Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der var klasseforskel på de to mandskaber, da bundproppen fra Silkeborg mandag aften smadrede OB med 6-0 i Superligaen.
Gæsterne fra OB blev gang på gang spillet tynde af Silkeborgs hurtige kombinationer og kunne ikke stå imod presset fra Superligaens bundprop.
Det var samtidig første gang i sæsonen, at Silkeborg holdt modstanderen fra at score i en superligakamp.
Nederlaget gør OB til en del af nedrykningsdramaet i pulje 2, hvor blot tre point adskiller OB på førstepladsen og Sønderjyske på den tredjeplads, der vil sende klubben i playoffkampe om overlevelse i Superligaen.
Mareridtsdebut for fødselar
Sayouba Mandé debuterede i OB-målet, men det skulle vise sig at blive en sand mareridtsdebut for den 27-årige fødselar.
Hele seks gange måtte Mandé fiske bolden ud af nettet, da Silkeborg viste alt andet end tegn på, at klubben har kurs mod 1. division i næste sæson.
Fodboldhungrende fans: Alle billetter revet væk på få minutter
Der gik ikke mange minutter før alle billetter til Odense Boldklubs første hjemmekamp i Superligaens nedrykningspulje var væk.
Mandag klokken 12 åbnede Odense Boldklub for, at sæsonkortholdere kunne få fingrene i 300 billetter til torsdagens kamp mod Sønderjyske.
Kampen er den første hjemmekamp i nedrykningspuljen, og allerede 12.04 var alle billetterne væk og yderligere 1600 fans henvendte sig i minutterne efter, fortæller klubbens kommercielle chef, Jack Jørgensen.
- Det vidner om den kæmpe interesse, der er omkring OB og den hunger, der er fra vores fans for at komme ud og se noget fodbold. Så vi er superglade, siger han til TV 2/Fyn.
Spillerne ser frem til tilskuere
Der er omkring 4500 indehavere af et sæsonkort til OB's hjemmebane, Nature Energy Park, og det var da også forventet, at efterspørgslen ville være stor, fortæller den kommercielle chef.
- Men efterspørgslen er større end udbuddet, så selvom vi er glade, er vi også ærgerlige over, at vi må skuffe en masse, der gerne vil ud og se kampen, siger han.
Det er dog udsigten til endelig at få tilskuere, der fylder mest. For det er ikke kun, de 300 heldige sæsonkortindehavere, der ser frem til torsdagens kamp, afslører Jack Jørgensen.
- Spillerne glæder sig rigtigt meget. Selvom der er langt op til standard, så er 300 tilskuere langt bedre end nul. Så vi glæder os alle sammen, siger han.
Noget er stadig som normalt
Der er fra regeringens side givet grønt lys til, at 500 personer kan samles til superligakampe. Det tæller dog også spillere, tv-afvikling og øvrigt personel.
Klubbens sponsorer gav i sidste uge afkald på deres mulighed for at komme til fodbold på Nature Energy Park, og det efterlod de resterende 300 pladser til sæsonkortholderne.
Ifølge Jack Jørgensen har forberedelserne stået på de seneste uger, og på dagen vil klubben sikre tilskuerne ved kun at placere dem på hver anden række og kun på nummererede pladser.
Og mens der stadig er et stykke vej, før fodboldspillere og fans er tilbage til normalen, så er der én ting, der ikke er ændret på:
- Grillen er tændt, og man kan få en kold fadøl, forsikrer Jack Jørgensen.
Efter 25 minutter spil lykkedes det Silkeborg at bringe sig foran, da kantspiller Nicolai Vallys sendte bolden ind i feltet med et fladt indlæg, som angriber Junior Brumado kastede sig ned i og bugserede i mål.
Allerede to minutter senere kom Nicolai Vallys igen i fokus, da han på kanten af offside prikkede hjemmeholdet på 2-0.
Udskiftninger hjalp ikke
OB skiftede tre spillere i pausen, men lige lidt hjalp det, da Junior Brumado et minut inde i anden halvleg lukkede opgøret med et tørt spark fra kanten af feltet.
I det 52. minut slog hjemmeholdet igen til på en kontra, da Silkeborg-anfører Mads Emil Madsen drev bolden frem og udplacerede Sayouba Mandé i OB-målet.
OB-kamp udvalgt til forsøg med flere tilskuere
Når OB møder Lyngby på udebane, må der komme mere end 500 tilskuere på stadion. Det bekræfter Rigspolitiet.
Rigspolitiet har udvalgt tre kampe i Superligaen, der kan have flere end 500 tilskuere på stadion.
Den ene kamp er Lyngby mod OB den 22. juni. Derudover drejer det sig om Horsens mod Randers dene 20. juni samt Brøndby mod FCK den 21. juni.
Det sker, efter at regeringen og Folketingets partier i sidste uge blev enige om en forsøgsordning, som skal give de nødvendige erfaringer til at myndighederne kan vurdere, om ordningen skal fortsætte.
Rigspolitiet understreger, at afviklingen af kampene skal foregå sundhedsmæssigt forsvarligt, og at sundhedsmyndighederne har været inddraget i beslutningen.
- Vi har valgt de tre kampe, fordi vi gerne ville have kampe både øst og vest for Storebælt. Samtidigt har vi også forsøgt at vælge, så vi både får et stort og et mindre samt et nyere og et ældre stadion i spil, så vi kan få så brede erfaringer som muligt, siger politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet.
Publikum skal sidde ned
Beslutningen om de udvalgte kampe er truffet, efter Rigspolitiet har været i dialog med både DBU og Divisionsforeningen, hvor der er blevet lagt vægt på størrelsen af klubbernes fangrupper samt kamptidspunktet.
Det er endnu ikke fastlagt hvor mange tilskuere, der må komme på stadion til de tre udvalgte forsøgskampe. Sikkert er det dog, at de udvalgte stadions bliver inddelt i sektioner, hvor der maksimalt må være 500 tilskuere i hver sektion. Samtidig er det et krav, at tilskuere skal sidde ned under kampen.
Efterfølgende skal de tre kampe evalueres af en gruppe bestående af politiet, sundhedsmyndighederne og Divisionsforeningen. Det skal danne grundlag for, hvorvidt det er muligt at afvikle fodboldkampe med mere end 500 tilskuere over sommeren.
5-0-scoringen blev sat ind efter 73 minutters spil, da Silkeborg-angriber Emil Holten sparkede en dårlig clearing op i nettaget, og blot få minutter efter blev ydmygelsen total, da netop indskiftede Alexander Lind sparkede bolden i mål til slutstillingen 6-0.
Silkeborg har 11 point op til Sønderjyske med 15 point tilbage at spille om.