for handling.”
Især på områder som energi, affald og forsyning er der ifølge borgmesteren et stort potentiale for stærkere samarbejde.
- Bare for at tage et enkelt eksempel, så er håndteringen af plastaffald en stor opgave, hvor der er brug for fælles løsninger. De enkelte kommuner er sådan set godt med, blandt andet kører vi med generelt høje genanvendelsesprocenter. Men tænk, hvor langt vi kunne nå, hvis vi laver en fælles aktivering af kommuner, virksomheder og borgere, siger Kenneth Muhs.
Her rammer borgmesteren efter alt at dømme plet, for netop på dette område har TV 2/Fyn tidligere afdækket, at kommunerne halter bagefter, når det gælder samarbejdet. De fynske kommuner sorterer, indsamler og behandler husholdningsaffald på vidt forskellige måder.
- Vi er forskellige kommuner, og vi behandler også andre ting som ældreplejen og børnepasning forskelligt, og derfor har man tradition for at affaldsindsamle forskelligt, sagde Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind dengang til TV 2/Fyn.
Kommunerne får stort grønt ansvar
Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen deltager i det fynske grønne topmøde, og ministeren forventes at komme med et oplæg, hvor der sættes særlig fokus på kommunernes rolle i Danmarks klimaindsats.
Regeringen er lige nu ved at indlede forhandlinger om en ny klimalov, hvor støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten allerede har forpligtet sig med en række bindende målsætninger. Blandt andet har partierne et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Udsigten til et større kommunalt ansvar for den grønne omstilling hilses velkommen af Nyborgs borgmester:
- Jeg håber, at Christiansborg vil lægge et stort ansvar ud til kommunerne, naturligvis med den forudsætning, at der følger de nødvendige økonomiske ressourcer med opgaven. Så skal vi nok sørge for, at få mest mulig grøn omstilling for pengene, siger Kenneth Muhs.
Elfærge og varme fra Facebook
Og borgmesteren har angiveligt noget at have sine forhåbninger i, mener Mogens Michael Møller, chefkonsulent i Erhvervshus Fyn, der er blandt initiativtagerne til "Grønt Topmøde Fyn".
Blandt aktuelle gode fynske eksempler på ambitiøse klimaprojekter peger Mogens Michael Møller på verdens længste eldrevne færgerute mellem Ærø og Als, og etableringen af Facebook i Odense, hvor man som det første sted i Danmark udnytter overskudsvarmen fra et såkaldt megadatacenter i fjernvarmen.
- Der sker en masse gode ting, men vi har behov for mere fart på den grønne omstilling. Det er faktisk også det, som både borgere og virksomheder giver udtryk for, siger Mogens Michael Møller.
GRØNT TOPMØDE FYN
De fynske kommuners såkaldte "Borgmesterforum" står bag det grønne topmøde, der gennemføres for første gang den 8. november.
Mødet arrangeres af Erhvervshus Fyn i samarbejde med Byregion Fyn.
I mødet deltager beslutningstagere i kommuner, virksomheder, forskning og uddannelse, samt miljø- og erhvervsorganisationer.
Kilde: Erhvervshus Fyn - læs mere på dette link
Han er glad for den nye ordning, som han dog ikke regner med vil bidrage til de store ændringer i hverdagen.
- Selve forberedelsen har vi foretaget i lang tid, fordi vi er vant til at sortere det meste, siger Lars Jensen og uddyber:
- Glasset kører vi op og afleverer ved købmanden, og alt, hvad vi har af metal og plastik, har vi vores fantastiske genbrugsstationer til.
Mere skal genbruges
Den nye ordning for affaldssortering indføres nu, efter, at det i foråret 2018 blev vedtaget, at Odense Kommune kommune skulle have nye skraldespande. Forud for beslutningen havde nogle odenseanere deltaget i en forsøgsordning, hvor de skulle sortere deres affald.
- I det hele taget handler det om, at vi skal blive bedre til at genbruge det affald, som vi alle sammen er med til at producere, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V).
Steffen bor bæredygtigt:
- Det er både billigt og behageligt at bo her
Boligselskabet Civica har bygget 40 lejeboliger, som er certificeret efter høje krav til bæredygtighed. Projektet er det første af sin art på Fyn.
- Det eneste, jeg synes, der mangler, er en lille smart elbil i indkørslen.
Sådan lyder det fra Steffen Nielsen, som er en tilfreds lejer i bebyggelsen Lensmarken i Årslev på Midtfyn.
Han er flyttet fra et betonbyggeri i Odense og til Årslev. Nu bor han i et rækkehus med træ på facaden og mos på taget.
Steffen Nielsens rækkehus er en af i alt 40 almene lejeboliger, som er bygget af boligselskabet Civica. Bebyggelsen er speciel, idet den er etableret efter den såkaldte DGNB-certificering, der stiller særlige krav til bæredygtighed - ikke bare miljømæssigt, men også økonomisk.
Behageligt at bo i
Familien består af far Steffen, mor Maria og Esther på 11 måneder, og indtil videre har det været en god oplevelse at bo bæredygtigt.
- Jeg synes, det er et virkelig smukt byggeri, og det er behageligt at bo i. Så jeg kan kun se det som vejen frem at bygge på denne måde, siger Steffen Nielsen, som i sit daglige arbejde er civilingeniør med speciale i robotteknologi.
DGNB-certificeringen betyder, at byggeriet i Årslev opfylder en række krav til bæredygtighed. Den særlige certificering vægter miljø, sociale forhold og økonomi lige meget. Desuden stilles der krav til byggeproces og teknisk kvalitet.
- Vi tænkte ikke meget over det med bæredygtigheden, da vi fik tilbudt boligen. Bortset fra at byggeriet var splinternyt og så godt ud. Siden har vi opdaget mange fordele ved at bo her, fortæller Steffen Nielsen.
Lav varmeudgift
Boligerne i Årslev har varmepumper og avanceret ventilation, som sikrer en meget lav varmeudgift. Steffen Nielsen har endnu ikke haft brug for at tænde for varmen overhovedet.
- Det bæredygtige er tænkt ind i mange detaljer, både i boligen og i omgivelserne, og det giver en god fornemmelse, siger Steffen Nielsen.
Rækkehusenes facader er beklædt med varmebehandlet træ, og på taget vokser en særlig slags mos, der optager regnvand. Op til 70 procent af regnvandet optages via det grønne tag, mens resten ledes hen i regnvandssøer. Bebyggelsen afleder ikke regnvand til det offentlige net.
“Jeg kan kun se det som vejen frem at bygge på denne måde.”
Ressourceforbruget er planlagt ned i mindste detalje, både i byggeprocessen og i den daglige drift. På den måde belastes miljøet mindst muligt uden at gå på kompromis med indeklimaet.
En beboer har efter tilflytningen oplevet, at hendes to børns astmasymptomer er blevet mindre, og Steffen Nielsen kan også bekræfte fordelene ved det sunde indeklima.
- Min kæreste har pollenallergi, men på grund af filtre i vores ventilationsanlæg kan hun trække vejret bedre, selv om vi har en græsmark nærmest lige uden for døren, siger han.
Ikke dyrere end andre boliger
- Det altafgørende for os er, at det ikke er dyrere at bygge efter bæredygtigheds-certificeringen, siger Jens Pilholm, direktør i boligselskabet Civica.
- Men for at det skal lykkes at bygge bæredygtigt, skal alting nøje planlægges fra begyndelsen, og så skal der samarbejdes tæt med rådgivere og håndværkere, siger Jens Pilholm.
Som alment boligbyggeri er økonomien i bebyggelsen begrænset af en fast ramme, som ikke kan overskrides. Det nye boligkvarter i Årslev er etableret med en samlet byggesum på 49 millioner kroner.
Samtidig skal huslejen afspejle de lave byggeomkostninger efter et såkaldt balanceprincip.
Det betyder, at de bæredygtige boliger ikke er dyrere end andre almene boliger.
Boligselskabet Civica vil videreføre erfaringerne fra Årslev til 40 nye bæredygtige almene boliger i Middelfart. Her bliver der tale om fire boligblokke i tre etagers højde.
HVAD ER DGNB-CERTIFICERING?
DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet.
DGNB måler blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima.
DGNB-certificeringen bedømmer 49 kriterier, og hovedparametrene omfatter blandt andet:
Miljø: Livscyklusvurdering af byggematerialer, materialernes påvirkning af nærmiljøet, energiforbrug i bygningen, vandforbrug, genanvendelse.
Økonomi: Byggeomkostninger og drift, omkostninger til vedligehold, fleksibilitet for tredjepartsbrugere, bygningens værdi.
Sociale forhold: Luftkvalitet, akustik, visuel komfort, brugerindflydelse, bygningsstruktur og udearealer, adgangsforhold, arkitektur og kunst.
DGNB-certificeringen stammer fra Tyskland, og bogstaverne DGNB er en forkortelse af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen.
Kilde: DGNB.dk - læs mere på dette link
Inden den nye ordning blev 40 procent af affaldet genanvendt i Odense. Men det tal skal nu hæves.
- Skal vi leve op til de 50 procent, som regeringen har bestemt, at vi skal sortere fra i 2022 senest, så skal vi kigge i vores restaffaldsbeholdere. Det er dem, vi primært skal sortere nogle flere fraktioner ud af, siger Claus Hammerich, HR- og kommunikationschef for Odense Renovation.
Odense-borger Lars Jensen tror dog, at den nye ordning for størst betydning for dem, som ellers har svært ved at komme til en genbrugsstation.
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her