28. maj. 2022 kl. 17:45

Odense har allerede fået 581 millioner til mere letbane – men politikerne tøver

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

- Kom i gang med Etape 2 hurtigst muligt, lyder opfordringen fra Rasmus Helveg, transportordfører for Radikale.

Champagnepropperne er knapt nok landet endnu efter lørdagens fejring af letbaneåbningen, før politikerne i Odense får en klar opfordring fra Christiansborg om at komme tilbage i arbejdstøjet.

Rasmus Helveg er transportordfører for Radikale og valgt på Fyn. Han undrer sig gevaldigt over, at Odense ikke allerede har truffet en beslutning om at udvide letbanen med den planlagte Etape 2.

- Min klare opfordring til politikerne i Odense er at komme i gang hurtigst muligt med etape 2, siger Rasmus Helveg.

I den såkaldte Infrastrukturplan 2035, der indeholder en række infrastrukturprojekter fra 2026 og frem, har staten allerede afsat 581 millioner kroner til Etape 2.

Oprindeligt var planen for letbanens etape 2, at den skulle gå fra Odense Zoo til Seden øst for Odense med mulighed for at lave en alternativ ruteføring, der skulle gå fra Odense centrum til Seden.

Men i juni i 2021 blev det alternative forslag gjort til hovedforslag, så Odense Kommune nu går efter, at letbanens etape 2 kommer til at gå fra centrum til Seden.

Dette forslag har ifølge en udredningsrapport fra maj 2021 et samlet budget på 1.445 millioner kroner og en forventet statslig medfinansiering på 553 millioner kroner.

- Det vil være godt for byen, det vil være godt for den grønne omstilling, og det vil give Odense Letbane markant mere værdi. Jo flere stop, der er på letbanen, jo mere forgrenet den er, des mere værdi har den for borgerne. Flere vil simpelthen komme til at bruge letbanen, og det jo det, der er meningen, siger Rasmus Helveg.

Med Infrastrukturplan 2035 får Odense Kommune altså lidt mere end det forventede beløb til strækningen fra centrum til Seden. De resterende udgifter på 932 millioner kroner skal finansieres af Odense Kommune.

- Jeg forstår faktisk ikke, at Odense Byråd ikke allerede har truffet beslutningen, siger Rasmus Helveg.

Skal Etape 2 gå hele vejen fra Odense Zoo til Seden, vil den komme til at koste 2,12 milliarder kroner.

Borgmesteren er positiv

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, har været meget spændt op til letbaneåbningen, og selv om han som udgangspunkt er positiv omkring Etape 2, så vil han gerne lige se, hvordan odenseanerne tager imod letbanens Etape 1 først. 

- Jeg er også meget positivt stemt over for en Etape 2. Det vil kunne udbygge og styrke vores letbanesystem i byen, og det vil også kunne give os en bedre adgang til flere bydele. Jeg tror ikke, der er mange steder i verden, hvor man har bygget letbane, men kun har en linje.

- Men nu skal vi have den i gang i dag, odenseanerne skal ud at prøve den, vi skal have noget driftserfaring, og så har vi givet hinanden håndslag på, at vi skal tage en beslutning i byrådet, siger Peter Rahbæk Juel.

Han understreger, at finansieringen reelt allerede er faktisk på plads med statens penge fra Infrastrukturplan 2035.

- Og så har vi en opsparing. Så vi har faktisk de penge, vi skal bruge til at anlægge den og drive den. Vi har bare lovet hinanden, at vi lige vil have lidt drifterfaring med Etape 1, inden vi tager den endelige beslutning, siger borgmesteren.

Grafik: Odense Letbane
På grafikken her kan du se både Etape 1 og de to forslag til Etape 2.

Windell: Etape 2 er jo ikke gratis

Ifølge aftalen skal politikerne i Odense træffe endelig beslutning om Etape 2 senest et år efter driftsstart, som altså er lørdag 28. maj.

Derfor er by- og kulturrådmand Søren Windell (K) heller ikke allerede nu klar til at forholde sig konkret til Etape 2.

- Det her bliver rigtig stort for Odense. Men der er også noget tilvænning, og der bliver en periode, inden vi kommer hen og får alle de passagerer, vi gerne vil. Man kan godt være lidt bekymret, når man kigger de næste år frem. Men på den rigtig lange bane, tror jeg det her er rigtig godt for vores by.

- I dag har vi en fantastisk åbning. Men nu skal det blive hverdag, og vi skal se, hvordan Etape 1 udvikler sig og hvor mange passagerer, der kommer til at bruge den, inden vi skal tale om Etape 2.

- Jeg kan godt forstå, man gerne vil have en Etape 2. I dag er vi fulde af begejstring – men den er jo ikke gratis. Den koster penge, og den lægger beslag på nogle penge i Odense i 30 år, hvor vi skal betale af på anlægget, plus vi skal have penge udefra. Så det er en stor beslutning, vi skal tage. Det kan godt være, den først kommer om lang tid. Vi behøver jo ikke have det hele på en gang, siger Søren Windell. 

Alt for dyrt

Også hos Venstre er social- og beskæftigelsesrådmand Christoffer Lilleholt tilbageholdende med at ville tale om at etablere en Etape 2. 

- Vi ved ikke engang om etape 1 er en forretning, der hænger sammen, siger han go fortsætter:

- Etape 2 er alt for dyr og har en al for dårlig økonomi som det ser ud nu. Vi ønsker ikke at gå længere den vej, så vi vil hellere kigge i retning med BRT (Bus Rapid Transport, red.) ruter - det er langt nemmere at etablere og billigere. 

Derfor har han og Venstre ingen planer om at tale for at der skal bygges mere letbane i Odense.

- Letbaner bliver dyrere og dyrere undervejs, så økonomien løber rigtig hurtigt. Derfor vil vi hellere bruge pengene på andre områder, siger Christoffer Lilleholt (V). 

Bramsen: Få Etape 1 op at køre først

Transportminister Trine Bramsen (S) kan dog godt forstå Odense-politikernes ræsonnement i lige at holde hestene en gang og se, hvordan odenseanerne tager imod letbanen.

- Jeg synes, vi først skal have Etape 1 op at køre og få folk til at bruge den. Så skal vi jo altid være åbne for at diskutere andre ting, men nu er første skridt at få etteren til at køre, siger Trine Bramsen.

Ministeren anerkender dog, at der er brug for at få optimeret på den kollektive transport i landet, hvis vi skal nå i mål med ikke mindst vores klimamål.

- Vi skal have flere over i den kollektive transport, ellers får vi simpelthen alt for mange mennesker på vejene. Vores klima har heller ikke godt af det. Og det er en meget bedre og hurtigere måde at transportere sig på for alle. Så det er altså løsningen på fremtidens mobilitetsudfordringer og dermed også, at man har frihed til at kunne bruge hele byen og komme rundt der, hvor man gerne vil hen, siger Trine Bramsen.

Beslutningen burde være truffet nu

Odenses mangeårige borgmester, socialdemokraten Anker Boye, arbejdede op gennem 2010'erne hårdt for at få letbaneprojektet til at blive virkelighed.

Derfor er det også for ham en stor dag, nu hvor den endelig er blevet virkelighed, og han håber, at de nuværende byrådsmedlemmer kommer til at prioritere Etape 2.

- Det skulle man have taget beslutning om allerede nu, for Christiansborg har sat pengene af til den. Jeg ved godt, der har været meget bøvl og ballade, og at man kan blive lidt i tvivl som politiker. Men det er vigtigt, at strukturerne er i orden - også ud til Vollsmose og Seden. 

- Der vil være et stort område, som rigtig vil have gavn og glæde af en Etape 2. Det vil styrke den samlede udvikling af byen, siger Anker Boye.

Mener du, at det rigtige vil være at lave en Etape 2?

- Ja, det mener jeg bestemt, det vil. Det er et stort boligprojekt derude (Vollsmose, red.), og det er en fantastisk stor bydel. Og så har vi hele Seden-området, der er under udvikling og vækst, siger Anker Boye. 

- Det vil være så kanon

En af de mange odenseanere, der lørdag er mødt op for endelig at komme ud at køre med letbanen, er Henriette Stjernegaard. 

Og selv om hun af gode grunde endnu ikke har været ude at køre med toget, er forventningerne helt i top.

- Vi skal bruge hele dagen på at køre frem og tilbage, og så skal vi holde fest, siger Henriette Stjernegaard.

Hun og familien bor i Seden i det østlige Odense, og hun håber derfor meget på en Etape 2, som vil komme til at køre netop til Seden.

- Det vil være så kanon. Det vil gøre, at vi kan tage ind til byen på en helt anden måde. Så kan vi drikke et glas vin og tage letbanen hjem – og det vil være dejligt, siger Henriette Stjernegaard.

Letbanearbejdet har været 15 år undervejs, siden ideen blev født på et hotel i Ebberup. 

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

28. nov. 2024 kl. 7:10
Fyn
Kort nyt

Politiet advarer om vand på vejene

LYT
Del

Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.

De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.

Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.

28. nov. 2024 kl. 6:47
Fyn
Kort nyt

Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner

LYT
Del

Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.

De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.

- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her