Odense skal have ny dåbsattest: Er 100 år ældre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odenses officielle dåbsattest, der siger år 988, skal skrives om. En lang række arkæologiske fund viser, at Odense er endnu ældre.
Odense er blevet ældre, og nye historiske fund giver den manglende brik til de tidlige danske byers historie. Det er konklusionen i en netop offentliggjort videnskabelig artikel om det tidligste Odense.
Odense er minimum 100 år ældre end den traditionelle dåbsattest fra år 988. Bebyggelsen, der bliver begyndelsen til Odense, etableres allerede i slutningen af 700-tallet, og senest omkring år 900 kan der tales om en egentlig by.
Det er ganske vist: Nonnebakken var en trelleborg
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer har nu slået fast, at der gemmer sig en såkaldt trelleborg under Nonnebakken i Odense.
Fundet af en port er det endegyldige bevis på, at Nonnebakken engang var en trelleborg - en fælles betegnelse for en række fæstningsværker fra vikingetiden.
Man har længe vidst, at der befinder sig en cirkelrund borg under det nuværende Nonnebakken i Odense, og i 2015 fandt man tegn på, at der er tale om en såkaldt trelleborg, som blev opført i vikingekongen Harald Blåtands tid i slutningen af 900-tallet.
Men hidtil har man ikke haft sikkerhed for, at Nonnebakken er af samme type som trelleborgene Aggersborg ved Løgstør, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro ogTrelleborg ved Slagelse, der alle blev opført som værn mod fjender fra syd og til at samle riget.
Man havde nemlig ikke fundet de karakteristiske porte i verdenshjørnerne.
Nye udgravninger i den forgangne uge gav dog pote torsdag, da arkæologerne fandt nordporten.
- Der var en port. Vi havde regnet ud, at den skulle ligge her - 15 grader stik nord - og det gjorde den, siger Mads Runge, som er forskningscenterleder i kulturarv på Odense Bys Museer.
Han betegner det som en vigtig milepæl i forsøget på at Nonnebakken kan blive Unesco verdensarv sammen med de andre trelleborge.
- Det er en kæmpe oplevelse og i det hele taget at se, at bevaringsforholdene er rigtigt gode, Nonnebakken er der stadigvæk. Skrønen om, at den var blevet gravet væk holder ikke. Der er masser at komme efter, siger Mads Runge.
Til gengæld har man stadig ikke fundet rester af huse. Muligvis fordi borgen aldrig blev bygget helt færdig.
Ny viden om de danske byer
Den nye viden kan lukke et hul i historien om udviklingen af Danmarks byer. Hidtil har det være opfattelsen, at byerne er opstået i to uafhængige bølger.
Den første bølge i 7-800-tallet med handelsstationer som Ribe og Hedeby og en anden bølge af kongeligt anlagte byer fra omkring år 1000.
Men det nye forskningsarbejde om det tidligste Odense viser, at der i 8-900-tallet opstår en række byer med afsæt i det lokale opland. Dermed danner den nye forskning bro mellem de to oprindelige bølger af bygrundlæggelser.
Sporene af den tidlige by ses blandt andet ved spor af specialiseret håndværk, aktiviteter på Nonnebakken og tilstedeværet af en række permanente huse i Odense fra 7-800-tallet og frem.
Led i et stort forskningsprojekt
Den netop offentliggjorte artikel er sidste led i et stort forskningsprojekt, som Odense Bys Museer har gennemført. Det sker med en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.
Bag projektet står museumsinspektør Mogens Bo Henriksen og forskningscenterleder Mads Runge. Projektet er del af museets fokus på Odenses tidligste historie under titlen ”Knuds Odense – vikingerne by”.
Odense er langt ældre end hidtil antaget
Arkæologiske fund ved vikingeborgen Nonnebakken og en tusind år gammel grav skubber Odenses grundlæggelse længere tilbage.
I 1988 fejrede Odense sin 1.000-års fødselsdag, men arkæologiske undersøgelser forud for bygningen af blandt andet Odense Letbane har fået ny viden frem i lyset. Odense har eksisteret flere århundreder før år 988, fastslår forskere fra Møntergården.
- En række spektakulære detektorfund fra byens opland er med til at fortælle historien om en række konkurrerende centre forud for etableringen af Odense, siger forskningscenterleder Mads Runge.
Aktuelle undersøgelser på vikingeborgen Nonnebakken og af en bispegrav fra 1000-tallets Albani Kirke, hvor Knud den Hellige blev slået ihjel, er dermed med til at omskrive Odenses historie. Et udvalg af disse fund præsenteres for første gang på en særudstilling på Møntergården fra den 19. maj.
Odense i vikingetiden og middelalderen
Ifølge forskerne var arkæologernes opdagelse af en voldgrav og en vippebro om den tidligere bispegård intet mindre end en sensation.
Nye udgravninger ved Nonnebakken vidner om en meget mere langstrakt og kompleks historie for anlægget, end man hidtil kendte til.
Særudstillingen ”Knuds Odense – vikingernes by” viser desuden også andre historier om Odense i vikingetiden og middelalderen.