28. maj. 2022 kl. 17:45

Odense har allerede fået 581 millioner til mere letbane – men politikerne tøver

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

  • Kom i gang med Etape 2 hurtigst muligt, lyder opfordringen fra Rasmus Helveg, transportordfører for Radikale.


Champagnepropperne er knapt nok landet endnu efter lørdagens fejring af letbaneåbningen, før politikerne i Odense får en klar opfordring fra Christiansborg om at komme tilbage i arbejdstøjet.

Rasmus Helveg er transportordfører for Radikale og valgt på Fyn. Han undrer sig gevaldigt over, at Odense ikke allerede har truffet en beslutning om at udvide letbanen med den planlagte Etape 2.

- Min klare opfordring til politikerne i Odense er at komme i gang hurtigst muligt med etape 2, siger Rasmus Helveg.

I den såkaldte Infrastrukturplan 2035, der indeholder en række infrastrukturprojekter fra 2026 og frem, har staten allerede afsat 581 millioner kroner til Etape 2.

Oprindeligt var planen for letbanens etape 2, at den skulle gå fra Odense Zoo til Seden øst for Odense med mulighed for at lave en alternativ ruteføring, der skulle gå fra Odense centrum til Seden.

Men i juni i 2021 blev det alternative forslag gjort til hovedforslag, så Odense Kommune nu går efter, at letbanens etape 2 kommer til at gå fra centrum til Seden.

Dette forslag har ifølge en udredningsrapport fra maj 2021 et samlet budget på 1.445 millioner kroner og en forventet statslig medfinansiering på 553 millioner kroner.

- Det vil være godt for byen, det vil være godt for den grønne omstilling, og det vil give Odense Letbane markant mere værdi. Jo flere stop, der er på letbanen, jo mere forgrenet den er, des mere værdi har den for borgerne. Flere vil simpelthen komme til at bruge letbanen, og det jo det, der er meningen, siger Rasmus Helveg.

Med Infrastrukturplan 2035 får Odense Kommune altså lidt mere end det forventede beløb til strækningen fra centrum til Seden. De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune.

- Jeg forstår faktisk ikke, at Odense Byråd ikke allerede har truffet beslutningen, siger Rasmus Helveg.

Skal Etape 2 gå hele vejen fra Odense Zoo til Seden, vil den komme til at koste 2,12 milliarder kroner.

Borgmesteren er positiv

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, har været meget spændt op til letbaneåbningen, og selv om han som udgangspunkt er positiv omkring Etape 2, så vil han gerne lige se, hvordan odenseanerne tager imod letbanens Etape 1 først. 

- Jeg er også meget positivt stemt over for en Etape 2. Det vil kunne udbygge og styrke vores letbanesystem i byen, og det vil også kunne give os en bedre adgang til flere bydele. Jeg tror ikke, der er mange steder i verden, hvor man har bygget letbane, men kun har en linje.

- Men nu skal vi have den i gang i dag, odenseanerne skal ud at prøve den, vi skal have noget driftserfaring, og så har vi givet hinanden håndslag på, at vi skal tage en beslutning i byrådet, siger Peter Rahbæk Juel.

Han understreger, at finansieringen reelt allerede er faktisk på plads med statens penge fra Infrastrukturplan 2035.

- Og så har vi en opsparing. Så vi har faktisk de penge, vi skal bruge til at anlægge den og drive den. Vi har bare lovet hinanden, at vi lige vil have lidt drifterfaring med Etape 1, inden vi tager den endelige beslutning, siger borgmesteren.

Grafik: Odense Letbane
På grafikken her kan du se både Etape 1 og de to forslag til Etape 2.

Windell: Etape 2 er jo ikke gratis

Ifølge aftalen skal politikerne i Odense træffe endelig beslutning om Etape 2 senest et år efter driftsstart, som altså er lørdag 28. maj.

Derfor er by- og kulturrådmand Søren Windell (K) heller ikke allerede nu klar til at forholde sig konkret til Etape 2.

- Det her bliver rigtig stort for Odense. Men der er også noget tilvænning, og der bliver en periode, inden vi kommer hen og får alle de passagerer, vi gerne vil. Man kan godt være lidt bekymret, når man kigger de næste år frem. Men på den rigtig lange bane, tror jeg det her er rigtig godt for vores by.

- I dag har vi en fantastisk åbning. Men nu skal det blive hverdag, og vi skal se, hvordan Etape 1 udvikler sig og hvor mange passagerer, der kommer til at bruge den, inden vi skal tale om Etape 2.

- Jeg kan godt forstå, man gerne vil have en Etape 2. I dag er vi fulde af begejstring – men den er jo ikke gratis. Den koster penge, og den lægger beslag på nogle penge i Odense i 30 år, hvor vi skal betale af på anlægget, plus vi skal have penge udefra. Så det er en stor beslutning, vi skal tage. Det kan godt være, den først kommer om lang tid. Vi behøver jo ikke have det hele på en gang, siger Søren Windell. 

Alt for dyrt

Også hos Venstre er social- og beskæftigelsesrådmand Christoffer Lilleholt tilbageholdende med at ville tale om at etablere en Etape 2. 

- Vi ved ikke engang om etape 1 er en forretning, der hænger sammen, siger han go fortsætter:

- Etape 2 er alt for dyr og har en al for dårlig økonomi som det ser ud nu. Vi ønsker ikke at gå længere den vej, så vi vil hellere kigge i retning med BRT (Bus Rapid Transport, red.) ruter - det er langt nemmere at etablere og billigere. 

Derfor har han og Venstre ingen planer om at tale for at der skal bygges mere letbane i Odense.

- Letbaner bliver dyrere og dyrere undervejs, så økonomien løber rigtig hurtigt. Derfor vil vi hellere bruge pengene på andre områder, siger Christoffer Lilleholt (V). 

Bramsen: Få Etape 1 op at køre først

Transportminister Trine Bramsen (S) kan dog godt forstå Odense-politikernes ræsonnement i lige at holde hestene en gang og se, hvordan odenseanerne tager imod letbanen.

- Jeg synes, vi først skal have Etape 1 op at køre og få folk til at bruge den. Så skal vi jo altid være åbne for at diskutere andre ting, men nu er første skridt at få etteren til at køre, siger Trine Bramsen.

Ministeren anerkender dog, at der er brug for at få optimeret på den kollektive transport i landet, hvis vi skal nå i mål med ikke mindst vores klimamål.

- Vi skal have flere over i den kollektive transport, ellers får vi simpelthen alt for mange mennesker på vejene. Vores klima har heller ikke godt af det. Og det er en meget bedre og hurtigere måde at transportere sig på for alle. Så det er altså løsningen på fremtidens mobilitetsudfordringer og dermed også, at man har frihed til at kunne bruge hele byen og komme rundt der, hvor man gerne vil hen, siger Trine Bramsen.

Beslutningen burde være truffet nu

Odenses mangeårige borgmester, socialdemokraten Anker Boye, arbejdede op gennem 2010'erne hårdt for at få letbaneprojektet til at blive virkelighed.

Derfor er det også for ham en stor dag, nu hvor den endelig er blevet virkelighed, og han håber, at de nuværende byrådsmedlemmer kommer til at prioritere Etape 2.

- Det skulle man have taget beslutning om allerede nu, for Christiansborg har sat pengene af til den. Jeg ved godt, der har været meget bøvl og ballade, og at man kan blive lidt i tvivl som politiker. Men det er vigtigt, at strukturerne er i orden - også ud til Vollsmose og Seden. 

- Der vil være et stort område, som rigtig vil have gavn og glæde af en Etape 2. Det vil styrke den samlede udvikling af byen, siger Anker Boye.

Mener du, at det rigtige vil være at lave en Etape 2?

- Ja, det mener jeg bestemt, det vil. Det er et stort boligprojekt derude (Vollsmose, red.), og det er en fantastisk stor bydel. Og så har vi hele Seden-området, der er under udvikling og vækst, siger Anker Boye. 

- Det vil være så kanon

En af de mange odenseanere, der lørdag er mødt op for endelig at komme ud at køre med letbanen, er Henriette Stjernegaard. 

Og selv om hun af gode grunde endnu ikke har været ude at køre med toget, er forventningerne helt i top.

- Vi skal bruge hele dagen på at køre frem og tilbage, og så skal vi holde fest, siger Henriette Stjernegaard.

Hun og familien bor i Seden i det østlige Odense, og hun håber derfor meget på en Etape 2, som vil komme til at køre netop til Seden.

- Det vil være så kanon. Det vil gøre, at vi kan tage ind til byen på en helt anden måde. Så kan vi drikke et glas vin og tage letbanen hjem – og det vil være dejligt, siger Henriette Stjernegaard.

Letbanearbejdet har været 15 år undervejs, siden ideen blev født på et hotel i Ebberup. 

Transportminister Trine Bramsen (S) mener, at Odenses politikere gør klogt i at afvente og se, hvordan Odense Letbane bliver modtaget, før man begynder at tale om Etape 2.
For 15 minutter siden
Tophistorie

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

For 3 timer siden
Tophistorie
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

For 3 timer siden
Tophistorie

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

For 2 timer siden
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

Utilfreds minister kalder borgmester til samtale

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.

Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.

Anton Kranf

Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.

Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.

Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.

Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.

Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.

Læs også: Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Gå tilbage Del
I går kl. 11:02

Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden

Alexander Aagaard

Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.


Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.


Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.


TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.


Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.


I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.


Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.

TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.

Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.

Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.

Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.

Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.

En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.

Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu stiger prisen på offentlig transport

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.

Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.

For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.

Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.

I dag kl. 11:43
Alex Syrik

Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.


- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.


Amira erkender

I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.

Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.

Peter Salomon

Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.

Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.

- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.

Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.

Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her