Odenses rigeste bygger ny bydel for 250 millioner kroner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense får en ny lille bydel, når forretningsmanden Niels Thorborgs koncern 3C Groups går i gang med byggeriet af 110 rækkerhuse.
L'Easys ejer, Niels Thorborg, investerer cirka 250 millioner kroner i nye lejeboliger. Det skal blive til 110 bynære 2-plans rækkehuse i Odense.
De er under opførelse på det gamle Coop-lagerareal mellem Lollandsgade og Østerbro, som nu er revet ned. I stedet bliver det en lille ny bydel på i alt 360 lejemål med plads til omkring 1.000 mennesker.
Løft til kvarteret
De opføres som energivenlige to-plans boliger og får alle syd- eller vestvendt terrasse med flisebelægning og hegn. De første boliger bliver klar til indflytning den 1. december og bliver til udlejning.
Nu begynder byggeriet: 300 milliondyre studieboliger på vej
I sommeren 2020 kan 300 studerende flytte ind i helt nye kollegieværelser på Toldbodgade i Odense. Fredag begynder byggeriet af studieboligerne.
300 studerende kommer om mindre end to år til at rykke ind i helt nye studieboliger tæt ved havnen i Odense. Fredag begynder byggeriet af kollegiet, der i alt bliver på mere end 12.000 kvadratmeter.
Sidste sommer offentliggjorde pensionsselskabet PFA planer om at bygge studieboliger i Danmarks fire største studiebyer; København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Med fredagens første spadestik til kollegiet i Odense er der nu taget hul på byggeriet af de fire kollegier. Efter planen bliver Odense-kollegiet det første færdigbyggede af de fire.
- Odense har på få år fået 10.000 flere studerende, som er med til at skabe liv og dynamik i byen og medvirker til Odenses udvikling. Med PFA’s kollegie bliver der skabt endnu bedre rammer for de studerende, og det nye kollegie underbygger Odenses transformation og position som en attraktiv studieby, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
"Spændende investering"
Også by- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) peger på, at byggeriet af det kommende PFA-kollegie bidrager til den positive udvikling, som byen oplever i disse år.
- Det er en blåstempling af Odense, når investorer som PFA placerer et stort byggeri i byen. Vi har bevist, at der er kommet handling bag ordene i Odense. Byen udvikler sig både fysisk og mentalt i disse år, og der er mange muligheder for spændende investeringer.
- Det er en udvikling, som vi skal holde fast i, og det understøtter PFA i høj grad med deres smukke kollegiebyggeri centralt i Odense, siger Jane Jegind.
Pris: 300 millioner kroner
Det nye kollegium på Toldbodgade kommer til at indeholder 298 værelser på hver 20 kvadratmeter. Værelserne har alle eget badeværelse og vil blive opdelt i grupper med fælleskøkken og andre fællesrum.
Det er arkitektfirmaet Arkitema Architects, der har tegnet kollegiet og de tilhørende rekreative områder, og det er entreprenøren CASA, der skal stå for byggeriet.
PFA’s investering i kollegiet i Odense er på over 300 millioner kroner.
- Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget for Odense og især for Østerbro, som har ligget her lidt nede bagved og været et kedeligt kvarter. Det får jo et rigtig stort løft nu med alle de boliger her og alle de nye beboere, siger Henning Andersen, der er inspektør i Humlebo og skal stå for udlejningen af boligerne.
Et skur til hver bolig kommer til at ligge ved indgangen, og husene får enten tre eller fire værelser. Størrelsen bliver henholdsvist på 87, 103 og 115 kvadratmeter.
Byggeri er en god forretning
Omkring byggeriet bliver der fælles grønne områder og udearealer med plads til leg og sport.
“Vi vil gerne tiltrække gode lejere, og så ønsker vi at beholde vores ejendomme i lang tid. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at flytte ind, og det er vi overviste om bliver en god forretning for os”
Boligerne ligger tæt på Odense centrum med 800 meter til Letbanen på Nyborgvej og 1.500 meter til banegården. Investeringen er en del af 3C Groups strategi om at bygge flere lejeboliger i Odense.
- Vi vil gerne tiltrække gode lejere, og så ønsker vi at beholde vores ejendomme i lang tid. Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at flytte ind, og det er vi overbeviste om, bliver en god forretning for os, siger Jørn Tolstrup Rohde, som er bestyrelsesformand i 3C Groups.
Håbet er, at børnefamilier eller pensionister flytter ind i den nye bydel. Udlejningen står Henning Andersen fra Humlebo for.
- Beliggenheden er det særlige ved boligerne her. Fem minutter på gåben og så er du oppe i Overgade. Det må være med til at trække folk herud, mener han.
Boligboom: Odense kalder på investeringer
Man forventer, at der bliver bygget 5.000 nye boliger i Odense de næste fem år. Den nye bydel Gartnerbyen er en af de mange projekter.
Boligprojekter, investeringer og fremtidsplaner strømmer til byen.
- Odense er kommet efter den udvikling, som vi har set i resten af Danmark. Så når man siger, at det er ved at toppe nu i København, der tror jeg, vi har mange gode år foran os endnu i Odense, siger Allan Nielsen, direktør og ejer af H. Skjøde Knudsen.
Hans entrepenørvirksomhed står bag den kommende bydel i Odense V, Gartnerbyen. Her har H. Skjøde Knudsen været igang med at rive Gasa-bygningerne ned siden begyndelsen af november, og overtog reelt Gasa-grunden 1. december. Gasa Group bliver dog på stedet indtil dens nye domicil ved motorvejen er bygget.
Forvandlingen af erhvervsgrunden til 346 nye boliger er således i gang - og der er planer om flere boliger.
- Det er utrolig stort. Et projekt med 140.000 kvadratmeter. Det er ikke set før i Odense, tror jeg, siger han.
Hvis det går som forventet, er Gartnerbyens bygninger en del af 5.000 nye boliger, man forventer i Odense de næste fem år.
“ Alene over de sidste ti år, der flyttede 15.000 folk til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år også vil flytte 15.000 flere til”
Godt marked og god investering
Hos H. Skjøde Knudsen er de ikke i tvivl om, at Gartnerbyen nok skal blive en god forretning. Og spørger man chefanalytiker ved Nordea, Jan Størup Nielsen, er det ikke helt ved siden af.
Han forklarer, at mange er ved at få øjnene op for mulighederne i Odenses boligmarked. Han peger på to årsager:
- Den ene grund er, at der flytter rigtig mange folk til Odense. Alene over de sidste ti år er der flyttet 15.000 til Odense, og man regner med, at der over de næste ti år vil flytte 15.000 flere til. Og det er klart, at det kalder på nogle investeringer.
Desuden peger han på, at investorer og pensionskasser jagter afkast. Det kan de få ved at investere i fast ejendom, og at det er svært at finde investeringer, der er lige så attraktive.
En tredje årsag er, at det ifølge Jan Størup Nielsen er markant billigere at bygge i Odense end i København. Det kan de genkende hos H. Skøde Knudsen, der har projekter i begge byer.
- Det er billigere at bygge på Fyn. Ingen tvivl om det. Prisniveauet er måske 15 procent højere i København, fortæller direktør Allan Nielsen.
Risiko for overflod
Selvom markedet er er godt og renten har været lav længe, advarer Jan Størup Nielsen om, at det kan gå for stærkt:
- Præcis som vi så op til den sidste finanskrise, hvor der også blev bygget ekstremt meget, og hvor efterspørgslen pludselig forsvandt, siger han.
Men det er de hos H. Skjøde Knudsen forberedt på. De bygger Gartnerbyen i etaper, og vurderer hele tiden, om markedet passer til det der bygges. De ser to år ud i fremtiden, og er forberedte på at skrue ned for anden etape af Gartnerbyen, hvis efterspørgslen falder.
Desuden laver de boliger til en målgruppe, de regner med stadig kommer til at mangle boliger, hvis renten skulle stige og bolighjulene gå i stå.
- Det er klart, at på et tidspunkt er markedet fyldt godt op. Så er spørgsmålet, hvad det er for nogle boliger, der er tilovers. Der tror vi på, at det er nogle af dem, der er meget dyrt prissat i vores tid. Vi går efter middelindkomster, som kan betale en husleje. Både når det går godt, men også når det går mindre godt, siger Allan Nielsen.
Byggeboom i Odense
Byggeriet på Coop-grunden er bare ét af mange nye byggerier i Odense, hvor et byggeboom buldrer derudaf.
Tusindvis af boliger skyder op i disse år, og der er tusindvis af nye boliger på vej.
PFA Pension, som er et af Danmarks største pensionsselskaber, har blandt andet investeret 300 millioner kroner i boliger og udvikling af arealet i Gartnerbyen.
“Vi kan se, at byen er i fuld gang med at transformere sig fra en stor by til en storby”
Barfoed Group har investeret i 50.000 kvadratmeter bebyggelse til en samlet værdi på mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner i Munkebjergparken i Odense M.
Derudover er der byggeriet i centrum med luksuslejligheder i TBT-komplekset og et kommende nyt område ved Albani og Tovehallerne.
Strategisk investering
Nu omdannes den gamle Coop-grund i den anden ende af byen.
L'easy-milliardærens koncern er også bygherre på 160 boliger i Cortex Park nær Syddansk Universitet, som er et projekt til cirka 200 millioner kroner.
For 3C Group er det en del af den strategi, som koncernen lagde for et par år siden med ønsket om at investere i Odense.
- Vi kan se, at byen er i fuld gang med at transformere sig fra en stor by til en storby. Den investering og de aktiviteter, der sker i byen, mener vi, gør Odense attraktiv. Mange vil over tiden flytte til, og der vil vi også gerne være på banen og udnytte den mulighed, der er for at leje nogle lejligheder ud, siger 3C Groups bestyrelsesformand, Jørn Tolstrup Rohde.
Nabo til letbanebyggeri: - Jeg kan ikke være i mig selv
Malene Petersen kan ikke overskue at blive boende. Letbanebyggeriet ødelægger hendes hverdag, og klagerne hjælper ikke meget, fortæller hun.
Der bliver kørt jord. Store maskiner larmer. Arbejdere kan kigge direkte ind i haven. Biler i tomgang i flere timer. Arbejde, der starter før klokken syv - nogle gange endda så tidligt som klokken fire.
Det har været hverdagen for Malene Petersen i to et halvt år.
Odense Letbane bygger lige uden for hendes have ved Hestehaven, og det bliver de ved med indtil 2020, hvor Odense Letbane efter planen skal stå klar til drift.
Og Malene Petersen er ikke længere kun frustreret. Hun føler sig magtesløs og buret inde i sin egen bolig.
- Det er faktisk det værste, at jeg ikke kan i være mig selv, siger Malene Petersen.
Klager i fire måneder det forkerte sted
Malene Petersen fik til sidst nok af larmen, især om morgenen, for det ødelægger hele hendes dag.
Hun begynder derfor tilbage i starten af november 2017 at samle bevismateriale ind, hver gang der sker en overtrædelse.
Malene Petersen starter herefter en lang dialog med Odense Letbane. Men hun ryger fra den ene ansatte hos letbanen til den anden.
Først fire måneder efter, hvor Malene Petersen for alvor sætter foden ned, giver Odense Letbane op og siger, at hun må klage til Miljømyndigheden.
Sådan klager du
Hvis du selv har behov for at klage over letbanen, er her en kort og præcis vejledning til, hvordan du klager.
- Kontakt Odense Kommune på miljo@odense.dk
- eller se hjemmesiden her.
- Klag også til Odense Letbane her, hvor der er et link til en kontaktformular lige nedenunder adressen.
- Jeg tror jo hele vejen igennem, at jeg henvender mig til det korrekte sted. Det er højst besynderligt, at jeg først efter så mange måneder får at vide, at de ikke behandler klager selv, og at jeg skal finde en i kommunen, siger Malene Petersen.
Men i det seneste påbud kan man læse sort på hvidt, at Odense Letbane straks skal sende klagen videre til Odense Kommune.
Siden letbanebyggeriet i Odense startede i 2015, har Miljømyndigheden modtaget 17 klager over arbejdet.
Uforudsigelige underleverandører
Malene Petersen er ikke ene om at være generet. Det er hendes nabo, der bor 100 meter længere væk også.
- Stakkels Malene, der bor lige klods op ad det. Men vi andre vågner jo også klokken fem om morgenen, når der kommer store lastbiler, siger Maria Esbjerg.
Tommy Madsen, der er kontorchef for Servo Gruppen, som ejer etagebyggerierne ved Hestehaven, hvor både Maria Esbjerg og Malene Petersen bor, har også henvendt sig til letbanen flere gange, men beskeden er den samme:
- Det skal de nok lade gå videre til deres entreprenører. Men entreprenørerne gør åbenbart, hvad der passer dem, siger Tommy Madsen.
Steen Lykke, der er teknisk direktør hos Odense Letbane, siger, at de er på nakken af entreprenøren, hver gang der sker overtrædelser. Det ændrer bare ikke på så meget ifølge Malene Petersen.
- De starter bare tidligt igen ugen efter eller måske dagen efter, siger Malene Petersen.
Steen Lykke må erkende, at han ikke kan garantere, at det ikke sker igen.
- Alt kan ske på sådan et projekt her. Det er lidt uforudsigeligt med de her underleverandører, siger Steen Lykke.
Kommunen viste ikke ny fase var i gang
Odense Letbane har i forhold til VVM-tilladelsen (vurdering af virkninger for miljøet, red.) fået dispensation til at overskride arbejdstiderne, hvor de må støje til en vis grænse i eksempelvis op til otte nætter i tidsrummet 22-07. Men kun hvis de varsler de berørte naboer.
VVM Tilladelsen
- VVM tilladelsen gives af kommunen på en række vilkår, der har til formål at sikre, at byggeriets påvirkning af miljøet minimeres mest muligt.
- Herunder også, hvor meget byggeriet må støje og støve nær naboer.
- Odense Letbane har fået dispensation til at måtte overskride de gældende støjværdier per strækning af byggeriet på følgende vis:
- Ti aftener i tidsrummet 18-22.
- Otte nætter i tidsrummet 22-07.
- Fire weekender mellem 07-18. - Ovenstående mulighed for dispensation er dog kun gældende, hvis Odense Letbane varsler de berørte beboere 1-2 dage før.
- Det gælder altså ikke for hver gang en ny fase starter, men er i alt for hele strækningen i hele etape 1 af byggeriet.
- Vi besluttede for cirka et år siden, at de skulle orientere os på lige fod med naboerne, hver gang de benyttede sig af en dispensation. Det er svært at sige, om Odense Letbane har haft svært ved at få overblikket over, hvem der brugte en dispensation. Det ved vi ikke med sikkerhed. Det kan muligvis være, at de vidste, hvem der arbjdede hvor og hvornår, men de har ikke meddelt os det, fortæller miljøsagsbehandler ved Odense Kommune, Maj-Britt Vester.
Malene Petersen har modtaget én varsling om brugen af dispensationer, siden byggeriet startede, men har dokumentation på, at Odense Letbane har arbejdet uden for den tilladte arbejdstid mindst ti gange uden at varsle borgerne ved Hestehaven.
Men det er ikke kun varslingerne om brug af dispensation, der ikke helt lever op til reglerne.
Den nyeste arbejdsfase, der er gået i gang ude på Hestehaven efter sommerferien, vidste kommunen eksempelvis slet ikke var gået i gang. Og det skal Odense Letbane varsle 14 dage, før den nye fase begynder, bekræfter Maj-Britt Vester til TV 2/Fyn.
- Det er naturen af det her arbejde
Malene Petersen kan stadig se frem til at leve i byggerodet frem til 2020. Og det er hun skeptisk overfor.
- Hvis vi skal leve med det her i fire år, så bliver de nødt til at følge reglerne, siger Malene Petersen.
Men Steen Lykke kan ikke garantere, at lignende situationer ikke vil ske i fremtiden.
- Der er ingen, der kan garantere, at der ikke kommer til at ske en eller anden situation i fremtiden, hvor det går galt igen. Det er naturen af det her arbejde. Jeg kan ikke love, at det ikke sker igen, men jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan over for vores entreprenører for, at det ikke sker igen.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her