10. jan. 2020 kl. 20:14
Opdateret: 10. jan. 2020 kl. 21:13
Ole Holbec

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Letbane og entreprenørfirmaet Barslund er enige at fortsætte samarbejde. Det betyder, at Barslund genoptager arbejdet på letbanen og truslen om en voldgiftssag er væk.


Opdateret

  1. Artiklen er opdateret og gennemskrevet efter telefoninterview med administrerende direktør for Odense Letbane P/S, Mogens Hagelskær.

Odense Letbane og entreprenørfirmaet Barslund er fredag blevet enige om en såkaldt procesaftale, der sikrer det fortsatte samarbejde.

Aftalen betyder, at Barslund på mandag genoptager arbejdet på Odense Letbane i fuldt omfang.

Barslund indstillede for godt en måned siden aktiviteterne på tre mindre byggepladser hos letbanen på grund af en økonomisk uenighed.

"Vi har som tidligere oplyst gennem et stykke tid forhandlet med Barslund om løsningen på nogle uenigheder omkring betalingen for og dokumentationen af ekstraarbejder. Men nu er vi nået frem til en aftale om den videre proces, som begge parter har gavn af, og som er god for projektet", siger administrerende direktør for Odense Letbane P/S, Mogens Hagelskær, i en pressemeddelelse.

Med fredagens aftale undgås en voldgiftssag, samtidig er der truffet aftale om, hvordan den fornødne dokumentation for arbejderne kan fremskaffes, hvorefter Barslund vil få betaling for det, som de har krav på.

- Når vi har dokumentationen, som vi nu en gang er blevet enige om, så betaler vi selvfølgelig de regninger, som Barslund retteligt har krav på, siger direktør Mogens Hagelskær i et telefoninterview med TV 2/Fyn.

Har Barslund ret i deres økonomiske krav?

- Vi har jo skabt en proces for, hvordan vi kommer det igennem, og der er sådan set ikke ændret standpunkt i forhold til hinanden på det her tidspunkt. Det eneste der er, at vi har en proces for, hvordan vi kommer igennem det, siger Mogens Hagelskær og tilføjer:

- Og tilliden er genskabt. Det er det væsentligste af det, at man kan stole på hinanden. Og det kan vi igennem denne procesaftale.

Han siger samtidig, at der ingen deadline er for, hvornår dokumentationen skal være fremskaffet, men at det kan tage tid for "det er kompliceret, men vi tager fat og smøger ærmerne op fra på mandag".

Med aftalen er truslen om en voldgiftssag væk og Odense Letbane har sikret, at arbejdet bliver gennemført.

- Så er der ikke mere at diskutere, hvorvidt det er nødvendigt at ophæve kontrakten eller ej. Dermed har vi både skabt troen på, at vi kommer igennem projektet, og ikke mindst har vi fået ro på projektet.

Barslund har afsluttende arbejder vedrørende forlængelsen af Kertemindestien, nogle mindre belægningsarbejder ved banegården og p-pladsen ved Idrætsparken. Disse arbejder vil i nærmeste fremtid blive gjort færdig.

Tvisten mellem Barslund og Odense Letbane vil ikke forsinke letbanens åbningstidspunkt, da de resterende arbejder er af begrænset omfang og ikke påvirker sporarbejdets tidsplan, fremgår det af pressemeddelelsen.

Læs også: Internt notat: Letbanen skylder også penge til andre entreprenører
Gå tilbage Del
19. dec. 2019 kl. 20:02
Fyn

Internt notat: Letbanen skylder også penge til andre entreprenører

Arkiv / Alexander Aagaard

Brancheorganisationen Dansk Byggeri har kendskab til, "...at flere entreprenører beskæftiget på Odense Letbane har en oplevelse af mangelfuldt projektmateriale", står der i et notat, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af.


Det er angiveligt ikke kun entreprenørfirmaet Barslund, som oplever problemer med Odense Letbane i forbindelse med byggeriet.

TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af et notat fra brancheorganisationen Dansk Byggeri, og her kan man læse, at andre entreprenører har lignende problemer.

"Dansk Byggeri har kendskab til, at flere entreprenører beskæftiget på Odense Letbane har en oplevelse af mangelfuldt projektmateriale, ensidige fravigelser af AB18-aftale grundlaget og en træg eller manglende betaling af gennemførte arbejder", står der i notatet.

Krav om mindst 30 millioner kroner

TV 2/Fyn har været i kontakt med Dansk Byggeri, som bekræfter indholdet og notatets eksistens, men ingen har ønsket at kommentere sagen.

Notatet er skrevet efter, at brancheorganisationen i november via kontakt til borgmesterforvaltningen havde inviteret de stridende parter Odense Letbane og Barslund til "dialogmøde".

Mødet har dog ikke ført til en løsning på striden, som i følge entreprenøren skyldes, at der er tale om et helt udsædvanligt mangelfuldt projektmateriale, der påvirker udførelsen af arbejdet. Barslund har på nuværende tidspunkt rettet krav til Odense Letbane på mindst 30 millioner kroner.

- Vi forvalter skatteyderpenge, så vi betaler ikke regninger, der ikke er dokumentation for, sagde letbanedirektør Mogens Hagelskær i en pressemeddelse onsdag.

Fjendtlig og afvisende dialog

Dialogmødet fandt sted den 25. november, og notatet skal i følge TV2/Fyns kilder læses som en beskrivelse af stemningen, som den på mødet blev opfattet af Dansk Byggeri.

"Her optrådte letbanens CEO, Mogens Hagelskær, fjendtligt og afvisende overfor dialog med Barslund, og han var direkte provokeret af, at der havde været henvendelse til kommunens politiske niveau", står der i notatet, som slutter med følgende kommentar:

"Han (Mogens Hagelskær, red.) afviste ligeledes relevansen af diskussion og afsluttede mødet uden konklusion".

TV 2/Fyn har sendt oplysningerne fra notatet til kommunikationschef Benthe Vestergård, Odense Letbane, som har sendt en pressemeddelelse med kommentarer.

- Uanset hvor meget fortroligt materiale, der lækkes, så betaler jeg ikke regninger, som der ikke er dokumentation for. Mine egne medarbejdere får heller ikke refunderet så meget som en krone til en togbillet, uden at de kommer med regningen. Ligeså får entreprenører ikke penge for arbejde, som de ikke kan dokumentere. Jeg forvalter skatteyderpenge – og selvfølgelig betaler jeg ikke regninger, som der ikke er dokumentation for, skriver Odense Letbanes administrerende direktør, Mogens Hagelskær.

Han fortsætter:

- Og uanset hvor meget fortroligt materiale, som andre parter lækker, så kommenterer jeg ikke sagen i dens detaljer. Løsningen kan kun findes ved, at Barslund genoptager arbejdet og dokumenterer deres arbejde. Så skal jeg nok betale regningerne. Sker det ikke, så har vi retlige regler i voldgiftssystemet til at løse sådanne konflikter, siger Mogens Hagelskær.

Læs også: Ekspert om letbanekonflikt: Fronterne er trukket usædvanligt skarpt op
Gå tilbage Del
6. jan. 2020 kl. 20:07

Ekspert om letbanekonflikt: Fronterne er trukket usædvanligt skarpt op

Ole Holbech

Lektor og ekspert i offentlig ret Frederik Waage kalder striden mellem Odense Letbane og underentreprenøren Barslund for exceptionel.


Trods et varslingsbrev fra Odense Letbane til underentreprenøren Barslund står arbejdet på letbanen fortsat stille. Sådan har det været i over en måned.

Arbejdet er standset på grund af en økonomisk uenighed mellem de to parter og kan ende i Voldgiftsnævnet. Sagen er, hvad Frederik Waage, der er doktor i jura og ekspert i offentlig ret ved SDU, beskriver som "ret usædvanlig".

- Det er forholdsvist exceptionelt, at letbanen - et stort offentligt byggeri - bliver stoppet på baggrund af, hvad der synes at være et ret simpelt pengekrav. At fronterne er trukket så skarpt op i det her tilfælde, siger han.

Ifølge Odense Letbane er det en uberettiget misligholdelse af kontrakten, der gør, at selskabet tilbageholder penge. Letbanen har tidligere meddelt, at Barslund ikke skulle have fyldestgørende dokumentation for deres arbejde.

- Jeg tænker umiddelbart, at det sådan set er rigtigt, at Odense Letbanes opgave er at forvalte skatteborgernes midler på bedst mulig måde. Så hvis man ikke mener, det er berettiget at betale de penge til Barslund, så skal Barslund ikke have de penge, siger Frederik Waage.

Forsinkelse fører til yderligere forsinkelse

Letbanen er et privat selskab med Odense Kommune som eneste ejer. Derfor skal selskabet ifølge Frederik Waage være forsigtige med, hvordan pengene bliver brugt.

“Normalt ville man ikke have tid til i et så stort byggeprojekt at vente i ugevis på, at man får afklaret en simpel formueretlig uenighed”

— Frederik Waage, ekspert i offentlig ret

Men da letbanen i forvejen er otte måneder forsinket og ikke forventes at blive forsinket yderligere på grund af tvisten med Barslund, har letbanen de bedste kort på hånden.

- Nu er letbanen i forvejen forsinket, og derfor er det nok lidt lettere for Odense Kommune og letbaneselskabet at strække den her et stykke tid, forklarer Frederik Waage.

Han mener, at man nu bør afklare tvisten og komme videre.

- Normalt ville man ikke have tid til i et så stort byggeprojekt at vente i ugevis på, at man får afklaret en simpel formueretlig uenighed, siger eksperten.

Hvis der ikke kommer en løsning, kan Odense Letbane se sig nødsaget til at finde en anden entreprenør til at gøre arbejdet færdigt.

FAKTA OM VOLDGIFTSNÆVNET

Voldgiftsnævnet bidrager med at løse konflikter inden for bygge- og anlægsbranchen, når parterne er enige om det. 

 

Voldgiftsnævnet kan bistå med mægling og mediation, der kan føre til en hurtigere og billigere løsning af konflikten gennem bistand til forlig.

 

Voldgiftsnævnet blev i sin nuværende form etableret i 1972 efter ønske fra branchens organisationer. Voldgiftsnævnet er en privat virksomhed, er baseret på et non-profit princip og modtager ikke offentlig støtte.

 

Kilde: Voldgiftsnævnet

For 2 timer siden
Tophistorie
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.

Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.

Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.

Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.

Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".

For 36 minutter siden
Tophistorie
Privatfoto

Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.

Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.

Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.

- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.

Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.

Læs også: Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
Gå tilbage Del
1. jul. 2024 kl. 6:00
Fyn

Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt

Peter Salomon

En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.


Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.

- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.

Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.

TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".

Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

EM-bussen

- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.

Peter Salomon

Uheldet er ude

Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.

For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.

- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.

Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.

Røg i bussen 

Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.

- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.

Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.

Peter Salomon

Det er bremserne, den er gal med.

- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.

Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn. 

Peter Salomon
I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 0 minutter siden
Odense Håndbold

Camerounske Lysa Tchaptchet var her der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odenses topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.

Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.

I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad speederen en anelse, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.

Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.

Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.

For 1 time siden
TV 2

Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?


Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.


Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.


Forsvarer og anklager tilfreds

Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.

Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.

Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.

- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.

De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.

Læs også: Amira Smajic skal i fængsel
Gå tilbage Del
For 4 timer siden
Fyn

Amira Smajic skal i fængsel

TV 2

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

Seks måneders ubetinget er grænsen

Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.

Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.

Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.

Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.

Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.

Læs også: Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Gå tilbage Del

Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic

Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 3 timer siden
Anton Kranf

Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.


Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.


Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.


Han nægtede sig skyldig.


Flere knivstik

I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.

En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.

Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.

Læs også: Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Gå tilbage Del

Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

Dørene blev lukket

Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.

Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.

Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.

Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.

Dermed blev dørene lukket.

For 4 timer siden
Fyn
TV 2

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

For 5 timer siden
Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

I dag kl. 14:00
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

I dag kl. 12:33
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her