Odense giver to timer: Dagplejere skal gøre alt rent hver dag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odenses dagplejere får nu mere tid til rengøring, så de kan møde regeringens krav. Det begejstrer dagplejernes fagforbund.
Odenses dagplejere får ekstra tid til at spritte dukker, biler og dørhåndtag af i institutionerne.
Tiden får de, så de bedre kan nå at leve op til de krav, regeringen har udstedt, i forbindelse med genåbningen af landet. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse torsdag.
- Vi kan ikke finde de penge
Dansk Folkeparti om ældrebesparelser:
- Vi kan ikke finde de penge
Der er brug for en økonomisk håndsrækning til ældre- og handicapområdet i Odense Kommune.
Det mener Christel Gall (DF), der er medlem af kommunens Ældre- og Handicapudvalg. Udmeldingen kommer i kølvandet på et sparekatalog, forvaltningen har udarbejdet. Kataloget lægger op til besparelser på 34 millioner kroner alene i år.
- Det er forfærdeligt, at når vi nu har været igennem en stor sparerunde i forvejen, så skal vi igen i gang med at finde et ikke uanseeligt beløb, siger hun.
Årsagen til, der skal drøftes besparelser, er, at man forventer et merforbrug på 44,7 millioner kroner på ældre- og handicapområdet i år.
Udgifter udefra
For at kommunen kan komme nærmere at holde sig inden for budgettet, har forvaltningen blandt andet foreslået, at man sparer på hjælp til rengøring til ældre og på de to tilbud OK-Aktiv og Stoppestedet.
OK-Aktiv laver arrangementer for beboere på kommunens plejehjem, og Stoppestedet er et værested for personer med sindslidelser.
En stor del af det forventede merforbrug er på myndighedsområdet, hvor kommunen har svært ved at styre udgifterne, fordi de er bundet af lovgivningen.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
Hvis for eksempel en læge henviser en borger til vederlagsfri fysioterapi, skal kommunen betale regningen. Kommunen har et merforbrug på 3,5 millioner kroner på vederlagsfri fysioterapi, og samlet forventer man et merforbrug på myndighedsområdet på 29 millioner kroner.
- Jeg har ikke noget imod at finde besparelser, hvis det er sådan, at vi har været for rundhåndede nogle steder, men det her er en masse beløb, der kommer ind udefra, siger Christel Gall.
Udover vederlagsfri fysioterapi er kommunen udfordret af en øget efterspørgsel på kropsbårne hjælpemidler, hvor der er et merforbrug på 4,7 millioner kroner.
Christel Gall håber, at byrådet eller borgmesteren kan finde flere penge til ældreområdet på den ene eller den anden måde.
- Nogle af de penge, der kommer området til gode senere, kunne måske fremrykkes. Det kunne jeg være åben over for. Måske kunne man finde en skuffe, hvor der lå lidt håndbasser. Det ville også være rigtig dejligt. Jeg er fuldstændig ligeglad hvordan. Jeg ved bare, vi ikke kan sidde og finde de her penge alene, uden at det ville kunne mærkes på en måde, hvor ingen ville synes, det var okay, siger hun.
- Virker ikke gennemtænkt
Skærer man i budgettet til rengøring hos ældre, betyder det, at der vil blive gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden. Det vil placere Odense blandt de 20 kommuner med den laveste standard.
- Hvis man kan finde 25 millioner kroner til os, så skal vi nok finde de sidste, selvom det er en ubehagelig øvelse, når vi har været igennem det for ikke så lang tid siden, siger Christel Gall.
Også Kasper Ejlertsen (S), der ligeledes er medlem af Ældre- og Handicapudvalget forholder sig kritisk over for det sparekatalog, som udvalget skal drøfte 21. april og tage endelig stilling til 28. april.
- Det virker ikke gennemtænkt. Vi var klar over, at økonomien var udfordret, men der er lang vej fra det til at skære på de ældres rengøring, siger han.
Derfor håber han, at der kan kastes mere lys over situationen, når udvalget mødes tirsdag.
- Vi skal i udvalget på tirsdag have en redegørelse for den pludselige forandring.
- Børn og forældre har behov at føle sig sikre på, at dagplejeren har tilstrækkelig med tid til at leve op til de øgede krav om rengøring i hjemmet, siger børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen i en pressemeddelelse.
Regeringens krav lyder på, at dagplejerne blandt andet skal rengøre legetøj og kontaktflader hver dag.
Står selv for rengøringen
Modsat i skoler og børnehuse, hvor der er tilført ekstra hænder til rengøring, står dagplejerne selv for rengørigen.
-En rengøring, det kan være svært at få tid til i en dagligdag, hvor opmærksomheden selvsagt er på de små børns ve og vel i det tidsrum, de er hos dagplejeren, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Derfor får Odenses cirka 350 dagplejere nu frigjort to timer af deres ugentlige arbejdstid til ekstra rengøring, foreløbigt frem til 10. maj.
Og det begejstrer dagplejernes fagforbund, FOA.
- Dagplejerne har været bekymrede for, om de kunne nå at gøre ekstra rent, så det er virkelig glædeligt, at Odense Kommune har imødekommet den bekymring ved at reducere åbningstiden, siger Hanne Winther, der er sektorformand for Pædagogisk sektor i FOA Odense.
Aftale med forældrene
Åbningstiderne i de kommunale dagplejer skal altså skæres med to timer, for at der kan blive gjort rent.
Derfor er der også blevet lagt op til, at dagplejerne kan gå i dialog med forældrene om, hvordan de kan tilpasse åbningstiderne bedst muligt.
- Vi må hele tiden tænke kreativt og tilrette arbejdsdagen, så vi alle kommer bedst muligt gennem den nye hverdag under genåbningen. Jeg forventer, at de viser fleksibilitet i denne situation, ligesom vi beder forældrene i børnehusene og skolerne om, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Rådmanden tilføjer, at hvis forældre har hårdt brug for den normale åbningstid, så skal dagplejelederen hjælpe med at finde en løsning.
Mangel på rengøringsmidler: Udskyder delvist genåbning af skoler og dagtilbud
Folkeskoler og dagtilbud er i fuld gang med at genåbne i Danmark efter godt fem ugers nedlukning.
Kerteminde Kommune skulle være fulgt efter torsdag, men onsdag eftermiddag har kommunen meldt ud, at genåbningen nu delvist må udskydes.
Forklaringen er, at kommunens rengøringsselskab ikke kan skaffe de nødvendige rengøringsmidler til at afspritte, som kræves for at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for genåbning.
- Jeg er glad for, at meldingen kom i dag og ikke i morgen tidlig. Jeg kan ikke tillade mig at være skuffet, jeg er nok mere forundret. Jeg hører, at det er nogle leverancer, de har bestilt, der ikke er kommet, fortæller borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til TV 2/Fyn.
Det er dog ikke alle skoler i Kerteminde, der bliver berørt. I morgen, torsdag, åbner Mælkevejen, Langeskov Skole, Munkebo Skole og Mesinge Skole som planlagt.
Øvrige skoler og dagtilbud åbner tidligst mandag. Indtil da fortsætter nødpasning, lyder udmeldingen fra kommunen.
Ærgelig situation
Problemet opstår onsdag, da kommunen ikke kan få afklaring fra deres eksterne rengøringsfirma om, hvornår rengøringsmidlerne igen kan skaffes.
Derfor venter kommunen på nu afklaring fra rengøringsfirmaet, fortæller chefen for Unge og Skole i Kerteminde Kommune, Annemette Haahr Winther.
- Hvis vi får en melding i morgen om, at der er rengøringsmidler, så bliver der åbnet mandag. Men så længe vi ikke kan få en melding om, hvornår der kommer flere rengøringsmidler til, så kan vi ikke sige, hvornår vi åbner, siger hun og fortsætter:
- Lige nu kan vi kun være sikre på, at vi kan få gjort rent med de midler, vi har stående. Vi har brug for at vide, før vi åbner op, at der er udsigt til også at kunne få gjort rent dagen efter.
Chefen for Unge og Skole har kendskab til en anden kommune, der har samme problem. Her blandes andre rengøringsmidler, så det får samme effekt. Det kan måske være en mulighed i Kerteminde.
- Jeg vil overlade det til rengøringslederen at vurdere, hvilke midler der skal til for at vi lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, forklarer hun.
- Jeg er meget ærgerlig over den her situation, siger Annemette Haahr Winther, der håber, at skolerne kan genåbne på mandag.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.